Hej Thomas
Jeg har kigget på dine billeder og har lidt kritik til dem. Først og
fremmest synes jeg mange af billederne minder om testbilleder - det er
svært at se lige hvorfor der lige skulle skydes et billede af f.ek.s
stenene på p5 - hvis det var for at vise vandet der render ind over
stenene skulle lukkertiden have været længere - kompositionen synes jeg
ikke ligefrem viser et færdigt billede - om du evt. kunne have skudt
vertikalt, så du havde undgået en kedelig øvre halvdel...tjaee
P1 er for diffust - motivet - som jeg formoder er de 2 insekter der
forplanter sig - forsvinder i rodet. Derudover er parret ikke særligt
skarpe - hvilket ses tydeligere af p7 - som så til gengæld er meget
bedre beskåret - jeg ville nok tage lidt mere af i bunden.
2p har en rimelig god komposition (vandlinien lidt for tæt på midten),
men desværre en ret kedelig himmel - enten kunne du have ventet på en
bedre himmel (skyer, ingen dis, aften eller morgenlys) eller måske kunne
et polfilter have hjulpet.
3p - der synes jeg motivet har potentiale til mere end du trækker ud af
det. Der kunne være valgt en mere spændende og kreativ vinkel - en
vidvinkel og et lavt optagepunkt kunne have givet et godt billede.
4p er et spændende billede - kompositionen virker og farverne er rigtig
gode. Jeg synes tilgengæld ikke skarpheden er overvældende, som de
ellers ofte er fra digitale kameraer.
6p synes jeg er godt. KAPOW siger den røde bare - mod den flotte
baggrund. Jeg ville nok skære en anelse af begge sider - mest af
venstre, men ellers er kompositionen rigtig flot. Godt billede.
Beklager hvis jeg er lidt hård i min kritik - men hvis du skal kunne
bruge den må den jo være ærlig. Nu er jeg spændt på at læse hvad de
andre har fået ud af billederne - jeg er nemlig begyndt at skrive kritik
før jeg læser andres og så kan der ske spændende ting og sager - men
sådan er det jo - billedsyn er til en vis grad personligt.
Ved ikke om du kan bruge min kritik til noget, men nu er den givet.
Mvh
Kim
Thomas Bach Piekut <Piekut@xxxmail.dk> skrev i en
news:1ewueu6.vs3pi41piioj0N%Piekut@xxxmail.dk...
> Hej NG
>
> Jeg har lagt lidt billeder taget med Canon D30 ud på min hjemmeside:
>
Http://hjem.get2net.dk/tbp/foto/foto.html
>
> Jeg modtager også gerne kritik
>
> Hilsen
>
> Thomas Bach Piekut