---

Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
EU sådan noget?

http://fpn.dk/mad/article1308386.ece

»Vildledning,« mener bromatolog og fødevareekspert
Orla Zinck, og han støttes af Forbrugerrådets
fødevarepolitiske medarbejder, Sofie Krogh Holm.

* * krydspostet til dk.forbruger og dk.kultur.mad+drikke * *
* * slet eventuelt selv den ene * *

--
Herluf :·)
»Alle suspekte eller inkompetente embedsfolk og ministre bør
fyres straks og Mette Vuns - og fratages *hele* deres pension«

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> on onsdag 2. april 2008
at 6:59 +0100 wrote:
>Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
>sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
>er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
>Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
>EU sådan noget?

Det er grove løjer - det er jo ikke bare sminke, men en regulær
forfalskning, der er tale om.

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

Frank Løkkegaard skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" wrote:

>> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
>> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
>> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
>> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
>> EU sådan noget?

> Det er grove løjer - det er jo ikke bare sminke, men en
> regulær forfalskning, der er tale om.

Ja, og efter min mening er forfalskning af fødevarer kriminelt.
Det er også noget fusk og sjusk at fifle med deklarationerne.

Jeg mener også at lyserød cervelatpølse ("kødpølse") og i
det hele taget farvning og sminkning af fødevarer burde være
forbudt. Sminkning af varer dækker ofte over at det er noget
bras. Og så irriterer det mig at børn opdrages til at pølser
skal absolut skal være røde. Nogle af dem bliver allergiske
over for visse farvestoffer.

--
Herluf
* * ikke krydspostet * *

---

"Herluf Holdt, 3140" skrev

> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
> EU sådan noget?

Alle sorte oliven er startet som grønne, om man kan lide det ene eller det
andet skal EU da ikke blande sig i.
Rødkål er farvet hvidkål.
Min grønne trøje er heller ikke fra et grønt får.

mvh
Alex Christensen

---

On Wed, 2 Apr 2008 08:33:33 +0200, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:

>
>"Herluf Holdt, 3140" skrev
>
>> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
>> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
>> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
>> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
>> EU sådan noget?
>
>Alle sorte oliven er startet som grønne, om man kan lide det ene eller det
>andet skal EU da ikke blande sig i.
>Rødkål er farvet hvidkål.
>Min grønne trøje er heller ikke fra et grønt får.
>
>mvh
>Alex Christensen
>

Hvad er det for noget vrøvl. Rødkål og hvidkål er sgu' to forskellige
slags kål.
Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?

Torben

---

Torben R. Sorensen udviste en rettidig omhu og skrev:

> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?

Indfarvede rødbeder? :)

--
Peter T.

---

Wed, 02 Apr 2008 09:17:43 +0200, Peter T. <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev:

> Torben R. Sorensen udviste en rettidig omhu og skrev:
>
>> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?
>
> Indfarvede rødbeder? :)
>

Affarvede hvide rødbeder? Madens svar på modeblonde brunetter?

Ole

---

On Wed, 02 Apr 2008 09:42:47 +0200, "Ole Stigaard"
<spam1@stigaard.net> wrote:

>Wed, 02 Apr 2008 09:17:43 +0200, Peter T. <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev:
>
>> Torben R. Sorensen udviste en rettidig omhu og skrev:
>>
>>> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?
>>
>> Indfarvede rødbeder? :)
>>
>
>Affarvede hvide rødbeder? Madens svar på modeblonde brunetter?

Har du aldrig hørt om albino rødbeder?

---

"L B" <peewee@nospam.invalid> wrote in message
news:arq6v39kopc04v478badmua2k13jera80n@4ax.com...
> On Wed, 02 Apr 2008 09:42:47 +0200, "Ole Stigaard"
> <spam1@stigaard.net> wrote:
>
>>Wed, 02 Apr 2008 09:17:43 +0200, Peter T. <pinoc10@hotmail.GEBIScom>
>>skrev:
>>
>>> Torben R. Sorensen udviste en rettidig omhu og skrev:
>>>
>>>> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?
>>>
>>> Indfarvede rødbeder? :)
>>>
>>
>>Affarvede hvide rødbeder? Madens svar på modeblonde brunetter?
>
> Har du aldrig hørt om albino rødbeder?
>
De kaldes vist sukkerroer!

Knud

---

"Ole Stigaard" wrote:

> Affarvede hvide rødbeder? Madens svar på modeblonde brunetter?

Ja, radiser kan allerhøjst betegnes som halvfærdigt arbejde. :)

--
Peter T.

---

"Torben R. Sorensen" skrev

> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?

Ja det er farvede roer.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:47f3b1c1$0$89173$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Torben R. Sorensen" skrev
>
>> Hvad med rødbeder? Mener du også de lige er dyppet i en spand maling?
>
> Ja det er farvede roer.
>
> mvh
> Alex Christensen
>

Kaalrabi koges uskrællet i en stor Gryde med Vand,
farves røde og skives
Bc

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:47f328f4$1$99017$157c6196@dreader2.cybercity.dk
> "Herluf Holdt, 3140" skrev
>
>> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
>> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
>> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
>> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
>> EU sådan noget?
>
> Alle sorte oliven er startet som grønne, om man kan lide det ene
> eller det andet skal EU da ikke blande sig i.
> Rødkål er farvet hvidkål.
> Min grønne trøje er heller ikke fra et grønt får.
>
> mvh
> Alex Christensen

Rødkål er i hvert tilfælde ikke farvet hvidkål. Vi har her i
nærheden en kæmpestor mark med rødkål, som bliver leveret til
Beauvais, og den farve er ikke til at tage fejl af.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Tove Krieger wrote:

> Rødkål er i hvert tilfælde ikke farvet hvidkål. Vi har her i
> nærheden en kæmpestor mark med rødkål, som bliver leveret til
> Beauvais, og den farve er ikke til at tage fejl af.

Det er også omvendt. Hvidkål er affarvet rødkål.

---

"Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:47f35260$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Tove Krieger wrote:
>
>> Rødkål er i hvert tilfælde ikke farvet hvidkål. Vi har her i
>> nærheden en kæmpestor mark med rødkål, som bliver leveret til
>> Beauvais, og den farve er ikke til at tage fejl af.
>
> Det er også omvendt. Hvidkål er affarvet rødkål.


LOL Åh ja, den mulighed foreligger måske.


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

On Wed, 2 Apr 2008 11:49:12 +0200, Tove Krieger wrote:

> "Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i en meddelelse
> news:47f35260$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>> Tove Krieger wrote:
>>
>>> Rødkål er i hvert tilfælde ikke farvet hvidkål. Vi har her i
>>> nærheden en kæmpestor mark med rødkål, som bliver leveret til
>>> Beauvais, og den farve er ikke til at tage fejl af.
>>
>> Det er også omvendt. Hvidkål er affarvet rødkål.
>
>
> LOL Åh ja, den mulighed foreligger måske.

Og brunkål er dem der har fået naturgødning?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

On Wed, 2 Apr 2008 11:26:19 +0200, "Tove Krieger"
<minimiv_nospam_@privat.dk> wrote:


>Rødkål er i hvert tilfælde ikke farvet hvidkål. Vi har her i
>nærheden en kæmpestor mark med rødkål, som bliver leveret til
>Beauvais, og den farve er ikke til at tage fejl af.

Sludder og vrøvl. Hvidkålsdyrkeren sprøjtemaler dem i nattens mulm og
mørke :)

---

alexbo skrev:

> Alle sorte oliven er startet som grønne, om man kan lide det ene eller det
> andet skal EU da ikke blande sig i.

Du fatter ikke hvad det drejer sig om, og din viden om madvarer
er ... øh, mangelfuld.

Der spørges om et farvestof.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> on onsdag 2. april 2008 at 8:33 +0100 wrote:
>Alle sorte oliven er startet som grønne, om man kan lide det ene eller
>det
>andet skal EU da ikke blande sig i.

Det er ikke spørgsmålet, spørgsmålet er om man må tilsætte farve og dermed
bilde forbrugerne ind at de køber et andet produkt, end det de reelt får.
>
>Rødkål er farvet hvidkål.

Hvor ved du det fra?
>
>Min grønne trøje er heller ikke fra et grønt får.

Men den sorte stammer vel fra familiens sorte får?



--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47f312ab$0$2099$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
> EU sådan noget?

Aner det ikke. Er det først nu, du bliver klar over, at de fleste sorte
oliven er farvede, grønne?

Start med at holde dig fra alle "sorte" oliven, hvor stenen er fjernet. De
er *alle* indfarvede. Og gå i en stor bue uden om de store, glatte "sorte"
oliven. De er med stor sandsynlighed også indfarvede. Ægte, sorte oliven er
små, grimme, rynkede, velsmagende og dyrere, hvorfor der ikke er noget
særligt marked for dem.

Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere. Forbrugerne vil
ikke betale for den ægte vare. Altså får forbrugerne lige nøjagtig det, de
beder om: De billigere forfalsksninger. Vi ligger nøjagtig, som vi har redt,
og det skal EU ikke blande sig for så vidt, at der ikke tilsættes giftige
stoffer.

Så kan vi lære det!

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:f-CdndXazaXwpm7anZ2dnUVZ8qaqnZ2d@giganews.com

> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere.

Ifølge http://avisen.dk/groenne-oliven-farves-sorte-020408.aspx er sorte
oliven grønne, der er lagret i saltlage. Det er nyt for mig. Jeg troede,
sorte oliven er oliven, der først høstes, når de er helt modne og dermed
naturligt sorte.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun skrev:

>> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere.
>
> Ifølge http://avisen.dk/groenne-oliven-farves-sorte-020408.aspx
> er sorte oliven grønne, der er lagret i saltlage. Det er nyt for mig.
> Jeg troede, sorte oliven er oliven, der først høstes, når de er helt
> modne og dermed naturligt sorte.

Og jeg troede at sorte oliven var en sort sort


--
Herluf
»deportér Akkari og alle andre illoyale imamer«
Mette Vuns

---

Jens Bruun wrote:

> Ifølge http://avisen.dk/groenne-oliven-farves-sorte-020408.aspx er sorte
> oliven grønne, der er lagret i saltlage. Det er nyt for mig. Jeg troede,
> sorte oliven er oliven, der først høstes, når de er helt modne og dermed
> naturligt sorte.

Fra Wikipedia:

"Note also that the green olive and black olive are from the same plant;
green olives are pickled before being ripened, black olives after."

http://en.wikipedia.org/wiki/Olives

---

Holst skrev:

> "Note also that the green olive and black olive are from the same plant;
> green olives are pickled before being ripened, black olives after."

Ja, de sorte skal lagres i lang tid hvis det skal være rigtigt,
men det har indtjeningsforhippede (eller gældstyngede) landmænd
ikke tid til at vente på.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Ja, de sorte skal lagres i lang tid hvis det skal være rigtigt,
> men det har indtjeningsforhippede (eller gældstyngede) landmænd
> ikke tid til at vente på.

Og hvis kunderne lige gerne spiser de indfarvede ...

---

Holst skrev den 02-04-2008 16:19:
>
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Ja, de sorte skal lagres i lang tid hvis det skal være rigtigt,
>> men det har indtjeningsforhippede (eller gældstyngede) landmænd
>> ikke tid til at vente på.
>
> Og hvis kunderne lige gerne spiser de indfarvede ...

men får forbrugerne reel information om, at de sorte oliven i glasset
reelt set er grønne oliven med sort farve?


Nej vel.


Ej du, man bør lave markedsføringsregler som noget i retning:


Nedtoning af fordele; men fremhævning af ulemper.

så kan du jo se om forbrugeren reelt vil købe skodprodukter eller om der
gåes efter kvalitet.


fx markedsføres et kendt chokoladesmørepålægs produkt som med
hasselnødder og mælk.
Når man så går ingredienslisten igennem, så er der kun 13% hasselnødder
og 5% skummetmælkspulver i.
Men der nævnes ikke i markedsføringen, at de to ingredienser som der er
mest af er: sukker og vegetabilsk fedtstof.
Og hvad det vegetabilske fedtstof er for en størrelse kan efter intens
googling findes ud af til at være: jordnøddeolie.

Flot ikke.

--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

On Wed, 02 Apr 2008 21:46:12 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>Holst skrev den 02-04-2008 16:19:
>>
>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>
>>> Ja, de sorte skal lagres i lang tid hvis det skal være rigtigt,
>>> men det har indtjeningsforhippede (eller gældstyngede) landmænd
>>> ikke tid til at vente på.
>>
>> Og hvis kunderne lige gerne spiser de indfarvede ...
>
>men får forbrugerne reel information om, at de sorte oliven i glasset
>reelt set er grønne oliven med sort farve?
>
>
>Nej vel.
>
>
>Ej du, man bør lave markedsføringsregler som noget i retning:
>
>
>Nedtoning af fordele; men fremhævning af ulemper.
>
>så kan du jo se om forbrugeren reelt vil købe skodprodukter eller om der
>gåes efter kvalitet.
>
>
>fx markedsføres et kendt chokoladesmørepålægs produkt som med
>hasselnødder og mælk.
>Når man så går ingredienslisten igennem, så er der kun 13% hasselnødder
>og 5% skummetmælkspulver i.
>Men der nævnes ikke i markedsføringen, at de to ingredienser som der er
>mest af er: sukker og vegetabilsk fedtstof.
>Og hvad det vegetabilske fedtstof er for en størrelse kan efter intens
>googling findes ud af til at være: jordnøddeolie.
>
>Flot ikke.

Jo flot det er det jo

Men mon der blev solgt et eneste glas hvis der var lad os sige 75 %
hasselnøder og prisen var derefter.

Ja nok 1 glas men det kan producenten ikke leve af.

Men tro mig når vi producenter (altså ikke de lidt for smarte der
måske udgør 1-10%) kan sælge bedere kvalitet så prøver vi at satse der
men bliver som hovedregel slået tilbage af kunderne der tager den
billige som vi ikke kan producere kvalitet til.

---

brian skrev den 02-04-2008 21:53:
> On Wed, 02 Apr 2008 21:46:12 +0200, Carsten Riis
> <carsten.riis@gmail.com> wrote:
>
>> Holst skrev den 02-04-2008 16:19:
>>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>>
>>>> Ja, de sorte skal lagres i lang tid hvis det skal være rigtigt,
>>>> men det har indtjeningsforhippede (eller gældstyngede) landmænd
>>>> ikke tid til at vente på.
>>> Og hvis kunderne lige gerne spiser de indfarvede ...
>> men får forbrugerne reel information om, at de sorte oliven i glasset
>> reelt set er grønne oliven med sort farve?
>>
>>
>> Nej vel.
>>
>>
>> Ej du, man bør lave markedsføringsregler som noget i retning:
>>
>>
>> Nedtoning af fordele; men fremhævning af ulemper.
>>
>> så kan du jo se om forbrugeren reelt vil købe skodprodukter eller om der
>> gåes efter kvalitet.
>>
>>
>> fx markedsføres et kendt chokoladesmørepålægs produkt som med
>> hasselnødder og mælk.
>> Når man så går ingredienslisten igennem, så er der kun 13% hasselnødder
>> og 5% skummetmælkspulver i.
>> Men der nævnes ikke i markedsføringen, at de to ingredienser som der er
>> mest af er: sukker og vegetabilsk fedtstof.
>> Og hvad det vegetabilske fedtstof er for en størrelse kan efter intens
>> googling findes ud af til at være: jordnøddeolie.
>>
>> Flot ikke.
>
> Jo flot det er det jo
>
> Men mon der blev solgt et eneste glas hvis der var lad os sige 75 %
> hasselnøder og prisen var derefter.
>

Hvad med bare at fortælle hvad der er i varen hhv. undlade at fremhæve
småting, men nævne det mest relevante!


Det nævnte produkt bliver i England beskrevet som bedre end marmelade og
bedre end jordnødde-smør pga. at der er mindre sukker i produktet end
der er i marmelade og mindre fedt i end i jordnøddeolie.
Der er dog stadig over 500 kalorier pr. 100 gram af produktet. Ca. samme
kalorierantal som i Snickers eller Mars.





> Ja nok 1 glas men det kan producenten ikke leve af.
>
> Men tro mig når vi producenter (altså ikke de lidt for smarte der
> måske udgør 1-10%) kan sælge bedere kvalitet så prøver vi at satse der
> men bliver som hovedregel slået tilbage af kunderne der tager den
> billige som vi ikke kan producere kvalitet til.


Tro mig, hvis producenterne bare gad fortælle hvad der er i de
underlødige produkter, så blev der ikke solgt mindre af det underlødige!


La' vær med at piv, kom frem med relevante informationer til forbrugeren!

Og hvad med den næringsforvirrings-kampagne som er blevet i værksat af
fødevareindustrien her i år.... med underlige procentsatser og
portionsangivelser
fx halvliter colaer bliver angivet i portions-størrelser på 250ml.
Argumentet er, at man jo kan dele en cola.
Sagen er bare den: halvliter colaer drikkes dog ofte af én person og
sjældent over mere end en dag.


Ej du......producenterne kunne starte med ordentlig information om
produkterne, så skal den fornuftige forbruger nok vælge til og fra.
men underlødig information hhv. fortielser af dårlige egenskaber som er
i rigelige mængder hhv. fremhævninger af gode egenskaber som er tilstede
i mindre mængder.

Den ufornuftige forbruger er jo ligeglad (det ligger ligesom i det
ufornuftige) og skal nok købe det underlødige alligevel.



--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

---

>
>
>Ej du......producenterne kunne starte med ordentlig information om
>produkterne, så skal den fornuftige forbruger nok vælge til og fra.
>men underlødig information hhv. fortielser af dårlige egenskaber som er
>i rigelige mængder hhv. fremhævninger af gode egenskaber som er tilstede
>i mindre mængder.


Hvis det skal lykkes og det håber jeg da det gør så en fælles
mærknings ordning der er påtvunget alle.
Men tror nu desværre at største parten af forbrugerne er ligeglade de
har et husholningsbudget der skal gå op. Ikke alle men de fleste.

Vi gjorde et forsøg
satte kvalitets produkter op mod ikke kvalitets produkter (begge vores
egne) satte en person til at forklare og råde kunden.
I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)

I den tid vi brugte en person til at råde kunden solgte kvalitets
produktes som jo faktisk var billigere for kunden solgte vi 100%
kvalitet og 0% "skod"
dag 1 efter rådgivningen forsvandt 75 % - 25 %
dag 2 50%-50%
dag 5 10%-90%.
dag 7 0 - 100%

Kvalitet lost
Vi havde ikke råd til at have en person stående i evigheder
Varen var mærket og fremhævet med de bedre kvaliteter.

men kr/kg var på "skodprodukt" billigere end kr/kg på kvalitet selv om
det i virkeligheden er omvendt men det kan/vil kunden bare ikke
gennemskue.

Hvis jeg vil sælge produkter er jeg tvunget til at følge hvad markedet
gør og er altså tvunget til at sælge det kunderne vil have når de
tager produktet og ikke hvad kunden tror er det bedste til prisen.

Om jeg så kan lide det eller ej. Ja ville helere kun sælge kvalitet.

(Ikke at "skod" produkt i den hensegne er et dårligt produkt.
Beskrevet er en fødevare.

>
>Den ufornuftige forbruger er jo ligeglad (det ligger ligesom i det
>ufornuftige) og skal nok købe det underlødige alligevel.

Der er så desværre bare ikke nok af de fornuftige forbrugere, vores
økonomi har ikke råd til at gøre forsøget i ret lang tid. Vores
medarbejdere skal jo have deres løn udbetalt.

Men vi kæmper det bedste vi har lært.
(please hvis den linie er det eneste du vil kommentere med så har i
ikke lært godt nok uden at forholde dig til resten så lad venligst
være. Jeg håber blot med disse indlæg og andre tiltag at jeg kan være
en lille bitte dråbe til at være med til at forbedre det som hele
denne tråd er om)

---

brian skrev:

> men kr/kg var på "skodprodukt" billigere end kr/kg på kvalitet selv om
> det i virkeligheden er omvendt men det kan/vil kunden bare ikke
> gennemskue.

Mener du at man betalte lidt højere kilopris for kvaliteten, men
fik mere reel vare for sine penge?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Thu, 03 Apr 2008 00:21:11 +0200, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>brian skrev:
>
>> men kr/kg var på "skodprodukt" billigere end kr/kg på kvalitet selv om
>> det i virkeligheden er omvendt men det kan/vil kunden bare ikke
>> gennemskue.
>
>Mener du at man betalte lidt højere kilopris for kvaliteten, men
>fik mere reel vare for sine penge?

Ja præsis

---

brian skrev den 03-04-2008 00:00:
>>

>
> I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
> større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
> produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)
>


jamen, så kan man da både holde prisen nede og øge mængden og kvaliteten.


hvad er problemet i forhold til din oprindelige argumentation om, at
forbrugerene ikke vil betale for kvalitet?





>
> Men vi kæmper det bedste vi har lært.


nu er du ikke repræsentant for fødevareproducenterne.



Du yder sikkert en stor indsats med de ressourcer du har til rådighed.
Jeg kan forstå på dig, at du føler dig personlig ramt af, når jeg
omtaler fødevareproducenterne.
Det behøvedes du sandelig ikke.


Naturligvis findes der fornuftige producenter og fornuftige
detailhandel. Ligesom der findes fornuftige forbrugere.


Der hvor "problemet" opstår når fødevarerproducenter (ingen nævnt ingen
glemt) pynter på sandheden ala chokoladesmørepålægget.


Eller noget mere konkret, hvis vi alligevel skal nævne navne.
Eller hvad med i Netto, hvor man kan købe en "færdigblandet" pizza, som
bare skal en tur i ovnen. På pizzaen står der: stenovnspizza.
Hvorfor nu den anprisning? Produktet er bare noget dej, tomatsovs,
lidt kød og noget ost. Og produktet skal forbrugeren endda selv bage.
Hvor kommer stenovnen ind henne i billedet?

--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

---

Hej Carsten

> bage. Hvor kommer stenovnen ind henne i billedet?

Hvor er russeren henne i den russiske salat ?

--
Mvh Max

---

On Thu, 03 Apr 2008 13:49:19 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>brian skrev den 03-04-2008 00:00:
>>>
>
>>
>> I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
>> større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
>> produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)
>>
>
>
>jamen, så kan man da både holde prisen nede og øge mængden og kvaliteten.
>
>
>hvad er problemet i forhold til din oprindelige argumentation om, at
>forbrugerene ikke vil betale for kvalitet?
>
Ja hvis der er nogen der vil købe varen men det er der ikke. Det var
jo det der var problemet kunden ville kun købe det produkt som
umiddelbart så billigt ud.

Men den del af indlæget hopper du let og elegant henover som om du
ikke engang har læst det.

>
>
>
>
>>
>> Men vi kæmper det bedste vi har lært.
>
>
>nu er du ikke repræsentant for fødevareproducenterne.

Nej det er jeg ikke lige så lidt som du er forbrugerombudemanden

>
>
>
>Du yder sikkert en stor indsats med de ressourcer du har til rådighed.
>Jeg kan forstå på dig, at du føler dig personlig ramt af, når jeg
>omtaler fødevareproducenterne.
>Det behøvedes du sandelig ikke.

Nej jeg syntes bare dine indlæg går i retningen af altid at råbe op om
de kapatilistiske svin der laver produkterne. (Forbrugeren er jo en
jomfruelig engel der kun gør det korrekte)
Den holdning du giver tilkende i dine indlæg er så ensidige og
fordømmende at det grænser til en løgn når du kun vil se det sådan.

Der skal to til en tango så hvis forbrugeren kun vil stå og råbe og
skrige og blive fornærmet over at deres varer ikke kun er lavet af en
af verdens stjernekokke og så til den billigste pris der kan findes.
Ja så er der ikke meget håb om at der kan komme forbedringer.

Jo vi kan evt lovgive om ditten og datten og påføre virksomhederne så
mange omkostninger at de lukker. Så skal man selv på jagt.


>
>
>Naturligvis findes der fornuftige producenter og fornuftige
>detailhandel. Ligesom der findes fornuftige forbrugere.
>
>
>Der hvor "problemet" opstår når fødevarerproducenter (ingen nævnt ingen
>glemt) pynter på sandheden ala chokoladesmørepålægget.

Ja og kunden VIL BARE ikke hjælpe med at præve at købe kvalitet.
Æv bæv det er producenterne og detailhandlen der er skyld i det hele.

>
>
>Eller noget mere konkret, hvis vi alligevel skal nævne navne.
>Eller hvad med i Netto, hvor man kan købe en "færdigblandet" pizza, som
>bare skal en tur i ovnen. På pizzaen står der: stenovnspizza.
>Hvorfor nu den anprisning? Produktet er bare noget dej, tomatsovs,
>lidt kød og noget ost. Og produktet skal forbrugeren endda selv bage.
>Hvor kommer stenovnen ind henne i billedet?

Ja som alt andet her i verden så pynter alt sig med pynt.
Fødevarer
Biler
mennesker
boliger
skribenter i newsgroups
osv.


Men ved på forhånd at du ikke vil forstå så so be it. Men det hjælper
ikke udviklingen.

---

brian skrev den 03-04-2008 14:50:

> Ja hvis der er nogen der vil købe varen men det er der ikke. Det var
> jo det der var problemet kunden ville kun købe det produkt som
> umiddelbart så billigt ud.
>

Det var ikke dit argument til at starte med!


Dit argument til at starte med var, at forbrugeren ikke gad betale for
kvalitetsvarer.


Du skriver selv, at I kunne lave kvalitetsprodukter til en lavere pris
end skodprodukter. Endda øge mængden som blev solgt.

Hvad er der som skal betales for?



> Men den del af indlæget hopper du let og elegant henover som om du
> ikke engang har læst det.
>

Ork jo, men jeg svarer kun hvad der dit startargument.

at du så senere opfinder et argument, at forbrugeren kun gad købe det,
når der stod en mand ved siden af produktet og nærmest hældte varen ned
i kurven på forbrugeren.....det er så næste argument.
men det har intet med forbrugerens villighed til at betale for kvalitet
at gøre.
Eller nu, at varen skal have et billigt udseende for at blive solgt.

Du skrev jo selv, at kvalitetsproduktet var billigere!


>>
>>
>> Du yder sikkert en stor indsats med de ressourcer du har til rådighed.
>> Jeg kan forstå på dig, at du føler dig personlig ramt af, når jeg
>> omtaler fødevareproducenterne.
>> Det behøvedes du sandelig ikke.
>
> Nej jeg syntes bare dine indlæg går i retningen af altid at råbe op om
> de kapatilistiske svin der laver produkterne. (Forbrugeren er jo en
> jomfruelig engel der kun gør det korrekte)

så tror jeg lige, at du skal læse temmelig meget tilbage i gruppen.


Når producenter opfører sig underligt, så får de et skud for boven
Når forbrugeren opfører sig underligt, så får de et skud for boven.

Hver ting til sin tid.


> Den holdning du giver tilkende i dine indlæg er så ensidige og
> fordømmende at det grænser til en løgn når du kun vil se det sådan.
>

Løgn?

Nu syntes jeg lige, at du bør styre dit ordvalg!


Den eneste måde, at du kan finde Nutellas reelle indhold af vegetabilsk
olie er ikke ved at klikke dig igennem Nutellas amerikanske site, men
kun ved at vide præcis hvad du leder efter via google.
Du er velkommen til at prøve at finde nutinfo.htm-filen på andre måde
end google. Jeg har forsøgt.

Og kigge på nutellas europæiske sites om du kan finde ud af en
beskrivelse af hvad der dækker sig over vegetabilsk olie.

> Der skal to til en tango så hvis forbrugeren kun vil stå og råbe og
> skrige og blive fornærmet over at deres varer ikke kun er lavet af en
> af verdens stjernekokke og så til den billigste pris der kan findes.
> Ja så er der ikke meget håb om at der kan komme forbedringer.
>

nu er du over i pris vs. kvalitet igen.

Hvad blev der af med din indtryk af at det er billigt?


kører du to diskussioner adgangen eller hvorfor



Jeg har sandelig ikke talt om, at det skal være billigt billigt og
billigt for enhver pris.
Jeg har bare bedt om at producenterne er ærlige!


> Jo vi kan evt lovgive om ditten og datten og påføre virksomhederne så
> mange omkostninger at de lukker. Så skal man selv på jagt.
>

Tja, fødevareindustrien er kede af ikke at få portionsstørrelse pålagt
fra fødevaremyndighederne. så på ene side vil de gerne have regler,
men på den anden side vil de gerne have frihed til at gøre som det
passer dem.


som sagt: det kan godt være, at du fra producentsiden ser forbrugerne
som sige en ting men gør noget andet.
Men samtidig er du total blind for at der på producentsiden er samme
tankegang.

>
>>
>> Naturligvis findes der fornuftige producenter og fornuftige
>> detailhandel. Ligesom der findes fornuftige forbrugere.
>>
>>
>> Der hvor "problemet" opstår når fødevarerproducenter (ingen nævnt ingen
>> glemt) pynter på sandheden ala chokoladesmørepålægget.
>
> Ja og kunden VIL BARE ikke hjælpe med at præve at købe kvalitet.

Hvordan skal kunden kunne gennemskue hvad der er kvalitet og hvad der er
skodprodukter?

skodprodukterne bliver anpriset til skyerne og lavet en masse reklame med.
Kvalitetsprodukterne får de dårlige placeringer i supermarkederne.

> Æv bæv det er producenterne og detailhandlen der er skyld i det hele.
>

de bør snarere hellere tage et ansvar! Det er trods alt dem som sidder
med det store checkhæfte.

Den kvalitetsbevidste forbruger (og dem er der altså nogen af) sidder
med et meget mindre checkhæfte og kan ikke påvirke markedet på samme
måde som en stor producent kan..



......
>> Hvor kommer stenovnen ind henne i billedet?
>
> Ja som alt andet her i verden så pynter alt sig med pynt.

Godt du kan se, at nævnte produkt har en formålsløs anprisning/beskrivelse.

Prøv og tænk, hvis man fjernede al unødvendig anprisning/beskrivelse.

så kan kunden nemlig begynde at gennemskue hvad der er hvad! og på den
måde vælge selv om man vil have kvalitet eller skod.




--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

Beklager Carsten

Jeg kan ikke finde ud af om

Du ikke VIL deltage i debatten.
Om du ikke KAN
Om du vil gøre hvadsom helst for at give producenterne sorteper.
Eller om du bare er naiv.

Jeg ved dog på forhånd at du tror at producenter gennerelt bliver
svine rige og at bill gates kan pakke sine småskillinger sammen i
sammen ligning med fødevare producenter.

Men det giver igen mening at forsøge at tale fornuftigt med dig om
tingene da du bare drejer og fordrejer tingene som du lyster.

End of story.

Du ville gøre dig god hos enhedslisten det er også sortsnak.

---

brian skrev den 03-04-2008 21:03:
......

> Jeg ved dog på forhånd at du tror at producenter gennerelt bliver
> svine rige og at bill gates kan pakke sine småskillinger sammen i
> sammen ligning med fødevare producenter.
>

Dit snak om forbrugerne kun vil have billige priser og er ligeglade med
kvalitet.

One word: Irma!

Hvorfor tror du lige, at Irma udvider Vest for Storebælt?
Hr. Hans Hansen fra Sallings delikatessesupermarked i Århus deler heller
ikke dit sortsyn på forbrugernes kvalitetsønske vs. prissætning.






Den holdning du fremlægger for dagen overfor meddebattører, tja noget
lignende havde jeg overfor en kandidatafhandling, hvor jeg også bare
mente at det var sort snak, men det viste sig altså bare det var mig som
ikke forstod hvad der stod. Kandidatafhandlingen fik 13.
Mon noget lignende gør sig gældende for dig her i debatten?


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

On Thu, 03 Apr 2008 21:44:09 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>brian skrev den 03-04-2008 21:03:
>.....
>
>> Jeg ved dog på forhånd at du tror at producenter gennerelt bliver
>> svine rige og at bill gates kan pakke sine småskillinger sammen i
>> sammen ligning med fødevare producenter.
>>
>
>Dit snak om forbrugerne kun vil have billige priser og er ligeglade med
>kvalitet.
>
>One word: Irma!
>
>Hvorfor tror du lige, at Irma udvider Vest for Storebælt?
>Hr. Hans Hansen fra Sallings delikatessesupermarked i Århus deler heller
>ikke dit sortsyn på forbrugernes kvalitetsønske vs. prissætning.
>
>
>
>
>
>
>Den holdning du fremlægger for dagen overfor meddebattører, tja noget
>lignende havde jeg overfor en kandidatafhandling, hvor jeg også bare
>mente at det var sort snak, men det viste sig altså bare det var mig som
>ikke forstod hvad der stod. Kandidatafhandlingen fik 13.
>Mon noget lignende gør sig gældende for dig her i debatten?

Nej jeg har kun fermlagt konkrete fakta som du gang på gang nægter at
forholde dig til, ikke engang forsøgt at argumentere imod.
Blot klippet i teksten og kommenteret på udpluk af konteksten, nok i
troen om at den journalistiske frihed jo gør det SANDT.

Det har intet med sort syn at gøre. Det er så simpelt som at kr på
bundlinien skal være farvet sort for hvis de er farvet røde så dør du.

At en special foretning med kvalitet kan lade sig gøre hvis der er
tilstrækkelige kunder ja. Men der er ikke plads til ret mange special
foretninger.

Men i den store brede kan man som du tilkendegiver ikke BARE sælge en
kvalitetsvarer som er dyrer (ja ved du påstår den ikke er dyrer og ved
du ikke vil forstå hvad jeg har skrevet tidligere)

Hvis der er en køber til et produkt kan man sælge det, hvis der ikke
er en køber til det kan man ikke.

Og hvis du tror at man kan sælge kvalitet sådan bare ved at vende en
hånd ved evt at mærke de gode egenskaber og mærke de dårlige
egenskaber så tager du grueligt fejl.

Man kan kun hvis man har de enorme resourcer til at køre kæmpe
kampanger konstant (for når kampangerne er slut så glemmer forbrugeren
det igen og vender tilbage til hvad er kr/kg.)
Og jeg tror ikke du har set ret mange virksomheders regnskaber med din
tro på forgyldte rumraketter som firmabiler.

---

brian skrev den 03-04-2008 22:32:

>
> Nej jeg har kun fermlagt konkrete fakta som du gang på gang nægter at
> forholde dig til, ikke engang forsøgt at argumentere imod.

Nej, du har ikke fremlagt konkrete fakta, men fortalt om en historie fra
din dagligdag. Historien er sikkert sand (det går jeg da i hvert fald
ud fra), men konkret naaaah.
Hvis dine fakta var konkrete, så ville jeg kunne finde bekræftelse på
dine fakta.

Ligesom du kan finde bekræftelse på de ting jeg nævner om Nutella og den
pizza-produkt-anprisning jeg nævner.
Eller bedre sagt: du skal naturligvis lige selv aktivere google og søge
noget kreativt for at finde ingredienslisten på Nutellas amerkanske
side. Når du opgiver at finde den, så sender jeg gerne linket her i
gruppen
Og i forbindelse med pizza-produktet lige besøge Netto*


så det du selv siger du gør, men ikke gør! Det er faktisk hvad jeg gør!



*: Og ja, jeg handler i Netto, men sandelig også i Irma, Superbest,
Kvickly, Føtex og hvad der ellers er af supermarkeder rundt omkring.

> Blot klippet i teksten og kommenteret på udpluk af konteksten, nok i
> troen om at den journalistiske frihed jo gør det SANDT.
>

takke lige måde!


> Det har intet med sort syn at gøre. Det er så simpelt som at kr på
> bundlinien skal være farvet sort for hvis de er farvet røde så dør du.
>
> At en special foretning med kvalitet kan lade sig gøre hvis der er
> tilstrækkelige kunder ja. Men der er ikke plads til ret mange special
> foretninger.
>

Tja, Irma er igang med at udvide Vest for Storebælt. Op til 20
forretninger menes at være plads til.

Mon de iværksætter en sådan kampagne, når de forventer røde tal på
bundlinjen. Og ligeså med Irmas leverandører? De leverer naturligvis
også varer til Irma og har røde tal på bundlinjen.
jaja, det er nok det de har allesammen.

gad vide hvor de får penge fra til at overleve den store stygge ting
kaldet: livet.




> Men i den store brede kan man som du tilkendegiver ikke BARE sælge en
> kvalitetsvarer som er dyrer (ja ved du påstår den ikke er dyrer og ved
> du ikke vil forstå hvad jeg har skrevet tidligere)
>

Nej, jeg påstår ikke at det er dyrere.

DU skrev, at du kunne sælge kvalitetsvarer billigere og i større mængder
end skodprodukter.

Citat:
-------------
I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)
-------------
se dit indlæg kl. midnat natten til idag.

det du skrev vælter hele din forestilling om, at forbrugeren altid
vælger det billigere og dermed skodprodukter.
Du havde netop kunne sælge kvalitetsprodukter til en billigere penge og
endda kunne øge volumen.

Kan du ikke selv se, at dit mantra: forbrugerne vil ikke betale for
kvalitet.
falder sammen som et kort hus med den undersøgelse som du selv har
foretaget.




> Hvis der er en køber til et produkt kan man sælge det, hvis der ikke
> er en køber til det kan man ikke.
>
> Og hvis du tror at man kan sælge kvalitet sådan bare ved at vende en
> hånd ved evt at mærke de gode egenskaber og mærke de dårlige
> egenskaber så tager du grueligt fejl.
>

hvor står det, at jeg tror det?


Jeg er såmend fortaler for, at netop giver kvalitetsvarer en
chance....ved at skodprodukters anprisninger er dybt gonat og derfor bør
laves regler imod anprisninger som er irrelevante eller fordrejende i
forhold til hvad der er mest relevant for en vare.






Kan du ikke starte med, at lade være med at skyde mig noget i skoene som
er alt andet end rigtigt.....og så bare træk vejret..... hop op af din
skyttegrav. Se forbrugeren som en forretningspartner og ikke som din
modstander.

Mon ikke din verden vil blive lidt mindre sort/hvid.

--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

On Thu, 03 Apr 2008 23:53:18 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>brian skrev den 03-04-2008 22:32:
>
>>
>> Nej jeg har kun fermlagt konkrete fakta som du gang på gang nægter at
>> forholde dig til, ikke engang forsøgt at argumentere imod.
>
>Nej, du har ikke fremlagt konkrete fakta, men fortalt om en historie fra
>din dagligdag. Historien er sikkert sand (det går jeg da i hvert fald
>ud fra), men konkret naaaah.
>Hvis dine fakta var konkrete, så ville jeg kunne finde bekræftelse på
>dine fakta.
>
>Ligesom du kan finde bekræftelse på de ting jeg nævner om Nutella og den
>pizza-produkt-anprisning jeg nævner.
>Eller bedre sagt: du skal naturligvis lige selv aktivere google og søge
>noget kreativt for at finde ingredienslisten på Nutellas amerkanske
>side. Når du opgiver at finde den, så sender jeg gerne linket her i
>gruppen
>Og i forbindelse med pizza-produktet lige besøge Netto*
>

Har jeg på intet tidspunkt forsøgt at benægte at du har ret i !!!!!!
Men jeg kan da godt klappe dig på skulderen og sige ja ja du har ret.
Det har bare intet med sagen at gøre
>
>så det du selv siger du gør, men ikke gør! Det er faktisk hvad jeg gør!
>
>
>
>*: Og ja, jeg handler i Netto, men sandelig også i Irma, Superbest,
>Kvickly, Føtex og hvad der ellers er af supermarkeder rundt omkring.
>
>> Blot klippet i teksten og kommenteret på udpluk af konteksten, nok i
>> troen om at den journalistiske frihed jo gør det SANDT.
>>
>
>takke lige måde!
>
>
>> Det har intet med sort syn at gøre. Det er så simpelt som at kr på
>> bundlinien skal være farvet sort for hvis de er farvet røde så dør du.
>>
>> At en special foretning med kvalitet kan lade sig gøre hvis der er
>> tilstrækkelige kunder ja. Men der er ikke plads til ret mange special
>> foretninger.
>>
>
>Tja, Irma er igang med at udvide Vest for Storebælt. Op til 20
>forretninger menes at være plads til.
>
>Mon de iværksætter en sådan kampagne, når de forventer røde tal på
>bundlinjen. Og ligeså med Irmas leverandører? De leverer naturligvis
>også varer til Irma og har røde tal på bundlinjen.
>jaja, det er nok det de har allesammen.
>
>gad vide hvor de får penge fra til at overleve den store stygge ting
>kaldet: livet.
>

Og Irma skulle være garant for God kvalitet. De foretninger jeg har
været i har ikke fået mig til at føle at her fik jeg en bedere
kvalitet end andre steder.


>
>
>
>> Men i den store brede kan man som du tilkendegiver ikke BARE sælge en
>> kvalitetsvarer som er dyrer (ja ved du påstår den ikke er dyrer og ved
>> du ikke vil forstå hvad jeg har skrevet tidligere)
>>
>
>Nej, jeg påstår ikke at det er dyrere.
>
>DU skrev, at du kunne sælge kvalitetsvarer billigere og i større mængder
>end skodprodukter.
>
>Citat:
>-------------
>I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
>større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
>produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)
>-------------
>se dit indlæg kl. midnat natten til idag.

Ja og det står jeg stadig ved men du klipper rask væk at vi kun kunne
sælge varen når vi stod og lærte kunden hvordan man kunne kigge på
kvalitet frem for pris.
I samme øjeblik vi ikke var der valgte kunden igen skodvaren.

>
>det du skrev vælter hele din forestilling om, at forbrugeren altid
>vælger det billigere og dermed skodprodukter.
>Du havde netop kunne sælge kvalitetsprodukter til en billigere penge og
>endda kunne øge volumen.
>
>Kan du ikke selv se, at dit mantra: forbrugerne vil ikke betale for
>kvalitet.
>falder sammen som et kort hus med den undersøgelse som du selv har
>foretaget.
>
Nej for jeg kan ikke leve af at have fine vare liggende i en butik
uden at sælge den. Men så kan jeg jo sige til kreditorene at Carsten
siger det er det korrekte at gøre.

Men du vil bare ikke accepere det jeg skriver.


>
>
>
>> Hvis der er en køber til et produkt kan man sælge det, hvis der ikke
>> er en køber til det kan man ikke.
>>
>> Og hvis du tror at man kan sælge kvalitet sådan bare ved at vende en
>> hånd ved evt at mærke de gode egenskaber og mærke de dårlige
>> egenskaber så tager du grueligt fejl.
>>
>
>hvor står det, at jeg tror det?

Du råber da ikke op om andet.

Bare lav god kvalitet
Bare mærk bedere

så skal i nok sælge varen selvom der ligger et billigere skodprodukt
ved siden af fra en anden leverandør.

>
>
>Jeg er såmend fortaler for, at netop giver kvalitetsvarer en
>chance....ved at skodprodukters anprisninger er dybt gonat og derfor bør
>laves regler imod anprisninger som er irrelevante eller fordrejende i
>forhold til hvad der er mest relevant for en vare.
>
>
>
>
>
>
>Kan du ikke starte med, at lade være med at skyde mig noget i skoene som
>er alt andet end rigtigt.....og så bare træk vejret..... hop op af din
>skyttegrav. Se forbrugeren som en forretningspartner og ikke som din
>modstander.
>
>Mon ikke din verden vil blive lidt mindre sort/hvid.

Jeg ser ikke forbrugeren som en modstander.
Jeg er nok en af de der kæmper for at få bedere varer ud i butikkerne.

Jeg ser kvaulanter der ikke vil forholde sig til virkeligheden som
modtasndere.

Men til gengæld må jeg erkende at det du skriver får mig til at blive
mere og mere ligeglad med forbrugerne. Det skulle du hellere forholde
dig til.

---

brian ytrede sig i <asdbv3dreog1bpocn1ij11887alrml5b0t@4ax.com> med
dette:

>On Thu, 03 Apr 2008 23:53:18 +0200, Carsten Riis
><carsten.riis@gmail.com> wrote:
>
>>brian skrev den 03-04-2008 22:32:
>>
>>>
>>> Nej jeg har kun fermlagt konkrete fakta som du gang på gang nægter at
>>> forholde dig til, ikke engang forsøgt at argumentere imod.
>>
>>Nej, du har ikke fremlagt konkrete fakta, men fortalt om en historie fra
>>din dagligdag. Historien er sikkert sand (det går jeg da i hvert fald
>>ud fra), men konkret naaaah.
>>Hvis dine fakta var konkrete, så ville jeg kunne finde bekræftelse på
>>dine fakta.
>>
>>Ligesom du kan finde bekræftelse på de ting jeg nævner om Nutella og den
>>pizza-produkt-anprisning jeg nævner.
>>Eller bedre sagt: du skal naturligvis lige selv aktivere google og søge
>>noget kreativt for at finde ingredienslisten på Nutellas amerkanske
>>side. Når du opgiver at finde den, så sender jeg gerne linket her i
>>gruppen
>>Og i forbindelse med pizza-produktet lige besøge Netto*
>>
>
>Har jeg på intet tidspunkt forsøgt at benægte at du har ret i !!!!!!
>Men jeg kan da godt klappe dig på skulderen og sige ja ja du har ret.
>Det har bare intet med sagen at gøre
>>
>>så det du selv siger du gør, men ikke gør! Det er faktisk hvad jeg gør!
>>
>>
>>
>>*: Og ja, jeg handler i Netto, men sandelig også i Irma, Superbest,
>>Kvickly, Føtex og hvad der ellers er af supermarkeder rundt omkring.
>>
>>> Blot klippet i teksten og kommenteret på udpluk af konteksten, nok i
>>> troen om at den journalistiske frihed jo gør det SANDT.
>>>
>>
>>takke lige måde!
>>
>>
>>> Det har intet med sort syn at gøre. Det er så simpelt som at kr på
>>> bundlinien skal være farvet sort for hvis de er farvet røde så dør du.
>>>
>>> At en special foretning med kvalitet kan lade sig gøre hvis der er
>>> tilstrækkelige kunder ja. Men der er ikke plads til ret mange special
>>> foretninger.
>>>
>>
>>Tja, Irma er igang med at udvide Vest for Storebælt. Op til 20
>>forretninger menes at være plads til.
>>
>>Mon de iværksætter en sådan kampagne, når de forventer røde tal på
>>bundlinjen. Og ligeså med Irmas leverandører? De leverer naturligvis
>>også varer til Irma og har røde tal på bundlinjen.
>>jaja, det er nok det de har allesammen.
>>
>>gad vide hvor de får penge fra til at overleve den store stygge ting
>>kaldet: livet.
>>
>
>Og Irma skulle være garant for God kvalitet. De foretninger jeg har
>været i har ikke fået mig til at føle at her fik jeg en bedere
>kvalitet end andre steder.

Jeg kender ikke Irma, men her i Ålborg har vi Salling Super, og de har
de dyre kvalitetsvarer som koster 10-200% mere end man kan købe de samme
produkter til andre steder. Faktisk har jeg gået i Netto og fundet samme
produkter!

De har dog også kvalitetsvarer som ikke er til at opdrive andre steder
og jeg har en formodning om at det er det de lever på, da folk så køber
nogle af de andre varer så de slipper for at gå/køre til 5 andre
forretninger.

Salling er nok også grunden til at Irma ikke vælger Ålborg som en af de
primære byer at etablere sig i øst for bæltet. Århus har også en Salling
men byen er noget større, så kundegrundlager er der sandsynligt, men
Odense som mindre by har de ingen konkurrenter, udover
specialbutikkerne.

>>> Men i den store brede kan man som du tilkendegiver ikke BARE sælge en
>>> kvalitetsvarer som er dyrer (ja ved du påstår den ikke er dyrer og ved
>>> du ikke vil forstå hvad jeg har skrevet tidligere)
>>>
>>
>>Nej, jeg påstår ikke at det er dyrere.
>>
>>DU skrev, at du kunne sælge kvalitetsvarer billigere og i større mængder
>>end skodprodukter.
>>
>>Citat:
>>-------------
>>I dette tilfælde fik kunden ikke bare en bedre kvalitet men også en
>>større volume til en billigere pris. (Vi skulle ikke bruge så dyr en
>>produktion til kvalitets produktet som til "skod" produktet)
>>-------------
>>se dit indlæg kl. midnat natten til idag.
>
>Ja og det står jeg stadig ved men du klipper rask væk at vi kun kunne
>sælge varen når vi stod og lærte kunden hvordan man kunne kigge på
>kvalitet frem for pris.
>I samme øjeblik vi ikke var der valgte kunden igen skodvaren.
>
>>
>>det du skrev vælter hele din forestilling om, at forbrugeren altid
>>vælger det billigere og dermed skodprodukter.
>>Du havde netop kunne sælge kvalitetsprodukter til en billigere penge og
>>endda kunne øge volumen.
>>
>>Kan du ikke selv se, at dit mantra: forbrugerne vil ikke betale for
>>kvalitet.
>>falder sammen som et kort hus med den undersøgelse som du selv har
>>foretaget.
>>
>Nej for jeg kan ikke leve af at have fine vare liggende i en butik
>uden at sælge den. Men så kan jeg jo sige til kreditorene at Carsten
>siger det er det korrekte at gøre.
>
>Men du vil bare ikke accepere det jeg skriver.
>
>
>>
>>
>>
>>> Hvis der er en køber til et produkt kan man sælge det, hvis der ikke
>>> er en køber til det kan man ikke.
>>>
>>> Og hvis du tror at man kan sælge kvalitet sådan bare ved at vende en
>>> hånd ved evt at mærke de gode egenskaber og mærke de dårlige
>>> egenskaber så tager du grueligt fejl.
>>>
>>
>>hvor står det, at jeg tror det?
>
>Du råber da ikke op om andet.
>
>Bare lav god kvalitet
>Bare mærk bedere
>
>så skal i nok sælge varen selvom der ligger et billigere skodprodukt
>ved siden af fra en anden leverandør.
>
>>
>>
>>Jeg er såmend fortaler for, at netop giver kvalitetsvarer en
>>chance....ved at skodprodukters anprisninger er dybt gonat og derfor bør
>>laves regler imod anprisninger som er irrelevante eller fordrejende i
>>forhold til hvad der er mest relevant for en vare.
>>
>>
>>
>>
>>
>>
>>Kan du ikke starte med, at lade være med at skyde mig noget i skoene som
>>er alt andet end rigtigt.....og så bare træk vejret..... hop op af din
>>skyttegrav. Se forbrugeren som en forretningspartner og ikke som din
>>modstander.
>>
>>Mon ikke din verden vil blive lidt mindre sort/hvid.
>
>Jeg ser ikke forbrugeren som en modstander.
>Jeg er nok en af de der kæmper for at få bedere varer ud i butikkerne.
>
>Jeg ser kvaulanter der ikke vil forholde sig til virkeligheden som
>modtasndere.
>
>Men til gengæld må jeg erkende at det du skriver får mig til at blive
>mere og mere ligeglad med forbrugerne. Det skulle du hellere forholde
>dig til.

Et lille eksempel. Min bror blev ansat af Danisco Ingredients og ud over
at være eksportsalgschef blev han også "application manager" for blandt
andet deres marmeladefabrik.

Min bror erfarede at det var det samme produkt som blev fyldt i de store
blå discount spande og Skælskør marmelade glassene. Danisco havde ellers
i dyre domme betalt for Skælskør mærket, da fabrikken var ved at gå
konkurs. De forstod heller ikke i ledelsen hvorfor mærket blev ved med
at tabe markedsandele til Den Gamle Fabrik, for der var lige meget frugt
i marmeladerne.

Min bror ændrede produktionen så der var meget mere frugt i Skælskør,
faktisk blev det den marmelade på markedet med mest frugt.
Markedsføringsafdelingen havde imidlertid for travlt med andre
projekter, så det varede et par år inden de fik tid til ham. I
mellemtiden havde Den gamle Fabrik kørt en kampange "nu med mere frugt",
men selvom der stadig var mindre frugt i, end i Skælskør, kunne de ikke
bruge det, pga. markedsføringsreglerne, samt at de blot ville blive
betragtet som kopierende efterfølger.

Salget af Skælskør marmelade faldt mens Den Gamle Fabrik steg, på trods
af at man kunne se på varedeklerationen at der var mest frugt i
Skælskør. Den Gamle Fabrik var også lidt billigere, mens deres kampanger
kørte.

Dette ligger ca. 10 år tilbage. Min bror fortalte mig indgående om de
frustrationer og slåskampe han havde internt i firmaet og om hvordan
hans æresfølelser som udd. kok (efterfølgende udd. på Eksportskolen i
Herning), led under det. Folk købte et ringere produkt pga. reklamer og
hans interne kamp for at forbedre kvaliteten gav ringere salg, fordi der
ikke blev modreklameret.

Danisco har siden solgt deres Ingredients afdeling og min bror ville
ikke arbejde for de nye ejere. Skælskør mærket er ikke længere ejet af
Danisco og jeg aner intet om de har ændret på produktet som mig bekendt
stadig fremstilles på fabrikken i Tors (Vendsyssel).

Håber folk kan huske tråden, hvor en juice-udvikler spurgte os til råds
om hvad vi ønskede?

Jeg synes det er flot af folk "på den anden side af hegnet" tør stikke
hovedt ind her. Jeg vil også gerne rose Brian for at han forsøger at
forklare folk om hvordan verdenen ser ud fra deres perspektiv.

Noget grotesk er at fabrikanter ofte kommer tilsætningsstoffer i maden,
som er unødvendige, og faktisk fordyrer produkterne men forbrugerne
forventer det.

Hvor mange vil købe en grå og kedelig chervalet pølse?

Kik på holdbarheden af leverposteger. Der er økologiske produkter med
længere holdbarhed end industriprodukter som Stryns, på trods af at
industriprodukterne har konserveringsmidler i.

Kogebøger er populære som aldrig før, men hvorfor sælger halv og hel
fabrikata også bedre end før?

Skip kogebøgerne, tag grundskole-kokkebøgerne og lær hvad der er i de
orginale produkter, så kan i lære at lave enkvalificeret udvælgelse af
kvalitets halv/hel fabrikata i subermarkedet!
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

brian wrote:

> Og Irma skulle være garant for God kvalitet.

Ja. De er da de eneste der sælger hybenmarmelade lavet af hyben.
Og nogle af de eneste der sælger karrysild der ikke er marineret i
brintoverilte.

/jim

---

Jim Andersen wrote:
> Og nogle af de eneste der sælger karrysild der ikke er marineret i
> brintoverilte.

... hvorfor marinerer man karrysild i brintoverilte?

---

Jens C. Hansen wrote:
> Jim Andersen wrote:
>> Og nogle af de eneste der sælger karrysild der ikke er marineret i
>> brintoverilte.
>
> .. hvorfor marinerer man karrysild i brintoverilte?

For så behøver de (og andre ikke-karry-sild) ikke ligge i lage et halvt år
(som gammeldags modnede sild) før man kan sælge dem.

/jim

---

"Jim Andersen" <jba020@politiSLET.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:47f9c6e0$0$15877$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> For så behøver de (og andre ikke-karry-sild) ikke ligge i lage et
> halvt år (som gammeldags modnede sild) før man kan sælge dem.¨

Du roder godt nok gevaldigt rundt i begreberne.

Man marinerer ikke sild i brintoverilte. Marinering foretages på spegesild,
og består typisk af, at spegesilden skæres i passende stykker og nedsænkes i
en lage af f.eks. eddike, sukker og krydderier. Karrysilden er først
eddike-/sukkermarineret og serveres til sidst i en karry-baseret dressing.
Hjemmelavde karrysild bliver således først til karrysild lige før servering.
Man marinerer ikke sild i karry.

Spegningen/modningen er en proces, hvor den hele, friske sild konserveres.
Traditionelt brugte man salt og store trætønder til formålet. En gammeldags
modnet sild har således været saltkonserveret/modnet i tønde i minimum seks
måneder. Industrimodnede sild er sild, der er ekspresmodnede med syre. Det
tager vistnok under to uger. Hermed mister man noget af det allervigtigste
ved fremstilling af ægte spegesild: Mave/tarm-systemet i silden indeholder
for modningen og den efterfølgende velsmag vigtige enzymer, der skal have
lov til at virke over lang tid.

Brintoverilte benyttes i visse skodsild-produkter til at lysne silden, og
har intet med hverken modning eller marinering af gøre.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun wrote:

> Du roder godt nok gevaldigt rundt i begreberne.

Tjae.. men så er det jo godt vi er to.

> Man marinerer ikke sild i brintoverilte.

Joe... det gør man.

http://www.thefreedictionary.com/marinade

Definitionen på marinade er "en væske der benyttes til at lægge fødevarer i"
Om du marinerer for at ændre farve, smag, eller mørhed er underordnet.
Så når man lægger sild i en væske så marinerer man dem.

> Man marinerer ikke sild i karry.
Jo. Når man lægger sildene i karrydressingen.

> Spegningen/modningen er en proces, hvor den hele, friske sild
> konserveres.
Ja, det er jo det jeg siger. Den marineres i en saltlage.

> Industrimodnede sild er sild, der er ekspresmodnede med syre. Det
> tager vistnok under to uger.
http://www.lykkeberg.com/sild.htm
"Hurtigmodnede sild filetteres straks efter landingen og kommes i store kar
med en kraftig eddikeopløsning, der "sprænger" sildens celler og gør den
spiseklar - og hvid - på mellem 7 og 14 dage. "

> Brintoverilte benyttes i visse skodsild-produkter til at lysne
> silden, og har intet med hverken modning eller marinering af gøre.
Hvis du lægger den i brintoverilte så marinerer du den.

Men intet af ovenstående ændrer ved at Irma er et af de få steder man kan
købe en karrysild der ikke har ligget i eddike, brintoverilte eller andet
ulækkert.

/jima

---

Carsten Riis wrote:
> Og kigge på nutellas europæiske sites om du kan finde ud af en
> beskrivelse af hvad der dækker sig over vegetabilsk olie.

Lige et indspark fra siden:
Det er ligegyldigt. Når du læser at det er "vegetabilsk olie" så kan du
roligt gå ud fra at det er det billigste skodolie de kunne opdrive på det
tidspunkt.
Hvis det var hasselnøddeolie skulle de sgu nok sørge for at gøre opmærksom
på det.

Samme filosofi kan du bruge på massevis af andre produkter.

/jim

---

Carsten Riis wrote:
[...]
> Ej du......producenterne kunne starte med ordentlig information om
> produkterne, så skal den fornuftige forbruger nok vælge til og fra.
> men underlødig information hhv. fortielser af dårlige egenskaber som er
> i rigelige mængder hhv. fremhævninger af gode egenskaber som er tilstede
> i mindre mængder.
>
> Den ufornuftige forbruger er jo ligeglad (det ligger ligesom i det
> ufornuftige) og skal nok købe det underlødige alligevel.

Jeg er helt enig med dig i, at der er behov for en tvungen ordning, der
kræver meget bedre mærkning, bl.a. tydelig angivelse af hvad produktet
indeholder mest af.


En helt anden ting er, at jeg synes den meget omtalte "spis mere" /
"spis mindre" / "spist mest"-ordning er ret stupid, for det handler jo
kun om varegrupper, altså at *alle* frugter får "spis mest" og *alle*
chips får "spist mindst". Det *ved* vi godt!

En meget snedigere løsning ville være hvis man indenfor hver varegruppe
anvendte sådanne mærker, sådan at de sundeste frugter får et "spis mest"
og de mindst sunde frugter får et "spis mindre". Ligeledes med chips,
slik, sodavand, morgenmadsgryn, kødpålæg, smørechokoladeprodukter. og så
videre.

På den måde vil ordningen fremhæve de produkter, indenfor hver
varegruppe, hvis producenter rent faktisk gør en indsats for at gøre
dem, om ikke sunde, så dog mindre usunde.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:LISdnRF_YOOs2W7aRVnygQA@giganews.com...
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:f-CdndXazaXwpm7anZ2dnUVZ8qaqnZ2d@giganews.com
>
>> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere.
>
> Ifølge http://avisen.dk/groenne-oliven-farves-sorte-020408.aspx er sorte
> oliven grønne, der er lagret i saltlage. Det er nyt for mig. Jeg troede,
> sorte oliven er oliven, der først høstes, når de er helt modne og dermed
> naturligt sorte.
>


Hvordan tror du sort hhv. hvid peber dyrkes?

Knud

---

"K_N" <denherrammeringenj@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:47f36d6c$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
> news:LISdnRF_YOOs2W7aRVnygQA@giganews.com...
>> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:f-CdndXazaXwpm7anZ2dnUVZ8qaqnZ2d@giganews.com
>>
>>> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere.
>>
>> Ifølge http://avisen.dk/groenne-oliven-farves-sorte-020408.aspx
>> er sorte oliven grønne, der er lagret i saltlage. Det er nyt for
>> mig. Jeg troede, sorte oliven er oliven, der først høstes, når
>> de er helt modne og dermed naturligt sorte.
>>
>
>
> Hvordan tror du sort hhv. hvid peber dyrkes?
>
> Knud

Jeg synes jeg har hørt, at det er det samme. De hvide er umodne og
de sorte modne.


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

"Tove Krieger" skrev

> Jeg synes jeg har hørt, at det er det samme. De hvide er umodne og de
> sorte modne.
>
Sort peber er tørrede grønne bær
Hvid peber er næsten modne røde bær der bliver udblødt og yderskallen
(frugtkødet) fjernes inden tørring
Grøn peber kommer fra samme plante, de bliver frysetørret for at bibeholde
den grønne farve
Bærrene kommer fra peberplanten (Black Peber - Piper nigrum) der stammer fra
Indien

Der findes andre planter (fra andre verdensdele) hvor man kan høste
peberlignende frugter

- Peter

---

Holst <newsfeb08@shelter.dk> writes:
>
>Det er også omvendt. Hvidkål er affarvet rødkål.

Der må vlære et kæmpeforbrug af brintoverilte i den danske
fødevareindustri

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Hvorfor tillader EU sådan noget?

Fordi de primært vil hjælpe industrien og landbruget med at tjene
penge. Hvorfor tror du ellers der opereres med en negativliste
over tilsætningsstoffer i stedet for en positivliste?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>Hvorfor tillader EU sådan noget?
>
> Fordi de primært vil hjælpe industrien og landbruget med at tjene
> penge. Hvorfor tror du ellers der opereres med en negativliste
> over tilsætningsstoffer i stedet for en positivliste?

Formålet er at umuliggøre protektionisme, altså det at et land forsøger
at holde andre landes vare ude af markedet. Det skal man have med.

Men jo, det kunne da helt klart sagtens gøres på en *meget* mere
forbrugerbehovsorienteret måde.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
> sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
> er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
> Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
> EU sådan noget?

Mig bekendt er bariumsalte giftige; bariumkarbonat bruges som rottegift..

Jeg vidste ikke det med sorte oliven, men nu undrer det mig også hvorfor det farvestof i det hele taget er tilladt.

---

Jens C. Hansen skrev:

> Jeg vidste ikke det med sorte oliven

I grunden burde man have regnet det ud. Væsken de svømmer i,
bliver farvet sort.

På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af. Det
er også bare farvet fusk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

>
>På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af. Det
>er også bare farvet fusk.

Iøvrigt lad være at købe ægte caviar hvis man ellers kan finde det i
danmark.

Launis fiskekonserves fake smaget 100 gange bedre.
Ægte caviar smager noget i retningen af slimet saltvand

Brian

---

brian skrev:

>> På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af.
>> Det er også bare farvet fusk.

> Iøvrigt lad være at købe ægte caviar hvis man ellers kan finde
> det i danmark.

> Launis fiskekonserves fake smaget 100 gange bedre.
> Ægte caviar smager noget i retningen af slimet saltvand

Uægte sort "kaviar" er lavet af farvet stenbiderrogn.

Ægte kaviar er størens æg. Jeg har kun smagt ægte russisk
kaviar én gang. Det var i Dresden i daværende DDR. Det
smagte udmærket.

--
Herluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47f3d1de$0$2107$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> Det
> smagte udmærket.

Enig. Har spist Beluga nogen gange, og det smager fremragende. At
sammenligne ægte kaviars smag med slimet saltvand tyder ikke på den helt
store kaviar-kompetence.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

On Wed, 2 Apr 2008 20:46:52 +0200, "Jens Bruun"
<bruun_jens@hotmail.com> wrote:

>"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
>news:47f3d1de$0$2107$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>
>> Det
>> smagte udmærket.
>
>Enig. Har spist Beluga nogen gange, og det smager fremragende. At
>sammenligne ægte kaviars smag med slimet saltvand tyder ikke på den helt
>store kaviar-kompetence.

He he skal ikke påstå at jeg har den helt vilde kompetence på det
felt. Handler kun "lidt" med det.
Måske er det fordi jeg efterhånden har spist så meget af det at jeg
ikke kan finde wov effekten mere.
Men pris sammenlignet med kvalitet så er de fake vi laver i danmark
bedre.

---

On Wed, 02 Apr 2008 20:19:20 +0200, brian wrote:

>
>>
>>På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af. Det
>>er også bare farvet fusk.
>
>Iøvrigt lad være at købe ægte caviar hvis man ellers kan finde det i
>danmark.
>
>Launis fiskekonserves fake smaget 100 gange bedre.
>Ægte caviar smager noget i retningen af slimet saltvand
>
Har du da smagt det?
Jeg har fået serveret kaviar da jeg var i Rusland - skal dog ikke
kunne sige om det var ægte.

---

On Wed, 02 Apr 2008 21:10:50 +0200, L B <peewee@nospam.invalid> wrote:

>On Wed, 02 Apr 2008 20:19:20 +0200, brian wrote:
>
>>
>>>
>>>På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af. Det
>>>er også bare farvet fusk.
>>
>>Iøvrigt lad være at købe ægte caviar hvis man ellers kan finde det i
>>danmark.
>>
>>Launis fiskekonserves fake smaget 100 gange bedre.
>>Ægte caviar smager noget i retningen af slimet saltvand
>>
>Har du da smagt det?
>Jeg har fået serveret kaviar da jeg var i Rusland - skal dog ikke
>kunne sige om det var ægte.

Ja jeg har smagt det et par 100 gange, og det smager fint men ikke når
man holder pris mod smag

---

On 2 Apr., 08:33, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:

> Rødkål er farvet hvidkål.

Det er en myte. Vi havde diskussionen på et andet tidspunkt, og jeg
ulejligede mig ved at undersøge glasrødkål i en stor mængde butikker
(selvom jeg altid sylter mit rødkål selv), der alle deklarerede rødkål
som basisingrediens.

Jeg mener i øvrigt, at både olivensagen og også lignende sager strider
mod både markedsføringsloven og er på kant med købeloven. Men den
slags kan jo passere ubemærket, så længe der er tale om små delbeløb.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

>
>Jeg mener i øvrigt, at både olivensagen og også lignende sager strider
>mod både markedsføringsloven og er på kant med købeloven. Men den
>slags kan jo passere ubemærket, så længe der er tale om små delbeløb.
>
>Mvh
>Kevin Borbye Edelvang

Jeg kan ikke lige se hvor det strider mod loven men er enig i at man
skal sælge en varer som den er og ikke bruge en masse unødvendige
tilsætningsstoffer.

Men som landet nu ligger, den producent der forsøger at sælge den
korrekte vare til den korrekte pris. Ja han/hun dør for forbrugere
kigger stortset kun efter kr/kg.

Prøv at spørge 1000 kunder der kommer ud af en butik om de mener at
arbejdsvilkår og ordentlig løn på en dansk virksomhed der producere
kvalitet er enige eller uenige i betragtningen at sådan skal det være.
Spørg også lige til om vi skal tænke på natur og økologi og ikke bruge
formeget sprøtegifte.

De svare formegentligt at jo jo det går vi meget højt op i.

Prøv så at tømme deres indkøbsvogn og check hvor varene kommer fra, og
se om du kan se en ændring i deres ansigts kulør.

Grønsager sikkert i sydeuropa formegentligt pumpet og sprøjtet.
Elektronik sikkert fjernøsten lavet til 3F overenskomst ? (ikke at en
3F overenskomst er en skid vær men dog en par 100 gange bedre end 3F i
fjernøsten)
Tøj lavet ja alle kender sikkert den.
En gudsvelsinet del af varer lavet af børn, til slavelignende
arbejdsforhold, af folk der arbejder 90 timer om ugen og har fri 14
dage om året.

Ja hvis vi forbrugere starter med at købe kvalitet og forsøger at tage
de varer der er kvalitesmæssigt gode, produceret fornuftigt så drejer
producenterne også den vej.

Men så længe vi bare naivt køber efter prisen så bliver produkterne
kun billigere og billigere og så må folk selv tro hvad de vil om at
det skal være gode og sunde og godt produceret varer så længe de vil.

Men buttom line kvalitet og pris hører sammen (også selvom der er
nogle få producenter der forsøger at sælge skodvarer som højkvalitet.

Pt arbejder jeg for en virksomhed der ifølge loven producere et
ulovligt produkt. Men man tør ikke stoppe det for jeg har forlangt en
skriftlig tilkendegivelse om hvad man vil gøre ved resten at
producenterne i EU der gør det samme såfremt man ikke vil lade os
producere på samme vilkår.

Der er kun kunden i butikken der kan forsøge at gøre en forskel.

---

brian skrev:

> Men buttom line kvalitet og pris hører sammen

Overhovedet ikke. I Tænks test er det sjældent de dyre varer der
scorer højt, og det meste mærketøj produceres for ingen penge og
pålægges en monsteravance i Vesten helt ude af trit med
firmaernes omkostninger.

Her er en joke om apotekerne (jeg har sendt den før), men den
kunne sådan set bruges om mange andre brancher.

En lille dreng kommer ind på et apotek med en recept. Medicinen
bliver lavet og ekspedienten sætter en flaske på disken.
- Det bliver 2,85 kr. (Husk på at vitsen er fra min barndom).
Drengen ser lidt betuttet ud, men så snupper han flasken i en
fart, smider en 25-øre og spæner alt hvad remmer og tøj kan
holde.
Ekspedienten spørger så sin chef:
- Skal jeg løbe efter ham?
- Nej, skidt. Vi tjener jo på den alligevel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Wed, 02 Apr 2008 20:37:11 +0200, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>brian skrev:
>
>> Men buttom line kvalitet og pris hører sammen
>
>Overhovedet ikke. I Tænks test er det sjældent de dyre varer der
>scorer højt, og det meste mærketøj produceres for ingen penge og
>pålægges en monsteravance i Vesten helt ude af trit med
>firmaernes omkostninger.
>
>Her er en joke om apotekerne (jeg har sendt den før), men den
>kunne sådan set bruges om mange andre brancher.

Kommer an på hvad mange andre brancher er om det er 1, 10 eller 50 %
af andre brancher. Jeg tror det er fåtallet der har det sådan.

>
>En lille dreng kommer ind på et apotek med en recept. Medicinen
>bliver lavet og ekspedienten sætter en flaske på disken.
>- Det bliver 2,85 kr. (Husk på at vitsen er fra min barndom).
>Drengen ser lidt betuttet ud, men så snupper han flasken i en
>fart, smider en 25-øre og spæner alt hvad remmer og tøj kan
>holde.
>Ekspedienten spørger så sin chef:
>- Skal jeg løbe efter ham?
>- Nej, skidt. Vi tjener jo på den alligevel.

Det er der på nogle vare det er sådan men absolut ikke i det brede
sortiment.

Men lidt synd du bruger apotekerne som eksempel de er ikke de der kan
tjene så pokkers mange penge, de er gennemreguleret af staten (dette
dog idag der er sikkert en verden tilforskel fra da du var dreng)

Jeg vil stadig påstå at pris og kvalitet gennerelt hører sammen. (med
undtagelse af de er smart forsøger at kommer rundt om det problem.)

Jeg kender ikke Tænks test og ved ikke hvad man stiller op som krav
til testene om det er udelukkende er funktionalitet eller om man også
kigger på bagvedlæggende faktorer.

Jeg kiggede lige ind på en test på www.taenk.dk om kyllinger man
kiggede udelukkende på smag.
Intet om Produktionsformer og oprindelse af varen. Intet om de var
propfylte med antibiotika eller ej.
Jeg syntes gennerelt at det ser ud til at virke overfladisk på taenk
Kvalitet er for mig ikke kun smag men også en bunke milijø
Det skal siges at jeg ikke kan læse ret meget om testene da jeg ikke
har login til siden. Men kunne da være at jeg skulle tegne et
abonement så jeg ved selvsyn kan se hvad testene tester.
Jeg faldt dog over at danske økologiske æbler ikke ser ud til at være
helt økologiske. (Dette nok fordi de så bliver for dyrer at sælge, men
ok dette er min påstand)

Jeg ved bare fra fødevarerbranchen at der er mile vidt mellem hvad
folk tror de køber også hvad de køber og får.

---

brian skrev:

> Jeg ved bare fra fødevarerbranchen at der er mile vidt mellem hvad
> folk tror de køber også hvad de køber og får.

Trestjernet, udskåret spegepølse lavet af fedt og kødaffald
koster mellem 200 og 300 kr. kiloet. Man kan få prima kød for den
halve kilopris.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Wed, 02 Apr 2008 22:15:04 +0200, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>brian skrev:
>
>> Jeg ved bare fra fødevarerbranchen at der er mile vidt mellem hvad
>> folk tror de køber også hvad de køber og får.
>
>Trestjernet, udskåret spegepølse lavet af fedt og kødaffald
>koster mellem 200 og 300 kr. kiloet. Man kan få prima kød for den
>halve kilopris.

Ja det kan man og man kan altid finde enkelt eksempler.
Er de andre varer af samme slags af en bedere kvalitet til samme pris.

---

brian skrev:

> Er de andre varer af samme slags af en bedere kvalitet til samme pris.

Nej, de er billigere og bedre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Wed, 02 Apr 2008 22:29:33 +0200, Bertel Lund Hansen
<unospamo@lundhansen.dk> wrote:

>brian skrev:
>
>> Er de andre varer af samme slags af en bedere kvalitet til samme pris.
>
>Nej, de er billigere og bedre.

Er faktisk sikker på at du i dette enkelte tilfælde har ret men af
nysgerighed hvilket produkt.
Jeg går ud fra at det er et sammenlignlig produkt.

---

brian skrev:

> Er faktisk sikker på at du i dette enkelte tilfælde har ret men af
> nysgerighed hvilket produkt.

Ikke et konkret. Der er en række af spegepølser der er markant
bedre end Salami, og de fås både som hele pølser og skiveskåret,
og de er meget billigere i begge versioner.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen ytrede sig i
<64u7v3927h1kca7v8ededgt50e5s5ipucp@4ax.com> med dette:

>brian skrev:
>
>> Er faktisk sikker på at du i dette enkelte tilfælde har ret men af
>> nysgerighed hvilket produkt.
>
>Ikke et konkret. Der er en række af spegepølser der er markant
>bedre end Salami, og de fås både som hele pølser og skiveskåret,
>og de er meget billigere i begge versioner.

Tja, jeg plejer gerne at omtale salami som spegepølser med for lidt
kødindhold.

Der er krav til kødmængden i spegepølser (svjh er det minimum 40%), men
ikke for salami; derfor er kødindholdet i salamier normalt meget lavere.

Min omgangskreds er vist ved at være træt af at høre mig korrigere dem,
når de kalder salami for spegepølse, Kærgården for smør, og lignende
almene fejl.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

<brian> skrev i en meddelelse
news:qum7v3dr5u7baatmf3412bhirusqq58qt5@4ax.com...

> Men lidt synd du bruger apotekerne som eksempel de er ikke de der kan
> tjene så pokkers mange penge, de er gennemreguleret af staten (dette
> dog idag der er sikkert en verden tilforskel fra da du var dreng)

Hold da op, du er vildt naiv. Apotekerne har det problem at de meget ofte
tjener for meget i forhold til deres overenskomster (SIC!) hvilket
formentligt skyldes at de er syltet ind i en klam suppe af reguleringer og
fravær af konkurrence.

> Jeg vil stadig påstå at pris og kvalitet gennerelt hører sammen. (med
> undtagelse af de er smart forsøger at kommer rundt om det problem.)

Det kan du sagtens påstå, men du ta'r fejl.


vh
jan


--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>> Men buttom line kvalitet og pris hører sammen
>
> Overhovedet ikke. I Tænks test er det sjældent de dyre varer der
> scorer højt

Men det er jo fordi de ikke vægter kvalitet særlig højt i deres samlede
score.

> Her er en joke om apotekerne

Så må jeg også:
En dreng kommer ind på apoteket:
Drengen: "Jeg skal have for 25 øre Radium."
Ekspedienten: "Er du gal knægt ! Radium er noget af det dyreste der findes
!"
Drengen: "Og hvad så, jeg skal bare have for 25 øre."

/jim

---

Jim Andersen skrev:

> > Overhovedet ikke. I Tænks test er det sjældent de dyre varer der
> > scorer højt

> Men det er jo fordi de ikke vægter kvalitet særlig højt i deres samlede
> score.

Hvad forstår du ved kvalitet?

Tænks kvalitetsbegreb er rimeligt klart forklaret for de
definerer hvilke aspekter de har vurderet og hvor stor vægt hvert
enkelt får i den samlede vurdering. Ret meget bedre kan det ikke
gøres.

Brugervenlighed er en af de parametre der altid indgår.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Hvad forstår du ved kvalitet?
>
> Tænks kvalitetsbegreb

Der ramte du hovedet på sømmet.
Det er jo netop forskelligt hvad man mener er kvalitet.
Nogen mener at kvaliteten på kød stopper når man ikke kan smage forskel.
Andre mener at lang transport til slagteri, klip af haler, næb og testikler
også er en kvalitetsparameter. Selv om man ikke kan smage forskel.

> Brugervenlighed er en af de parametre der altid indgår.
Tjoe men "er det nemt for en førstegangsbruger på 65 år at indstille
TV-kanaler" vægtes altså ikke særlig højt på mit kvalitetsbarometer når jeg
skal vælge videooptager. Det kan godt være at "mono-lyd er fint nok. Det er
de færreste der kan høre forskel alligevel. og stereo er dobbelt så dyrt,
for du skal have 2 højttalere". Men ikke for mig. Jeg kan godt høre forskel
på mono og stereo.

Eller hvis PC'en ikke virker om tirsdagen. Så trækker de 1/7 fra i dens
score. I min test bliver den disket. For det er simpelthen ikke godt nok til
overhovedet at komme med i betragtningen.

Men generelt plejer Tænk at gå alt for meget op i prisen. "klipper denne
plæneklipper græsset flot? Nej, men den er billig, og bedre end de andre
dårlige plæneklippere. Så den vinder."

/jim

---

Jim Andersen skrev:

> Der ramte du hovedet på sømmet.

Men du rammer ved siden af.

> Det er jo netop forskelligt hvad man mener er kvalitet.

Præcis. Når bladet definerer sit kvalitetsbegreb, er anmeldelsen
brugbar - mest hvis man selv har ca. samme kvalitetsbegreb
naturligvis.

> Eller hvis PC'en ikke virker om tirsdagen. Så trækker de 1/7 fra i dens
> score.

Her går det galt. Tænk bruger ikke sådanne latterlige
vurderinger.

> I min test bliver den disket. For det er simpelthen ikke godt nok til
> overhovedet at komme med i betragtningen.

Vis mig blot ét eksempel hvor Tænk har scoret at apparat højt
(eller bare middel) som havde periodiske udfald.

> Men generelt plejer Tænk at gå alt for meget op i prisen. "klipper denne
> plæneklipper græsset flot? Nej, men den er billig, og bedre end de andre
> dårlige plæneklippere. Så den vinder."

Det er også forkert. Deres testvinder er altid kun den (evt. dem)
der leverer det suverænt bedste resultat. Deres anbefaling af
"Bedste køb" er selvfølgelig noget andet, men en plæneklippers
evne til at klippe pænt vægtes højt i de tests, også ved bedste
køb.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Præcis. Når bladet definerer sit kvalitetsbegreb, er anmeldelsen
> brugbar - mest hvis man selv har ca. samme kvalitetsbegreb
> naturligvis.

Nej. Men man kan se om den er brugbar eller ej.

>> Eller hvis PC'en ikke virker om tirsdagen. Så trækker de 1/7 fra i
>> dens score.
>
> Her går det galt. Tænk bruger ikke sådanne latterlige
> vurderinger.

Desværre jo.

>> I min test bliver den disket. For det er simpelthen ikke godt nok til
>> overhovedet at komme med i betragtningen.
>
> Vis mig blot ét eksempel hvor Tænk har scoret at apparat højt
> (eller bare middel) som havde periodiske udfald.

Græsklippere. Man hælder 10 kuglelejer ind i den, for at simulere småsten.
På visse af klipperne ryger 5 kugler ud igennem skærmen. På 2-3 andre
klippere ryger der kun 2 kugler igennem, på en enkelt eller 2 ryger der
ingen kugler ud.

Så burde man jo sløjfe kugle-kastermaskinerne. Men næe. Man trækker blot
lidt fra i scoren.

/jim

---

Jim Andersen skrev:

> > Her går det galt. Tænk bruger ikke sådanne latterlige
> > vurderinger.

> Desværre jo.

Du har ikke anført et eksempel med et apparat med periodiske
udfald.

> > Vis mig blot ét eksempel hvor Tænk har scoret at apparat højt
> > (eller bare middel) som havde periodiske udfald.

> Græsklippere.

Hvilken test præcis? Umiddelbart kunne jeg kun finde én test af
plæneklippere, og den omtalte ikke den deltest som du fortæller
om.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>> Græsklippere.
>
> Hvilken test præcis? Umiddelbart kunne jeg kun finde én test af
> plæneklippere, og den omtalte ikke den deltest som du fortæller
> om.

Det var ikke den her, men den har også deltesten med:
http://www.ahklab.dk/artikler/t+t/klipper.htm

Den test jeg husker, havde også el-klippere med. En lille Stiga "vandt".

Så du må søge lidt mere, gå på bib, eller tro mig på mit ord.

/jim

---

"Jim Andersen" <jba020@politiSLET.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:47f9c8ab$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Så du må søge lidt mere, gå på bib, eller tro mig på mit ord.

Der er vel også en fjerde mulighed?

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

<edelvang@gmail.com> skrev

Det er en myte. Vi havde diskussionen på et andet tidspunkt, og jeg
ulejligede mig ved at undersøge glasrødkål i en stor mængde butikker
(selvom jeg altid sylter mit rødkål selv), der alle deklarerede rødkål
som basisingrediens.

Jeg har nu lavet min egen undersøgelse af et glas Beauvais rødkål og den
siger det samme.
Så indtil videre 1-0 til rødkålen hos mig.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:47f3d20f$0$89167$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> <edelvang@gmail.com> skrev
>
> Det er en myte. Vi havde diskussionen på et andet tidspunkt, og jeg
> ulejligede mig ved at undersøge glasrødkål i en stor mængde butikker
> (selvom jeg altid sylter mit rødkål selv), der alle deklarerede rødkål
> som basisingrediens.
>
> Jeg har nu lavet min egen undersøgelse af et glas Beauvais rødkål og den
> siger det samme.
> Så indtil videre 1-0 til rødkålen hos mig.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>


og hvad skulle grunden til at bruge hvidkål som rødkål så lige være?

Altså de koster vel det samme at fremstille, og skal man så til at putte
rødbedesaft i, blir de da dyrere...........

---

On 2 Apr., 20:15, brian wrote:

> Jeg kan ikke lige se hvor det strider mod loven

Hvis jeg forsøger at sælge dig en liter sødmælk, og du kommer hjem med
den, og det viser sig at være postevand i sødmælksindpakning, ja så
har du et krav mod mig, i det den vare, jeg har solgt til dig, ikke
svarer til den vare, du accepterede at købe.

Markedsføringslovens meget generelle § 1 er flere gange anvendt til at
standse butikkers løgnagtige anprisninger af deres produkter og
købelovens regler om mangler ved salgsgenstanden (efter den
obligationsretlige grundsætning, at en ydelse skal være
kontraktsmæssig) mener jeg også kan komme på tale i denne sag.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

On Wed, 2 Apr 2008 12:33:39 -0700 (PDT), edelvang@gmail.com wrote:

>On 2 Apr., 20:15, brian wrote:
>
>> Jeg kan ikke lige se hvor det strider mod loven
>
>Hvis jeg forsøger at sælge dig en liter sødmælk, og du kommer hjem med
>den, og det viser sig at være postevand i sødmælksindpakning, ja så
>har du et krav mod mig, i det den vare, jeg har solgt til dig, ikke
>svarer til den vare, du accepterede at købe.

Ja men det er jo så heller ikke det der er tale om her.
Man taler om oliven hvor det gennem jeg ved ikke hvor mange år er
blevet sådan. Så man kan vel postulere at sådan skal varen være.

>
>Markedsføringslovens meget generelle § 1 er flere gange anvendt til at
>standse butikkers løgnagtige anprisninger af deres produkter og
>købelovens regler om mangler ved salgsgenstanden (efter den
>obligationsretlige grundsætning, at en ydelse skal være
>kontraktsmæssig) mener jeg også kan komme på tale i denne sag.

Jeg er sikker på at du ikke vinder i retten med hensyn til de sorte
oliven da man nok vil mene at sådan er produktet bare. De er ikke
solgt som løgnagtigt produkter.

Men gennerelt er jeg enig en varer skal sælges som det den er og ikke
som alt muligt andet.

Kan ikke lade være med at tænke på Aldi pc'en (jeg mener at de sælger
nogle udemærket produkter, måske også bedere end forventet til prisen)
Men reklamen fra tidligere tråd giver jo nærmest indtryk at at her
står man med en kvante computer hvis lige næsten ikke findes. Lidt på
spidsen
>
>Mvh
>Kevin Borbye Edelvang

---

brian skriver:
>
>>
>>På samme måde kan man se 'sort kaviar' smitte helt vildt af. Det
>>er også bare farvet fusk.
>
>Iøvrigt lad være at købe ægte caviar hvis man ellers kan finde det i
>danmark.
>
>Launis fiskekonserves fake smaget 100 gange bedre.
>Ægte caviar smager noget i retningen af slimet saltvand
>
>Brian

øhhh, det genkender jeg ikke - ægte kaviar er da en delikatesse ud over
det sædvanlige. At man skal undlade at spise i hvertfald den russiske
Beluga, skyldes overfiskning.

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Frank Løkkegaard" <fl@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0845e47e3b9aca005ff0547b.845e488@net.dialog.dk

> øhhh, det genkender jeg ikke - ægte kaviar er da en delikatesse ud
> over det sædvanlige. At man skal undlade at spise i hvertfald den
> russiske Beluga, skyldes overfiskning.

Pjat. Moderne kaviar-fiskeri foregår ved, at rognen "opereres" ud af fisken,
der efterfølgende genudsættes. Jeg er ikke sikker på, man benytter dén
metode i Iran.

Og ja, jeg er vidende om, at der foregår et stort, illegalt fiskeri, hvor
fisken givet ikke blive genudsat.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> on onsdag 2. april 2008 at 22:56
+0100 wrote:
>Pjat. Moderne kaviar-fiskeri foregår ved, at rognen "opereres" ud af
>fisken,
>der efterfølgende genudsættes. Jeg er ikke sikker på, man benytter dén
>metode i Iran.

Det er nu ikke det jeg har set ske i Rusland - ligesom der er en grund til
at støren er på Washington-listen over udryddelsestruede dyr.
Det er nu ikke bare overfiskning der truer, også dæmninger, vandkraft osv.
i Volga er stærkt medvirkende, men det er en anden diskussion.
Russisk kaviar er desuden omfattet af ret strenge eksportrestriktioner -
og der foregår naturligvis en del smugleri med kaviar.
Der arbejdes med at skabe stør-farme hvor kaviaren udtages som du
beskriver - men i rusland tager den slags ikke bare tid, det tager rigtig
lang tid.
--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On 2 Apr., 09:53, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk> skrev i en meddelelsenews:47f312ab$0$2099$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>
> > Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
> > sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
> > er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
> > Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
> > EU sådan noget?
>
> Aner det ikke. Er det først nu, du bliver klar over, at de fleste sorte
> oliven er farvede, grønne?
>
> Start med at holde dig fra alle "sorte" oliven, hvor stenen er fjernet. De
> er *alle* indfarvede. Og gå i en stor bue uden om de store, glatte "sorte"
> oliven. De er med stor sandsynlighed også indfarvede. Ægte, sorte oliven er
> små, grimme, rynkede, velsmagende og dyrere, hvorfor der ikke er noget
> særligt marked for dem.
>
> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere. Forbrugerne vil
> ikke betale for den ægte vare. Altså får forbrugerne lige nøjagtig det, de
> beder om: De billigere forfalsksninger. Vi ligger nøjagtig, som vi har redt,
> og det skal EU ikke blande sig for så vidt, at der ikke tilsættes giftige
> stoffer.
>
> Så kan vi lære det!
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

Gid det bare var så enkelt! Hvad de sortfarvede oliven angår, er
problemet jo netop at det er meget svært at finde ud af hvilke oliven
er farvet og hvilke er "ægte". Det skyldes, at tilladelsen til
tilsætningsstoffet E579 (Ferrogluconat, på dansk også kaldet
"jerngluconat") ikke er givet som "farvestof" men som "diverse".
Således kan man ikke læse på deklarationen at produktet er farvet.
Istedet bliver man nødt til at lære E-nummret udenad og kigge efter
det næste gang man vil sikre sig den ægte varer.
Mvh, Sofie Krogh Holm

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> on torsdag 3. april 2008 at 13:55
+0100 wrote:
>Hvor er russeren henne i den russiske salat ?

Eller danskeren i danskvanden?



--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

Frank Løkkegaard skrev:
> "Max" wrote:

>> Hvor er russeren henne i den russiske salat ?
> Eller danskeren i danskvanden?

og hvor er børnene i babymosen?

--
Herluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> on torsdag 3. april 2008
at 15:09 +0100 wrote:
>og hvor er børnene i babymosen?
og englænderne i Engelsk Sauce?

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

Frank Løkkegaard skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> on torsdag 3. april 2008
> at 15:09 +0100 wrote:
>> og hvor er børnene i babymosen?
> og englænderne i Engelsk Sauce?


Frank altså, nu er du fjollet, det hedder jo ikke englændersovs.

Hvorfor tror du engelsk sauce er så mørk? God, fed engelsk muld, du.

--
padre

---

On 2 Apr., 10:53, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk> skrev i en meddelelsenews:47f312ab$0$2099$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>
> > Endnu et tilfælde at madsminke. Grønne oliven sminkes
> > sorte med E579, deklareret som stabilisator. E579 er
> > er sort farvestof fremstillet bariumgluconat og jernsulfat.
> > Det er kun godkendt til farvning af oliven. Hvorfor tillader
> > EU sådan noget?
>
> Aner det ikke. Er det først nu, du bliver klar over, at de fleste sorte
> oliven er farvede, grønne?
>
> Start med at holde dig fra alle "sorte" oliven, hvor stenen er fjernet. De
> er *alle* indfarvede. Og gå i en stor bue uden om de store, glatte "sorte"
> oliven. De er med stor sandsynlighed også indfarvede. Ægte, sorte oliven er
> små, grimme, rynkede, velsmagende og dyrere, hvorfor der ikke er noget
> særligt marked for dem.
>
> Ægte, sorte oliven er meget sværere og dyrere at producere. Forbrugerne vil
> ikke betale for den ægte vare. Altså får forbrugerne lige nøjagtig det, de
> beder om: De billigere forfalsksninger. Vi ligger nøjagtig, som vi har redt,
> og det skal EU ikke blande sig for så vidt, at der ikke tilsættes giftige
> stoffer.
>
> Så kan vi lære det!
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

De bedste oliven hedder Kalamata http://www.dantontrading.com/kalamata_oliven1.htm
og da oliven hænger forskelligt på træerne, får de ikke lige meget
sol, lige som æbler de er ikke alle røde, og det gælder også kalamata
oliven, den side der vender mod solen er mere mørk end bagsiden, se
vedhæftede link. vh Bo

---

Bo skrev:

> De bedste oliven hedder Kalamata
> http://www.dantontrading.com/kalamata_oliven1.htm
> og da oliven hænger forskelligt på træerne, får de ikke
> lige meget sol, lige som æbler de er ikke alle røde, og
> det gælder også kalamata oliven, den side der vender
> mod solen er mere mørk end bagsiden, se vedhæftede
> link.

Se, det ser jo meget mere ærligt ud. På dit link er der
også nogle soltørrede zaro oliven, som (ifølge teksten)
ikke skulle være farvet med diverse grimme kemikalier.

P.s. Før jeg startede denne tråd, troede jeg faktisk at
grønne og sorte oliven var to forskellige arter.

Sikken en masse indlæg der kom i begge grupper.

--
Herluf :·)

»folk og stater der ikke tåler kritik er kritisable«

---

spirito_santo@nospam.yahoo.com on torsdag 3. april 2008 at 16:40 +0100
wrote:
>
>Frank altså, nu er du fjollet, det hedder jo ikke englændersovs.
>
>Hvorfor tror du engelsk sauce er så mørk? God, fed engelsk muld, du.

Arh for hulen da - hvornår lærer jeg at tænke mig om

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Apr 2, 9:38 am, "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk>
wrote:
> Og så irriterer det mig at børn opdrages til at pølser
> skal absolut skal være røde. Nogle af dem bliver allergiske
> over for visse farvestoffer.

Sjovt nok, da vi holdt 5 års fødselsdag for vores ældste datter og
børnehaven var på besøg skulle de bla. have hotdogs.
Vi havde varmet både røde og alm. pølser, der var faktisk mest "salg"
i de alm

--
Christian......http://www.yee-haw.dk
Hold afstand....
Så kan det være vi andre ikke skal holde i kø i evigheder.

---

Christian B. Andresen skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" wrote:

>> Og så irriterer det mig at børn opdrages til at pølser
>> skal absolut skal være røde. Nogle af dem bliver allergiske
>> over for visse farvestoffer.

> Sjovt nok, da vi holdt 5 års fødselsdag for vores ældste
> datter og børnehaven var på besøg skulle de bla. have
> hotdogs. Vi havde varmet både røde og alm. pølser, der
> var faktisk mest "salg" i de alm

Ih, hvor det glæder mig at læse. Så er der måske alligevel
håb for fremtiden.

Hvis jeg var fødevareminister, blev der differentieret moms
på alle madvarer. Alle de sunde og ærlige varer fik den lave
momssats, og alle de usunde og uærlige varer blev enten
forbudt - eller belagt med den allerhøjeste momssats.


* * krydspostet til dk.kultur.mad+drikke og dk.forbruger * *
--
Herluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:47f5f064$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hvis jeg var fødevareminister, blev der differentieret moms
> på alle madvarer. Alle de sunde og ærlige varer fik den lave
> momssats, og alle de usunde og uærlige varer blev enten
> forbudt - eller belagt med den allerhøjeste momssats.
>
>

Så er der det næste kriterie - hvordan vil du entydigt afgøre, hvilke
fødemidler som er sunde og hvilke der ikke er?

Knud

---

On Apr 4, 1:18 pm, "K*N" <dnhrrammering...@mail.dk> wrote:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk> wrote in messagenews:47f5f064$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> >> Hvis jeg var fødevareminister, blev der differentieret moms
> > på alle madvarer. Alle de sunde og ærlige varer fik den lave
> > momssats, og alle de usunde og uærlige varer blev enten
> > forbudt - eller belagt med den allerhøjeste momssats.
>
> Så er der det næste kriterie - hvordan vil du entydigt afgøre, hvilke
> fødemidler som er sunde og hvilke der ikke er?

Det er et godt forslag som burde kunne realiseres.

Man kunne vel tænkes at bruge en fordeling af protein, kulhydrater,
fedt og sukker til udvælgelsen.

--
Christian......http://www.yee-haw.dk
Hold afstand....
Så kan det være vi andre ikke skal holde i kø i evigheder.

---

"Christian B. Andresen" <trav@tiscali.dk> wrote in message
news:2a224d41-9b2f-4040-9b93-f4420832a9bd@d1g2000hsg.googlegroups.com...
On Apr 4, 1:18 pm, "K*N" <dnhrrammering...@mail.dk> wrote:
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJ...@privat.dk> wrote in
> messagenews:47f5f064$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> >> Hvis jeg var fødevareminister, blev der differentieret moms
> > på alle madvarer. Alle de sunde og ærlige varer fik den lave
> > momssats, og alle de usunde og uærlige varer blev enten
> > forbudt - eller belagt med den allerhøjeste momssats.
>
> Så er der det næste kriterie - hvordan vil du entydigt afgøre, hvilke
> fødemidler som er sunde og hvilke der ikke er?

Det er et godt forslag som burde kunne realiseres.

Man kunne vel tænkes at bruge en fordeling af protein, kulhydrater,
fedt og sukker til udvælgelsen.

I så fald ville mange meget nødvendige stoffer være deklarereret meget
usunde.

Bønner ville f.eks. få et meget for højt protein indhold og ville så være
meget usunde.

Sukker vill få et meget højt kulhydrattal og være usunde.

Salt ville få o i kulhydrat og protein og dermed være usundt.

.....

Fortsæt selv!

De enkelte fødevarer kan jo ikke entydigt erklæres sunde/usunde - det kan
derimod sammensætningen af det du indtager - men du vil vel ikke lægge
kontrollen ud i de enkelte borgeres køkken eller endnu bedre spisebord, da
det jo reelt først er når det kommer i munden målingen kan udføres med
fornuft ?

Knud

---

"K*N" skrev

> Det er et godt forslag som burde kunne realiseres.
>
Det er realiseret i andre lande

Regeringen er af den overbevisning at høje afgifter styrer efterpørgslen (fx
cigaretter, øl, spiritus etc) så vil lavere moms alt andet lige give en
højere efterspørgsel
Er man bekymret for finanseringen så må man øge afgifterne på slik, kager,
chips etc

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> wrote in message
news:47f9e020$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "K*N" skrev
>
>> Det er et godt forslag som burde kunne realiseres.
>>
> Det er realiseret i andre lande
>
>

Nej det er ikke realiseret i andre lande - i visse lande holder man generelt
landbrugs og gartneri produkter under lav moms eller man vælger at lægge
hele gruppen af fødevarer under en kategori - men det har jo ikke
nødvendigvis noget at gøre med om de enkelte varer er sunde eller usunde.

Knud

---

"K*N" skrev

> Nej det er ikke realiseret i andre lande

Differentieret moms er realiseret i andre lande

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> wrote in message
news:47fb7f2c$0$15894$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "K*N" skrev
>> Nej det er ikke realiseret i andre lande
>
> Differentieret moms er realiseret i andre lande


Ja - det er korrekt - og faktisk også i Danmark - visse ydelser er uden
moms, så vi anvender 0% og 25%

Knud

---

Christian B. Andresen skrev:
> "K*N" wrote:
>> "Herluf Holdt, 3140" wrote:

>>>> Hvis jeg var fødevareminister, blev der differentieret moms
>>> på alle madvarer. Alle de sunde og ærlige varer fik den lave
>>> momssats, og alle de usunde og uærlige varer blev enten
>>> forbudt - eller belagt med den allerhøjeste momssats.

>> Så er der det næste kriterie - hvordan vil du entydigt afgøre,
>> hvilke fødemidler som er sunde og hvilke der ikke er?

> Det er et godt forslag som burde kunne realiseres.

> Man kunne vel tænkes at bruge en fordeling af protein,
> kulhydrater, fedt og sukker til udvælgelsen.

Jeg tror nok at jeg ville begynde med at erklære hele den
nederste etage i "madpyramiden" for "lavmoms-område".
http://www.laer-it.dk/fag/hje/fag/madpyra.htm

Hvis der så blev opdaget det mindste *fusk* med nogle
af disse basisprodukter, ville de blive "dømt" til "højeste
moms".

Men det kan godt være at det bliver vanskeligt at afgøre,
hvor afgrænsningen skal lægges, når vi kommer højere op
i madpyramiden.

--
Herluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47f6303a$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Jeg tror nok at jeg ville begynde med at erklære hele den
> nederste etage i "madpyramiden" for "lavmoms-område".
> http://www.laer-it.dk/fag/hje/fag/madpyra.htm

Hvor al det herlige hvide brød også befinder sig. Kan du påvise, at hvidt
brød skulle være væsensforskelligt fra sukker rent ernæringsmæssigt?
For hårdtarbejdende er de hurtige kulhydrater glimrende, for slaskede
teenagere foran en computerskærm rasende usunde.
Det bliver godt nok en svær øvelse.

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

"Jan Boegh" skrev

> Hvor al det herlige hvide brød også befinder sig.

Hvidt brød er af nyere oprindelse og burde passende ligge gruppen med høj
moms
Brød kan passende klassificeres efter indhold af de vigtige kostfibre

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47fa56b6$0$15897$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Jan Boegh" skrev
>
>> Hvor al det herlige hvide brød også befinder sig.
>
> Hvidt brød er af nyere oprindelse

Romerriget?
De lavede brød af raffineret hvede (hvidt mel) og brugte gær. Mon ikke det
ligner moderne brød?

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

"Jan Boegh" skrev

> Romerriget?

Var Danmark en del af romerriget?

> De lavede brød af raffineret hvede (hvidt mel) og brugte gær. Mon ikke det
> ligner moderne brød?

Hvilke hvedesorter dyrkede man dengang?
Det er ikke de samme sorter der bruges i dag
Blandt andet spelt blev dyrket fra bronzealderen til middelalderen i Europa

Det hvide mel vi kender i dag er en "opfindelse" der hører 1800 tallet til
hvor industrialiseringen og stålmøllerne kom frem
Det særlige ved denne meltype er holdbarheden er blevet betydeligt forlænget
og som konsekvens heraf er der ikke megen næringsværdi tilbage
Btw den gær bagerierne bruges i dag stammer fra 1900 tallet

Jeg vil formode at man brugte surdej og grovere meltyper i romerriget
Har du et link der underbygger din påstand vedr hvidt brød i romerriget?

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47fa9552$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Jan Boegh" skrev
>
>> Romerriget?
>
> Var Danmark en del af romerriget?

Næh - var du ikke klar over det?
Hvorfor?

>> De lavede brød af raffineret hvede (hvidt mel) og brugte gær. Mon ikke
>> det ligner moderne brød?
>
> Hvilke hvedesorter dyrkede man dengang?

Det kan jeg ikke udtale mig om - men romerne sværmede for hvidt brød,
hvilket vel ikke forudsætter dagens sorter.

> Det er ikke de samme sorter der bruges i dag
> Blandt andet spelt blev dyrket fra bronzealderen til middelalderen i
> Europa
>
> Det hvide mel vi kender i dag er en "opfindelse" der hører 1800 tallet til
> hvor industrialiseringen og stålmøllerne kom frem
> Det særlige ved denne meltype er holdbarheden er blevet betydeligt
> forlænget og som konsekvens heraf er der ikke megen næringsværdi tilbage
> Btw den gær bagerierne bruges i dag stammer fra 1900 tallet

Jeg ved ikke lige hvor du vil hen. Mener du at datidens brød ikke var hvidt
og fyldt med hurtige kulhydrater? At man benyttede gær er uden for enhver
diskussion - det gjorde man såmænd allerede i det gamle Ægypten.

> Jeg vil formode at man brugte surdej og grovere meltyper i romerriget
> Har du et link der underbygger din påstand vedr hvidt brød i romerriget?

Det er almindeligt kendt viden - brug google:
http://www.google.com/search?source=ig&hl=da&channel=2PSP&rlz=&q=romans+%22white+bread%22&meta=

Din påstand: "Hvidt brød er af nyere oprindelse" burde hermed være
gendrevet.

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
Panorama fra Grenen i kuling:
http://jan.boegh.net/Album/Danmark/Nordenfjords/Skagen/slides/Grenen.html

---

"Jan Boegh" skrev

> Jeg ved ikke lige hvor du vil hen. Mener du at datidens brød ikke var
> hvidt og fyldt med hurtige kulhydrater? At man benyttede gær er uden for
> enhver diskussion - det gjorde man såmænd allerede i det gamle Ægypten.

Det kommer helt an på hvad du mener når du skriver "gær"

I det gamle Egypten bruget man surdej til at starte med
http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/A2791820

Men det er selfølgelig stadig gærkulturen i surdejen der gør at brødet hæver
:)

> Din påstand: "Hvidt brød er af nyere oprindelse" burde hermed være
> gendrevet.
>
Vha af en upræcis Google søgning?
Det skal noget mere til :)

Men du mener måske at den hvide stærkt forarbejdede mel uden særlig næring
der er brugt i det alm hvide franskbrød man kan købe hos bageren i dag er
den samme type mel (sort/næringsindhold/konsistens) som man brugte i
romerriget?

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47fe5bd8$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Det kommer helt an på hvad du mener når du skriver "gær"
>
> I det gamle Egypten bruget man surdej til at starte med
> http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/A2791820

Ja, det er jo næppe maltesergær, de brugte.

>> Din påstand: "Hvidt brød er af nyere oprindelse" burde hermed være
>> gendrevet.
>>
> Vha af en upræcis Google søgning?
> Det skal noget mere til :)

Tjae - jeg er nu af den overbevisning at den almindelige antagelse, at
romerne sværmede for hvidt brød er rimeligt underbygget - hvis du vil have
en primær kilde må du selv lede.

> Men du mener måske at den hvide stærkt forarbejdede mel uden særlig næring
> der er brugt i det alm hvide franskbrød man kan købe hos bageren i dag er
> den samme type mel (sort/næringsindhold/konsistens) som man brugte i
> romerriget?

Det er et vældigt upræcist spørgsmål. Mht. sort, så er det indlysende
umuligt, al den stund at de moderne hvedesorter er udviklet inden for det
seneste årh. Mht. næringsindhold så har der næppe været den store forskel -
det kan da godt være at der har været marginale forskelle, men det
afskallede, sigtede mel (man sigtede det i linned, hvilket medfører en
ganske fin meltype)r altovervejende bestået af den rene kerne.
Så jeg vil fastholde at romerne spiste hvidt brød af en type der er
sammenlignelig med vore dages hvide brød. Og den påstand om at det skulle
være en ny foreteelse er derfor stadigvæk forkert.
Hvor er det i øvrigt du vil hen?

vh
Jan

--
Jan Bøgh | http://jan.boegh.net
In the beginning God made 'the light.' Shortly thereafter God made three big
mistakes. The first mistake was called MAN, the second mistake was called
WO-MAN, and the third mistake was the invention of THE POODLE.

---

"Jan Boegh" skrev

> Mht. næringsindhold så har der næppe været den store forskel -

Der tager du fejl, det alm hvide hvedemel du kan få i dag er udpint og uden
særlig næring pga de industrielle processer kornet gennemgår inden de
færdige produkt
Kun selve kernen (der består af stivelse, protein og gluten) bliver brugt,
skaldele og kimen bliver sorteret fra
Jeg foretrækker brød lavet af fuldkornsmel (der indeholder alt fra kornet og
derved et højere næringsværdi)

> det kan da godt være at der har været marginale forskelle, men det
> afskallede, sigtede mel (man sigtede det i linned, hvilket medfører en
> ganske fin meltype)

Ahh det er den meltype du tænker på
Den var skam ikke tilgængelig for menigmand pga den omstændelige
fremstillingsprocess
Det var kun de rige romere der havde råd til at anvende dette mål

> Så jeg vil fastholde at romerne spiste hvidt brød af en type der er
> sammenlignelig med vore dages hvide brød.

Brød lavet af emmer kan ikke sammenlignes med brød lavet af hvede

> Og den påstand om at det skulle være en ny foreteelse

1800 tallets industrialisering gjorde at menigmand (i Danmark) begyndte at
spise hvidt brød

Det er paradoksale er at de brødtyper der blev anset som menigmands spise i
romerriget ligger i den dyre ende af prislejet i dag ...

- Peter

---

Den 10.04.2008 kl. 23:24 skrev Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com>:

> "Jan Boegh" skrev
>
>> Mht. næringsindhold så har der næppe været den store forskel -
>
> Der tager du fejl, det alm hvide hvedemel du kan få i dag er udpint og
> uden særlig næring pga de industrielle processer kornet gennemgår inden
> de færdige produkt
> Kun selve kernen (der består af stivelse, protein og gluten) bliver
> brugt, skaldele og kimen bliver sorteret fra
> Jeg foretrækker brød lavet af fuldkornsmel (der indeholder alt fra
..................
Kan du oplyse om hvor og hvad man skal købe for at få sundt brød?



--
Hilsen
Jens "Lyrik" Bech

---

"Lyrik" skrev

> Kan du oplyse om hvor og hvad man skal købe for at få sundt brød?
>
Groft brød - ikke nødvendigvis rugbrød da det typisk indeholder for meget
fedt/sukker

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47fe8573$0$15879$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>> det kan da godt være at der har været marginale forskelle, men det
>> afskallede, sigtede mel (man sigtede det i linned, hvilket medfører en
>> ganske fin meltype)
>
> Ahh det er den meltype du tænker på
> Den var skam ikke tilgængelig for menigmand pga den omstændelige
> fremstillingsprocess
> Det var kun de rige romere der havde råd til at anvende dette mål

Ja, det er jeg helt klar over. Men din påstand om at meltypen var en ny
foreteelse holder stadigvæk ikke.

> 1800 tallets industrialisering gjorde at menigmand (i Danmark) begyndte at
> spise hvidt brød

Og den kostpyramide, tråden henviste til som målestok for lavmomsområde for
sundt mad er bestemt så ny, at det brød, der her er tale om også inkluderer
det hvide brød, der stort set ikke er bedre en sukker rent ernæringsmæssigt.
Så forslaget om lav moms på 'sunde' varer virker stadigvæk temmeligt
uhensigtsmæssigt al den stund, at definitionen på sunde produkter er ganske
umulig at have med at gøre. Derimod vil det være muligt at argumenterer for
en sund /kost/ - altså helheden. Men den bliver svær at beskatte målrettet.

vh
Jan

--
Jan Bøgh | http://jan.boegh.net
In the beginning God made 'the light.' Shortly thereafter God made three big
mistakes. The first mistake was called MAN, the second mistake was called
WO-MAN, and the third mistake was the invention of THE POODLE.

---

"Jan Boegh" skrev

> Ja, det er jeg helt klar over. Men din påstand om at meltypen var en ny
> foreteelse holder stadigvæk ikke.
>
Jeg skulle have været mere præcis :)

- Peter

---

Den 10.04.2008 kl. 21:48 skrev Jan Boegh <spamhater@nowhere>:

> "Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:47fe5bd8$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Det kommer helt an på hvad du mener når du skriver "gær"
>>
>> I det gamle Egypten bruget man surdej til at starte med
>> http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/A2791820
>
> Ja, det er jo næppe maltesergær, de brugte.
...............
Det kunne være tæt på!
Maltesergær er overskudsgær fra ølproduktion.
Ægypterne opfandt ølbrygningen. Ølbrygningen blev opfundet fordi man havde
gammelt brød til overs hver dag. Så gærede man brødet og lavede øl af det.
Efter denne proces kan man forestille sig at de fik udviklet gær og måske
gærtyper, hvilket igen kunne bruges til brødfremstilling.


--
Hilsen
Jens "Lyrik" Bech

---

Peter Lykkegaard skrev:

> Hvidt brød er af nyere oprindelse

Hvornår kom hveden til Danmark?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/