/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
E-mail bekræftelse
Fra : Henrik Münster


Dato : 23-06-08 21:48

Vi har ofte diskuteret, om der ikke er en måde, hvorpå man kan se, om
modtageren har læst sin e-mail. Det er ofte begyndere, der spørger, og
vi lidt ældre svarer, at det er noget rod, der aldrig vil virke i
praksis. Det kan måske virke i interne systemer, men ikke ude på
internettet. I dag fik jeg så en e-mail fra en englænder, hvor der i
bundet stod:

"MSGTAG has notified the sender that this message has been received."

Jeg kiggede på MSGTAG's hjemmeside, og det ser sandelig ud til at være
en service, der meddeler afsenderen, når hans e-mail bliver åbnet af
modtageren. Er det virkelig noget, der virker? Man bliver ofte advaret
mod at åbne spam af samme grund. Det skulle kunne få e-mailen til at
hente noget på nettet som f.eks. noget grafik, og dermed kan afsenderen
se, at man har åbnet spam'en, og dermed at e-mail-adressen fungerer. Jeg
forestiller mig, at MSGTAG kan gøre noget lignende. Er der nogen af jer,
der ved, om det er noget, det virker?

<http://msgtag.com/home/>
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

 
 
Peter Farsinsen (23-06-2008)
Kommentar
Fra : Peter Farsinsen


Dato : 23-06-08 22:50

Henrik Münster wrote:
> "MSGTAG has notified the sender that this message has been received."

Var der et billede vedhæftet?

> Jeg kiggede på MSGTAG's hjemmeside, og det ser sandelig ud til at være
> en service, der meddeler afsenderen, når hans e-mail bliver åbnet af
> modtageren. Er det virkelig noget, der virker? Man bliver ofte advaret
> mod at åbne spam af samme grund. Det skulle kunne få e-mailen til at
> hente noget på nettet som f.eks. noget grafik, og dermed kan afsenderen
> se, at man har åbnet spam'en, og dermed at e-mail-adressen fungerer. Jeg
> forestiller mig, at MSGTAG kan gøre noget lignende. Er der nogen af jer,
> der ved, om det er noget, det virker?

Har kigget på sitet, men ku' ikke lige finde detaljer om den tekniske
realisering. Jeg kan næsten forstille mig, at de bruger en kendt - og så
vidt jeg ved ulovlig - teknik. Du kan ret nemt gøre det samme selv...

Hvis du i hver e-mail, du sender, indsætter et unikt billede -
eksempelvis
http://monster.dk/meget_unikt_filnavn_som_ingen_kender_og_kun_sendes_til_én_person.jpg
- så vil du, i din servers log, kunne se, hvis billedet er blevet
hentet/vist og dermed ha' en idé om, at modtageren har læst din e-mail.

Med lidt teknisk snilde er det ret nemt at automatisere den proces, men
jeg mener, som sagt, at det er ulovligt - i hvert fald i Danmark.

--
Peter Farsinsen
fornavn@efternavn.dk

Thorbjørn Ravn Ander~ (23-06-2008)
Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~


Dato : 23-06-08 23:03

Peter Farsinsen skrev den 23-06-2008 23:50:

> Hvis du i hver e-mail, du sender, indsætter et unikt billede -
> eksempelvis
> http://monster.dk/meget_unikt_filnavn_som_ingen_kender_og_kun_sendes_til_én_person.jpg
> - så vil du, i din servers log, kunne se, hvis billedet er blevet
> hentet/vist og dermed ha' en idé om, at modtageren har læst din e-mail.

Det er ikke svært at lave.

Det er iøvrigt formentlig præcis grunden til at der er mange
postprogrammer der blokerer for eksterne billeder i HTML-beskedder.
Også en uskik :) Man kan godt proppe billederne ind i selve mailen.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

Henrik Münster (23-06-2008)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 23-06-08 23:21

Peter Farsinsen <fornavn@efternavn.dk> wrote:

> Henrik Münster wrote:
> > "MSGTAG has notified the sender that this message has been received."
>
> Var der et billede vedhæftet?

Både og. Vi har fået tre e-mail fra ham. Men selve firmanavnet MSGTAG er
faktisk et lille billede i sig selv, så på den måde er der sådan set
altid billeder med. Mail undlader dog at vise knapperne "Arkiver" og
"Vis". De kommer kun frem, når der er et vedhæftet billede.

> Med lidt teknisk snilde er det ret nemt at automatisere den proces, men
> jeg mener, som sagt, at det er ulovligt - i hvert fald i Danmark.

Kan man virkelig lovgive om den slags?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Peter Farsinsen (23-06-2008)
Kommentar
Fra : Peter Farsinsen


Dato : 23-06-08 23:30

Henrik Münster wrote:
>>> "MSGTAG has notified the sender that this message has been received."
>> Var der et billede vedhæftet?
>
> Både og. Vi har fået tre e-mail fra ham. Men selve firmanavnet MSGTAG er
> faktisk et lille billede i sig selv, så på den måde er der sådan set
> altid billeder med. Mail undlader dog at vise knapperne "Arkiver" og
> "Vis". De kommer kun frem, når der er et vedhæftet billede.

Mmmh, men hele pointen er, at billedet ikke skal være vedhæftet, men
hentes fra en server ude på nettet, som så kan registre, at billedet er
blevet hentet. Kan du evt. prøve at fikse urlen til billedet ud af kilden?

>> Med lidt teknisk snilde er det ret nemt at automatisere den proces, men
>> jeg mener, som sagt, at det er ulovligt - i hvert fald i Danmark.
>
> Kan man virkelig lovgive om den slags?

Jaeh, jeg ved ikke lige, hvilken lov det er i, men der er noget med, at
man skal opføre sig pænt, når man omgås personhenførbare data.

--
Peter Farsinsen
fornavn@efternavn.dk

Henrik Münster (24-06-2008)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 24-06-08 00:10

Peter Farsinsen <fornavn@efternavn.dk> wrote:

> Henrik Münster wrote:
> >>> "MSGTAG has notified the sender that this message has been received."
> >> Var der et billede vedhæftet?
> >
> > Både og. Vi har fået tre e-mail fra ham. Men selve firmanavnet MSGTAG er
> > faktisk et lille billede i sig selv, så på den måde er der sådan set
> > altid billeder med. Mail undlader dog at vise knapperne "Arkiver" og
> > "Vis". De kommer kun frem, når der er et vedhæftet billede.
>
> Mmmh, men hele pointen er, at billedet ikke skal være vedhæftet, men
> hentes fra en server ude på nettet, som så kan registre, at billedet er
> blevet hentet. Kan du evt. prøve at fikse urlen til billedet ud af kilden?

Det kunne jo godt passe på logoet i bunden. Desværre er dets URL ikke
videre interressant:

<http://msgtag.com/?source=ffooter>

Selve billedet kommer fra flg. URL'er i de tre e-mail. De er
forskellige, så måske har du ret i, at der er unikke for hver e-mail:

<http://img.msgtag.com/avwowsAppBowBa/Aex/EkvaybCoFhremig.gif>
<http://img.msgtag.com/av/wozvimpBqmE/pxwg/vyvfmnAEqa/spbrl.gif>
<http://img.msgtag.com/avwqegawtectqCFfChm/ixEwwDjidbikB.gif>

Klikker man på det, kommer man nu til:

<http://msgtag.com/home/>
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Peter Farsinsen (24-06-2008)
Kommentar
Fra : Peter Farsinsen


Dato : 24-06-08 08:55

Henrik Münster wrote:

>> Mmmh, men hele pointen er, at billedet ikke skal være vedhæftet, men
>> hentes fra en server ude på nettet, som så kan registre, at billedet er
>> blevet hentet. Kan du evt. prøve at fikse urlen til billedet ud af kilden?
>
> Det kunne jo godt passe på logoet i bunden. Desværre er dets URL ikke
> videre interressant:
>
> <http://msgtag.com/?source=ffooter>

Nej, det er bare sån' de skaffer flere kunder ;)

> Selve billedet kommer fra flg. URL'er i de tre e-mail. De er
> forskellige, så måske har du ret i, at der er unikke for hver e-mail:
>
> <http://img.msgtag.com/avwowsAppBowBa/Aex/EkvaybCoFhremig.gif>
> <http://img.msgtag.com/av/wozvimpBqmE/pxwg/vyvfmnAEqa/spbrl.gif>
> <http://img.msgtag.com/avwqegawtectqCFfChm/ixEwwDjidbikB.gif>

Mmh. Alt det der volapyk er unikke hash-værdier af oplysninger om
forsendelsen. Eksempelvis
md5('din@email.tld'.'afsenders@email.tld'.'afsendelsestidspunkt'). Det
er ikke lige præcis den teknik de bruger, men noget der minder om det.

URL'ene peger i virkeligheden ikke på eksisterende billeder. De peger på
et script der registrere at billedet er blevet hentet, skriver det i en
database (og evt. sender en mail til afsender om, at du han læst hans
mail). Til sidst sender scriptet headers til din browser om, at det ér
et billede, hvorefter det indlæser logoet og sender de rå data videre
til din browser.

Teknikken er super simpel, så det undrer mig ikke, at de udbyder
ydelsen. Det undrer mig, at nogen gider købe den, men de har
selvfølgelig gjort lidt ud af det og gjort teknikken let tilgængelig.

--
Peter Farsinsen
fornavn@efternavn.dk

Henrik Münster (24-06-2008)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 24-06-08 22:42

Peter Farsinsen <fornavn@efternavn.dk> wrote:

> Teknikken er super simpel, så det undrer mig ikke, at de udbyder
> ydelsen. Det undrer mig, at nogen gider købe den, men de har
> selvfølgelig gjort lidt ud af det og gjort teknikken let tilgængelig.

Det er et meget almindeligt spørgsmål blandt begyndere, om man da ikke
kan se, om ens e-mail er blevet læst. Det er noget, mange efterlyser, og
der har da også jævnligt været forespørgsler her i gruppen. Jeg har
derfor ikke svært ved ved at tro, at mange gerne vil købe den ydelse. I
forhold til da jeg f.eks. lærte om internettet, er der jo kommet mange
nye teknikker. Blandt andet det, at de fleste computere nu er koblet
permanent på, hvor man før i tiden ringede op med modem, hentede e-mail
og lagde på, før man læste, har givet flere muligheder.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408905
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste