The colleges aat Oxford and Cambrideg universities were originally 
purely to educate priests
In nineteenth century english census you see many vicars with small 
schools in their home
Gradually theology was replaced by other subjects as Victorian society 
evolved
Copenhagen University was much the same
some early danish priests went from Lund to University de Paris for 
priestly education and lived in a "House of Foreigners" and the 
citiation includes one of the earliest of the concept of danishness.
  Copenhagen University was later reformed as a Humboldtian University
date??
after Wilhelm von Humboldt, a radical reformer of the Prussian higher 
education system in the early nineteenth century
"In the same symbolic way that the modern political world can be traced 
to revolutionary Paris, and the modern economic world to industrial 
Manchester, so modern academia and modern scholarship trace their 
origins to Germany at the turn of the nineteenth century. There and then 
the study of history, philosophy, philology, linguistics, and, somewhat 
later, the natural sciences was transformed in content and methodology 
onto the lines that would characterize them until deep into the 
twentieth century.
Some argue that the period from 1770 to 1830 launched a still more 
fundamental transformation in the very structure of academic knowledge: 
the creation of modern “disciplines” as the new social and intellectual 
forms through which knowledge would be classified, produced, and 
communicated.<<
"
http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract;jsessionid=792A2449D53A3A60992B6B069A33687F.tomcat1?fromPage=online&aid=1043428
this held until 1968 when soon after protests  the compulsory first year 
with philosophy was  dropped and substantial administrative reforms were 
made
So a degree in theology was the only exam available for many centuries
there must be danish books on this process of academic evolution here
go to 
http://bibliotek.dk/
Spørg en bibliotekar
Du kan kontakte en bibliotekar hvis du har brug for personlig service.
Dit spørgsmål besvares af Biblioteksvagten,
som er bemandet man-tor 8-22, fre 8-20, lør 8-16, søn 14-22.
who have helped me with opslag also when I am in England
Hugh W
on a cool morning in Brumleby 2100 Ø
and on the way to Riksarkivet at bestille Militaire Hospitalets 
registeranter  fra Glostrup
kilde  Rapportbog Trekroner
http://karl-dane.blogspot.com/2008/01/trekroner-fort-daily-report-book.html
Børge Fogsgaard wrote:
> Ja, der var en overproduktion af teologer. Mange af disse fandt arbejde 
> som lærere, så din tipoldefars historie er meget typisk. Under de sidste 
> 50 år af enevælden (som er den periode som jeg mest har beskæftiget mig 
> med) var det ikke så meget ens karakterer, men snarer bekendtskaber og 
> familieforhold der var afgørende for om man kunne få et kald. Meget af 
> kirkegodset var i det 18. århundrede blevet solgt af kronen og det var 
> kirkeejeren (!), der suverænt bestemte hvem der skulle være præst. Der 
> var endvidere stor forskel på de forskellige kald. Der var umådelige 
> forskelle mellem præsternes lønforhold, afhængig af kaldets indtægter. 
> En undersøgelse fra 1860erne viser en forskel med forholdet 1 til 8 
> mellem de fattigste og de rigeste kald.
> 
> Børge
> 
> Ib Molbech skrev:
>> Min tipoldefar fik teologisk embedseksamen i 1843 med 2. karakter.
>> Om han søgte præstestillinger umiddelbart derefter ved jeg ikke, men 
>> han fik et skolelærerembede i Fakse. Det lærerembede passede han i 17 
>> år. I løbet af den lange periode søgte han flere gange præsteembede og 
>> fik det så til sidst i Stadil i Vestjylland.
>> Jeg forestiller mig ikke, at det var det mest attråede embede i 
>> Danmark, og mit spørgsmål er her:
>> Var der almindelig præsteoverskud i Danmark i midten af 1800-tallet, 
>> og var det almindeligt at teologiske kandidater tog embede som 
>> skolelærere? Som sagt fik han 2. karakter ved sin embedseksamen. Havde 
>> det betydning, når han/man søgte præsteembede?
>>
>> Mvh
>> Ib Molbech
>>