---

Hej gruppe.
Har netop erhvervet et 1000w ankerspil, og regner med at strømforsyne
det fra samme batteri som den eksisterende bovpropel.
I vejledningen til ankerspillet anbefales at bruge det med startet
motor, som jeg forstår for at tilføre batteriet lidt "hjælpeeffekt" og
samtidig sejle op til ankeret.
Nu er mine 3 batterigrupper installeret med skillerelæer, således
generatoren lader batterierne i rækkefølgen: start-forbrug-bovpropel/
ankerspil.
Da forbrugsgruppen altid vil være delvis afladet efter ankring, vil
denne gruppe vel blive ladet først, og derfor vil der vel ikke være
nogen form for "effekthjælp" til ankerspillet.
Skal jeg overveje at bytte om på laderækkefølgen, så der lades på
ankerspilgruppen først, eller hvordan løder jeg dette problem, hvis
det da overhovedet er et problem.

v.h.
HHH

---

"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:5247d0a9-c378-4539-99a2-7581c7be2e1b@e10g2000prf.googlegroups.com...
Hej gruppe.
Har netop erhvervet et 1000w ankerspil, og regner med at strømforsyne
det fra samme batteri som den eksisterende bovpropel.
I vejledningen til ankerspillet anbefales at bruge det med startet
motor, som jeg forstår for at tilføre batteriet lidt "hjælpeeffekt" og
samtidig sejle op til ankeret.
Nu er mine 3 batterigrupper installeret med skillerelæer, således
generatoren lader batterierne i rækkefølgen: start-forbrug-bovpropel/
ankerspil.
Da forbrugsgruppen altid vil være delvis afladet efter ankring, vil
denne gruppe vel blive ladet først, og derfor vil der vel ikke være
nogen form for "effekthjælp" til ankerspillet.
Skal jeg overveje at bytte om på laderækkefølgen, så der lades på
ankerspilgruppen først, eller hvordan løder jeg dette problem, hvis
det da overhovedet er et problem.
----------------------------------------------------------------------------------------

Hej

Jeg vil tro at dit batteri til ankerspillet vil få "første prioritet" når du
slutter et forbrug på 1000w til!

Har du batteriet helt fremme ved disse kraftige forbrugere?

Ledningerne til ladningen af batteriet skal ikke være særligt kraftige, men
det skal de derimod til et forbrug på 1000w, så det vil give mere "Power"
til spil og propel!

--
Langgaard
www.megapixels.dk

---

Hej HHH,

Normalt er rækkefølgen at motorbatteriet er det første som
oplades igen efter forbruget til start af motoren.
Herefter oplades forbrugsbatterierne.
Når du bruger bovpropellen er det normalt kortvarigt og mange
typer må ikke køre mere end 30 sek ad gangen hvilket som regel
er tilstrækkeligt for lige at justere stævnen når man skal
imellem pælene eller trække stævnen fri fra en kaj som man har
ligget langskibs til.
Ankerspillet vil køre noget længere tid, selvfølgelig afhængig
af hvor meget kæde der er ude. Hertil bruges mere strøm end der
bruges til bovpropel.
Da du ikke skal bruge bovpropel når du anvender ankerspillet kan
du godt trække strøm fra samme batteri. Da bovpropelbatteriet
normalt placeres tæt på bovpropeller a.h.t. korte ledninger
opnås det samme med korte ledninger op til ankerspillet.
Den strøm der kan komme gennem skillerelæet fra motoren er som
du skriver, relativ lille i forhold til forbruget ved hhv.
kørsel med bovpropellen eller ankerspillet.
Endelig er rækkefølgen som du angiver til diskussion; men måske
skulle du opprioritere det tredie batteri´s placering til
andenpladsen,
Det nok er vigtigere at kunne manøvrere end fylde på
forbrugsbatteriet, og ved både ankomst og afgang fra hhv.
ankerplads eller havn er det ret almindeligt at motoren startes
inden disse manøvrer påbegyndes.
Du skriver ikke noget om dine skillerelæer er en automatisk box
a.la. septor eller det er manuelt styret.
Er funktionen manuel er tilkoblingen jo overladt til dig at
styre og dermed bestemme kanaliseringen af den producerede strøm
fra generatoren.
Jeg foretrækker selv den sidste metode hvor det er mig der
dirigerer og bestemmer frem for at overlade det til automatikken
at vælge. I dit nævnte tilfælde..først lys i kahytten, inden
anker eller bovpropel kan betjenes, er ikke det bedste. Det er
vigtigt at kunne manøvrere, især i pressede situationer, frem
for lys i kahytten.

Mvh/Harding



HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>Hej gruppe.
>Har netop erhvervet et 1000w
>ankerspil, og regner med at
>strømforsyne
>det fra samme batteri som den
>eksisterende bovpropel.
>I vejledningen til ankerspillet
>anbefales at bruge det med startet
>motor, som jeg forstår for at
>tilføre batteriet lidt
>"hjælpeeffekt" og
>samtidig sejle op til ankeret.
>Nu er mine 3 batterigrupper
>installeret med skillerelæer, således
>generatoren lader batterierne i
>rækkefølgen:
>start-forbrug-bovpropel/
>ankerspil.
>Da forbrugsgruppen altid vil være
>delvis afladet efter ankring, vil
>denne gruppe vel blive ladet
>først, og derfor vil der vel ikke være
>nogen form for "effekthjælp" til
>ankerspillet.
>Skal jeg overveje at bytte om på
>laderækkefølgen, så der lades på
>ankerspilgruppen først, eller
>hvordan løder jeg dette problem, hvis
>det da overhovedet er et problem.
>
>v.h.
>HHH

---

Tak for svarene som var som jeg formodede. Jeg har en 3-vejs
batteriomskifter fra før jeg monterede septorrelæer liggende.
Overvejer at montere denne igen, så jeg kan "omdirigere" ladestrømmen
og dermed bypasse relæerne.

v.h.
HHH

---

Jeg mener din opsætning af batterier og relæer i din båd er perfekt.
Du har en ladeprioritet der er korrekt.
Lad endelig være med at ændre på den.

Du lader mig lidt i tvivl om hvorvidt du er klar over om man kan køre
ankerspil med startet motor.

Svaret er at elektriske spil kun må køre med startet motor da deres
strømforbrug er enormt.
(Det samme gælder el-spil på firehjulstrækkere der aldrig kører med slukket
motor).
Dette er dog intet som helst problem, da du altid vil have fuldt opladede
batterier hvis du bare lader dem få den tid det tager at lade dem op.
Man skal altså ikke være fedtet med at lade motoren køre.

Med andre ord: Du har ikke noget problem.
Du starter motoren nogle minutter inden du skal bruge spillet (det ville
også være det mest naturlige da du jo skal manøvrere båden derhen hvor der
skal kastes anker).
Når du nu skal kaste anker er starterbatteri og forbrugsbatteriet allerede
opladet.
Du lader motoren køre nogle få minutter efter brug af ankerspillet og også
spilbatteriet er nu opladet.

MVH Foto_/)


"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i meddelelsen
news:48c31bf0-398d-4566-a416-437e884fe5b9@u10g2000prn.googlegroups.com...
Tak for svarene som var som jeg formodede. Jeg har en 3-vejs
batteriomskifter fra før jeg monterede septorrelæer liggende.
Overvejer at montere denne igen, så jeg kan "omdirigere" ladestrømmen
og dermed bypasse relæerne.

v.h.
HHH

---

Prøv at se på funktionsbeskrivelsen for septor:

http://www.kjoeller.com/Tystor/septor_skillerelae.htm

Motorgeneratoren vil først kunne levere til det tredie batteri
når motorbatteriet er over tresshold og derefter at
forbrugsbatteriet også er over tresshold.
Med et godt brugt forbrugsbatteri eller et forbrugsbatteri der
er med en celle med høj indre modstand vil der aldrig blive
leveret til batteri 3.
Derfor vil det ikke have nogen ide at starte motoren nogle
minutter forinden hvis det er automatikken der skal råde.
Men selvfølgelig er nogle vildt optaget af uforudsete hændelser
for at give tilværelsen indhold.

Nej du, brug den simpel logiske, ukomplicerede og
fornuftsbetonede fremgangsmetode og overlad det ikke til
tilfældighederne (automatikken). Bestem ved handling hvordan
algoritmen skal være.

Der skal bruges direkte virkende omskiftere og tykke ledninger
der kan levere den fornødne strøm til forbrugeren direkte fra
batterierne, med den støtte som en generator er i stand til at
levere.
Kan motoren ikke starte på motorbatteriet skal forbrugs- og
hjælpeudstyrs batteriet kunne indkobles, virker
forbrugsbatteriet ikke så skal de andre kunne levere, og virker
hjælpebatteriet ikke så skal motor- og forbrugsbatteri kunne
indkobles for at få motoren igang. Er motoren igang skal der
med den til starten anvendte forsyning, være energi nok til at
trække kæden op. Kan motorens generator levere 60 AMP, så kan
det indkoblede batteri nok klare at levere de sidste 23 AMP i de
minutter operationen tager.

HHH´s overvejelser, konklusioner er gode og dækkende.

Mvh/Harding

Foto <mkf@ontelecoms.gr> skrev:
>Jeg mener din opsætning af batterier
>og relæer i din båd er perfekt.
>Du har en ladeprioritet der er korrekt.
>Lad endelig være med at ændre på den.
>
>Du lader mig lidt i tvivl om hvorvidt
>du er klar over om man kan køre
>ankerspil med startet motor.
>
>Svaret er at elektriske spil kun må
>køre med startet motor da deres
>strømforbrug er enormt.
>(Det samme gælder el-spil på
>firehjulstrækkere der aldrig kører med slukket
>motor).
>Dette er dog intet som helst problem,
>da du altid vil have fuldt opladede
>batterier hvis du bare lader dem få
>den tid det tager at lade dem op.
>Man skal altså ikke være fedtet med
>at lade motoren køre.
>
>Med andre ord: Du har ikke noget problem.
>Du starter motoren nogle minutter
>inden du skal bruge spillet (det ville
>også være det mest naturlige da du jo
>skal manøvrere båden derhen hvor der
>skal kastes anker).
>Når du nu skal kaste anker er
>starterbatteri og forbrugsbatteriet allerede
>opladet.
>Du lader motoren køre nogle få
>minutter efter brug af ankerspillet og også
>spilbatteriet er nu opladet.
>
>MVH Foto_/)

---

Jep.

Den af Harding nævnte løsning mener jeg også er den optimale i den givne
situation. Det er jo typisk, at har man ligget for anker i f.eks. 12
timer og brugt el til ankerlys, lidt underholdning, PC, lys og køleskab,
har man nemt brugt 30 - 60 Ah af forbrugsbatterierne ... og de lades
altså ikke sådan lige op på et par minutter ... Ikke på min båd i hvert
fald!

Afhængig af startbatteriets kapacitet og type kunne bovpropel og/eller
anker-elspil vel også kobles direkte på startbatteriet, såfremt motoren
lader på dette batteri, når en af enhederne bruges? ... På min svogers
Hanse, kan man ikke bruge el-spillet uden at motoren er startet og lader
....

I det nævnte tilfælde, hvor der f.eks. trækkes 23 Amp. netto fra
batteriet, vil det typisk kun dreje sig om få minutter - dvs. det
samlede forbrug til denne "øvelse" vil næppe overstige et par Ah ... I
realiteten vel af samme størrelsesorden man skal bruge for at få startet
en søvnig dieselmotor ... right?

--
Flemming Torp
Gimle/DEN-61


"Harding E. Larsen (slet E5FA9)" <harding@E5FA9larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:12065571930.257967205076341@dtext.news.tele.dk...
> Prøv at se på funktionsbeskrivelsen for septor:
>
> http://www.kjoeller.com/Tystor/septor_skillerelae.htm
>
> Motorgeneratoren vil først kunne levere til det tredie batteri
> når motorbatteriet er over tresshold og derefter at
> forbrugsbatteriet også er over tresshold.
> Med et godt brugt forbrugsbatteri eller et forbrugsbatteri der
> er med en celle med høj indre modstand vil der aldrig blive
> leveret til batteri 3.
> Derfor vil det ikke have nogen ide at starte motoren nogle
> minutter forinden hvis det er automatikken der skal råde.
> Men selvfølgelig er nogle vildt optaget af uforudsete hændelser
> for at give tilværelsen indhold.
>
> Nej du, brug den simpel logiske, ukomplicerede og
> fornuftsbetonede fremgangsmetode og overlad det ikke til
> tilfældighederne (automatikken). Bestem ved handling hvordan
> algoritmen skal være.
>
> Der skal bruges direkte virkende omskiftere og tykke ledninger
> der kan levere den fornødne strøm til forbrugeren direkte fra
> batterierne, med den støtte som en generator er i stand til at
> levere.
> Kan motoren ikke starte på motorbatteriet skal forbrugs- og
> hjælpeudstyrs batteriet kunne indkobles, virker
> forbrugsbatteriet ikke så skal de andre kunne levere, og virker
> hjælpebatteriet ikke så skal motor- og forbrugsbatteri kunne
> indkobles for at få motoren igang. Er motoren igang skal der
> med den til starten anvendte forsyning, være energi nok til at
> trække kæden op. Kan motorens generator levere 60 AMP, så kan
> det indkoblede batteri nok klare at levere de sidste 23 AMP i de
> minutter operationen tager.
>
> HHH´s overvejelser, konklusioner er gode og dækkende.
>
> Mvh/Harding

---

Helt er korrekt Flemming, og i tillæg bør nævnes at
ankerspillets max effekt på 1000 watt normalt ikke kommer på
tage da ankerspillet kun skal løfte de få meter lodrethængende
kæde og derfor vil forbruget være væsentligt mindre og mindre
end det som generatoren alene kan give.
Endelig skal håndbetjening af ankerspil altid være en mulighed
på mindre både hvor der ikke er hjælpemotorer at tage energi
fra.

Din Svogers opstilling svarer til de både der kører alle deres
hjælpesystemer med hydraulik og hertil skal motoren så også være
startet. Motoren kan så både lave på batterier, anvendes til
fremdrift og give hydraulisk energi til f.eks. ankerspillet.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Jep.
>
>Den af Harding nævnte løsning mener
>jeg også er den optimale i den givne
>situation. Det er jo typisk, at har
>man ligget for anker i f.eks. 12
>timer og brugt el til ankerlys, lidt
>underholdning, PC, lys og køleskab,
>har man nemt brugt 30 - 60 Ah af
>forbrugsbatterierne ... og de lades
>altså ikke sådan lige op på et par
>minutter ... Ikke på min båd i hvert
>fald!
>
>Afhængig af startbatteriets
>kapacitet og type kunne bovpropel og/eller
>anker-elspil vel også kobles direkte
>på startbatteriet, såfremt motoren
>lader på dette batteri, når en af
>enhederne bruges? ... På min svogers
>Hanse, kan man ikke bruge el-spillet
>uden at motoren er startet og lader
>...
>
>I det nævnte tilfælde, hvor der
>f.eks. trækkes 23 Amp. netto fra
>batteriet, vil det typisk kun dreje
>sig om få minutter - dvs. det
>samlede forbrug til denne "øvelse"
>vil næppe overstige et par Ah ... I
>realiteten vel af samme
>størrelsesorden man skal bruge for
>at få startet
>en søvnig dieselmotor ... right?
>
>--
>Flemming Torp
>Gimle/DEN-61
>
>
>"Harding E. Larsen (slet E5FA9)"
><harding@E5FA9larsen.tdcadsl.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:12065571930.257967205076341@dte
>xt.news.tele.dk...
>> Prøv at se på
>>funktionsbeskrivelsen for septor:
>>
>> http://www.kjoeller.com/Tystor/sep
>>tor_skillerelae.htm
>>
>> Motorgeneratoren vil først kunne
>>levere til det tredie batteri
>> når motorbatteriet er over
>>tresshold og derefter at
>> forbrugsbatteriet også er over tresshold.
>> Med et godt brugt forbrugsbatteri
>>eller et forbrugsbatteri der
>> er med en celle med høj indre
>>modstand vil der aldrig blive
>> leveret til batteri 3.
>> Derfor vil det ikke have nogen ide
>>at starte motoren nogle
>> minutter forinden hvis det er
>>automatikken der skal råde.
>> Men selvfølgelig er nogle vildt
>>optaget af uforudsete hændelser
>> for at give tilværelsen indhold.
>>
>> Nej du, brug den simpel logiske,
>>ukomplicerede og
>> fornuftsbetonede fremgangsmetode
>>og overlad det ikke til
>> tilfældighederne (automatikken).
>>Bestem ved handling hvordan
>> algoritmen skal være.
>>
>> Der skal bruges direkte virkende
>>omskiftere og tykke ledninger
>> der kan levere den fornødne strøm
>>til forbrugeren direkte fra
>> batterierne, med den støtte som en
>>generator er i stand til at
>> levere.
>> Kan motoren ikke starte på
>>motorbatteriet skal forbrugs- og
>> hjælpeudstyrs batteriet kunne
>>indkobles, virker
>> forbrugsbatteriet ikke så skal de
>>andre kunne levere, og virker
>> hjælpebatteriet ikke så skal
>>motor- og forbrugsbatteri kunne
>> indkobles for at få motoren igang.
>>Er motoren igang skal der
>> med den til starten anvendte
>>forsyning, være energi nok til at
>> trække kæden op. Kan motorens
>>generator levere 60 AMP, så kan
>> det indkoblede batteri nok klare
>>at levere de sidste 23 AMP i de
>> minutter operationen tager.
>>
>> HHH´s overvejelser, konklusioner
>>er gode og dækkende.
>>
>> Mvh/Harding

---

Hej HHH,

Velbekomme.

Du skal være opmærksom på at der faktisk findes en forskrift
vedr. elektriske anlæg i skibe.
Forskriften gælder faktisk alle skibe defineret i.h.t. De
Internationale Søvejsregler, selvom lystbådeejere nok vil undre
sig en del.

Se bare her:

a. Akkumalatorbatterier skal være således konstrueret og
sikret, at elektrolytten ikke kan løbe ud af cellerne ved
skibets bevægelser, og således, at udsprøjt af elektrolytten
undgås.
b. Der skal være truffet foranstaltninger til at forebygge, at
elektrolytten kan komme i forbindelse med skibets konstruktive
dele.
c. Hvor syre anvendes som elektrolyt, skal batterierne være
opstillet i bakker af bly eller i træbakker foret med bly.
d. Akkumulatorbatterier med forskellige elektrolytter må ikke
installeres i samme rum.
e. Akkumulatorbatterier af en sådan størrelse, at de kan afgive
mere end 100 watt i 20 timer, skal være anbragt i særligt rum
eller i særlige kasser.
f. I batterirum skal de indvendige overflader være behandlet
med korrisionsbeskyttende maling.
g. Afbrydere, sikringer og andre elektriske dele, der kan
forårsage gnistdannelser, må ikke installeres i batterirum.
h. Akkumulatorbatterier skal anbringes således, at alle celler
eller cellekasser er tilgængelig såvel fra oven som fra en af
siderne.
i Celler og/eller cellekasser skal være understøttet og
afstivet indbyrdes med ikke-absorberende, isolerende materiale,
således at enhver forskydning af celler og/eller cellekasser
undgås ved skibets bevægelser.
j. Et batterirum skal være forsynet med særligt
ventilationssystem. Fra toppen af rummet skal luftkanal være
ført til fri luft, og der skal være truffet foranstaltninger til
at sikre lufttilgang forneden i rummet.
Naturlig ventilation kan anvendes, dersom kanalen eller
kanalerne kan føres direkte til fri luft, uden at nogen del af
en kanal får en hældning på mere end 45o fra det lodrette plan.
Mekanisk ventilation skal anvendes, hvor naturlig ventilation
ikke er mulig. Ventilatormotorer må dog ikke anbringes i
ventilationskanaler.
De indvendige overflader i ventilationskanaler skal være
behandlet med korrosionsbeskyttende maling.
k. Alle åbninger i skodder og dæk, der omgiver et batterirum,
bortset fra ventilationsåbninger, skal være effektivt tætnet,
således at risikoen for udstrømning af gasarter fra rummet
reduceres mest muligt.
l. Batterikasser anbragt under dæk skal være ventileret på
tilsvarende måde som batterirum.
m. Hvis batterier anbringes i dækskasser, skal disse være
velventileret og således indrettet, at indtrængen af vand
forhindres.
n. Startbatterier til motorer skal placeres så nær som muligt
ved de motorer, de betjener. Kan sådanne batterier ikke
opstilles i et batterirum, skal de være installeret på steder,
hvor forsvarlig ventilation er sikret.
o. Batterier, bortset fra sådanne, der udelukkende anvendes i
startøjemed, skal være beskyttet mod kortslutning ved sikringer
i hver isoleret pol eller ved flerpolet maksimalafbryder.
Sikringer eller maksimalafbrydere skal være anbragt så tæt ved
batterirummet som muligt.
p. Intet akkumulatorbatteri må anbringes i samme rum som
nødstrømtavlen.

1. Alle udgående strømkredse skal være forsynet med en flerpolet
automatisk afbryder eller en flerpolet afbryder med sikring i
hver isoleret pol.
2. Overbelastningsbeskyttelse og beskyttelse mod kortslutning
skal være udført som følger:
For ledninger, hvis fuldlaststrøm er
(a) 320 ampére og derover, skal der anvendes automatiske
afbrydere,
(b) mindre end 320 ampére, skal der anvendes enten
automatiske afbrydere eller smeltesikringer af lukket type.
Overbelastningsbeskyttelse for udgående strømkredse skal være
således afpasset i forhold til generatorbeskyttelsen, at
udløsningen er selectiv under alle normale forhold.
3. Afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds skal
være forsynet med en betegnelse, der tydeligt angiver, til
hvilken strømkreds de hører, samt disse strømkredses maksimale
strømforbrug.
For motorer skal endvidere for-sikringens størrelse være
angivet.

a. Alle strømforbrugende genstande skal enten hver for sig
eller samlet i grupper være tilsluttet en hovedstrømtavle eller
en undertavle, der enten direkte eller over en anden undertavle
er tilsluttet en hovedstrømtavle.
b. Enhver fra en strømtavle eller transformer udgående
strømkreds skal kunne gøres spændingsløs ved en afbryder og skal
have sikringer for alle isolerede poler. Ved
flerlederstrømkredse må nullederen dog ikke indeholde nogen
sikring.
c. I stedet for afbrydere og sikringer kan afbrydere med
automatisk udløsning anvendes.
d. Mindre strømforbrugere kan grupperes i afsluttende
strømkredse (I.E: final subcircuits), men den maksimale
belastning på en sådan strømkreds må ikke overstige 16 ampére.
e. Enhver afsluttende strømkreds skal, undtaget hvor andet er
foreskrevet, være beskyttet med sikringer eller afbrydere med
automatisk udløsning i hver isoleret pol.
f. Afsluttende strømkredse må ikke forsyne lys, kraft og varme
på samme tid. Dette krav gælder dog ikke for kammervifter,
beregnet for tilslutning til lysinstallationen.
g. Normalt må en afsluttende strømkreds ikke indeholde mere end
24 lampesteder, men i en sådan kan hver to stikkontakter regnes
som et lampested. Ved loftbelysninger og lignende, hvor mange
lampesteder anvendes, og disse er anbragt tæt ved hinanden, kan,
dersom lampestederne ikke er tilsluttet bøjelige kabler, en
gruppe på 6 lamper regnes som et lampested. Den maksimale
belastning på en sådan endelig strømkreds må ikke overstige 10
ampére.
h. Enhver motor, der er beregnet for vigtige formål, skal have
sin egen afsluttende strømkreds, og enhver motor på 0,5 kW/HK
skal have egen beskyttelse såvel mod overbelastning som mod
kortslutning.
i. Flere undertavler kan forbindes til en fødeledning, der ikke
behøver at være særskilt sikret ved hver undertavle, dersom den
har samme tværsnit i hele sin længde, jfr. § 158, litra a. På
sådanne undertavler skal forefindes en passende flerpolet
afbryder ved hjælp af hvilken, undertavlen kan gøres
spændingsløs.

Læg mærke til sidste afsnit m.h.t. kabeldimmensioner og
forsikring. Der skal altså være en sikring i indgangen til
enheden inden de 25 kvadrat.

Vær også opmærksom på ledningsmateriellet:
Ledningers konstruktion. a.5) Materiale.
Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber med en
ledningsevne, som er mindst 98 pct. af ledningsevnen for
standard-kobber, i overensstemmelse med I.Es standarder.
b. Opbygning af kobberledere.
1. Ledere med et tværsnit på 1 mm2 og derunder må ikke
anvendes til fast montage.
2. Ledere med et tværsnit på 2 mm2 og derover skal være
flertrådede. Dette gælder dog ikke for mineralisolerede
ledninger med kobberkappe.
3. I gummiisolerede ledninger skal alle ledetråde være
fortinnet med tin af ren kvalitet.
c. Isolation.
Følgende isolationstyper kan anvendes:
1. Gummi (naturgummi eller syntetisk gummi)
2. Polyvinylclorid (PVC)
3. Varmebestandigt butylgummi
4. Tekstiler
5. Asbest
6. Silicone gummi
7. Mineral

Ledningers belastning og dimensionering. a. Ved beregningen af
den for forskellige ledningstværsnit tilladelige belastning skal
der tages hensyn til:
1) om belastningen er permanent eller intermitterende,
2) den omgivende lufts temperatur.
b. Under hensyntagen til de i litra a nævnte forhold beregnes
den for forskellige ledningstyper og ledningstværsnit
tilladelige belastning ved hjælp af tabeller, der er indeholdt i
de i § 156 omhandlede af direktoratet anerkendte eller fastsatte
regler.
c. Ved dimensioneringen af gruppeledninger skal der regnes med
den totale maksimale strøm, hvormed gruppen (strømforbrugeren)
kan belastes. For motorer regnes med den normale strømstyrke, og
for lampesteder med den maksimale belastning, dog ikke under 60
watt for hvert lampested.
d. Ved dimensioneringen af ledninger, der føder én eller flere
undertavler, kan der regnes med en belastning, der er mindre end
summen af de maksimale belastninger i de enkelte til undertavler
sluttede grupper. Forholdet mellem den skønnede belastning og
den totale maksimale belastning (samtidighedsfaktoren)
fastsættes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til
sandsynligheden for samtidig belastning af de forskellige
grupper. Dette gælder dog ikke for grupper, i hvilke der
udelukkende findes tilslutningssteder for lys og varme.
e. Uden hensyn til den beregnede tilladelige belastning skal
ledningerne være således dimensioneret, at spændingsfaldet
mellem samleskinnerne på hovedstrømtavlen og et hvilket som
helst punkt af installationen ikke overstiger 6 pct. af den
normale driftsspænding, når ledningerne er maksimalt belastede
under normale driftsforhold. Ved beregningen af spændingsfaldet
i en ledning, der føder flere grupper, er det tilladt at regne
med samtidighedsfaktoren, jfr. litra d.

Sikringer eller afbrydere med automatisk udløsning. a. På
hovedstrømtavler og undertavler skal anbringes sikringer eller
afbrydere med automatisk udløsning for hver derfra udgående ikke-
jordforbunden ledning. Ligeledes skal sikringer (afbrydere med
automatisk udløsning) anbringes overalt, hvor et ledningsafsnit
forbindes til et andet med lavere tilladt belastning.
b. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning må ikke være
normeret for mere end den maksimalt tilladte belastning af de
pågældende ledninger og skal have en brydningskapacitet svarende
til kortslutningsstrømmen ved tilslutningsklemmerne, dog kan
beskyttelsesanordninger for motorkredsløb dimensioneres for den
overbelastning, der fremkommer under motorens normale
accelerationsperiode.
Vedrørende sikringer for ledninger til, styremaskiner, se §
152.
c. Sikringsanordninger skal være af godkendt konstruktion. Såvel
sikringsholdere som sikringselementer (propper og patroner m.v.)
skal på et synligt sted være tydeligt mærket med normeret
strømstyrke og maksimalspænding. Afbrydere med automatisk
udløsning skal være tilsvarende mærket.
d. Alle spændingsførende dele af sikringsanordninger skal være
anbragt på flammesikkert, fugtighedssikkert og godt isolerende
materiale og skal være beskyttet mod tilfældig berøring.
e. Sikringsanordninger, der kan bliver betjent af ikke-
sagkyndigt personale, skal have prop- eller patron-
sikringselementer eller tilsvarende og skal være således
konstrueret, at uagtsom anbringelse af sikringselementer for
større strømstyrke end den, for hvilken sikringsanordningen er
normeret, er udelukket.
f. Afbrydere med automatisk udløsning skal være af godkendt
konstruktion og skal afbryde alle ikke-jordforbundne poler
samtidig. Ved en normeret strømstyrke af over 15 ampére skal de
være forsynet med håndtag med friudløsning og med midler til
indstilling af afbrydningsstrømmen.
g. I stedet for afbrydere med automatisk udløsning kan anvendes
afbrydere med indbyggede sikringer.
h. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal så vidt
muligt installeres samlet på strømtavler og på et let
tilgængeligt sted. Om anbringelse af sikringer for skibslys og
maskintelegrafer, se § 154.
i. Sikringer og afbrydere med automatisk udløsning skal
anbringes og beskyttes således, at de ikke kan medføre
brandfare. Såfremt de anbringes i lastrum, må de kun sikre
ledninger hørende til belysning i det pågældende lastrum, og de
skal være indesluttet i solide beskyttelseskasser af metal. Hvis
de er udsat for stærk fugtighed eller sø, skal de være anbragt i
vandtæt lukkede beskyttelseskasser af stål eller metal.

Og dette er kun et beskedent uddrag af forskrifterne.


Mvh/Harding


HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>Tak for uddybende og gode svar.
>Efter overvejelse har jeg besluttet at samle startgruppen og
gruppen
>til ankerspil i een og samme gruppe med 2x140 aH nye
startbatterier.
>P.g.a. vægt vil batterigruppen blive placeret agter i motorrum
>connected til starter. Forsyning til stævn vil ske gennem 70
kvadrat
>kabler. I den firbindelse har jeg lige et enkelt spørgsmål mere:
>Forsyningskablerne går naturligvis over særskilt hovedafbryder
frem
>til relæerne, men er det OK at anvende de originale 25 kvadrat
kabler
>fra relæerne til hhv. spil og propel??
>
>v.h.
>
>HHH

---

Ja det må du nok sige, det er lidt af en smøre som vi skal
forholde os til og ikke blot, overført, anvende færdselselsloven
som en vejledende lov.

Sangen er ikke i ej-dur; men meget positivt ment, for at prøve
på at højne el-sikkerheden i vores både.

God weekend og lad os håben at vejret lader os begynde på
bådenes forklargøring.

Mvh/Harding

HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>Ja hva ska jeg sige? PUUHAA.
>
>Men samlet konklusion må vel være at bruge den sunde fornuft,
og hvis
>man er i tvivl så "livrem og seler".
>
>I øvrigt er mine batterier installeret i 2 særskilte ventilerede
>batterirum i hhv. BB- og SB side, dog ikke forede med bly.
>
>Men tak for sangen Harding, og rigtig god weekend
>
>v.h.
>HHH

---

Jo det er da OK. Der skal være en sikring der hvor der skiftes
fra 70 til 25 kvadrat.
Var det ikke muligt at føre 70 kvadrat ledningen helt frem til
spil og propel på en sådan måde at der forekommer færrest mulige
samlinger.
Du skal huske på at der er en samling mellem batteripol og
polskoen, mellem polsko og 70 kvadrat ledning, mellem 70 kv. og
terminal mellem terminal og sikringsholder, mellem
sikringsholder og sikring, mellem sikring og sikringsholder,
mellem sikringsholder og terminal på afbryder, inde i afbryderen
er der to "Samlinger" i kontakten, fra kontakt til terminal
mellem terminalerne hvor 25 kv er tilslulltet, mellem terminal
og 25 kv, mellem 25 kv og terminal, mellem terminal og enhed.

Det giver mange samlinger og hver samling giver et større eller
mindre spændingsfald, der medfører tab/spild af energi, der
kunne bruges bedre på forbrugsstedet.

12 volt er ikke berøringsfarligt; men på grund af de kraftige
strømme sker der let en opvarmning både af ledninger men
væsentligst i samlingerne og det skaber grundlag for en evt.
brand.
Vær også opmærksom på at isolere yderligere alle de steder hvor
ledningerne kan gnide op ad noget så som andre ledninger og ved
skot gennemføring.
Ligger et kabel tæt op ad noget uden isolering eller
tilstrækkelig fastgørelse vil isoleringen over tid slides af ved
bådens bevægelser og vibrationer fra motor.

Mvh/Harding

HHH <3xh@nypost.dk> skrev:
>Hej igen.
>
>Nu gik spørgsmålet om de 25
>kvadrat aktuelt på, om det er ok at
>fremføre forsyning til relæerne
>med 70 kvadrat og derfra bruge de
>originale 25 kvadrat.
>Skitseret således:
>
>[Batteri]>>> 70 kvadrat , ca. 1
>meter >>> [Sikring og
>hovedafbryder )
>>>>> 70 kvadrat, ca. 5 meter >>>>>
>>>>>[relæ] >>>>> 25 kvadrat, 40 cm >>>>
>[ spil / propel ] og samme
>dimensioner modsat
>til batteri - stel.
>
>v.h.
>HHH

---

Tak for uddybende og gode svar.
Efter overvejelse har jeg besluttet at samle startgruppen og gruppen
til ankerspil i een og samme gruppe med 2x140 aH nye startbatterier.
P.g.a. vægt vil batterigruppen blive placeret agter i motorrum
connected til starter. Forsyning til stævn vil ske gennem 70 kvadrat
kabler. I den firbindelse har jeg lige et enkelt spørgsmål mere:
Forsyningskablerne går naturligvis over særskilt hovedafbryder frem
til relæerne, men er det OK at anvende de originale 25 kvadrat kabler
fra relæerne til hhv. spil og propel??

v.h.

HHH

---

Hvis dit ankerspil er på 1000Watt, ville jeg personligt være lidt betænkelig
ved at bruge 25 kvadrat.
Hvis spillet i perioder bruger 1000W, skal der leveres godt 83 Amp., så
kabelkapaciteten er lige på grænsen.
Men er kablerne meget korte - inden for et par meter - og ankerspillet kun
kører i kort tid, kan de vel klare det ...
Du kan evt. prøve at undersøge, om de eksisterende kabler bliver varme, hvis
du får en hjælper til at betjene ankerspillet ... ...
Jeg brugte 35 kvadrat, da jeg installerede mit nye ankerspil, men hører
gerne mere erfarnes mening om dette.

--
mvh
Flemming Torp
Gimle/DEN-61

"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:8e446016-25d7-4fad-b2ba-b86d34df04a5@i7g2000prf.googlegroups.com...
Tak for uddybende og gode svar.
Efter overvejelse har jeg besluttet at samle startgruppen og gruppen
til ankerspil i een og samme gruppe med 2x140 aH nye startbatterier.
P.g.a. vægt vil batterigruppen blive placeret agter i motorrum
connected til starter. Forsyning til stævn vil ske gennem 70 kvadrat
kabler. I den firbindelse har jeg lige et enkelt spørgsmål mere:
Forsyningskablerne går naturligvis over særskilt hovedafbryder frem
til relæerne, men er det OK at anvende de originale 25 kvadrat kabler
fra relæerne til hhv. spil og propel??

v.h.

HHH

---

Hej Flemming,

Det er altid forbundet med en hvis usikkerhed at rådgive uden at
tage en opstilling i nærmere øjesyn.

Omgivelsestemperaturen og især direkte sollys på en ledning
nedsætter den strøm der kan tillades at gå igennem.
Sikkerhedsstyrelsen i Danmark har dikteret at et PVC isoleret
kabel ikke må blive varmere end 70 grader under normal drift.

Ud fra det har man lavet nogle tabeller med tre kolonner for hhv.
"Mindre gode" (hvor forudsætningen er at ledningerne ikke helt
er omgivet af termisk isolering).
"Normal" (hvor ledningen ligger direkte an mod omgivelsen og
også hvor den er oplagt i ledningskanal).
"Særlig gode" (hvor kablerne er frit anbragt således at den
naturlige luftcirkulation omkring ikke hindres af nærliggende
overflader).
Max strømmen for en 25 kvadrat vil være i.h.t. overstående: 68,
80, 101 Amp.
For 35 kvadrat: 83, 99, 126 Amp.
Men, overstående dimmensionering kan ikke anvendes til 12/24
volt systemer da spændingsfaldet over lederen bliver for højt.
Derfor skal ledningstværsnittet forøges for at der kan komme den
fornødne energi frem til den forbrugende enhed.
Desuden vil der ved enhver samling af ledning, terminal m.m.
være et spændingsfald som man skal tage højde for, derfor er det
vigtigt at terminaler klemmes med det rigtige værktøj for
opnåelse af 100% koldsvejsning, og det er tillige nødvendigt at
skiver ved terminalernes fastgørelse på motoren også er rigtigt
dimmensioneret og der spændes med det rigtige moment.

Lad mig konkludere:
Ledernes modstand mindskes med tykkelsen, jo tykkere kabler jo
mindre opvarmning. (Noter at opvarmning er pr. længdeenhed,
lederens længde har altså inden betydning).
Jo varmere omgivelsestemperatur, jo lavere strøm kan kablet bære.
Jo nemmere et kabel kan komme af med varmen desto højere strøm
kan det klare.
Ledere der sammensnoes til flerledere og isoleres med PVC-kappe
får det selvfølgelig sværere med at komme af med varmen og
klarer derfor mindre strøm end ledere kan klare enkeltvis.
Glem ikke solen eller andre kilder der kan opvarme kablerne.
Kablernes tværsnit, isolering, placering, omgivelsestemperatur
bestemmer den maximale strøm.
Man skal ikke dimmensionere helt til grænserne.

Mvh/Harding

Flemming Torp <torpkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hvis dit ankerspil er på 1000Watt,
>ville jeg personligt være lidt betænkelig
>ved at bruge 25 kvadrat.
>Hvis spillet i perioder bruger 1000W,
>skal der leveres godt 83 Amp., så
>kabelkapaciteten er lige på grænsen.
>Men er kablerne meget korte - inden
>for et par meter - og ankerspillet kun
>kører i kort tid, kan de vel klare det ...
>Du kan evt. prøve at undersøge, om de
>eksisterende kabler bliver varme, hvis
>du får en hjælper til at betjene
>ankerspillet ... ...
>Jeg brugte 35 kvadrat, da jeg
>installerede mit nye ankerspil, men hører
>gerne mere erfarnes mening om dette.
>
>--
>mvh
>Flemming Torp
>Gimle/DEN-61

---

Ja, jeg er med på, at det kan være farligt at generalisere. Men godt at
få belyst problemstillingen.

Nu fik jeg fisket "min lille grå" - EL OM BORD - frem fra skufferne, og
på side 173 er der en hjælpeformel, sejlere måske kan have glæde af at
bruge som en rettesnor / tommelfingerregel.

Den siger: Wattforbruget gange ledningslængden i meter divideret med
(ca.) 250 giver et skøn over kabeltykkelsen, når vi taler om 12V anlæg,
baseret på en tommelfingerregel om at:
Tværsnittet skal mindst være 1 kvmm pr. 20 A pr. meter ledningslængde.

Eksempel:

Et 1000W ankerspil, der står 4 meter fra batteriet (husk at doble, da
strømmen skal både frem og tilbage!) bør således mindst forsynes med et
kabel på 35 kvmm ... (1000 * 8) / 250 --> dvs. et 35 kvadrat. Måske
hellere et 50 kvadrat for at mindske spændingsfaldet ...? Det vil jeg da
overveje ...

Er længden fra batteriet f.eks. 8 m skal kabeltykkelsen faktisk
fordobles ...

Derudover bør man ifølge bogen korrigere for det maksimale
spændingsfald, så de tal formlen giver er således minimumstal ...

I HHH's sitation kan man vel med rimelighed konkludere, at såfremt
batteriet står tæt på ankerspillet - inden for et par meter - skulle de
eksisterende 25 kvadrat kabler være anvendelige, hvis samlinger osv. er
gode ... altså ifølge "min lille grå" ... Men jeg ville nu tjekke om
kablerne bliver varme, når ankerspillet kører ...

--
Flemming Torp
Gimle/DEN-61



"Harding E. Larsen (slet P2YXQ)" <harding@P2YXQlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:12069691430.404840564442427@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Det er altid forbundet med en hvis usikkerhed at rådgive uden at
> tage en opstilling i nærmere øjesyn.
>
> Omgivelsestemperaturen og især direkte sollys på en ledning
> nedsætter den strøm der kan tillades at gå igennem.
> Sikkerhedsstyrelsen i Danmark har dikteret at et PVC isoleret
> kabel ikke må blive varmere end 70 grader under normal drift.
>
> Ud fra det har man lavet nogle tabeller med tre kolonner for hhv.
> "Mindre gode" (hvor forudsætningen er at ledningerne ikke helt
> er omgivet af termisk isolering).
> "Normal" (hvor ledningen ligger direkte an mod omgivelsen og
> også hvor den er oplagt i ledningskanal).
> "Særlig gode" (hvor kablerne er frit anbragt således at den
> naturlige luftcirkulation omkring ikke hindres af nærliggende
> overflader).
> Max strømmen for en 25 kvadrat vil være i.h.t. overstående: 68,
> 80, 101 Amp.
> For 35 kvadrat: 83, 99, 126 Amp.
> Men, overstående dimmensionering kan ikke anvendes til 12/24
> volt systemer da spændingsfaldet over lederen bliver for højt.
> Derfor skal ledningstværsnittet forøges for at der kan komme den
> fornødne energi frem til den forbrugende enhed.
> Desuden vil der ved enhver samling af ledning, terminal m.m.
> være et spændingsfald som man skal tage højde for, derfor er det
> vigtigt at terminaler klemmes med det rigtige værktøj for
> opnåelse af 100% koldsvejsning, og det er tillige nødvendigt at
> skiver ved terminalernes fastgørelse på motoren også er rigtigt
> dimmensioneret og der spændes med det rigtige moment.
>
> Lad mig konkludere:
> Ledernes modstand mindskes med tykkelsen, jo tykkere kabler jo
> mindre opvarmning. (Noter at opvarmning er pr. længdeenhed,
> lederens længde har altså inden betydning).
> Jo varmere omgivelsestemperatur, jo lavere strøm kan kablet bære.
> Jo nemmere et kabel kan komme af med varmen desto højere strøm
> kan det klare.
> Ledere der sammensnoes til flerledere og isoleres med PVC-kappe
> får det selvfølgelig sværere med at komme af med varmen og
> klarer derfor mindre strøm end ledere kan klare enkeltvis.
> Glem ikke solen eller andre kilder der kan opvarme kablerne.
> Kablernes tværsnit, isolering, placering, omgivelsestemperatur
> bestemmer den maximale strøm.
> Man skal ikke dimmensionere helt til grænserne.
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <torpkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>Hvis dit ankerspil er på 1000Watt,
>>ville jeg personligt være lidt betænkelig
>>ved at bruge 25 kvadrat.
>>Hvis spillet i perioder bruger 1000W,
>>skal der leveres godt 83 Amp., så
>>kabelkapaciteten er lige på grænsen.
>>Men er kablerne meget korte - inden
>>for et par meter - og ankerspillet kun
>>kører i kort tid, kan de vel klare det ...
>>Du kan evt. prøve at undersøge, om de
>>eksisterende kabler bliver varme, hvis
>>du får en hjælper til at betjene
>>ankerspillet ... ...
>>Jeg brugte 35 kvadrat, da jeg
>>installerede mit nye ankerspil, men hører
>>gerne mere erfarnes mening om dette.
>>
>>--
>>mvh
>>Flemming Torp
>>Gimle/DEN-61
>
>
>
>

---

Ja tilsikring af kabler og forbindelser ikke bliver for varme er
vigtig.
Når man sender strøm gennem en ledere bliver den opvarmet.
Opvarmningen står i proportion til strømmens kvadratiske værdi ,
I² og lederens modstand pr. længdeenhed.
Denne varme skal kabelet kunne komme af med, ellers smelter PVC
isoleringen.
Skulle man være så heldig at have adgang til et infrarødt kamera
overraskes man af de "hotspots" man med det udstyr kan "se".
Med det udstyr kan man se temperaturen når man peger hen over
konstruktionen med belastningen tilsluttet.
Heldigvis bruger man bovpropellen kortvarigt således at tabene
ikke får tid til at få temperaturen til at stige så meget, men
ved en vedvarende belastning og hvis de enkelte ledere ikke
ligger frit kan opvarmningen blive for stor.

Mvh/Harding


Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Ja, jeg er med på, at det kan være
>farligt at generalisere. Men godt at
>få belyst problemstillingen.
>
>Nu fik jeg fisket "min lille grå" -
>EL OM BORD - frem fra skufferne, og
>på side 173 er der en hjælpeformel,
>sejlere måske kan have glæde af at
>bruge som en rettesnor /
>tommelfingerregel.
>
>Den siger: Wattforbruget gange
>ledningslængden i meter divideret med
>(ca.) 250 giver et skøn over
>kabeltykkelsen, når vi taler om 12V anlæg,
>baseret på en tommelfingerregel om at:
>Tværsnittet skal mindst være 1 kvmm
>pr. 20 A pr. meter ledningslængde.
>
>Eksempel:
>
>Et 1000W ankerspil, der står 4 meter
>fra batteriet (husk at doble, da
>strømmen skal både frem og tilbage!)
>bør således mindst forsynes med et
>kabel på 35 kvmm ... (1000 * 8) /
>250 --> dvs. et 35 kvadrat. Måske
>hellere et 50 kvadrat for at mindske
>spændingsfaldet ...? Det vil jeg da
>overveje ...
>
>Er længden fra batteriet f.eks. 8 m
>skal kabeltykkelsen faktisk
>fordobles ...
>
>Derudover bør man ifølge bogen
>korrigere for det maksimale
>spændingsfald, så de tal formlen
>giver er således minimumstal ...
>
>I HHH's sitation kan man vel med
>rimelighed konkludere, at såfremt
>batteriet står tæt på ankerspillet -
>inden for et par meter - skulle de
>eksisterende 25 kvadrat kabler være
>anvendelige, hvis samlinger osv. er
>gode ... altså ifølge "min lille
>grå" ... Men jeg ville nu tjekke om
>kablerne bliver varme, når
>ankerspillet kører ...
>
>--
>Flemming Torp
>Gimle/DEN-61

---

Ja hva ska jeg sige? PUUHAA.

Men samlet konklusion må vel være at bruge den sunde fornuft, og hvis
man er i tvivl så "livrem og seler".

I øvrigt er mine batterier installeret i 2 særskilte ventilerede
batterirum i hhv. BB- og SB side, dog ikke forede med bly.

Men tak for sangen Harding, og rigtig god weekend

v.h.
HHH

---

Hej igen.

Nu gik spørgsmålet om de 25 kvadrat aktuelt på, om det er ok at
fremføre forsyning til relæerne med 70 kvadrat og derfra bruge de
originale 25 kvadrat.
Skitseret således:

[Batteri]>>> 70 kvadrat , ca. 1 meter >>> [Sikring og hovedafbryder )
>>>> 70 kvadrat, ca. 5 meter >>>>> [relæ] >>>>> 25 kvadrat, 40 cm >>>>
[ spil / propel ] og samme dimensioner modsat
til batteri - stel.

v.h.
HHH

---

Hej igen,

Som jeg læser "min lille grå" skulle det være OK, idet, der er under 1 meter
samlet kabellængde til ofg fra ankerspillet, og ifølge formlen skulle du
være på den rigtige side ...
Jeg har aldrig haft elektrisk ankerspil før, men nød det i fulde drag sidste
sommer. Ryggen klarede helt frisag og der var helt styr på det ... God
fornøjelse!

--
mvh
Flemming Torp
Gimle/DEN-61

"HHH" <3xh@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:231c0f36-2477-4097-a859-8f7d227f76c8@i29g2000prf.googlegroups.com...
Hej igen.

Nu gik spørgsmålet om de 25 kvadrat aktuelt på, om det er ok at
fremføre forsyning til relæerne med 70 kvadrat og derfra bruge de
originale 25 kvadrat.
Skitseret således:

[Batteri]>>> 70 kvadrat , ca. 1 meter >>> [Sikring og hovedafbryder )
>>>> 70 kvadrat, ca. 5 meter >>>>> [relæ] >>>>> 25 kvadrat, 40 cm >>>>
[ spil / propel ] og samme dimensioner modsat
til batteri - stel.

v.h.
HHH

---

Hej Flemming,

Har du set denne artikel på Danske bådejere:

http://www.danskebaadejere.dk/Tips%20og%20Gode%20Raad/El%
20installationer/Bovpropel%20elinstallation.aspx

Mvh/Harding

Flemming Torp <torpkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej igen,
>
>Som jeg læser "min lille grå" skulle
>det være OK, idet, der er under 1 meter
>samlet kabellængde til ofg fra
>ankerspillet, og ifølge formlen skulle du
>være på den rigtige side ...
>Jeg har aldrig haft elektrisk
>ankerspil før, men nød det i fulde drag sidste
>sommer. Ryggen klarede helt frisag og
>der var helt styr på det ... God
>fornøjelse!
>
>--
>mvh
>Flemming Torp
>Gimle/DEN-61

---

Hej Harding,

Tak for tip.

Jeg kigger i denne nyhedsgruppe dagligt, men sjældnere på
danskebaadejere ...
Skal jeg være ærlig får jeg mest ud af at følge med her ... ...
Og jeg synes man her får gode og hurtige svar på konkrete spørgsmål.

Men jeg tager et kig via dit link.

Nu fik jeg demonteret "træskelettet" og presenningen er pakket ned og
søgelænderet på plads igen ...
Så kommer bund og fribord ... suk ... "av min arm" ...

--
Flemming Torp
Gimle/DEN-61



"Harding E. Larsen (slet 43RX1)" <harding@43RX1larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:12071425790.00897593367983163@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Har du set denne artikel på Danske bådejere:
>
> http://www.danskebaadejere.dk/Tips%20og%20Gode%20Raad/El%
> 20installationer/Bovpropel%20elinstallation.aspx
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <torpkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>Hej igen,
>>
>>Som jeg læser "min lille grå" skulle
>>det være OK, idet, der er under 1 meter
>>samlet kabellængde til ofg fra
>>ankerspillet, og ifølge formlen skulle du
>>være på den rigtige side ...
>>Jeg har aldrig haft elektrisk
>>ankerspil før, men nød det i fulde drag sidste
>>sommer. Ryggen klarede helt frisag og
>>der var helt styr på det ... God
>>fornøjelse!
>>
>>--
>>mvh
>>Flemming Torp
>>Gimle/DEN-61
>

---

Hej Flemming,

Velbekomme!

Ja det irriterer mig også at der, for det første, er så få
tilmeldte ud af de ca. 60.000 medlemmer. Enten at sejlerne er
sløve og uinteresserede eller også at DS ikke bringer budskabet
ud til sejlerne i tilstrækkeligt omfang både i bladet "Sejler"
og igennem de mange klubblade landet over.
Det andet er at selv spørgsmål stillet til DS i foraet ikke
bliver besvaret eller imødekommet.
Det er jo sådant at der skal aktivitet til for at sejlerne gider
besøge stedet og her skal både de tilmeldte sejlere og DS stille
op, især DS. Der skal være lige så hurtige svartider som her i
gruppen. Jeg synes at initiativet hænger mere og mere i
vandskorpen. Der burde være mange tilmeldinger efter at siden er
åbnet for alle og lige så let at bruge som denne.
Desværre ligger den heller ikke under nyhedsgrupper og da de
ikke gider arbejde med at ranke den højt, skal der mere end held
til at finde den når man surfer.
Skriver man direkte: Danskwe Bådejere" rammer man men opdager at
kun få specialklubber og tilsvarende få sejlklubber har
reklameret.
Der findes til gengæld en Blog af Morten-Terf Andersen med
citater af Lars Hansen der var ansat i DS til at få Danske
Bådejere igang men han opgav, se indlægget:

http://www.kommunikationsforum.dk/Morten-Terf-Andersen/blog/top-
down-virker-ikke-om-danske-baadejere

Desværre lægger DS fortsat ikke den fornødne energi i projektet
og det burde de delegerede til DS´ generalforsamling tage op og
kræve af DS, der netop er blevet pålagt at få DS ud til bredden
af danske sejlere.


Du er da hurtig, jeg arbejder stadig under teltet med montering
af de renoverede cockpitsæder og småarbejder indvendigt.
Jeg håber der bliver vejr og tid i weekenden og ser frem til at
få bedre tid hen over foråret.

Udvendigt skal fribordet afrenses med det islandske UNDRI for at
få overfladen helt ren for års voks og derefter kommer putzen
und polieren.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej Harding,
>
>Tak for tip.
>
>Jeg kigger i denne nyhedsgruppe
>dagligt, men sjældnere på
>danskebaadejere ...
>Skal jeg være ærlig får jeg mest ud
>af at følge med her ... ...
>Og jeg synes man her får gode og
>hurtige svar på konkrete spørgsmål.
>
>Men jeg tager et kig via dit link.
>
>Nu fik jeg demonteret
>"træskelettet" og presenningen er
>pakket ned og
>søgelænderet på plads igen ...
>Så kommer bund og fribord ... suk
>... "av min arm" ...
>
>--
>Flemming Torp
>Gimle/DEN-61