/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Computerfejl hos Tips.dk
Fra : Barney Gumble


Dato : 02-10-07 21:07

Computerfejl udløser gratis lotto til 112.000 danskere:

http://www.business.dk/article/20071002/break/110021153/


Dansk Tipstjeneste har tilsyneladende haft nogle problemer med deres
computersystemer.

Er der nogen der har et bud på hvad konsekvensen af fejlen reelt har
været (om nogen?)?

Har det været er fordel at spille på nogle af de tal som _ikke_ er
udvalgt til lynlottokuponerne så ofte, da der så har været færre
spillere (statistisk set) til at dele en evt. gevinst?


Forsimplet eksempel:

Vi forestiller os, at man for 1 kr. kan gætte på et tal mellem 1 og 10,
hvorefter dem der har ramt det rigtige tal deler puljen.

Eksempel (tal - antal der har spillet på det):

1 - 100 spillere
2- 100 -
3 - 100 -
4 - 100 -
5 - 100 -
6 - 50 -
7 - 50 -
8 - 50 -
9 - 50 -
10 - 20 -

antal spil i alt: 720 = 720 kr. i puljen.

Sandsynligheden for at de forskellige tal udtrækkes er ens, men præmien
svinger mellem 7,20 kr. over 14,40 kr. til 36 kr.

Jeg ville i sådan situation, altså en situation hvor jeg vidste, at
nogen tal var spillet hyppigere end andre, vælge det tal der har den
største gevinst (og dermed også største teoretiske udbetalingsprocent).

---
Tilbage til Lotto:
Er det forkert at påstå, at den teoretiske udbetalingsprocent har været
højere, hvis man har inddraget tallene 1-9 i sine kuponer?


BG

 
 
Ole Jensen (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Ole Jensen


Dato : 02-10-07 21:21

Barney Gumble <nope@nospam.com> wrote:

> Computerfejl udløser gratis lotto til 112.000 danskere:
>
> http://www.business.dk/article/20071002/break/110021153/

Jeg synes det er en dårlig forklaring.

Hvis det ikke har haft nogen betydning, hvorfor så programmere
computeren om?


--
mvh - Ole-J - Aalborg

Sælges: Billedrammer / Træarbejder / Legetøjsbiler m.m.
http://www.oleswebsite.dk/salg.htm

Barney Gumble (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 02-10-07 21:37

Ole Jensen skrev:
> Barney Gumble <nope@nospam.com> wrote:
>
>> Computerfejl udløser gratis lotto til 112.000 danskere:
>>
>> http://www.business.dk/article/20071002/break/110021153/
>
> Jeg synes det er en dårlig forklaring.
>
> Hvis det ikke har haft nogen betydning, hvorfor så programmere
> computeren om?

I det hele talet virker det som om der er noget helt galt med artiklen:

"Lige siden Danske Spil under navnet Dansk Tipstjeneste introducerede
lotto på nettet den 11. december 2002, har de spillere, der har købt
lynlotto via nettet og satset på tal mellem 1 og 9, ikke fået deres tal
udtrukket så hyppigt, som de burde."

Det er vel i bedste fald noget forvrøvlet sludder; i værste fald en
direkte løgn?

Hvis man køber en lynlotto vælger man jo netop ikke selv sine tal;
computeren gør det for én. Og som jeg har forstået det, så har
computeren altså valgt tallene 1-9 mindre hyppigt end andre tal.


BG

Bertel Lund Hansen (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-10-07 22:44

Barney Gumble skrev:

> "Lige siden Danske Spil under navnet Dansk Tipstjeneste introducerede
> lotto på nettet den 11. december 2002, har de spillere, der har købt
> lynlotto via nettet og satset på tal mellem 1 og 9, ikke fået deres tal
> udtrukket så hyppigt, som de burde."

> Det er vel i bedste fald noget forvrøvlet sludder; i værste fald en
> direkte løgn?

Og dog.

> Hvis man køber en lynlotto vælger man jo netop ikke selv sine tal;
> computeren gør det for én.

Der er ikke noget galt i at sige at man satser på nogle tal som
en computer har valgt til en.

> Og som jeg har forstået det, så har computeren altså valgt
> tallene 1-9 mindre hyppigt end andre tal.

Ja. Derved har de berørte spillere satset mere på de andre tal.

Hvis man kun (eller mest) satser på en del af de mulige tal, har
man mindre chance for at vinde end hvis man satser ligeligt på
alle tallene.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Barney Gumble (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 02-10-07 23:35

Bertel Lund Hansen skrev:
> Barney Gumble skrev:
>
>> "Lige siden Danske Spil under navnet Dansk Tipstjeneste introducerede
>> lotto på nettet den 11. december 2002, har de spillere, der har købt
>> lynlotto via nettet og satset på tal mellem 1 og 9, ikke fået deres tal
>> udtrukket så hyppigt, som de burde."
>
>> Det er vel i bedste fald noget forvrøvlet sludder; i værste fald en
>> direkte løgn?
>
> Og dog.

Hvis man læser den officielle pressemeddelelse, kan man se, at
Danskespil på intet tidspunkt bruger ordet "udtrukket" om tal computeren
tilfældigt udvælger til lynlotto-kuponerne. Det synes jeg er fornuftigt!

http://www.danskespil.dk/nyheder/pressenyheder/arkiv/pressemeddelelse_detail.php?news_id=8906

Jeg havde tilsyneladende svært ved at acceptere "udtrukket", når nu det
er den betegnelse man normalt bruger om de 7-vindertal.

I pressemeddelelsen er det, imo, også langt bedre formuleret:

"Fejlen har bevirket, at tallene fra 1 til 9 er mindre hyppigt
repræsenteret på de købte rækker end tallene fra 10 og op."

Men jeg kan godt se nu, at sætningen kan forsvares. Jeg synes dog ikke
journalisten skulle have brugt ordet "udtrukket" og havde det været en
artikel i Ekstra Bladet ville jeg have dem under mistanke for bevidst at
vildlede med teksten. Det er måske bare mig?


BG

Jeg har forsøgt at futte til dk.kultur.sprog, men det er ikke noget jeg
har prøvet før, så bær over med mig hvis jeg gør noget forkert.

Bertel Lund Hansen (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-10-07 00:48

Barney Gumble skrev:

> Hvis man læser den officielle pressemeddelelse, kan man se, at
> Danskespil på intet tidspunkt bruger ordet "udtrukket" om tal computeren
> tilfældigt udvælger til lynlotto-kuponerne. Det synes jeg er fornuftigt!

Det er vi helt enige om. Det er kun vindertal der er udtrukket.

Men spillernes kombinationer er haft mindre chance for at blive
udtrukket (vinde) end de burde have. Derfor er det rigtigt hvad
der står.

Imidlertid kan det godt ske at jeg er for venlig i min opfattelse
af teksten og journalisten virkelig har brugt "udtrukket" forkert
i betydningen "valgt til en spillerkombination".

> "Fejlen har bevirket, at tallene fra 1 til 9 er mindre hyppigt
> repræsenteret på de købte rækker end tallene fra 10 og op."

Bedre? Det fremgår ikke at det skulle være et problem. Problemet
er at med de skævt fordelte valg får spillerne ringere chancer
for at få deres kombination udtrukket.

> Men jeg kan godt se nu, at sætningen kan forsvares.

Den kan kun forsvares hvis man tolker "udtrukket" som "udtrukket
som vindertal".

> Jeg har forsøgt at futte til dk.kultur.sprog, men det er ikke noget jeg
> har prøvet før, så bær over med mig hvis jeg gør noget forkert.

Halvdelen af det gik fint - nemlig selve futtet. Normalt (=altid)
skal man også sætte FUT (FollowUp-To) til den gruppe hvor
debatten skal fortsætte, men det har jeg nu gjort.

Krydspostet til: <news:dk.videnskab>,<news:dk.kultur.sprog>
Fut til: <news:dk.kultur.sprog>
Svar herpå sendes dertil hvis man ikke ændrer det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Michael Zedeler (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Michael Zedeler


Dato : 02-10-07 23:51

Bertel Lund Hansen wrote:
> Barney Gumble skrev:
>
>> Og som jeg har forstået det, så har computeren altså valgt
>> tallene 1-9 mindre hyppigt end andre tal.
>
> Ja. Derved har de berørte spillere satset mere på de andre tal.
>
> Hvis man kun (eller mest) satser på en del af de mulige tal, har
> man mindre chance for at vinde end hvis man satser ligeligt på
> alle tallene.

Det forstår jeg ikke. Er det virkelig sådan at hvis jeg år ud og år ind
spiller på 1 2 3 4 5 6 7, er mine chancer for at vinde mindre, end hvis
jeg blot spiller på syv hver gang helt tilfældige tal?

Mvh. Michael.

Bertel Lund Hansen (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-10-07 00:55

Michael Zedeler skrev:

> Det forstår jeg ikke. Er det virkelig sådan at hvis jeg år ud og år ind
> spiller på 1 2 3 4 5 6 7, er mine chancer for at vinde mindre, end hvis
> jeg blot spiller på syv hver gang helt tilfældige tal?

Nu kommer jeg i tvivl.

Det enkelte spil er retfærdigt uanset fejl eller begrænsninger i
valgmetoden, blot alle tal har lige chance for at blive udtrukket
som vindertal.

Mit ræsonnement er at hvis man f.eks. aldrig vælger 9, så har man
på forhånd afskåret sig fra de vinderkombinationer der indeholder
9. Men nu er jeg i tvivl om om det adskiller sig fra at man jo
hver gang afskærer sig fra nogle kombinationer - nemlig alle dem
man ikke har valgt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Torben Ægidius Mogen~ (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 03-10-07 08:34

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:

> Michael Zedeler skrev:
>
>> Det forstår jeg ikke. Er det virkelig sådan at hvis jeg år ud og år ind
>> spiller på 1 2 3 4 5 6 7, er mine chancer for at vinde mindre, end hvis
>> jeg blot spiller på syv hver gang helt tilfældige tal?
>
> Nu kommer jeg i tvivl.
>
> Det enkelte spil er retfærdigt uanset fejl eller begrænsninger i
> valgmetoden, blot alle tal har lige chance for at blive udtrukket
> som vindertal.
>
> Mit ræsonnement er at hvis man f.eks. aldrig vælger 9, så har man
> på forhånd afskåret sig fra de vinderkombinationer der indeholder
> 9. Men nu er jeg i tvivl om om det adskiller sig fra at man jo
> hver gang afskærer sig fra nogle kombinationer - nemlig alle dem
> man ikke har valgt.

Lige præcis. Se mit andet indlæg.

   Torben

N/A (02-10-2007)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 02-10-07 23:56



Pongo (02-10-2007)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 02-10-07 23:56


"Michael Zedeler" <michael@zedeler.dk> wrote in message
news:6LzMi.92$Bc5.17@news.get2net.dk...
>> Det forstår jeg ikke. Er det virkelig sådan at hvis jeg år ud og år
>> ind
> spiller på 1 2 3 4 5 6 7, er mine chancer for at vinde mindre, end
> hvis jeg blot spiller på syv helt tilfældige tal?

Det burde vel betyde, at gevinsterne er større, når mange af tallene 1-9
bliver udtrukket som vindertal, idet de er underrepræsenteret på de
spillede kuponner. Det må vel så også betyde, at der eer udbetalt lidt
mindre præmier i de uger hvor de små tal har være forholdsvis
underrepræsenteret, fordi der er flere spillede kuponer, hvor tallene
10-36 er overrepræsenteret. - eller ?

I pressemeddelelsen skriver man at det ikke har forringet vinderchancen,
men det har vel påvirket gevinsterne en smule ( i begge retninger,
afhængig af ugens udfald).

/Klaus



Barney Gumble (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 03-10-07 00:08

Pongo skrev:

> Det burde vel betyde, at gevinsterne er større, når mange af tallene 1-9
> bliver udtrukket som vindertal, idet de er underrepræsenteret på de
> spillede kuponner. Det må vel så også betyde, at der eer udbetalt lidt
> mindre præmier i de uger hvor de små tal har være forholdsvis
> underrepræsenteret, fordi der er flere spillede kuponer, hvor tallene
> 10-36 er overrepræsenteret. - eller ?

Ja, det var egentlig det der var pointen med mit oprindelige indlæg (før
jeg selv fik blandet min egen manglende sprogforståelse ind ;) ). Jeg
kunne godt tænke mig at høre én med lidt nærmere kendskab til hvordan
gevinsterne fordeles i Lotto be- eller afkræfte den antagelse.


> I pressemeddelelsen skriver man at det ikke har forringet vinderchancen,
> men det har vel påvirket gevinsterne en smule ( i begge retninger,
> afhængig af ugens udfald).

Prøv evt. at se mit eksempel hvor jeg har forsøgt at stille det helt
simplet op. Jeg enig i din antagelse om, at gevinststørrelsen (måske)
har været påvirket som følge af computerfejlen. I hvert fald hvis vi
taler om den teoretiske gevinstchance.


BG

Torben Ægidius Mogen~ (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 03-10-07 08:32

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:


> Hvis man kun (eller mest) satser på en del af de mulige tal, har
> man mindre chance for at vinde end hvis man satser ligeligt på
> alle tallene.

Sludder. Alle kombinationer er lige sandsynlige, så selv om du hver
eneste gang spiller på 1-2-3-4-5-6-7, så er din vinderchance lige så
stor som, hvis du spiller tilfældigt.

Det, der kan have betydning, er at gevinsten kan blive mindre på samme
måde som gevinsten for 1-2-3-4-5-6-7 ikke bliver særligt stor, fordi
der nok er en masse, der spiller lige netop denne kombination, fordi
de tror, at den er så usandsynlig, at gevinsten bliver stor¹. Da de
berørte lynlottokuponer alle havde samme bias vil der være større
chance for at flere vinder, hvis en af dem gør. Derfor kan man godt
sige, at spillerne er blevet snydt -- men kun hvis de rent faktisk
vandt på deres kupon.

¹Min far tippede ofte en række med bar ettere med samme begrundelse,
indtil jeg fortalte ham, at dels var det faktisk den mest sandsynlige
række (da hjemmebasesejr er det mest hyppige udfald), og dels ville
hans gevinst ved 13 rigtige falde drastisk, hvis bare der var to-tre
andre i Danmark, der tænkte på samme måde.

   Torben

Herluf Holdt, 3140 (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 03-10-07 09:23

Torben "Ægidius" Mogensen skrev:

> Sludder. Alle kombinationer er lige sandsynlige, så selv om
> du hver eneste gang spiller på 1-2-3-4-5-6-7, så er din
> vinderchance lige så stor som, hvis du spiller tilfældigt.

Det kommer vel an på, hvordan trækningsprogrammet er
konstrueret. Jeg ved ikke noget om den tilfældighedsgenerator
Tips.dk bruger.

[sidespor]:

Men jeg ved i hvert fald at det program, som Notarius Publicus
brugte ved trækninger af diverse præmieobligationer og lotterier,
for et par årtier siden, var programmeret således at man brugte
nogle *starttal*, som blev trukket manuelt af levende mennesker,
hvorefter et snedigt program kom ud med vindernumre, som var
pænt fordelt over hele nummerfølgen. En kollega på "talfabrikken",
hvor jeg arbejdede, fortalte mig at to fortløbende numre på
præmieoblikationer *aldrig* kunne komme ud i samme trækning.

Jeg håber at nutidens "tilfældighedsgeneratorer" er bedre
programmeret.

--
Herluf :·)



Barney Gumble (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 03-10-07 09:54

Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Torben "Ægidius" Mogensen skrev:
>
>> Sludder. Alle kombinationer er lige sandsynlige, så selv om
>> du hver eneste gang spiller på 1-2-3-4-5-6-7, så er din
>> vinderchance lige så stor som, hvis du spiller tilfældigt.
>
> Det kommer vel an på, hvordan trækningsprogrammet er
> konstrueret. Jeg ved ikke noget om den tilfældighedsgenerator
> Tips.dk bruger.

Trækningsprogrammet til hvad? De tilfældigt udtrukne vindertal eller de
"tilfældigt" (det er her Danske Spils brøler ligger) udvalgte tal til
lyntottokuponen?

Jeg synes bestemt at kunne huske, at selve vindertallene ryger ind i
sådan en bowle og så er der en støvsuger der _tilfældigt_ (så meget som
dét nu kan blive) udtrækker tallene.

Hvis der var tvivl om tilfældighedeb af vindertallene ville der nok lyde
et ramaskrig fra alle dem der betaler denne ekstraskat (Lotto).


BG

Barney Gumble (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 03-10-07 10:21

Barney Gumble skrev:

> Jeg synes bestemt at kunne huske, at selve vindertallene

Rettelse: Jeg synes bestemt at kunne huske, at alle de *potentielle*
vindertal...


BG

Herluf Holdt, 3140 (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 03-10-07 12:47

Barney Gumble skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Torben "Ægidius" Mogensen skrev:

>>> Sludder. Alle kombinationer er lige sandsynlige, så selv om
>>> du hver eneste gang spiller på 1-2-3-4-5-6-7, så er din
>>> vinderchance lige så stor som, hvis du spiller tilfældigt.

>> Det kommer vel an på, hvordan trækningsprogrammet er
>> konstrueret. Jeg ved ikke noget om den tilfældighedsgenerator
>> Tips.dk bruger.

> Trækningsprogrammet til hvad? De tilfældigt udtrukne vindertal
> eller de "tilfældigt" (det er her Danske Spils brøler ligger) udvalgte
> tal til lyntottokuponen?

> Jeg synes bestemt at kunne huske, at selve vindertallene ryger
> ind i sådan en bowle og så er der en støvsuger der _tilfældigt_ (så
> meget som dét nu kan blive) udtrækker tallene.

Jeg må hellere trække min bemærkning om "tilfældighedsgenerator"
tilbage. Der behøves vel ikke noget avanceret computerprogram
til at trække 7 tilfældige tal ud blandt 49 eller hvormange der nu
er. Det har fx ARD (tysk fjernsyn) gjort med en smart maskine
siden 1965, som fik de 7 tilfældige kugler til at trille frem i røret.

Mit "sidespor" i forrige indlæg mht. til Notarius Publicus"
lodtrækninger
må jeg også lige korrigere. De *samme* starttal i den *samme*
rækkefølge blev ikke udsat for nogen "tilfældighedsgenerator".
Programmet skulle komme ud med de eksakt samme numre, hvis
man gentog kørslen af programmet.

--
Herluf :·)



Lasse Reichstein Nie~ (04-10-2007)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 04-10-07 19:56

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> writes:

> Men spillernes kombinationer er haft mindre chance for at blive
> udtrukket (vinde) end de burde have. Derfor er det rigtigt hvad
> der står.

Det har de ikke. Alle rækker har samme sandsynlighed for at blive
udtrukket.
Det eneste der er ændret er det forventede antal andre spillere
man skal dele sin gevinst med.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

alexbo (03-10-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 03-10-07 08:13


"Barney Gumble" skrev

> Er der nogen der har et bud på hvad konsekvensen af fejlen reelt har været
> (om nogen?)?

Jeg har svært ved at gennemskue hvad fejlen egentlig har været.
En melding har været at computeren ved tildeling af tilfældige tal har
fravalgt nr 1 hvis der i forvejen var valgt et nr. med 1 som første ciffer.
Men hvordan en sådan fejl skulle kunne påvirke nr 7 f.eks. kan jeg ikke
indse, der finde ingen tocifrede tal med 7 som første ciffer i lotto.

Selve chancen for at vinde må være den samme, men størrelsen af præmien vil
afhænge af antallet af vinderkuponer, så hvis mange kuponer indeholder færre
1 ciffertal end normalt, vil en vinderkupon med små tal vinde større
præmier, og lige præcis den type kuponer har lykkelotto køberen haft færre
af.

mvh
Alex Christensen




Johan Holst Nielsen (03-10-2007)
Kommentar
Fra : Johan Holst Nielsen


Dato : 03-10-07 12:27

alexbo wrote:
> "Barney Gumble" skrev
>
>> Er der nogen der har et bud på hvad konsekvensen af fejlen reelt har været
>> (om nogen?)?
>
> Jeg har svært ved at gennemskue hvad fejlen egentlig har været.
> En melding har været at computeren ved tildeling af tilfældige tal har
> fravalgt nr 1 hvis der i forvejen var valgt et nr. med 1 som første ciffer.
> Men hvordan en sådan fejl skulle kunne påvirke nr 7 f.eks. kan jeg ikke
> indse, der finde ingen tocifrede tal med 7 som første ciffer i lotto.
>
> Selve chancen for at vinde må være den samme, men størrelsen af præmien vil
> afhænge af antallet af vinderkuponer, så hvis mange kuponer indeholder færre
> 1 ciffertal end normalt, vil en vinderkupon med små tal vinde større
> præmier, og lige præcis den type kuponer har lykkelotto køberen haft færre
> af.

Mit gæt er

24 udelukker 2 og 4
17 udelukker 1 og 7 osv...

Så har de blot lave en test på om tallet er i rækken allerede... og hvis
rækken f.eks. blev opfattet som en streng kunne der sagnes laves sådan
en banal fejl - virker dog temmelig amatøragtigt.

--
Johan Holst Nielsen
Freelance PHP Developer - http://phpgeek.dk

alexbo (03-10-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 03-10-07 17:57


"Johan Holst Nielsen" <spam@phpgeek.dk> skrev

> Mit gæt er
> 24 udelukker 2 og 4
> 17 udelukker 1 og 7 osv...

Et godt gæt, men så vil nedenstående være ufuldstændig, hvilket selvfølgelig
nemt kunne være tilfældet.

"Nej, ingen er blevet snydt. Det er sådan, at random-generatoren - altså
maskinen, der udtrækker tallene, har været fejlprogrammeret. Hvis
eksempelvis tallet 14 har været udtrukket, har maskinen troet, at tallet 1
allerede var udtrukket."

mvh
Alex Christensen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408518
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste