Gandhis ånd overlapper Machiavellis ånd. Og Glistrups og Nietzsches.
Nietzsches gennemtænkte, dybfølte kristendom omfattede ikke kun kærlighed
til den vestlige æstetik, som Wagner videreførte med rod i Bachs dramatiske
Mattæus-passion-oratorie. Digterfilosoffen var elev af Goethe, der var
pacifist i egne handlinger, men fan af Napoleon.
Nietzsche var også en begejstret tilhænger af at Jesus med ikke-vold var
eksempel for os alle og vendte den venstre kind til og ikke flygtede fra de
skriftkloges korsfæstende soldater.
Dette er et af de punkter, hvor Glistrup tænker helt som Nietzsche og
Gandhi, og det kom frem 1.MAJ .1983 kl 14 , da 200 ens uniformerede og
maskerede autonome under VSU-faner marcherede fra Jagtvej 69 ungdomshuset
til Fælledparkens afsides nordsø hvor Glistrup holdt tale for
Fremskridtspartiet fordi det var arbejdernes kampdag og vi var det
næststørste arbejderparti.
Aviserne skrev, at de unge var blevet spontant vrede over vor indtrængen men
vi havde politiets tilladelse til mødet, og det vidste Preben Wilhjelms
brunskjorte-stormtropper, som var bevæbnet med ens kasteskyts og
malingbomber.
Glistrups ansigt grønfarvedes af ætsende alkydmaling og han råbte til mig at
jeg skulle flygte, for jeg stod blandt tilhørerne med kone og halv år gammel
søn. Selv var han stor og stærk og modstod de splejsede autonomes forsøg på
at smide ham i søen, selvom han vendte den venstre kind til. Andre
fremskridtsfolk gik til modangreb imod mødeforstyrrerne - og blev smidt i
søen. BZ-psykopaterne kom for at slås og behøvede en kamplysten fjende , men
Glistrups Gandhi-agtige ånd var afvæbnende.
Jagtvej69-voldspsykopaterne var oplært af kommunistiske
Hafenstrasse-autonome fra Hamburg, der altid har overgået de tyske nazier i
vold, og fra dem havde man fået kasser af elektriske pærer fyldt op med grøn
og sort maling. Da jeg næste dag havde besøg af en betjent for at
rapportere, hvad jeg så, oplyste han, at den anvendte malingtype kan ætse
både hud og øjets hornhinde.
Glistrup påtvang ikke sine følgere at være som Gandhi og ham selv, men han
har altid tangeret det tosse gode mht ikke at nedlade sig til samme moral
som sine modstandere.
Det var denne guru-pacifisme som imponerede briterne i 1946 og fik dem til
extremt hurtigt at afbryde deres kolonialisme i Indien - delvis fordi
kolonien gav underskud, og Churchills konservative havde måtte afgive
regerignsmagten til tossegode socialistser.
Gandhis berømte filosofi var "Bekæmp synd, ej synder"(Bold ej mand) og "Øje
for øje gør verden blind" , men han mente helt som Machiavelli, at folkets
ledere skal gøre, hvad tjener folkets formål - ikke være god for godhedens
skyld.
Han var realist og en dygtig politiker, når modparten var de civiliserede
briter, der havde givet ham en advokat-uddannelse.
Havde Stalin eller Islam været modpart var taktikken ikke lykkedes, og det
var en stor lykke at hinduer myrdede Gandhi, for Islam havde i tusind år
søgt at gøre en milliard hinduer til deres dhimmi-slaver og var ved at
slippe af med det (helt som i EU nu) , fordi Gandhi havde for travlt med at
imponere amerikanske medier med at han forblev sexuelt afholdende og from,
selvom han levede nøgent i en ashram med en masse smukke kvinder, der alle
var forelsket i ham og kappedes om hans gunst og håbede at overgå
konkurrent-pigerne ved att skore den bentørre , magre bomulds-spindende
guru.
Machiavelli var også en fredens mand, men beskrev kynisk og skarptseende
intrigerne mellem fyrsterne og deres konkurrenter i renæssance-Italien og er
blevet misforstået, som om han blåstemplede giftmord derved.
Både Glistrup, Gandhi og Machiavelli undgik principielt at lyve og stod for
den jordnære sandhedssøgen, som er uden eskapistisk, sværmerisk idealisme og
påtrængenhed.
De arbejdede alle u-egoistisk for en bedre verden med en kreativitet og
nytænkning, som er typisk for konfuzianere og europæere, og som Islams riger
sjældent har præsteret, når bortses fra omkring år 1000, da Muhameds forbud
mod selvstændig tænkning endnu ikke var trængt igennem.
|