---

Humor og sladder åbner for sandheder, bl.a. Kina-indsigt.

Vor alles kamp mod alle er i høj grad om at lyve effektivt, så din rang
stiger og konkurrentens daler.

Hemmelighedskræmmeri gør det svært at gennemskue dig, og humor er både en
krykke for selvtilliden og vinderudstrålingen og et redskab til at tale
dobbelttydigt og blive "svær at læse". For at læse hinandens indre søger vi
hjælp fra andre konkurrenter og derfor kan ingen snak konkurere med sladder
i underholdningsværdi.

Islam har mange kringlede forbud, bl.a. imod sladder.

Japanerne er vilde med sladder, og da kineserne havde opfundet
bogtrykmaskiner med udskiftelige typer, turde deres kejsere ikke spænde den
for ytringsfrihedens vogn - den var for skræmmende,

Men japanerne blev via avistryk hurtigt verdens mest læsende folk og
supplerede den underholdende skriftsprogs hverdags og fantasi kommunikation
med bloktryk med porno og mangategneserier.

Hvor læsning er kedsommelig og pligtpræget i kristne kulturer, er det sjov
og balade hos japanerne, men deres ledere var - som de kinesiske - angst for
at kunne styre ytringsfriheden , så da katolsk-europæisk invasionsforsøg var
slået tilbage i 1600 tillod shogunerne i godt 250 år år kun handel med nogle
få hollandske skibe så de var ikke rustet imod Vestens diplomati-løgne, da
USA i 1855 tvangsåbnede dem for handel i kølvandet på Opiumskrigene.

At lederne ikke havde skærpet deres intellekt på fri international diplomati
og anden sladder i de 250 indelukkede "Tokugawa år" var årsag til
Hiroshima-Nagasaki nederlaget, bl.a. deres uforståenhed for vor
censuristiske copyright-fascisme og og deraf følgende kode-evner skabt via
industri-spionage. De var tossegode og ærlige og derfor lette at nedlægge.
Men Kina har rejst sig efter deres tilsvarende Opiumskrig-nederlag, så
konfuzianismen er ikke total-slagtet.

Islam er langt mere hæmmet af forbud end de konfuzianske riger, og de har
gjort sig dumme ved bl.a. sladder-forbud - et forbud der ikke kan håndhæves,
er jo skadeligt .