Gert Kethmer <gert@lundbeck.com> skrev i en
news:F0I47.571$5Z5.13798@news.get2net.dk...
> Hejsa (igen-igen) . . .
Hej igen
> Hvilket objektiv bruger I ved portrætter?
> - Dels vil jeg jo gerne opnå at så lidt lys så muligt går tabt -
derfor
> måske en fast 50 mm F/1.4 el.lign.
> - Dels vil jeg jo gerne opnå at proportionerne bliver så korrekte som
> muligt - derfor måske en 120 mm zoom el.lign.
Jeg foretrækker min 85mm/F1,8 - men mange bruger 135, 180 eller sågar
300mm. At der er stor lysstyrke i objektivet gør det lettere at "tvære
baggrunden ud" idet en lille dybdeskarphed kan opnåes. Det billede man
rent faktisk ser i sin søger er jo også lysere, hvilket gør det lettere
at vurdere det endelige resultat.
Der går ikke lys tabt ved at bruge et objektiv på blænde 4 fremfor
blænde 1,4 - men ens lukkertid bliver længere og dybdeskarpheden
større - og det er det med dybdeskarpheden der er uønsket i relation til
portrætter.
Fast brændvidde er bedst - men man kan da (som jeg meget snart gør - kan
næsten ikke vente) vælge en mere alsidig løsning, ved at investere i en
ret dyr zoom, som eksempelvis Nikon´s 80-200/2,8, som tegner temmelig
skarpt, og som giver mulighed for at beskære billedet "live" uden at
skulle flytte på stativet. Jeg skal bl.a. bruge det til portrætter af
hunde - og de asner har det jo med at flytte sig, og inden jeg har
kastet mig selv og stativet 2 meter fremad i terænet har de flyttet sig
igen
Mvh
Kim