Vi har tidligere haft en debat her på strengen vedr. forliset ved
Østerby på Læsø hvor en sejler ikke fulgte sejladsanvisningerne og
sejlede ind i et område hvor der på søkortet var angivet "R" flere
gange.
Dommen fra Højesteret slog fast at A under de angivne
omstændigheder havde forladt den anbefalede rute burde have indset, at
der var en betydelig risiko for grundstødning.
En anden sag gengivet i "Træfpunkt":
En sejler gik for motor gennem et nyåbnet sejlløb, midt i sejlløbet
ramte han en stor sten, båden sprang læk og han gik på bedding og fik
udbedret skaden. Heldigvis lå der en båd i hans kølvand der kunne
bevidne hændelsen, samt bevidne at han befandt sig midt i sejlløbet.
Søfartsstyrelsen oplyste at det nyåbnede sejlløb var frigivet til
sejlads et par måneder tidligere, men at sejlløbet var kommunalt, idet
det var oprettet af nogle kommuner for at tiltrække sejlende turister,
og så kom det værste, for at spare penge ville de pågældende kommuner
ikke betale for wire-dragning, således som det er sædvane, når nye
sejlløb åbnes (wire-dragning skal finde undervandshindringer).
En dialog om ansvaret med de pågældende kommuner, førte ikke til
noget, idet man anførte, at han bare kunne have holdt sig væk; men
redningen kom i form af en lokal fisker, som han faldt i snak med, da
båden var på bedding.
Han oplyste, at alle - bortset fra de kommunale rødder - var klar
over, at det nye sejlløb var forkert placeret i et område med mange
store sten.
Med denne viden og skriftlig erklæring fra den lokale fisker om at
ville vidne i en evt. retssag, holdt de involverede kommuner ham
skadesløs, ligesom sejlløbet blev flyttet nogle hundrede meter.
Forskellen på de to episoder er, at det ene fartøj ikke fulgte
sejladsanvisningerne; men det gjorde det andet.
Mvh/Harding
|