Jeg fortrydder aldrig et øjeblik, hvor jeg satte krydset.
"Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 28. april 2008
Domstolene skal holdes fri fra politik og religion
Da regeringen kom til i 2001 var det med en erklæring om, at der skulle
gøres op med smagsdommerne. Det skulle være slut med, at danskernes hverdag
skulle styres af en gruppe tilfældigt udpegede embedsmænd med lange fine
akademiske titler og meget korrekte holdninger til alt mellem himmel og
jord.
Siden da er der løbet meget vand i åen. For lige så sikkert som det er, at
Dansk Folkeparti har formået at få regeringen til at bremse for den
ukontrollerede indvandring og få styr på budgetterne og arbejdsløsheden,
lige så givet er det, at smagsdommerne stadig har meget at skulle have sagt
i det danske samfund. Også for meget.
Seneste eksempel kommer fra domstolsstyrelsen, der i det daglige henslæber
en anonym tilværelse som administrator af forholdene omkring de danske
domstole. Domstolsstyrelsen finder sig tilsyneladende berettiget til med et
pennestrøg at igangsætte en afvikling af de danske domstole som et rum, hvor
i politiske og religiøse tilkendegivelser holdes ude, og hvor kun de af
Folketinget givne love behandles. Nu skal det være muligt at promovere
islamistiske symboler på hovedet af en dommer, mener Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen finder sig åbenbart kaldet til at tillade brugen af det
islamistiske symbol hovedtørklædet i danske retssale i en tid, hvor
aggressive udlægninger af islam trænger frem overalt i den vestlige verden
og dagligt udfordrer vestlige værdier om lighed, frihed og demokrati. Det er
i mine øjne udslag af ikke bare en fuldstændig mangel på forståelse for
islamismens motiver og virke, men også en tilsidesættelse af det danske
folks traditioner og respekt for domstolen som en upartisk og højt agtet
bærende institution i det danske samfund.
Nu er der ikke nødvendigvis sket nogen stor skade endnu, fordi en gruppe
dommere med et åbenbart begrænset kendskab til verden uden for de store
tykke mure i de danske retssale, foretager en eklatant fejlvurdering, for vi
har stadig et af folket udpeget Folketing, som kan og hurtigst muligt bør
fastslå domstolenes neutralitet - om nødvendigt ved lov. Samtidig har vi en
konservativ justitsminister, der for længst burde have været trådt i
karakter og bedt Domstolsstyrelsen om at besinde sig og forstå, at de danske
domstole ikke skal være en politisk kampplads, og derfor skal forblive fri
for politiske såvel som religiøse symboler.
Desværre står Dansk Folkeparti af og til ret alene i sin kamp for at holde
de bærende institutioner i det danske samfund fri for religiøse symboler.
Senest besluttede Folketingets præsidium sig for, at det skulle være tilladt
muslimske kvinder at promovere islamistiske symboler fra Folketingets
talerstol, hvis bare hun havde husket at benytte symbolet i valgkampen.
Således administreres det danske demokrati af Folketingets partier minus DF,
og på den vis forvaltes den fredelige danske politiske arv i en tid, hvor
stærke kræfter mobiliseres for at udfordre vores fredelige og velfungerende
demokrati. Dansk Folkeparti står som regel alene, når hævdvunde danske
normer skal forsvares.
Det islamistiske symbol - hovedtørklædet - som mange muslimske kvinder
presses eller tvinges til at bære, har til formål at sætte skel mellem
kvinder. Det gør det nemt at identificere "den ærbare muslimske kvinde" og
på den vis klargøre, at de kvinder, der ikke bærer slør er til "fals". Når
den muslimske mand bliver gået på klingen om baggrunden for kvindens
tilsløring, handler begrundelsen for sløret om sex og familiens ære, aldrig
om mandens ansvar for at opføre sig ordentlig og betragte en frigjort kvinde
som sin lige.
Det er ganske enkelt uværdigt, at danske myndigheder blåstempler brugen af
det islamistiske slør i officielle sammenhænge, når argumenterne for at
tvinge sågar helt små piger til at bære det er så tyndbenede og åbenlyst
kvindeundertrykkende. Hvis den muslimske mand ikke forstår, at middelalderen
for længst er overstået og forudsætningen for frihed og fremgang er kvindens
ligestilling, så må det være hans og ikke kvindens problem, men resultatet
ses tydeligt i det forarmede og voldelige Mellemøsten.
Det muslimske tørklæde er ikke og har aldrig været et uskyldigt stykke stof
på 30 gram; dertil er symbolikken og undertrykkelsen af den muslimske kvinde
for åbenlys og voldsom. Det er derfor helt unødvendigt, når regeringen
lægger op til, at en kommission af lærde skal sammenligne med andre lande og
lægge hovederne i blød for at komme frem til det eneste rigtige: religiøse
og politiske symboler hører ikke til i de danske retssale.
Hvor svært kan det egentlig være? Sløret har aldrig og kommer aldrig til at
høre hjemme i de danske retssale. Det må regeringen gøre Domstolsstyrelsen
klart nu.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard"
|