---

Kære Gruppe

Jeg har virkelig brug for jeres mening om et meget svært spørgsmål. Jeg
håber, at I vil læse indlægget grundigt og prøve på ikke at misforstå mig.

Som mange er jer ved, har vi haft det meget svært med vores mindste Tilde.
Hun havde det svært fra killing af (vi fik hende som 6 uger gammel) og er
ikke blevet ordentligt socialiseret, tror vi. Hun havde mange sygdomme som
lille, som hun dog er kommet sig godt over. Det eneste helbreds-problem pt.
er hendes meget lave stofskifte, som gør at hun er meget godt i stand. Hun
har spist R/D i mange måneder, men uden det store resultat.

Men det egentlige problem ligger i hendes personlighed. I kan sikkert huske,
at jeg har skrevet at hun er meget angst. Hun er ektremt bange for fremmede
og til tider også os. Størstedelen af døgnet bruger hun i vores bogreol bag
ved bøgerne, og hun er meget skræmt hvis vi prøver at fjerne hende fra
reolen for at nusse hende lidt, så det er vi holdt op med.
Hun var lidt mere interesseret i os, da hun var yngre og kunne godt finde på
at tage initiativ til at nusse, men det sker ikke mere. Man kan godt nusse
hende, hvis man sætte sig ned på gulvet og nærmer sig hende meget roligt,
ellers stikker hun af.
Tilde og Tulle har et meget mystisk forhold : Tulle er meget dominerende
overfor Tilde mht. os, nærmest besidderisk, og det er næsten umuligt at få
lov til at bruge tid på Tilde uden at Tulle prøver at afbryde det. Derudover
er de 2 katte ret ligeglade med hinanden og bruger ikke tid sammen, ligger
ikke sammen og vasker ikke hinanden.

Det er ikke nemt at have en kat som Tilde, fordi hendes søster Tulle er så
opmærksomhedskrævende og så "kat" i forhold til Tilde, så den dårlige
samvittighed trives i stor stil. Tilde kan ikke kaldes en familie-kat og det
gør os meget ondt.

Nu tog kæresten og jeg så hul på bylden i dag og overvejede, hvad vi kunne
gøre for Tilde. Jeg har tidligere snakket med en
dyreadfærdsterapeut-studerende og ifølge dét jeg fortalte, og dét som han
havde lært, mente han, at det var Tildes personlighed, og at hun var for
angst til at man kunne behandle hende.

Vi holder utrolig meget af Tilde og har gjort meget for at gøre hendes liv
godt, men det piner os, at hun ikke vil have noget med os at gøre og
derudover ikke har lyst til interagere med Tulle. Meget af grunden til at vi
fik 2 katte istedet for 1 var jo, at vi gerne ville have at de 2 kunne have
glæde af hinanden, samt at vi kunne nyde livet med kattene.

Hvad ville I gøre? Kæresten og jeg har luftet de fleste muligheder, men er
simpelthen for meget tvivl til at træffe en beslutning. Vi har tænkt os at
rådføre os med vores dyrlæge (Raiku) og høre hendes mening. Men eftersom der
findes så mange flere røster, meninger og ekspertise herinde, ville jeg
starte her.

Jeg håber ikke, at I vil fordømme mig og sige, at jeg er for sart overfor
Tildes individualitet, for jeg holder utrolig meget af hende. Hun gør mig
bare meget trist, især fordi jeg ikke ved, om hun har det godt.

Det blev en ordentlig smøre, men hun optager mine tanker meget for tiden

Håber I vil komme med lidt input.

Hilsen
Fie

---

Hej Fie

Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe, men først har jeg et spørgsmål: Er Tilde blevet
steriliseret? Min hankats kuldsøster passede nemlig præcis på beskrivelsen af
Tilde. Da Oscar som hun hedder, blev steriliseret ændredes hendes personlighed
virkeligt meget, og hun er nu en stille og rolig kat der omgås både mennsker og
andre katte ret afslappet. Lidt det samme skete med min hunkat Fie da hun blev
gravid. Nu er killingerne 6 uger, og Fie er mild og blid over for både gæster og
naboer. Hun skal steriliseres om et par måneder, og jeg håber ændringen holder
ved.

Hvis Tilde er blevet steriliseret, ja så ved jeg virkeligt ikke. Det er jo svært
at vide om hun vil ændre sig med tiden.

Held og lykke
Dorthe ( - der skal til at skifte sengetøj, da en af killingerne har lavet en
tissetår...)



Fie & Christian skriver:

> Kære Gruppe
>
> Jeg har virkelig brug for jeres mening om et meget svært spørgsmål. Jeg
> håber, at I vil læse indlægget grundigt og prøve på ikke at misforstå mig.
>
> Som mange er jer ved, har vi haft det meget svært med vores mindste Tilde.
> Hun havde det svært fra killing af (vi fik hende som 6 uger gammel) og er
> ikke blevet ordentligt socialiseret, tror vi. Hun havde mange sygdomme som
> lille, som hun dog er kommet sig godt over. Det eneste helbreds-problem pt.
> er hendes meget lave stofskifte, som gør at hun er meget godt i stand. Hun
> har spist R/D i mange måneder, men uden det store resultat.
>
> Men det egentlige problem ligger i hendes personlighed. I kan sikkert huske,
> at jeg har skrevet at hun er meget angst. Hun er ektremt bange for fremmede
> og til tider også os. Størstedelen af døgnet bruger hun i vores bogreol bag
> ved bøgerne, og hun er meget skræmt hvis vi prøver at fjerne hende fra
> reolen for at nusse hende lidt, så det er vi holdt op med.
> Hun var lidt mere interesseret i os, da hun var yngre og kunne godt finde på
> at tage initiativ til at nusse, men det sker ikke mere. Man kan godt nusse
> hende, hvis man sætte sig ned på gulvet og nærmer sig hende meget roligt,
> ellers stikker hun af.
> Tilde og Tulle har et meget mystisk forhold : Tulle er meget dominerende
> overfor Tilde mht. os, nærmest besidderisk, og det er næsten umuligt at få
> lov til at bruge tid på Tilde uden at Tulle prøver at afbryde det. Derudover
> er de 2 katte ret ligeglade med hinanden og bruger ikke tid sammen, ligger
> ikke sammen og vasker ikke hinanden.
>
> Det er ikke nemt at have en kat som Tilde, fordi hendes søster Tulle er så
> opmærksomhedskrævende og så "kat" i forhold til Tilde, så den dårlige
> samvittighed trives i stor stil. Tilde kan ikke kaldes en familie-kat og det
> gør os meget ondt.
>
> Nu tog kæresten og jeg så hul på bylden i dag og overvejede, hvad vi kunne
> gøre for Tilde. Jeg har tidligere snakket med en
> dyreadfærdsterapeut-studerende og ifølge dét jeg fortalte, og dét som han
> havde lært, mente han, at det var Tildes personlighed, og at hun var for
> angst til at man kunne behandle hende.
>
> Vi holder utrolig meget af Tilde og har gjort meget for at gøre hendes liv
> godt, men det piner os, at hun ikke vil have noget med os at gøre og
> derudover ikke har lyst til interagere med Tulle. Meget af grunden til at vi
> fik 2 katte istedet for 1 var jo, at vi gerne ville have at de 2 kunne have
> glæde af hinanden, samt at vi kunne nyde livet med kattene.
>
> Hvad ville I gøre? Kæresten og jeg har luftet de fleste muligheder, men er
> simpelthen for meget tvivl til at træffe en beslutning. Vi har tænkt os at
> rådføre os med vores dyrlæge (Raiku) og høre hendes mening. Men eftersom der
> findes så mange flere røster, meninger og ekspertise herinde, ville jeg
> starte her.
>
> Jeg håber ikke, at I vil fordømme mig og sige, at jeg er for sart overfor
> Tildes individualitet, for jeg holder utrolig meget af hende. Hun gør mig
> bare meget trist, især fordi jeg ikke ved, om hun har det godt.
>
> Det blev en ordentlig smøre, men hun optager mine tanker meget for tiden
>
> Håber I vil komme med lidt input.
>
> Hilsen
> Fie

---

Hej Dorthe

Jo, Tilde er steriliseret. Vi havde nemlig også håbet på, at hun ville komme
til at slappe mere af efter steriliseringen, men det skete så ikke

Hilsen
Fie

"Dorthe Prip Lahrmann" <dplahrmann@dkik.dk> skrev i en meddelelse
news:3B50873E.B586FA92@hotmail.com...
> Hej Fie
>
> Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe, men først har jeg et spørgsmål: Er Tilde
blevet
> steriliseret? Min hankats kuldsøster passede nemlig præcis på beskrivelsen
af
> Tilde. Da Oscar som hun hedder, blev steriliseret ændredes hendes
personlighed
> virkeligt meget, og hun er nu en stille og rolig kat der omgås både
mennsker og
> andre katte ret afslappet. Lidt det samme skete med min hunkat Fie da hun
blev
> gravid. Nu er killingerne 6 uger, og Fie er mild og blid over for både
gæster og
> naboer. Hun skal steriliseres om et par måneder, og jeg håber ændringen
holder
> ved.
>
> Hvis Tilde er blevet steriliseret, ja så ved jeg virkeligt ikke. Det er jo
svært
> at vide om hun vil ændre sig med tiden.
>
> Held og lykke
> Dorthe ( - der skal til at skifte sengetøj, da en af killingerne har lavet
en
> tissetår...)
>
>
>
> Fie & Christian skriver:
>
> > Kære Gruppe
> >
> > Jeg har virkelig brug for jeres mening om et meget svært spørgsmål. Jeg
> > håber, at I vil læse indlægget grundigt og prøve på ikke at misforstå
mig.
> >
> > Som mange er jer ved, har vi haft det meget svært med vores mindste
Tilde.
> > Hun havde det svært fra killing af (vi fik hende som 6 uger gammel) og
er
> > ikke blevet ordentligt socialiseret, tror vi. Hun havde mange sygdomme
som
> > lille, som hun dog er kommet sig godt over. Det eneste helbreds-problem
pt.
> > er hendes meget lave stofskifte, som gør at hun er meget godt i stand.
Hun
> > har spist R/D i mange måneder, men uden det store resultat.
> >
> > Men det egentlige problem ligger i hendes personlighed. I kan sikkert
huske,
> > at jeg har skrevet at hun er meget angst. Hun er ektremt bange for
fremmede
> > og til tider også os. Størstedelen af døgnet bruger hun i vores bogreol
bag
> > ved bøgerne, og hun er meget skræmt hvis vi prøver at fjerne hende fra
> > reolen for at nusse hende lidt, så det er vi holdt op med.
> > Hun var lidt mere interesseret i os, da hun var yngre og kunne godt
finde på
> > at tage initiativ til at nusse, men det sker ikke mere. Man kan godt
nusse
> > hende, hvis man sætte sig ned på gulvet og nærmer sig hende meget
roligt,
> > ellers stikker hun af.
> > Tilde og Tulle har et meget mystisk forhold : Tulle er meget dominerende
> > overfor Tilde mht. os, nærmest besidderisk, og det er næsten umuligt at
få
> > lov til at bruge tid på Tilde uden at Tulle prøver at afbryde det.
Derudover
> > er de 2 katte ret ligeglade med hinanden og bruger ikke tid sammen,
ligger
> > ikke sammen og vasker ikke hinanden.
> >
> > Det er ikke nemt at have en kat som Tilde, fordi hendes søster Tulle er
så
> > opmærksomhedskrævende og så "kat" i forhold til Tilde, så den dårlige
> > samvittighed trives i stor stil. Tilde kan ikke kaldes en familie-kat og
det
> > gør os meget ondt.
> >
> > Nu tog kæresten og jeg så hul på bylden i dag og overvejede, hvad vi
kunne
> > gøre for Tilde. Jeg har tidligere snakket med en
> > dyreadfærdsterapeut-studerende og ifølge dét jeg fortalte, og dét som
han
> > havde lært, mente han, at det var Tildes personlighed, og at hun var for
> > angst til at man kunne behandle hende.
> >
> > Vi holder utrolig meget af Tilde og har gjort meget for at gøre hendes
liv
> > godt, men det piner os, at hun ikke vil have noget med os at gøre og
> > derudover ikke har lyst til interagere med Tulle. Meget af grunden til
at vi
> > fik 2 katte istedet for 1 var jo, at vi gerne ville have at de 2 kunne
have
> > glæde af hinanden, samt at vi kunne nyde livet med kattene.
> >
> > Hvad ville I gøre? Kæresten og jeg har luftet de fleste muligheder, men
er
> > simpelthen for meget tvivl til at træffe en beslutning. Vi har tænkt os
at
> > rådføre os med vores dyrlæge (Raiku) og høre hendes mening. Men eftersom
der
> > findes så mange flere røster, meninger og ekspertise herinde, ville jeg
> > starte her.
> >
> > Jeg håber ikke, at I vil fordømme mig og sige, at jeg er for sart
overfor
> > Tildes individualitet, for jeg holder utrolig meget af hende. Hun gør
mig
> > bare meget trist, især fordi jeg ikke ved, om hun har det godt.
> >
> > Det blev en ordentlig smøre, men hun optager mine tanker meget for tiden

> >
> > Håber I vil komme med lidt input.
> >
> > Hilsen
> > Fie
>

---

Hej Fie

Jeg er ikke klar over om dette er til nogen hjælp men da jeg fik Lille Mis
(den var 7-8 uger gammel) var den også utrolig skræmt og sky. Noget af det
skyldes at den ikke havde været en "menneskekat" før (den boede udendørs på
en gård). de eneste mennesker den ikke gemte sig for var mig og min kæreste,
selv hende jeg boede med kunne ikke komme til den.
Hun havde dog også en kat og de kom godt nok ud af det med hinanden, der var
ingen problemer på den front så hvad du skal gøre med hende og Tulle kan jeg
ikke svare på.

Mht. at være sky og skræmt overfor mennesker kan du nok heller ikke bruge
mine erfaringer, men i hvert fald er Lille Mis nu slet ikke bange for
mennesker snarere tværtimod. denne forændring skete for ca. 1 måned siden da
Lille Mis var omkring 10 mdr. gammel. Jeg flyttede hjem til mine forældre og
deres hund, istarten savnede Lille Mis Chang (min venindes kat) meget og jeg
tror det var det der gjorde udslaget, for han begynde meget hurtigt at
sankke med alle i hele familien og også de forskellige gæster der kom på
besøg. Det er nok svaært at gøre det samme for dig, men sådan "løste" jeg
problemet.

Håber i finder ud af noget.

Mvh
Camilla og Lille Mis

---

> Nu tog kæresten og jeg så hul på bylden i dag og overvejede, hvad vi kunne
> gøre for Tilde. Jeg har tidligere snakket med en
> dyreadfærdsterapeut-studerende og ifølge dét jeg fortalte, og dét som han
> havde lært, mente han, at det var Tildes personlighed, og at hun var for
> angst til at man kunne behandle hende.

Nu skriver du ikke hvor gammel katten er, men vi har en kat, som også er
noget sky, selv om det langt fra er så slemt som med din. Vi er flyttet på
landet nu, og den har et godt katteliv, så derfor kom aflivning ikke på tale
i vores tilfælde. MEN, du skriver at katten tilbringer det meste af tiden
siddende bange bag et eller andet, og det indikere for mig, at den har det
skidt. Hvis den var syg og led, og ikke kunne blive rask, så blev den
aflivet, ikke? Det må ikke være anderledes fordi problemet er psykisk.

Vælg en løsning, der giver katten et godt liv, ellers tag konsekvensen. Det
er langt det bedste for katten.

Mvh Maria

---

> Nu skriver du ikke hvor gammel katten er, men vi har en kat, som også er
> noget sky, selv om det langt fra er så slemt som med din. Vi er flyttet på
> landet nu, og den har et godt katteliv, så derfor kom aflivning ikke på
tale
> i vores tilfælde. MEN, du skriver at katten tilbringer det meste af tiden
> siddende bange bag et eller andet, og det indikere for mig, at den har det
> skidt. Hvis den var syg og led, og ikke kunne blive rask, så blev den
> aflivet, ikke? Det må ikke være anderledes fordi problemet er psykisk.
>
> Vælg en løsning, der giver katten et godt liv, ellers tag konsekvensen.
Det
> er langt det bedste for katten.
>
> Mvh Maria
>
>

Hej Maria

Tilde er lidt over 1 år. Ligesom du skriver, er jeg bange for at hun ikke
har det rigtig godt. Jeg vil derfor også tage ned til min dyrlæge i næste
uge og snakke med hende, for er der noget jeg ikke har det godt med, så er
det hvis min kat lider! Men der er hulens svært at tage sådan en beslutning,
netop fordi hun fysisk ikke fejler det mindste (bortset fra overvægt). Hun
er jo vores lille misser, så vi skal lige ud over hensynet til os selv, før
vi kan se realistisk på situationen, men det er vi på vej til. Det er bare
så fandens (undskyld sproget) svært, at se ind i de store smukke katte-øjne
og vide at man tager livet af så smuk en skabning.

Triste hilsener
Fie

---

"Fie & Christian" <cbo@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:did47.7029$6x5.479289@news000.worldonline.dk...
> Tilde er lidt over 1 år. Ligesom du skriver, er jeg bange for at hun ikke
> har det rigtig godt. Jeg vil derfor også tage ned til min dyrlæge i næste
> uge og snakke med hende, for er der noget jeg ikke har det godt med, så er
> det hvis min kat lider! Men der er hulens svært at tage sådan en beslutning,
> netop fordi hun fysisk ikke fejler det mindste (bortset fra overvægt). Hun
> er jo vores lille misser, så vi skal lige ud over hensynet til os selv, før
> vi kan se realistisk på situationen, men det er vi på vej til. Det er bare
> så fandens (undskyld sproget) svært, at se ind i de store smukke katte-øjne
> og vide at man tager livet af så smuk en skabning.

Hej Fie

Har I prøvet at isolere hende i f.eks. soveværelset i
en periode ? Det kan i nogle tilfælde gøre katten
lidt desperat efter kontakt, så hun nemmere
kommer til jer. Måske var det en idé at
"tvangskæle" hende lidt ? Kun ganske få minutter
og ganske forsigtigt og derefter får hun stille og
roligt lov til at gå igen. Det skal ske adskillinge
gange om dagen, men kun i kort tid ad gangen.
Min ældste hunkat var ikke præget og det virkede
på hende, men jeg tror nu også, at hun rent
genetisk er velsignet med et godt temperament.
Angstdæmpende medicin i en kortere periode
kunne også være en mulighed. Jeg er dog absolut
ikke tilhænger af livslang medicinering.

Hvis alle disse muligheder er opbrugt, tror jeg som
Maria, at I skal begynde at overveje om I, Tilde og
Tulle vil kunne leve med denne situation på
længere sigt. Det er rigtig svært, men prøv at tage
en snak med Raiku om det.

---

> Hej Fie

Hej Helle

> Har I prøvet at isolere hende i f.eks. soveværelset i
> en periode ? Det kan i nogle tilfælde gøre katten
> lidt desperat efter kontakt, så hun nemmere
> kommer til jer.

Det klarer hun egentlig helt selv, da hun hele dagen ligger inde i
soveværelset bag bøgerne. Det spøjse er, at efter vi havde snakket om, hvad
vi kunne gøre for Tilde her i weekenden, hoppede hun op i sofaen og lagde
sig hos mig! Det har hun endnu aldrig gjort før! De katte forstår altså
mere, end man tror!

Måske var det en idé at
> "tvangskæle" hende lidt ? Kun ganske få minutter
> og ganske forsigtigt og derefter får hun stille og
> roligt lov til at gå igen. Det skal ske adskillinge
> gange om dagen, men kun i kort tid ad gangen.
> Min ældste hunkat var ikke præget og det virkede
> på hende, men jeg tror nu også, at hun rent
> genetisk er velsignet med et godt temperament.

Det foreslog vores dyrlæge også, og det har vi prøvet, men uden resultat.
Hun spjætter for at komme væk med det samme stadigvæk.

> Angstdæmpende medicin i en kortere periode
> kunne også være en mulighed. Jeg er dog absolut
> ikke tilhænger af livslang medicinering.

Men vil angstdæmpende have en blivende effekt efter man holder op med
medicinen?

>
> Hvis alle disse muligheder er opbrugt, tror jeg som
> Maria, at I skal begynde at overveje om I, Tilde og
> Tulle vil kunne leve med denne situation på
> længere sigt. Det er rigtig svært, men prøv at tage
> en snak med Raiku om det.

Jeg har nemlig snakket med Raiku her til morgen og hun havde et par forslag
: det første var angstdæmpende medicin, som jeg ikke er helt vild med. Det
andet var chok-terapi, som i Tildes tilfælde ville være lig med 1 uge i
pension! Raiku mente at nogen katte ville blive helt nye katte af sådan en
oplevelse. Derudover fik jeg et nummer til en katte-psykolog, som jeg kunne
ringe til. Jeg tror nu nok at jeg vil ringe til hende iaften og tjekke den
med chok-terapien, der er jo ikke nogen grund til at gøre Tildes situation
værre.

Tak for rådene
Hilsen
Fie

---

"Fie & Christian" <fiehein@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:Y8x47.299$Qn.39681@news000.worldonline.dk...
> Men vil angstdæmpende have en blivende effekt efter man holder op med
> medicinen?

Det er ikke til at sige. Det kan være, at det kan
hjælpe hende til at overvinde sig angst, så hun
vænner sig til at kontakt ikke er noget
farligt/væmligt. Under alle omstændigheder synes
jeg, at det var et forsøg værd inden man skrider til
aflivning.

> Jeg har nemlig snakket med Raiku her til morgen og hun havde et par forslag
> : det første var angstdæmpende medicin, som jeg ikke er helt vild med. Det
> andet var chok-terapi, som i Tildes tilfælde ville være lig med 1 uge i
> pension! Raiku mente at nogen katte ville blive helt nye katte af sådan en
> oplevelse.

Det kan faktisk hjælpe ! Min Camillo skreg i vilden
sky konstant i næsten et år efter min gamle kat var
blevet aflivet. Efter 10 dage hos min søster
klappede han i, som en østers

>Derudover fik jeg et nummer til en katte-psykolog, som jeg kunne
> ringe til. Jeg tror nu nok at jeg vil ringe til hende iaften og tjekke den
> med chok-terapien, der er jo ikke nogen grund til at gøre Tildes situation
> værre.

Det er sikkert Lene Hove. Jeg bryder mig ikke så
meget om hendes store forbrug af medicin som
Fontex, som absolut må være allersidste udvej og
kun i en kort periode, men hun ved da også en del
om adfærd.
--
Hilsen Helle
Curiosity is the very basis of education and if you
tell me that curiosity killed the cat, I say only the cat died nobly. - Arnold Edinborough

---

Hej Gruppe

Først og fremmest : tak for alle jeres svar Det sjove i denne situation
med Tilde var, at det øjeblik vi begyndte at tale alvorligt om Tilde og
hendes angst, blev hun meget mere kontakt-søgende og hoppede ligefrem op i
sofaen til mig og lagde sig og kiggede bedende på mig.......meget mystisk,
men dejligt

Nu har jeg så snakket med Lene Hove, som er dyreadfærdsterapeut (langt ord!)
og ville lige dele ud af den ny-erhvervede info (det kunne jo være andre
havde god gavn af den .
Lene Hove fortalte, at i mange kuld er der en killing, som har mere
fremherskende vild-instinkter (eks. uro overfor mennesker) og denne adfærd
er genetisk og næsten umulig at ændre. Efter at have hørt beskrivelsen af
Tilde, og hvordan hun har vist denne adfærd, siden vi fik hende som 6 uger
gammel, mente hun, at hendes angst var genetisk.
Der var derfor et par løsningsmuligheder :
1.
Vi kunne anskaffe os en 3.kat (jeg sagde måske, kæresten sagde nej....hmmm).
Den 3.kat kunne måske give Tilde et pusterum og samtidig give Tulle den
stimulering, som Tilde ikke giver hende (Tulle er blevet en meget
menneskelig kat, fordi hun ikke kan få kontakt med Tilde).
2.
Vi kunne sætte hende i pension i 1uge, men dette frarådte Lene Hove, da hun
var bange for at forværre situationen. Det kunne ske, fordi Tulle i forvejen
ikke har det store forhold til Tile og man måske derfor kunne tænkes at hun
ville blive mere dominerende og måske aggressiv overfor Tilde, når hun kom
hjem efter 1 uge væk, lugtede anerledes osv. (kunne sidestilles med at der
kom en ny kat i hjemmet).
3.
Det var muligt at adfærden ville ændre sig, når Tilde var 3-4 år (det var
sket med én af Lene Hove's katte). Men hun mente ikke at det ville være
tilfældet med Tilde.
4.
Vi kunne give Tilde angstdæmpende medicin i 3-4 måneder og håbe at hendes
adfærd ville ændre sig permanent.

-efter min samtale med Lene Hove synes jeg ikke at nogen af mulighederne er
idéelle, men vi vil prøve med den angstdæmpende medicin i samråd med Raiku
Sarvaa. Eneste problem med medicinen er, at man skal passe meget på
doseringen. Hvis katten får en for stor dosis kan det influere på blæren og
hæmme vandladningen. Jeg er lidt betænkelig med dette, da Tilde ikke
ligefrem er fysisk solid og altid har haft et lidt "skørt" helbred. Men nu
vil jeg snakke med Raiku om dét, og samtidig høre prisen på medicinen i 4
måneder. Vi er ikke millionærer, og vi har allerede brugt rigtig mange penge
på Tilde og hendes skrantende helbred. Forstå mig ret, vi vil gøre meget for
hende, men der er grænser

Puha, lang smøre, men det kunne jo være at der var andre "med-læsere" som
stod i samme situation.

Ha' en fortsat god tirsdag-aften
Hilsen
Fie

---

Hej Fie

Godt nok kan jeg slet ikke nikke genkendende til noget lignende hos mine
katte, tværtimod....

Men det er utroligt rart at du gider skrive updates...vi er jo mange der
følger med i Tildes situation

Jeg selv gør mig da ihvertfald nogle tanker når folk skriver om problemer
med deres katte, så jeg synes det er dejlgt når man også får af vide hvordan
det går....
Ellers kan det sidestilles med at se en god film og så ikke få den lykkelige
slutning

Jeg er sikker på at det nok skal gå med Tilde!! Alt er krydset og alle de
gode trøstetanker er sendt afsted til dig

Knus
Trine, Emil og Luna, som telepatisk sender ro til stakkels Tilde


"Fie & Christian" <fiehein@hotmail.com> wrote in message
news:I_%47.1524$oH6.131812@news010.worldonline.dk...
> Hej Gruppe
>
> Først og fremmest : tak for alle jeres svar Det sjove i denne
situation
> med Tilde var, at det øjeblik vi begyndte at tale alvorligt om Tilde og
> hendes angst, blev hun meget mere kontakt-søgende og hoppede ligefrem op i
> sofaen til mig og lagde sig og kiggede bedende på mig.......meget mystisk,
> men dejligt
>
> Nu har jeg så snakket med Lene Hove, som er dyreadfærdsterapeut (langt
ord!)
> og ville lige dele ud af den ny-erhvervede info (det kunne jo være andre
> havde god gavn af den .
> Lene Hove fortalte, at i mange kuld er der en killing, som har mere
> fremherskende vild-instinkter (eks. uro overfor mennesker) og denne adfærd
> er genetisk og næsten umulig at ændre. Efter at have hørt beskrivelsen af
> Tilde, og hvordan hun har vist denne adfærd, siden vi fik hende som 6 uger
> gammel, mente hun, at hendes angst var genetisk.
> Der var derfor et par løsningsmuligheder :
> 1.
> Vi kunne anskaffe os en 3.kat (jeg sagde måske, kæresten sagde
nej....hmmm).
> Den 3.kat kunne måske give Tilde et pusterum og samtidig give Tulle den
> stimulering, som Tilde ikke giver hende (Tulle er blevet en meget
> menneskelig kat, fordi hun ikke kan få kontakt med Tilde).
> 2.
> Vi kunne sætte hende i pension i 1uge, men dette frarådte Lene Hove, da
hun
> var bange for at forværre situationen. Det kunne ske, fordi Tulle i
forvejen
> ikke har det store forhold til Tile og man måske derfor kunne tænkes at
hun
> ville blive mere dominerende og måske aggressiv overfor Tilde, når hun kom
> hjem efter 1 uge væk, lugtede anerledes osv. (kunne sidestilles med at der
> kom en ny kat i hjemmet).
> 3.
> Det var muligt at adfærden ville ændre sig, når Tilde var 3-4 år (det var
> sket med én af Lene Hove's katte). Men hun mente ikke at det ville være
> tilfældet med Tilde.
> 4.
> Vi kunne give Tilde angstdæmpende medicin i 3-4 måneder og håbe at hendes
> adfærd ville ændre sig permanent.
>
> -efter min samtale med Lene Hove synes jeg ikke at nogen af mulighederne
er
> idéelle, men vi vil prøve med den angstdæmpende medicin i samråd med Raiku
> Sarvaa. Eneste problem med medicinen er, at man skal passe meget på
> doseringen. Hvis katten får en for stor dosis kan det influere på blæren
og
> hæmme vandladningen. Jeg er lidt betænkelig med dette, da Tilde ikke
> ligefrem er fysisk solid og altid har haft et lidt "skørt" helbred. Men nu
> vil jeg snakke med Raiku om dét, og samtidig høre prisen på medicinen i 4
> måneder. Vi er ikke millionærer, og vi har allerede brugt rigtig mange
penge
> på Tilde og hendes skrantende helbred. Forstå mig ret, vi vil gøre meget
for
> hende, men der er grænser
>
> Puha, lang smøre, men det kunne jo være at der var andre "med-læsere" som
> stod i samme situation.
>
> Ha' en fortsat god tirsdag-aften
> Hilsen
> Fie
>
>
>
>

---

Fie & Christian skrev i meddelelsen ...
>snip<

>Puha, lang smøre, men det kunne jo være at der var andre "med-læsere" som
>stod i samme situation.


Hej Fie!

Jeg står ganske vist ikke i samme situation, men jeg er glad for, at du
skriver, hvordan det går...fortsæt endelig med det. Håber det bedste for
Tilde.

Hilsen
Birgitte

---

"Fie & Christian" <fiehein@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:I_%47.1524$oH6.131812@news010.worldonline.dk...
> Nu har jeg så snakket med Lene Hove, som er dyreadfærdsterapeut (langt ord!)
> og ville lige dele ud af den ny-erhvervede info (det kunne jo være andre
> havde god gavn af den .
> Lene Hove fortalte, at i mange kuld er der en killing, som har mere
> fremherskende vild-instinkter (eks. uro overfor mennesker) og denne adfærd
> er genetisk og næsten umulig at ændre.

Min afdøde huskat, Pepe, havde det samme. Han
var dog extremt kælen overfor mig, men han
forsvandt som dug for solen, hvis der var andre
end mig i lejligheden.

--
Hilsen Helle
You can always tell a cat, but you can't tell him much.

---

Helle Andersen wrote:
>
> "Fie & Christian" <fiehein@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:I_%47.1524$oH6.131812@news010.worldonline.dk...
> > Nu har jeg så snakket med Lene Hove, som er dyreadfærdsterapeut (langt ord!)
> > og ville lige dele ud af den ny-erhvervede info (det kunne jo være andre
> > havde god gavn af den .
> > Lene Hove fortalte, at i mange kuld er der en killing, som har mere
> > fremherskende vild-instinkter (eks. uro overfor mennesker) og denne adfærd
> > er genetisk og næsten umulig at ændre.
>
> Min afdøde huskat, Pepe, havde det samme. Han
> var dog extremt kælen overfor mig, men han
> forsvandt som dug for solen, hvis der var andre
> end mig i lejligheden.
>
> --
> Hilsen Helle
> You can always tell a cat, but you can't tell him much.

Sådan havde Oliwer det faktisk også. Specielt da han var yngre, det blev
lidt bedre med årene, men han brød sig bestemt ikke om fremmede. Den
eneste som jeg tror han helt og fuldt stolede på udover mig var nok min
veninde, men hun har også været kattesitter virkeligt mange gange
igennem de år vi har kendt hinanden.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk