Hitler klon af Einstein mht romantiske idealer
Einsteins livsmål var, at fortætte og nedkorte al fysik ned til
VERDENSFORMLEN, og efter "relativitetsteorien", der koblede stråling og
mekanik m.m. lavede han andre komplicerede, men stort set glemte, formler.
Der er smuk romantik i, at "de vises sten" eller "den hellige gral" har
fortættet al kløgt og er snuptagsløsning på alle problemer - og mange
videnskabsmænd har været fantaster i samme retning. DNA-forskningen var
længe båret af tro på gener som forklaring på alle sygdomsproblemer, men den
drøm holdt ikke.
Hitler og især Goebbels var romantikere der ønskede massernes fanatisme
mobiliseret til krigsbrug, og derfor søgte at popularisere udvalgt idealisme
og darwinistisk videnskab til bevis på tysk medfødt overlegenhed. Det gav
krigsmod - men var ikke nok til at vinde. USA's industripotential var for
stort.
Politikens lederartikel i dag gennemgår ny tysk debat om romantik som 1. de
tyske intellektuelles største bidrag til Verden og 2. at nazisterne
forenklede deres forgudelse af "folket" i tråd med de store romantiske
digteres skabelse af begejstring fra 1700-tallet til WW2.
Der er gode og rigtige pointer i dette, men jeg finder at WW1+2 bør snarere
sættes på følgende enkle formel:
Tyskland var blevet splittet af UK og Frankrig pr del og hersk politik og
talrige små fyrstendømmer fra 1648 og før da, og da preuserne fik styr på
deres show og var med til at tæve Napoleon, fik de selvtillid nok til at
samle nationen, som pludselig blev så teknologisk overlegen at UK og USA
indså at de ville sagte bagud hvis ikke de hurtigt fik startet krig, hvilket
blev til de to krige, som mange historikere kalder én, 1914-45
Verdensformlen har haft mange udgaver i politisk ideologi, og
godhedsindustrien søger at gøre EMPATI til en krystalkerne, der beviser at
tvungen skattebetalt lighedspolitik er guddommelige menneskerettigheder der
vil gøre ulande så rige som os med et snuptag.
Politiken-lederens forfatter har skrevet bog om Rousseau, der grundlagde
menneskerettighedsfantasteriet der også er skøn, men løgnagtig romantik.
|