Folketinget burde nedsætte en kommision der på samme måde burde
undersøge økonomien i masseindvandringen til danmark, f.eks fra 1980
og frem til 2006.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-11040485.html
Massiv indvandring er byrde for UK
Den rekordhøje indvandring til Storbritannien er for stor en byrde for
de offentlige tjenesteydelser, og regeringen overvurderer den positive
effekt, som indvandringen skulle have på den britiske økonomi. Det
hedder det i en rapport, der er lavet af et udvalg i parlamentets
overhus.
Udvalget, hvor blandt andre to tidligere finansministre har plads, når
frem til, at stigningen i indvandringen siden udvidelsen af EU i 2004
har ført til "lille eller slet ingen effekt" på økonomiens
velbefindende.
Indvandring skal begrænses
Rapporten opfordrer til, at der laves begrænsninger på indvandringen.
Samtidig hedder det, at den øgede indvandring kan gå ud over nogle
grupper, herunder de lavestlønnede, etniske minoriteter og unge, der
er på jagt efter deres første job, og som lider under konkurrencen fra
nye indvandrere.
Udvalget anbefaler regeringen at sætte en grænse for
indvandrerantallet. Blandt andet foreslås det, at der skal skæres i
antallet af familiesammenføringer.
Afviser regeringens udsagn
Samtidig afviser rapporten regeringens påstand om, at indvandring er
nødvendig for at hindre mangel på arbejdskraft.
"Når man ser på fremtiden, hvis vi har det stigende antal og ikke får
noget ud af det økonomisk, så må man spørge sig selv, om det er
klogt," siger udvalgets formand lord John Wakeham.
Ifølge rapporten var nettoindvandringen til Storbritannien i 2006 på
300.000. I begyndelsen af 1990'erne var den under 100.000.
Kritikere af indvandringen siger, at den har ført en lang række
problemer med sig, lige fra kriminalitet til stigninger i boligpriser.
Regeringen siger, at indvandringen bidrager positivt til økonomien - i
2006 med seks milliarder pund, mere end 60 milliarder kroner.