Den læste jeg lige i Det Bedste:
Jeg skulle aflevere et anbefalet brev på min postrute og ringede på døren
til en stuelejlighed, men der var ingen, der lukkede op. I stedet kom der en
kat og satte sig på måtten foran døren.
Jeg gik op på første sal med nogle breve, og da jeg kom ned til stuen igen,
stod der en mand i den åbne dør og så meget forvirret ud. "Åh, hvor er jeg
glad for at se dig," sagde han. "Jeg troede, vores kat havde lært at ringe
på dørklokken."
En at tænke over:
Guderne må vide, hvorfor kvinder elsker katte! Katte er uafhængige, de hører
ikke efter, de kommer ikke, når der bliver kaldt, de kan lide at være ude
hele natten, og når de er hjemme, ønsker de kun at få fred til at sove.
Så hvordan kan det være, at alt det, kvinder afskyr hos mænd, tilbeder de
hos en kat?
Jette
|