/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Flytning af NMT-mobilnummer (30-serien) ti~
Fra : Claus E Beyer


Dato : 16-07-01 13:01

Nedenfor bringes en e-mail som jeg har sendt til Telestyrelsen som en
slags klage over at jeg ikke kan overflytte mit NMT-nummer, som jeg nu
har haft i over 6 år, til Mobilix/Orange uden at skulle gå via et 6
måneders TDM GSM-abonnement:

Undertegnede har i Mobilix' telebutikken i Helsingør samt på Mobilix'
kundetjeneste 80404080 forespurgt om det er muligt at jeg kan få
overført mit NMT-nummer 30xxxxxx til et GSM-abonnement hos Mobilix?

Svaret var begge steder nej, idet man oplyste mig at det kun er
TeleDanmarkMobil (TDM) GSM-numre der vil kunne flyttes til Mobilix.

Ved en forespørgsel til TDM på telefon 80202020, oplyste man mig dér,
at jeg godt kunne overføre mit NMT-nummer 30xxxxxx til et TDM
GSM-abonnement. Jeg skulle blot gå ned til en forhandler og udfylde et
skema. Derudover fik jeg oplyst at jeg ved overgangen til GSM ville
være bundet i 6 måneder, og at jeg ikke kunne få et fritidsabonnement
(400/70 øre/min), som jeg har på NMT, men kun en af de
abonnementstyper som TDM for tiden markedsfører. Disse
abonnementsformer har ikke min store interesse.

Hvis ovenstående er korrekt, finder jeg at det er klart
konkurrenceforvridende, at jeg kun kan overføre mit NMT-abonnement til
et TDM GSM-abonnement, hvis jeg ønsker at beholde telefonnummeret
30xxxxxx. Har man ikke lavet lovgivningen således, at der er fri
konkurrence mellem teleselskaberne og ikke således at TDM har en
konkurrencefordel af at være NMT udbyder?

Jeg ser frem til at denne henvendelse vil føre til at andre
mobiludbydere end TDM ville kunne overtage NMT-numre, hvis vi
NMT-kunder ønsker at skifte mobilselskab.

På forhånd tak for et svar og med venlig hilsen

Claus E Beyer









 
 
apollo14 (16-07-2001)
Kommentar
Fra : apollo14


Dato : 16-07-01 18:54


-snip-

nu er det sådan at NMT er og bliver TDC/VIC/stjæledanmark's varemærke, og
det kan man ikke lave om på, orange(mobilix)-telia-tele2-clubblahblah og
hvad de nu hedder, ikke har mulighed for at leje sig ind på NMT nettet, da
det er et analogt system, og man derfor ikke bare kan overfører sit nr, uden
at dit nr er blevet oprettet som GSM, og da dit NMT nr ligger hos tdc/vic,
er der ikke så meget at gøre.



Lasse Hedegaard (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 17-07-01 00:04

apollo14 skrev:

>nu er det sådan at NMT er og bliver TDC/VIC/stjæledanmark's varemærke

NMT står for Nordisk Mobil Telefoni, og er da vist ikke TDCs
varemærke.

>og det kan man ikke lave om på, orange(mobilix)-telia-tele2-clubblahblah og
>hvad de nu hedder, ikke har mulighed for at leje sig ind på NMT nettet, da
>det er et analogt system

Jeg tror nu nok de har haft muligheden, men det er ikke afgørende.
NMT-nettet dør her snart, jeg tror det er derfor Claus vil skifte.

>og man derfor ikke bare kan overfører sit nr, uden
>at dit nr er blevet oprettet som GSM, og da dit NMT nr ligger hos tdc/vic,
>er der ikke så meget at gøre.

Det er da ikke forklaring nok. Hvis nummeret af TDC kan flyttes til
GSM, hvorfor kan det så ikke flyttes direkte til en anden udbyder? Det
er ikke logisk. Jeg glæder mig til at høre svaret fra Telestyrelsen.

venligst,
Lasse Hedegaard

--
Jeg fjerner SIM-låsen fra Nokia-, Ericsson- og Siemens-telefoner.
Vibratorer og ekstra spil installeres desuden i Nokia 3210.
Ericsson T10 opdateres til T18! (Dog uden aktiv klap)
www.simlock.dk og www.fergusons.dk/simlock

Peter Rongsted (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Rongsted


Dato : 17-07-01 00:13

Lasse Hedegaard <laxxe@nospam.dk> wrote:

>apollo14 skrev:
>
>>nu er det sådan at NMT er og bliver TDC/VIC/stjæledanmark's varemærke
>
>NMT står for Nordisk Mobil Telefoni, og er da vist ikke TDCs
>varemærke.

Men de har monopol på NMT.

[snip]
>>og man derfor ikke bare kan overfører sit nr, uden
>>at dit nr er blevet oprettet som GSM, og da dit NMT nr ligger hos tdc/vic,
>>er der ikke så meget at gøre.
>
>Det er da ikke forklaring nok. Hvis nummeret af TDC kan flyttes til
>GSM, hvorfor kan det så ikke flyttes direkte til en anden udbyder? Det
>er ikke logisk. Jeg glæder mig til at høre svaret fra Telestyrelsen.

NMT er ikke med i nummerportabiliteten her fra 1/7. Det burde komme med fra
1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem systemer (mobil/fastnet) og
geografisk. Men jeg er ikke sikker på de nøjagtige bestemmelser.

Peter

Lasse Hedegaard (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 17-07-01 00:16

Peter Rongsted skrev:

>Men de har monopol på NMT.

Det kan da kun være i Danmark?

Men det virker da tåbeligt, at det kun er TDC der kan lave et
NMT-nummer om til et GSM-nummer (og derefter senere (efter 6 mdr.),
give det videre til andre).

>Det burde komme med fra
>1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem systemer (mobil/fastnet) og
>geografisk. Men jeg er ikke sikker på de nøjagtige bestemmelser.

Ja, men NMT er ved at blive udfaset. Jeg ved ikke helt hvornår nettet
lukkes, men det er vist ved at være. Dvs. nummeret vil blive
ikke-aktivt, hvis man ikke laver det om til et TDC-GSM (da man ikke
har andre muligheder). Man kan altså ikke vente til 1/4-2002.

- Med mindre det første er til den tid NMT-nettet lukkes, jeg kan som
sagt ikke huske datoen. Jeg ved dog, at TDC for nylig har givet alle
NMT-kunder div. oplysninger om overgangn, bl.a. med et tilbud om en
Ericsson A2628s-telefon.

venligst,
Lasse Hedegaard

--
Jeg fjerner SIM-låsen fra Nokia-, Ericsson- og Siemens-telefoner.
Vibratorer og ekstra spil installeres desuden i Nokia 3210.
Ericsson T10 opdateres til T18! (Dog uden aktiv klap)
www.simlock.dk og www.fergusons.dk/simlock

Peter (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 17-07-01 09:34

"Peter Rongsted" skrev ...
> NMT er ikke med i nummerportabiliteten her fra 1/7. Det burde
> komme med fra 1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem
> systemer (mobil/fastnet) og geografisk. Men jeg er ikke sikker på
> de nøjagtige bestemmelser.

Det er muligt, at du har ret, men det er svært at udlede af de relevante
love og bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 1044 af 24.11.2000 om fuld nummerportabilitet, § 2:
"Slutbrugere skal senest den 1. juli 2001 have mulighed for at medtage
abonnentnumre ved skift mellem udbydere af telenet eller teletjenester
inden for området offentlig mobilkommunikation."

Hvoraf fremgår det, at NMT ikke er "offentlig mobilkommunikation"?




Peter Rongsted (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Rongsted


Dato : 17-07-01 22:37

"Peter" <mail@nej.tak> wrote:

>"Peter Rongsted" skrev ...
>> NMT er ikke med i nummerportabiliteten her fra 1/7. Det burde
>> komme med fra 1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem
>> systemer (mobil/fastnet) og geografisk. Men jeg er ikke sikker på
>> de nøjagtige bestemmelser.
>
>Det er muligt, at du har ret, men det er svært at udlede af de relevante
>love og bekendtgørelser:
>
>Bekendtgørelse nr. 1044 af 24.11.2000 om fuld nummerportabilitet, § 2:
>"Slutbrugere skal senest den 1. juli 2001 have mulighed for at medtage
>abonnentnumre ved skift mellem udbydere af telenet eller teletjenester
>inden for området offentlig mobilkommunikation."
>
>Hvoraf fremgår det, at NMT ikke er "offentlig mobilkommunikation"?

Jeg kan ikke huske, hvor jeg læste det. Et er dog sikkert, det var hverken lov
eller bekendtgørelse. Jeg må dog have ment, det var en pålidelig kilde, for
jeg undersøgte det ikke nærmere. Lad os se hvad sveret fra Telestyrelsen
bliver.

Peter

Leif Neland (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 17-07-01 21:57


"Peter Rongsted" <rongsted@dontspam.image.dk> skrev i en meddelelse
news:3b5373c6.699355993@news.tele.dk...
> NMT er ikke med i nummerportabiliteten her fra 1/7. Det burde komme med
fra
> 1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem systemer (mobil/fastnet)
og
> geografisk. Men jeg er ikke sikker på de nøjagtige bestemmelser.
>

Flytbarhed mellem mobil og fast?!? Gulp.

Dvs. man kan komme til at betale mobiltakst, når man tror man ringer til et
fastnetnr?

Enten må operatørerne sænke prisen for at ringe til mobiler til det samme
som at ringe til fastnet.

Eller også må de, der flytter et fastnetnr til mobil betale for at modtage,
ligesom når de er i udlandet, så det ikke koster den opkaldende ekstra.

Eller også må der komme en advarselsbesked, når man ringer op. (Man kan
selvfølgelig sige, at man altid kan høre forskel på mobil og fastnet)

Leif



Peter Rongsted (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Peter Rongsted


Dato : 17-07-01 22:41

"Leif Neland" <leifn@neland.dk> wrote:

>
>"Peter Rongsted" <rongsted@dontspam.image.dk> skrev i en meddelelse
>news:3b5373c6.699355993@news.tele.dk...
>> NMT er ikke med i nummerportabiliteten her fra 1/7. Det burde komme med
>fra
>> 1/4-2002 hvor alle andre numre kan flyttes mellem systemer (mobil/fastnet)
>og
>> geografisk. Men jeg er ikke sikker på de nøjagtige bestemmelser.
>>
>
>Flytbarhed mellem mobil og fast?!? Gulp.
>
>Dvs. man kan komme til at betale mobiltakst, når man tror man ringer til et
>fastnetnr?
>
>Enten må operatørerne sænke prisen for at ringe til mobiler til det samme
>som at ringe til fastnet.
>
>Eller også må de, der flytter et fastnetnr til mobil betale for at modtage,
>ligesom når de er i udlandet, så det ikke koster den opkaldende ekstra.
>
>Eller også må der komme en advarselsbesked, når man ringer op. (Man kan
>selvfølgelig sige, at man altid kan høre forskel på mobil og fastnet)

Der var en del debat om det sidste år. Jeg mener, at resultatet blev et
nummer, hvor man kunne kontrollerer, om et nummer er mobil eller fastnet.

Peter

Lasse Hedegaard (18-07-2001)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 18-07-01 09:54

Leif Neland skrev:

>Eller også må der komme en advarselsbesked, når man ringer op. (Man kan
>selvfølgelig sige, at man altid kan høre forskel på mobil og fastnet)

Men når man f.eks. bruger Duet og viderestilles til mobil, der er det
jo modtageren der betaler.

Jeg mener Peter har ret - eller - jeg har også hørt om en service man
skulle kunne ringe til og få oplyst prisen for et bestemt nummer.

En bip-tone i starten af et opkald kunne også fortælle om det var
mobil eller fastnet.

venligst,
Lasse Hedegaard

--
Jeg fjerner SIM-låsen fra Nokia-, Ericsson- og Siemens-telefoner.
Vibratorer og ekstra spil installeres desuden i Nokia 3210.
Ericsson T10 opdateres til T18! (Dog uden aktiv klap)
www.simlock.dk og www.fergusons.dk/simlock

Niels Andersen (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 17-07-01 07:56

"Lasse Hedegaard" <laxxe@nospam.dk> wrote in message
news:5js6lts7qcfbguessc1lrino1t173ucfb2@news.inet.tele.dk...
> Hvis nummeret af TDC kan flyttes til
> GSM, hvorfor kan det så ikke flyttes direkte til en anden udbyder? Det
> er ikke logisk. Jeg glæder mig til at høre svaret fra Telestyrelsen.

Og mere interessant: Hvor hulen bliver man pludselig bundet i 6 måneder?
Hvis det er for at tjene simkortet hjem, så er de da langt ude. Når fyren
har NMT må han have været kunde i LAAANG tid. Så kan det da ikke være så
slemt at give ham en ny simmer?

--
Mvh.

Niels Andersen



Claus E Beyer (18-07-2001)
Kommentar
Fra : Claus E Beyer


Dato : 18-07-01 09:18

Her er så svaret fra Telestyrelsen:
(Dog er navnet på den medarbejder, der har givet svaret fjernet fra teksten)

Telestyrelsen har modtaget din e-mail af 14. juli 2000
hvor du anmoder om svar vedr. dine muligheder for at medtage dit NMT-nummer ved
flytniing til andet telekab.

Telestyrelsen skal i den forbindelse bemærke følgende:

Når du skifter teleselskab kan du tage dit telefonnummer med. Det kaldes
nummerportabilitet.

Nummerportabilitet har til formål at gøre det lettere for forbrugerne at skifte
teleselskab og dermed bidrage til større valgfrihed på teleområdet. Ved at sikre at
forbrugerne kan tage deres telefonnumre med sig, når de flytter teleselskab,
minimeres barriererne ved skift af selskab. Dermed fremmes konkurrencen på
telemarkedet.

Det er allerede muligt at tage sit fastnetnummer med ved skift af teleselskab på
fastnetområdet.

Fra 1. juli 2001 er det nu også blevet muligt at tage sit mobilnummer med ved skift
til et andet mobilselskab.

På mobilområdet gælder det, at alle abonnentnumre er omfattet af reglerne om
nummerportabilitet, herunder f.eks. alle NMT- og GSM-numre.

Der stilles i lovgivningen krav om, at det gamle selskab skal lade dig medtage dit
nummer. Til gengæld er det frivilligt for det nye selskab, om det vil modtage
nummeret.

Det betyder at Mobilix har ret til at modtage dit NMT-nummer. Mobilix er dog ikke
forpligtet til at modtage det.

I dit tilfælde synes det ikke at være Tele Dammark som hindrer konkurrencen. Der er
vel snarere tale om at Mobilix ikke ønsker at udnytte muligheden for at få en ny
kunde, ved at selskabet afviser at modtage dit NMT-nummer.

Det er under alle omstændigheder ikke rigtigt, hvis Mobilix fortæller, at NMT-numre
ikke kan medtages af kunder, når de skifter teleselskab.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Telestyrelsen igen.

Med venlig hilsen
Telestyrelsen




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177587
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409129
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste