---

Muslimgavn ved renaisancen er en myte.

I 1800-tallet gav industrialismen imponerende resultater for hele Europa, og
historikere søgte, at forklare det ved at reformation og den forudgående
renaisance havde gjort os dygtigere end ulandsfolkene.

Fordi folk gerne ville høre sådant, var det let at gøre overbevisende og
teorierne udbyggedes med at muslimske middelalder tænkere, fx Averroes ,
havde opbevaret oldgræske skrifter for eftertiden og de havde skabt en
interesse for græsk ateisme, empiri, science, (skrive)kunst og humanisme,
som havde mindsket katolsk magt og øget respekten for teknologi og
naturvidenskab fx om at jorden ikke er vort planet-systems centrum.

Kilderne er usikre og måske den reelle drivkraft bag tidens fremskridt var,
at vikingetidens handelstraditioner fra Østersøen skabte hanseatersucces og
anden handelssucces fx Függer og Medici-slægternes.

I Roms storhedstid var vandhjul blevet introduceret fra Irak-Iran til
NordEuropa og det havde sat gang i masseproduktion ved britiske og franske
floder, og det er nok vigtigste enkeltfaktor bag dampmaskinens opståen og
bygger altså på Mellemøst-teknologi, der er fra før Muhamed og måske fra
Indien og Kina.

Spanien gives ofte ære for europæiske fremskridt, og det er sandt, at
muslimske erobrere her introducerede Europas bedste sværd-fabrikker i
Toledo, som kopierede Damaskus-klinger - også en teknologi fra før Muhammed
og måske fra Indien og Kina.

At det muslimske Spanien var tidligst med gadebelysning, er ikke en sag af
stor værdi - de snævre gader i den tids indemurede byer var lette at finde
rundt i uden lys. Læselampers lys var vigtigere for trivslen.

Ligeledes var Spaniens overlegne sortiment af urtemedicin dengang ikke af
sundhedsværdi, så vidt vides, for de færreste urter angreb ondets rod -
placeboeffekt var afgørende, og er mere et resultat af snobberi end af selve
medicinen.