Bo Warming wrote:
> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:f2mhj3la8oks7mhrnqpuq086jaffbjpfgg@news.stofanet.dk...
>> Rikke Mors skrev:
>>
>>> 1) Hvor meget snot kan man egentlig producere på et døgn?
>>
>> Aner det ikke, men temmelig meget. Jeg har haft angreb hvor det
>> bogstaveligt talt tapløb fra næsen.
>
> Enig. Afstødte celler fra slimhinderne er snottets tørstofindhold, men
> eksudat, altså vævsvæske er jo hovedparten af legemsvægten og der kan
> åbnes for næsten al det vand, hvis din organisme ser det som en god
> måde at få bakterier og andre fremmedlegemer udstødt
>
>>> 2) Hvor kommer den grønne farve fra?
>>
>> Døde bakterier. Det er også dem der farver 'søvnen' i øjnene.
>
> NEJ, det er meget mere kompliceret end som så
> .De fleste proteiner, fedtstoffer og kulhydrater er totalt farveløse,
> men femleddede ringe med N i blodets hæmoglobin og de tilsvarende
> iltbindere i muskler er største farvestof i legemet, når bortses fra
> melanin i hår og hud.
>
> Hæmoglobin m.m.nedbrydes i lever mm til knap så stærkt farvede
> forbindelser , med knap så mange dobbeltbindinger i forlængelse af
> hinanden og så skifter farven til gul, og dette - ikke protein - er
> årsag til at koncentreret urin er meget gul.
> Snottets farve påvirkes endvidere af at mælket UKLART slim har særlig
> lysbrydning så de gule galdefarvestoffer bliver ultrafortyndet og får
> et LET grønligt præg - men det er først når bussemanden tørrer ind at
> den nærme sig spinatgrøn og egentlig er den nok mere farvet af sod
> fra luften end af grønt farvestof - som heller ikke bakterier
> producerer i væsentlig mængde.
>
> Søvnen i øjene er næsen kun farvet af sodpartikler som er skyllet ned
> af tårevæsken og opkoncentreret pr forsampning, men sort der er
> fortyndet med indtørret protein og burde være gråt får et gulligt
> præg af selv MEGET SMÅ mængder nedbrydning fra de røde blodlegemer
>
> Dyrker du bakterier på agarplade ser du næsten aldrig dannelse af gult
> farvestof i dem - de indeholder små mængder luft så de bliver mælkede,
> gråhvide og der er mange nuancer i den boldgade.og ting tager farve
> efter omgivelserne pg pga kontrast osv osv
> Vi digter let en gullig farve ind i lysegrå nuancer for bedre at kunne
> beskrive de meget små udseende-forskelle. Synsbedrag gør gul, men gule
> spektrale farver kræver dobbeltbindinger og her er galde, urin og
> andet fra nedbrudt rødt blod den klare vinder
>
> Min japanske kones hud er ikke særlig gul - slet ikke som
> gulsotpatienters, hvor galde er på afveje i huden.
> Men melanin er mere brun end sort - kun hos negre er det så
> koncentreret at sorthed er god beskrivelse.
> Ellers er det brunt - og brunt bliver ved fortynding ofte mere
> gulligt end brunligt.
> Sådan husker jeg at jeg fik tingene forklarede at meget vidende
> lærere i både mit cand.scient. færdiggjorte biokemistudium og da jeg
> siden læste medicin et år (uden at gøre andet end førstedelsfag
> færdige)
> Håber nogen vil modsige ovenstående, hvis det er muligt - for det er
> stykket sammen af småbemærkninger fra mange sider og måske min logik
> halter et sted eller to-
>
Det var faktisk et godt og uddybende svar!
Meget lærerigt!
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk