Skyld/skam individualisme/kollektivisme og charmejunglen
Moral startede i dyreriget med, at man frygtede tæv, hvis man var egoistisk
på en måde, der generede flok-lederne - fx bollede med deres harem eller så
dem i øjnene.
Hos mennesket forfinedes denne skamfølelse, altså angst for gruppepressets
fordømmelse.
Da vi udviklede abstraktionsevne og fantasi-dagdrøm, og kirken påtvang os
bønnens hjernegymnastik, så opstod skyldfølelse fx syndbevidsthed, der var
mere individualistisk end den kollektivistiske angst for mobning.
Når mænd kappes om at leve op til kvindernes partnerudvælgelse - (og de
kappes om at leve op til mænds) så indgår individets profil mht skam og
skyld - forfængelighed, ære, stolthed, pral, blær og falsk beskedenhed skal
gå i hak med partnerens. Mors ros - eller misbilligende rynkede øjenbryn -
har skabt profilen bl.a. under spædbarnstidens pottetræning, og den tid
husker vi dårligt, så en gavnlig, bevidstgørende fordel-ulempe afvejning er
svær at udvikle - men er et værdigt mål, hvis selvrealisation og lykke skal
i top.
Værdi på kødmarkedet er også om charme, humor, stil, høflighed, hykleri,
dans, mode og rigdom og medfødt skønhed. Nogle kan lide en sjov partner -
andre er mere tryg ved en manipulerbar, kedelig, kuet partner.
I en primitiv stamme med kollektivisme og skam-kultur vil den modige pige
evt. falde for en moderne, individualistisk skyld-kultur partner, som der er
fremtid i - men mange vil vælge det sikre og velkendte.
|