/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kradsetræ
Fra : Camilla Christiansen


Dato : 17-07-01 19:49

Jeg har hele dagen været igang med at lave kradsetræ til Lille Mis. Jeg
mangler dog stadig at sætte en ekstra hylde op på midten men det kan jeg
først gøre når mine forældre kommer hjem fra ferie da jeg skal bruge en
stiksav.....hvis der da ikke er nogen af jer der har en anden ide til at
sætte den fast. Jeg regner med at skære hul i midten og så holde den oppe
med hyldeknægte.

Nå det var bare det jeg ville sige, jeg er så glad for endelig at være
kommet igang efter at have læst alle de gode råd her i NG og så trængte jeg
til at dele min glæde med nogen.

Mvh
Camilla og Lille Mis - der i øjeblikket undersøger det nye kradsetræ, dels
nysgerrigt dels mistroisk



 
 
Katrine (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Katrine


Dato : 17-07-01 20:53

Hej

Tillykke med jeres nye træ. Vi lavede et klatretræ i går, dvs. min
kæreste lavede det, mens jeg så beundrende til. :)

Vores træ består af en 2,3 m høj pæl med kokos gulvtæppe på. Pælen står
på en fod og sidder i toppen fast til vægen med en hyldeknægt. Der er to
hylder, en på hver side lidt forskudt. De sider fast til vægen, som
almindelige hylder med knægte. Fra den øverste hylde går en
liste/balancebom hen til en anden hylde over en dør. Fra den øverste
hylde hænger også en lille mus i en snor.

Ulempen ved at gøre det på denne måde er at det er et stationært træ,
fordelen er at det ikke fylder meget.

Misserne indtog træet, så snart det var færdigt. Storemis på øverste
hylde og lillemis på den, som sidder lidt lavere – så er
hierarkiet i orden. Fra den lave hylde kan misserne i øvrigt springe ned
på komoden og videre derfra. Storemis har også testet balancebommen,
lidt tøvende og forsigtigt. Derfra fortsatte han ned på døren og derfra
ned på gulvet. Jeg tror dog han var lidt fornærmet på døren - den
bevæger sig jo. Lillemis, som ellers plejer at kaste sig hovedløs ud i
alt, har endnu ikke haft mere end to poter på balancebommen, men der er
jo også langt ned. :)

Den ophængte mus er en stor succes. Især lillemis, som jo heller ikke er
så gammel kan ikke lade den være i fred. Hun angriber den på alle mulige
tænkelige og utænkelige måder. Vi så ikke meget fjernsyn i går, i stedet
lå vi på sengen og så vores eget private katteshow. Da vi på et
tidspunkt så væk, lød der et bump og lillemis så lidt forvirret ud nede
på gulvet. Efter to minutter var hun oppe i træet igen. Min teori er at
hun faldt ned, landede på benene og kravlede op, men hvad der virkelig
skete, ved vi ikke. Vi har overvejet at sætte et web-cam op, så vi ikke
går glip af nogle underholdende stunts. :)

Dette var jo ikke meget hjælp til dit spørgsmål, men jeg er bare så glad
for mit/missernes træ at jeg synes jeg vil fortælle om det.

Kærlig hilsen
Katrine, Blip (storemis, som brummer lidt i baggrunden) og Josefine
(lillemis, som bider i noget ...)



"Camilla Christiansen" skrev d. 17-07-01 19:49 dette indlæg :
> Jeg har hele dagen været igang med at lave kradsetræ til Lille Mis.
Jeg
> mangler dog stadig at sætte en ekstra hylde op på midten men det kan
jeg
> først gøre når mine forældre kommer hjem fra ferie da jeg skal bruge
en
> stiksav.....hvis der da ikke er nogen af jer der har en anden ide til
at
> sætte den fast. Jeg regner med at skære hul i midten og så holde den
oppe
> med hyldeknægte.
>
> Nå det var bare det jeg ville sige, jeg er så glad for endelig at være
> kommet igang efter at have læst alle de gode råd her i NG og så
trængte jeg
> til at dele min glæde med nogen.
>
> Mvh
> Camilla og Lille Mis - der i øjeblikket undersøger det nye kradsetræ,
dels
> nysgerrigt dels mistroisk
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Camilla Christiansen (19-07-2001)
Kommentar
Fra : Camilla Christiansen


Dato : 19-07-01 20:19

Det lyder rigtig godt at jeres katte bruger træet, Lille Mis har endnu ikke
prøvet det, den bruger stadig min kurvestol, selvom jeg har prøvet
katteparfume. Men måske det hjælper på søndag når min far kommer hjem og kan
sætte nogen hylder på træet...

Du er heldig at din kæreste lavede træet det er ret hårdt, den simple
opstilling jeg har lavet tog mig 12 timer (jeg er bestemt ikke den fødte
håndværker) og jeg har stadig ondt i hånden.

Mvh
Camilla og Lille Mis



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste