/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Videnskabelighed - skolens vigtigste mål? ~
Fra : Bo Warming


Dato : 20-11-07 08:10

Videnskabelighed - skolens vigtigste mål? Kritiser placebo

Når en toneangivende elev i klassen bragte et emne op med en snert af
uvidenskabelighed på Metropolitanskolen, så slog min fysik og kemi lærer
ned som en grib, også hvis snakkeemnet var opstået hos en af hans kolleger
under humanistisk undervisning. Snakken på lærerværelset var let at følge.

Sokratisk og logisk gjorde min lærer det til grin at tro på astrologi eller
drømmetydning og andre flyvske, sentimentale, sværmeriske poppede
overbevisninger, der var oppe i tiden . Men da latin var et hyldet fag, så
var der ikke fair play, når jeg kritiserede, at det var obligatorisk - øv.
Begge sider af en sag fik dog en chance, og man skrev lister med argumenter
pro-et-contra.

Engang blev videnskabsundervisningen afblæst, fordi politiet ville have alle
til praktisk "cyklist-prøve" og læreren kritiserede denne "fagtrængsel" der
siden er blevet værre med seksual undervisning og alskens orienteringsfag om
psykologi og moral, politik og menneskerettigheder, dagsværk og andet pjæk.



Når man råbte os op, skete det fra en protokol, hvor også elevens faders
titel stod, så jeg var respekteret af lærere, der alle snobbede for, at en
civilingeniør som min far ville blive troet, hvis der kom klager fra mig og
dermed fra min far.

Men jeg var ikke toneangivende mht at jeg kunne få drejet undervisningen hen
på de emner, der interesserede mig. Her var lærerne klogt opmærksomme på
friske arbejdersønner fra det kulturradikale Nørrebro, som kunne få
stemningen med sig i klassen, for lærerne vidste, at pensum kan man altid
nå, men når lysten driver værket og elever snobber for en ledertype blandt
kammeraterne, så var det om at smede, mens jernet var varmt, så da
atomdemonstrationer blev moderne, så læste vi sciencefiction-romaner. Næst
efter naturvidenskabslærebøgerne var "1984" og "Fagre Ny Verden" de bøger ,
som skolen gavnede mig mest med. Fordi jeg troede, at kloning af mennesker
ville ske snart, og fordi TV løj om DNA og RNA som bærere af hukommelse hos
fladorme, valgte jeg biokemi-studiet.(eller rettere jeg valgte kemistudiet
og fulgte sideløbende biokemistudiet, fordi der var flere piger på dette)



_EKSPERIMENTER SKAL KUNNE GENTAGES - ellers er det religion_

60ernes science fiction var om afprøvet reproducerbar teknik, såsom
TV-kameraer og reagensglas-afkom (der virkede på dyr og i 1981 også på
mennesker.)



Når en lærer kom ind på overnaturlige emner som drømmetydning og
astrologiske spådomme, så understregede han, at Jung og Freud drev religiøs
skrivebordsteori, der ikke havde kunne bekræftes ved et blindet eksperiment
med kontrolgruppe.

Nogle lærere sagde at "det der kan bekræftes igen og igen, er kun at syre og
base gir salt og neutralitet ved lakmusprøve og den slags",

og det påvirker ikke menneskelivet væsenligt"

Det havde de ret i, men det er godt, når skoler (med skepsis, tvivl og
nysgerrighed) slår ned på RELIGION og TRO og afviser at fx C-vitaminer
forkorter forkølelse, hvis ikke det er testet, dobbelblindt. Subjektive
følelser om, at det gavnede ved sidste forkølelse

(at dømme efter følelsesmæssige fornemmelser, og derfor anser jeg det for
bevist)

er så usikre som offergaver til forfædrene i et japansk tempel.

I øvrigt tror jeg japanernes overlegne sundhed har at gøre med at småsygdom
tages i starten med en offergave, fx lidt blæksprutte på oldefars grav , og
det giver optimisme så man kommer over hurdlen.

Man ved godt, at det ikke er bevist, at tros-ritualet gavner, men
familientradition siger, at respekt for fælles værdier giver
sammenhængskraft og optimisme, og denne placeboeffekt er uden bivirkninger
og kombineres med pulverformig urtemedicin, der også er uden bivirkninger,

og det giver lidt mere selvtillid end danske lægers syntetiske medicin,
hvis virkninger er kortlagt DELVIS ved dobbeltblindforsøg, og lægerne praler
vildt af denne videnskabelighed på en måde, så folk gennemskuer deres
utroværdighed.

Kun en smule af, hvad lægerne præker, er dobbeltblindtestet - der er meget
religion i det hvidkitlede præsteskabs præk.



Hvis lærere og skole turde gå imod medicinalfabrikkernes ønsker, og gøre dyb
forståelse af placebo-bedrag til et vigtigt obligatorisk pensum, så ville
det gavne meget - og *nysgerrighed og tvivl* ville boostes og de to
videnskabelige kvaliteter findes ikke i Islam,



Opdragelse til KRITIK AF UVIDENSKABELIGE OVERBEVISNINGER ville være et
tiltrængt modspil til godhedsindustriens propaganda

Der er megen selvtillid i at tro på egne iagttagelser og ikke basere
overbevisninger på autoritetstro, og der er megen sundhed i selvtillid.





OM HVERDAGENS OVERBEVISNINGERS RELIGION



" Af lidenskaberne fremvokser meningerne; åndens træghed
lader disse stivne til overbevisninger. Nietzsche



" Overbevisning er en farligere fjende af sandhed end løgne. Nietzsche



" People are usually more convinced by reasons they discover themselves,
than by those found by othersBlaise Pascal



Bevidstheden om at være velklædt giver kvinden mere indre ro end en religiøs
overbevisning. Ralph Waldo Emerson



Store personligheder er skeptiske. Overbevisninger er
fængsler.Nietzsche



Tolerance er dyden hos de mennesker, der ingen
overbevisning har. Gilbert Keith Chesterton

En overbevisning, som man ikke giver sig til at diskutere, risikere ikke så
let at blive rokket. Romain Rolland





v



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408509
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste