Nedprioriter ære og sex når vi straffer
Glistrups ideer er spændende, men ikke vilde. Her et par principper der
overraskede mig dengang jeg ofte konsulterede ham ved udforming af
læserbreve.
Han var i USA et år og belærtes af juraprofesorer om fordele ved ikke at
idømme erstatninger og ved ikke at lægge vægt på noget så individuelt som
SEX, og dermed ÆRE.
Vi boller bl.a. for at få ros af vor indre domstol og for at have ære
overfor dem som vi praler til og som tror os.
Et kæresteforhold giver især høj status.
Men vi er alle vildt forskellige mht betydning af ære og sex, så domstole
skal straffe udfra nogle få enkle let-administrerbare og forståelige
kriterier.
Basal straf skal være høj ved lemlestelse og mord, tyveri og tilsvarende
bedrag. Gråzoner som pædofili bør vi tage mere afslappet på - se blot
usaglighed omkring alders forskel vedr Jeppe Kofod.
Æres-tab ved voldtægt er lille for en luder og stort for en gammeldags og
ærbar pige.
Vi har netop set hvordan Kofod blev først hetzet imod af sin partitop og
siden forgudet af sin valgkreds for et ligegyldigt samleje.
Også de mere aparte straffe skal prioriteres ned, når ikke grov
legemsbeskadigelse, tyveri og økonomisk betydningsfuld løgn skete.
De objektivt skadevoldende handlinger bør opprioriteres - for dem kan vi
blive enige om at strafudmåle retfærdigt og entydigt.
De svære psykologiske småting bør lægges i tænkebox, og her og nu bør vi
fokusere på et trygt samfund uden grov vold og lignende.
Glistrup vil gerne tillade bryllup i kirken for sentimantal reasons, men han
så helst at ægteskabets retsvæsen totalt afskaffes og private kontrakter
erstatter ægteskabsjuraen. Bigami er eksempel på en forbrydelse uden et
offer. Så lad de fremmede gøre, som de vil, hvis de er til haremmer - også
fordi vi alligevel ikke kan stoppe de mange tilfælde, hvor herboende
muslimer har flere koner indkvarteret på forskellige adresser.
|