Det med at Fibromyalgi er "kvinder med ondt i livet" er heldigvis ikke noget
man hører så ofte mere, efter at man har udviklet en klinisk objektiv prøve
og har kunnet dokumentere forandringer i spinalvæsken og unormale tilstand i
centralnervesystemet hos patienter med sygdommen.
Der er dog stadig mange myter og fordomme på området (især i Danmark) hos
mange lægfolk og enkelte praktiserende læger, der endnu ikke har fået
opdateret deres viden - og Danmark har generelt været meget langt bagud i
forskningen af sygdommen i forhold til Norge og Sverige, hvor Fibromyalgi
ikke længere er en udelukkelsesdiagnose. Der er også en lille gruppe af
patienter, der er fejldiagnosticeret eller selvdiagnosticerede, som ikke har
fibromylagi, men fejler noget andet, som har været med til at skabe
forvirring om diagnosen.
Desværre er der stadig lang vej til en offentlig tilgængelig test i form af
fx en blodprøve, så de patienter der ikke er del af forskningsforsøg, må
vente nogle år endnu.
Med hensyn til behandlingen, så har motion haft en dokumenteret effekt - fx.
træning i varmtvandsbassin, cykeltræning og gå-ture. Man skal træne
regelmæssigt 3-4 gange om ugen i 3-6 måneder, før man kan forvente effekt af
træningen i form af smertelindring. Man kan supplere med smertestillinde
medicin som fx. Paracetamol. Der er også nogle der har glæde af at
konsultere en psykolog med speciale i patienter med handicap og/eller
kroniske smerter.
Du kan søge mere information hos Dansk Fibromyalgi Forening
http://www.fibromyalgi.dk/ og ved at konsultere din praktiserende læge.
Med venlig hilsen
Gainsbourg