Nu siges schæferen at være enormt førerfikseret, og vi ved, at den har et
udpræget flokinstinkt og værner intenst om sin flok - men jeg må sige, at
jeg kan observere store individuelle forskelle ihvertfald fra min gamle Meck
og så til Cassius.
Meck havde en enorm tilknytning til både min mand og mig, men da min mand
begyndte at arbejde i den anden ende af landet og derfor kun var hjemme i
weekenderne, forandrede det sig lidt. Meck var stærkt knyttet til mig, og
var aldrig helt i ro, før jeg var hjemme. Når jeg var på arbejde traskede
han lidt, pev lidt, ventede... Det gjorde han aldrig med min mand - måske et
spørgsmål om accept og vane, det er muligt.
Cassius derimod - han er helt anderledes. Han er en regulær ude af øje, ude
af sind-hund. Jeg har lige været en smut om hospitalet en uges tid, og
hunden lader sig på ingen måde mærke med, at jeg ikke er der.
Et par gange sagde jeg hej til ham uden for hospitalet, og først hvis jeg
gik væk fra ham, reagerede han på det forventede fravær. Vel en smule godt
gammelt hyrdeinstinkt, jeg ved det ikke
Man kunne så argumentere, at det jo også er min mand, der træner med ham, og
at han derfor kunne være mere knyttet til ham end mig - men sørme om ikke
reaktionen er den samme, når det er min mand, der er fraværende.
Da jeg kom hjem i går aftes, var alt som det plejer at være - som om intet
er hændt. De samme vaner, det samme møveri og fedteri som der plejer at
være.... Hunden har bare pillet halvanden uge ud af kalenderen
Vi har ikke prøvet at efterlade ham sammen med andre og begge være væk fra
ham. Han er selvfølgelig alene hjemme ind i mellem, men der kender vi ikke
hans reaktion - formodningen er, at han sover det meste af tiden.
Men det kunne være sjovt at se, om tilknytningen ville vise sig, når ingen
af hans flokmedlemmer er i nærheden...
Pudsigt med den enorme forskel inden for den samme race... Men hvorfor ikke
Andre med observationer i den retning?
Connie....