---

Når der vises et spektralanalytisk billede af et stjernelys (inkl.
Solens), ses de berømte absorptionslinjer som sorte streger.

At de observerede absorptionslinjer ses som sorte streger hænger
sammen med, at der ikke udsendes en lige så stor mængde af lige denne/
disse spektrale frekvenser af lyset, som i resten af det observerede
lys.

Hvor stort et fald i lysstyrken skal der til, før at en
absorptionslinje fremstår som en sort streg?

Er der absorptionslinjer, hvor der overhovedet intet lys er i det
frekvensområde absorptionslinjerne repræsenterer?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

---

Lars kristensen:

>Når der vises et spektralanalytisk billede af et stjernelys (inkl.
>Solens), ses de berømte absorptionslinjer som sorte streger.
>
>At de observerede absorptionslinjer ses som sorte streger hænger
>sammen med, at der ikke udsendes en lige så stor mængde af lige denne/
>disse spektrale frekvenser af lyset, som i resten af det observerede
>lys.

Nej.

Stregerne, eller rettere båndene, opstår fordi lyset absorberes ved
den bølgelængde og genudsendes, når (hvis) elektronerne falder tilbage
til samme energiniveau. Men det lys, vi betragter, er jo på vej mod os
(ellers kunne vi ikke betragte det) , hvorimod det genudsendte lys
ikke er retbetsmet og derfor spredes i alle retninger. Derfor svækkes
det i forhold til de omgivende dele af spektret.

>Hvor stort et fald i lysstyrken skal der til, før at en
>absorptionslinje fremstår som en sort streg?

Det er ikke til at svare på. Det er et relativt forhold.

>Er der absorptionslinjer, hvor der overhovedet intet lys er i det
>frekvensområde absorptionslinjerne repræsenterer?

Principielt nej. For selv det genudsendte, spredte lys, sender jo lidt
lys i den oprindelige retning

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

On 11 Okt., 11:27, N. Foldager <nfoldager-takethisa...@yahoo.com>
wrote:
> Lars kristensen:
>
> >Når der vises et spektralanalytisk billede af et stjernelys (inkl.
> >Solens), ses de berømte absorptionslinjer som sorte streger.
>
> >At de observerede absorptionslinjer ses som sorte streger hænger
> >sammen med, at der ikke udsendes en lige så stor mængde af lige denne/
> >disse spektrale frekvenser af lyset, som i resten af det observerede
> >lys.
>
> Nej.
>
> Stregerne, eller rettere båndene, opstår fordi lyset absorberes ved
> den bølgelængde og genudsendes, når (hvis) elektronerne falder tilbage
> til samme energiniveau. Men det lys, vi betragter, er jo på vej mod os
> (ellers kunne vi ikke betragte det) , hvorimod det genudsendte lys
> ikke er retbetsmet og derfor spredes i alle retninger. Derfor svækkes
> det i forhold til de omgivende dele af spektret.
>
> >Hvor stort et fald i lysstyrken skal der til, før at en
> >absorptionslinje fremstår som en sort streg?
>
> Det er ikke til at svare på. Det er et relativt forhold.

Vil det med andre ord sige, at det ikke er muligt at måle LUX
forholdet mellem de lyse felter i spektret og så de mørke/sorte
absorptionslinjer?

> >Er der absorptionslinjer, hvor der overhovedet intet lys er i det
> >frekvensområde absorptionslinjerne repræsenterer?
>
> Principielt nej. For selv det genudsendte, spredte lys, sender jo lidt
> lys i den oprindelige retning

---

Lars Kristensen:

>> >Hvor stort et fald i lysstyrken skal der til, før at en
>> >absorptionslinje fremstår som en sort streg?

>> Det er ikke til at svare på. Det er et relativt forhold.

>Vil det med andre ord sige, at det ikke er muligt at måle LUX
>forholdet mellem de lyse felter i spektret og så de mørke/sorte
>absorptionslinjer?

Man kan selvfølgelig måle intensiteten (eller fluxen) i hele spektret;
inklusiv de dyk, der er ved absorptionslinierne. Men du spurgte om
"fremstår som sort streg", og det er jo et spørgsmål om øjets
opfattelse af linien relativt til spektret i bagrunden.

Her er et (tilfældigt) eksempel:

http://www.aanda.org/articles/aa/full/2006/29/aa4869-06/img23.gif


Spektret er normaliseret, dvs. det er relative mål, så sort-legeme
effekten på baggrundsspektret er udlignet.

Det har man ikke gjort i dette eksempel:


http://spiff.rit.edu/classes/phys301/lectures/blackbody/sunlike_spectrum.gif

Bemærk at absorptions-linierne har en vis bredde, og derfor ikke blot
er linier, men snarere bånd.


Det her er måske mere illustrativt:


http://astroneu.com/plasma-redshift-1/solar-spectrum-from-www-mao-kiev-ua--sol_ukr--terskol--bmv_m.jpg


Man bruger de relative mål på udvalgte spektrallinier til at
karakterisere stjernetyper med.


Venlig hilsen

Niels Foldager