Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> skrev:
>>> Måske her :
>>> 
http://www.ca.dk/efterloen/erefterloennenstadigattraktiv.html
>> 
>> Det var det nu ikke, men artikler er god, så jeg takker.
> 
> Husk at vurdere *alle* forudsætninger, når du læser disse
> regnestykker. Måske passer de ikke på *din* situation.
Ja det er ganske kompliceret at vurdere om man skal tilmelde sig 
ordningen.
Først og fremmest skal man overveje om efterlønsordningen overhovedet 
eksisterer om 30 år.
Derudover er der spørgsmålet om politikerne kunne finde på at ændre 
lovgivningen og inddrage de indbetalte beløb fremfor som minimum at 
udbetale den lovede "bonus".
Jeg står selv foran at skulle vælge om, jeg vil betale til ordningen 
eller ej, og er efter at have regnet på det kommet frem til, at det 
næppe kan svare sig at melde sig til ordningen når man betaler topskat 
pga. fradragsreglerne.
Hvis man betaler topskat kan man hvert år indbetale 8123,- på en 
ratepension for det efterlønsordningen koster (3306,-/år).
I eksempelvis EIK Bank får man 4,40% i rente på en ratepension. Hvis 
man har indbetalt 8123,-/år i 30 år som hvis man havde betalt til 
efterlønsordningen vil der efter afkastbeskatning stå 607140,- på 
ratepensionen som 67-årig, hvilket er langt mere end den bonus der vil 
blive udbetalt.
Det vil næppe være realistisk for ret mange at gå på efterløn som 62-
årig, da alle pensioner modregnes uanset om de udbetales eller ej.
Som 64-årig vil der på ratepensionen stå 543814,-. Den samlede efterløn 
hvis man går på efterløn som 64-årig beløber sig til 548340,-
Alle tal er regnet i nutidskroner og der er ikke taget højde for 
inflation men til gengæld er der regnet med en relativt lav forrentning 
af ratepensionen, da der ved en fornuftig langsigtet investering i 
aktier og obligationer bør kunne opnås et højere afkast end 4,40%.
(Jeg tager selvfølgelig forbehold for regnefejl)
-- 
Morten                           
http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum     
http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri                      
http://miljokemi.dk/coppermine