---

Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man altid
bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).

/Steen

---

"Steen" <steen.j@cutie.dkx> skrev i en meddelelse
news:47348de8$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man altid
> bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).
>
> /Steen
>

Der kan være forskel i lysstyrke på en ny og gammel pære.

---

> Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man altid
> bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).
Det er ligegyldigt om man gør, det har ikke nogen betydning. Der er dog
undtagelser med Xenon, da de skifter farve alt efter hvor gamle de er.

Men det kan være smart nok at skifte begge pære og så gemme den der stadig
virkede. For springer der en pære, så har man lige en ekstra.


--
Klaus G. // Seth-Enoch
www.seth-enoch.dk/gallery

---

"Steen" skrev

> Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man altid
> bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).

Det er muligt men hvis du nu ikke skulle finde den, kan du da få min mening.
Den er at dels har pærerne været tændt lige længe og må formodes at springe
med kort mellemrum, dels for at sikre ensartet lys.

mvh
Alex Christensen

---

>> Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man
>> altid bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).
>
> Det er muligt men hvis du nu ikke skulle finde den, kan du da få min
> mening.
> Den er at dels har pærerne været tændt lige længe og må formodes at
> springe med kort mellemrum, dels for at sikre ensartet lys.

Enig.
Sidst jeg skiftede forlygtepærer kiggede jeg grundigt på dem, de så lige
slemme ud - det var ikke til at sige hvilken en der var sprunget og hvilken
en der ikke var.
Skifter altid begge par.

---

ShutEye wrote:

> Enig.
> Sidst jeg skiftede forlygtepærer kiggede jeg grundigt på dem, de så lige
> slemme ud - det var ikke til at sige hvilken en der var sprunget og hvilken
> en der ikke var.

Måske du skulle overveje at skifte til et andet mærke pærer, eller vaske
lygterne, når du ikke kan se forskel på, om pæren er sprunget eller om
den ikke er sprunget.

Fly

---

>> Enig.
>> Sidst jeg skiftede forlygtepærer kiggede jeg grundigt på dem, de så lige
>> slemme ud - det var ikke til at sige hvilken en der var sprunget og
>> hvilken en der ikke var.
>
> Måske du skulle overveje at skifte til et andet mærke pærer, eller vaske
> lygterne, når du ikke kan se forskel på, om pæren er sprunget eller om den
> ikke er sprunget.

LOL! Da jeg kiggede på pæren EFTER den var fjernet fra lygtehuset :)

---

"Steen" <steen.j@cutie.dkx> skrev :

>Er der ikke et sted på nettet et råd og en vejledning om hvorfor man altid
>bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).

Jeg har ikke set det, med det turde være temmeligt elemæntært - pærer
har oftest samme brændetid, da de ved indkøb, nprmalt stammer fra
samme batch (produktion) - er den ene gået, ryger den anden oftest
meget hurtigt efter.

Præcis som begge sider af din bil, må formodes at have kørt ligelangt,
og man derfor skifter f.eks støddæmperne parvist
--
Jan_stevns

---

<jan@bygteknik.dk> skrev i en meddelelse
news:bg99j3pi8rmpi0gcd78flockett35mggbd@dtext.news.tele.dk...
>
> Jeg har ikke set det, med det turde være temmeligt elemæntært - pærer
> har oftest samme brændetid, da de ved indkøb, nprmalt stammer fra
> samme batch (produktion) - er den ene gået, ryger den anden oftest
> meget hurtigt efter.
>

Ja, det skulle jeg osse mene, men nu var jeg ude at køre med en bekendt i
går, hvor den højre forlygte lige var sprunget. Den venstre var lige blevet
skiftet sagde vedkommende, men nu skulle vognen altså på værksted igen.
Jeg sagde, at man da selvfølgelig skiftede parvise pærer, men næh nej,
vedkommdende mente, at man da ikke skiftede en pære, der virkede. Så var det
bare, at jeg fik behov for lidt opbakning fra nettet, og tænkte, at der
måske skulle findes noget om det f.eks. på FDM's side, men der fandt jeg
ikke noget.

Nå, men det kan være, at vedkommende heller ikke fylder tanken op før den er
helt tom.

/Steen

---

Steen wrote:

> Ja, det skulle jeg osse mene, men nu var jeg ude at køre med en
> bekendt i går, hvor den højre forlygte lige var sprunget. Den venstre
> var lige blevet skiftet sagde vedkommende, men nu skulle vognen altså
> på værksted igen.
> Jeg sagde, at man da selvfølgelig skiftede parvise pærer, men næh nej,
> vedkommdende mente, at man da ikke skiftede en pære, der virkede. Så
> var det bare, at jeg fik behov for lidt opbakning fra nettet, og
> tænkte, at der måske skulle findes noget om det f.eks. på FDM's side,
> men der fandt jeg ikke noget.

Hvis man selv kan skifte pæren på 2 minutter, og den i øvrigt ligger i
handskerummet, ser jeg intet problem i at vente med at skifte til pæren er
sprunget.

I alle andre tilfælde: skift pærene parvist.

Mvh. Uffe Ravn

---

> Hvis man selv kan skifte pæren på 2 minutter, og den i øvrigt ligger i
> handskerummet, ser jeg intet problem i at vente med at skifte til pæren er
> sprunget.

HVOR mange pærer har du liggende i handskerummet? :)

> I alle andre tilfælde: skift pærene parvist.

---

ShutEye wrote:

>> Hvis man selv kan skifte pæren på 2 minutter, og den i øvrigt ligger
>> i handskerummet, ser jeg intet problem i at vente med at skifte til
>> pæren er sprunget.
>
> HVOR mange pærer har du liggende i handskerummet? :)

En håndfuld.

Mvh. Uffe Ravn

---

"Steen" <steen.j@cutie.dkx> skrev :

>Nå, men det kan være, at vedkommende heller ikke fylder tanken op før den er
>helt tom.

Hvem har da også råd dertil ?


--
Jan_stevns

---

<jan@bygteknik.dk> wrote:

> "Steen" <steen.j@cutie.dkx> skrev :
>
> >Nå, men det kan være, at vedkommende heller ikke fylder tanken op før den er
> >helt tom.
>
> Hvem har da også råd dertil ?

At fylde den helt op?

---

spam@spam.invalid (Jens) skrev :

>At fylde den helt op?

Ja - ingen af mine kasser tanker mindre end 60 liter ...
--
Jan_stevns

---

On Fri, 09 Nov 2007 22:26:33 +0100, jan@bygteknik.dk wrote:

>spam@spam.invalid (Jens) skrev :
>
>>At fylde den helt op?
>
>Ja - ingen af mine kasser tanker mindre end 60 liter ...

Åh, stakkel........at ringe til bankrådgiveren hver gang en måleren
viser E..........*g*
--
Ivan Madsen,
Xsara Weekend HDi
Fiat Punto JTD

---

Ivan Madsen <> skrev :

>Åh, stakkel........at ringe til bankrådgiveren hver gang en måleren
>viser E..........*g*

Ja - det giver sgu' kuldegys hvergang den gule lampe tænder og
adviserer om et forestående indhug i tegnebogens indhold


--
Jan_stevns

---

Hej Jan

jan@bygteknik.dk wrote:
....
> Jeg har ikke set det, med det turde være temmeligt elemæntært - pærer
> har oftest samme brændetid, da de ved indkøb, nprmalt stammer fra
> samme batch (produktion) - er den ene gået, ryger den anden oftest
> meget hurtigt efter.

Tjo, det ville jeg også normalt mene. Dog skiftede jeg for 2-3 år(!) siden den
ene H4 forlygtepære i Escorten, og den anden er ikke gået istykker endnu

--
Mvh, Kim Voss Schrader (nu med kulfiltermaske - det er en FEJL at lakere
radiatorer i stuen )

---

"Steen" <steen.j@cutie.dkx> wrote in
news:47348de8$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Er der ikke et sted p† nettet et r†d og en vejledning om hvorfor man
> altid b›r skifte p‘rerne parvis p† en bil (is‘r forlygterne).

Jeg skifter kun den der er sprunget og jeg kan ikke se forskel på
lysstyrken og der gik mere end et halvt år mellem at de to nærlyspærer
sprang. Så jeg må nok sige, jeg ser ingen grund til at skifte begge hvis
kun den ene er sprunget.

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

Henrik Stidsen <inbox@henrikstidsen.dk> skrev :

>jeg ser ingen grund til at skifte begge hvis
>kun den ene er sprunget.

Pøsjø ejer ? ;)



--
Jan_stevns

---

jan@bygteknik.dk skrev:
> Henrik Stidsen <inbox@henrikstidsen.dk> skrev :
>
>> jeg ser ingen grund til at skifte begge hvis
>> kun den ene er sprunget.
>
> Pøsjø ejer ? ;)

Når man har motorhjelmen åben kan man lige så godt gøre det, 1½ min fra
eller til hver 6 år

Møller

---

jan@bygteknik.dk wrote in
news:19e9j39ofme2aqjj0dtfhgrcghpeq9jvoc@dtext.news.tele.dk:

>>jeg ser ingen grund til at skifte begge hvis
>>kun den ene er sprunget.

> P›sj› ejer ? ;)

Yep - og alle pærerne virker!

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

jan@bygteknik.dk wrote:

>> jeg ser ingen grund til at skifte begge hvis
>> kun den ene er sprunget.
>
> Pøsjø ejer ? ;)

Umuligt, han skriver jo at han køre helt op til et halvt år uden pæreskift


Mvh, Uffe Ravn

---

"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> wrote in
news:47354e7a$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Umuligt, han skriver jo at han k›re helt op til et halvt †r uden
> p‘reskift

Det var ikke det jeg skrev ;) Jeg skrev at der gik et halvt år fra pæren
i højre side sprang til pæren i venstre side sprang. Derudover fik jeg
skiftet 1 pære i en baglygte efter syn i maj 2006 en pære i
nummerpladelyset ved sidste service. Jeg har haft bilen i 2 år snart og
der har ikke været brug for at skifte andre pærer. Men det er også en
lidt speciel Peugeot, den er 7 år gammel og sædevarmen virker stadig -
til gengæld har den en mængde andre fejl...

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

> bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).

Så forsøger jeg med en forklaring

Der skulle være et større spændingsfald over den gamle pærer - derfor
sprænger den hurtig og derfor lyser de med forskellig styrke.

Dette kan ikke ses bag rattet !!! da lyskeglerne fra begge lygter overlapper
hinanden. Men vi har alle set modkørende med store forskelle i forlygternes
styrke.

Derfor skift forlygter parvis!
(Forklaringen stammer fra min værkfører og personlige ven fra folkeskolen -
han har kun udgifter når mine pærer springer - så hvorfor skulle han
fortælle noget forkert?)

vh
Lau

---

"Lau" <lauremovethis@pc.dk> skrev :

>Der skulle være et større spændingsfald over den gamle pærer - derfor
>sprænger den hurtig og derfor lyser de med forskellig styrke.

Den forklaring dur ikke - Der er ikke noget spændingsfald over en pære

>Dette kan ikke ses bag rattet !!! da lyskeglerne fra begge lygter overlapper
>hinanden. Men vi har alle set modkørende med store forskelle i forlygternes
>styrke.

Hvis man ikke kan se det, skal man nok få sine øjne undersøgt ;) Kør
op mod en mur ....

Ja - noget overlap er der på lyskeglerne, men ikke fuldstændigt


--
Jan_stevns

---

On Sat, 10 Nov 2007 09:41:11 +0100, jan@bygteknik.dk wrote:

>"Lau" <lauremovethis@pc.dk> skrev :
>
>>Der skulle være et større spændingsfald over den gamle pærer - derfor
>>sprænger den hurtig og derfor lyser de med forskellig styrke.
>
>Den forklaring dur ikke - Der er ikke noget spændingsfald over en pære

Der er da forhåbentlig samme spændingsfald som batterispændingen
Ellers springer sikringen da.

--
Jens G
Kan anbefale http://www.everlove.dk til IP telefoni.
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr.

---

Jens G <nospam061106@kabelmail.dk> skrev :

>Der er da forhåbentlig samme spændingsfald som batterispændingen

Hvis der er spændingsfald over pæren, har man et problem med en
stelforbindelse ;)



--
Jan_stevns

---

<jan@bygteknik.dk> wrote:

> Jens G <nospam061106@kabelmail.dk> skrev :
>
> >Der er da forhåbentlig samme spændingsfald som batterispændingen
>
> Hvis der er spændingsfald over pæren, har man et problem med en
> stelforbindelse ;)

Hvordan kan der afsættes effekt i pæren uden spændingsfald?
--

Jens

---

>>Der er da forhåbentlig samme spændingsfald som batterispændingen
>
> Hvis der er spændingsfald over pæren, har man et problem med en
> stelforbindelse ;)

Hva'ba'? Tag dit voltmeter og mål paralelt med pæren.
Der burde nok stå noget i retning af 11-13 volt?

---

"ShutEye" <no@no.no> skrev :

>Hva'ba'? Tag dit voltmeter og mål paralelt med pæren.
>Der burde nok stå noget i retning af 11-13 volt?

Hehe .... Det er ikke et *spændingsfald* ;)


--
Jan_stevns

---

>>Hva'ba'? Tag dit voltmeter og mål paralelt med pæren.
>>Der burde nok stå noget i retning af 11-13 volt?
>
> Hehe .... Det er ikke et *spændingsfald* ;)

Jo det er det det er - sådan som jeg har lært det ihvertifælle :)

---

>>>Hva'ba'? Tag dit voltmeter og mål paralelt med pæren.
>>>Der burde nok stå noget i retning af 11-13 volt?
>>
>> Hehe .... Det er ikke et *spændingsfald* ;)
>
> Jo det er det det er - sådan som jeg har lært det ihvertifælle :)

Hør - tag et eksempel:

To ens pærer sat i serie (ja ja pærer, bare for at blive ON topic :) og 12
volt påtrykt spænding.
Måler du over den ene pære står der 6v og det samme over den anden.
Spændingen er altså FALDET 6v over en pære - spændingsfald.

Men måske snakker vi bare forbi hinanden mht hvad 'spændingsfald' betyder?

---

"ShutEye" <no@no.no> skrev :

>Hør - tag et eksempel:

>To ens pærer sat i serie (ja ja pærer, bare for at blive ON topic :) og 12
>volt påtrykt spænding.
>Måler du over den ene pære står der 6v og det samme over den anden.
>Spændingen er altså FALDET 6v over en pære - spændingsfald.


Ja - du har et spændingfald, hen over den første pære - på de målte
6volt. At det så i virkeligheden er et forbrug er en detalje vi lige
kan forbigå her - men erstatter vi pæren med en tilstrækkelig lang og
tynd ledning - kan du også have et spændingsfald. Det er det jeg
normalt betragter som et spændingsfald.

>Men måske snakker vi bare forbi hinanden mht hvad 'spændingsfald' betyder?

Mjoehh , måske nok - Jeg har det sådan, at jeg betragter et
spændingfald, i et el-net som en uønsket bieffekt af det at skulle
transportere noget energi gennem noget der ikke er tabsfrit - her
ledningsnettet. Er det ikke dimensioneret godt nok, er
spændingsfaldet for stort, ergo for meget effekt går til spilde.

Ude ved forbrugs-stedet - har vi måske ikke de ønskede 12volt , men
måske kun 10volt - der er et spændingsfald i "nettet" på 2 volt

Vi kan ikke bruge den anden side af forbrugs-genstanden som reference
for målingen - der skal der nemlig gerne være vores 0 volt - så nej -
Vi har ikke et spændings-fald hen over lampen - vi har et forbrug

Spændingen kan ikke falde på uønsket måde "henover" forbrugeren.



--
Jan_stevns

---

>>Men måske snakker vi bare forbi hinanden mht hvad 'spændingsfald' betyder?
>
> Mjoehh , måske nok - Jeg har det sådan, at jeg betragter et
> spændingfald, i et el-net som en uønsket bieffekt af det at skulle
> transportere noget energi gennem noget der ikke er tabsfrit - her
> ledningsnettet. Er det ikke dimensioneret godt nok, er
> spændingsfaldet for stort, ergo for meget effekt går til spilde.

Og der vil du også kunne måle >>spændingsfald<< henover dit ledningsnet.
Og en pære er der jo STORT tab i. Lys du ved ? :)

> Ude ved forbrugs-stedet - har vi måske ikke de ønskede 12volt , men
> måske kun 10volt - der er et spændingsfald i "nettet" på 2 volt

Og dermed afsat effekt i ledningerne.
Frem med ohms lov :)

> Vi kan ikke bruge den anden side af forbrugs-genstanden som reference
> for målingen - der skal der nemlig gerne være vores 0 volt - så nej -
> Vi har ikke et spændings-fald hen over lampen - vi har et forbrug
>
> Spændingen kan ikke falde på uønsket måde "henover" forbrugeren.

Det er IKKE uønsket at spændingen falder 12v over en pære.
Intet spændingsfald => intet forbrug => intet lys.

---

<jan@bygteknik.dk> skrev

> Hehe .... Det er ikke et *spændingsfald* ;)

Joh, hvis du har mindre spænding på den ene side end på den anden så er det
spændingsfald.
Den eneste forskel på et spændingfald over en pære og en dårlig forbindelse
er at i en pære er spændingsfaldet ønsket.

Begge dele bruger af strømmen og omsætter den til varme.
En dårlig forbindelse bliver bare varm, nogle gange så varm at den smelter.
I en pære bliver glødetråden så varm at den lyser.

Hvis ikke man ønsker spændingsfaldet kan man bare tage stelledningen af, så
har man 12v på begge ben, men ikke noget lys.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev :

>Joh, hvis du har mindre spænding på den ene side end på den anden så er det
>spændingsfald.

Hvorfor mener du det - Jeg har 0 volt på den ene ledning til min
lampe - og 12 volt på den anden

Jeg har en målbar spænding henover lampen - det er da ikke det samme
som et spændingsfald.


--
Jan_stevns

---

<jan@bygteknik.dk> wrote:

> "alexbo" <alexbo@email.dk> skrev :
>
> >Joh, hvis du har mindre spænding på den ene side end på den anden så er det
> >spændingsfald.
>
> Hvorfor mener du det - Jeg har 0 volt på den ene ledning til min
> lampe - og 12 volt på den anden
>
> Jeg har en målbar spænding henover lampen - det er da ikke det samme
> som et spændingsfald.

Hvis lampen lyser går der nok en strøm igennem. Og spændingen falder
over lampen. Det kalder man et spændingsfald

---

spam@spam.invalid (Jens) skrev :

>Hvis lampen lyser går der nok en strøm igennem. Og spændingen falder
>over lampen. Det kalder man et spændingsfald

Ikke i *min* bog

Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
pæren, men ikke "over" pæren


--
Jan_stevns

---

>>Hvis lampen lyser går der nok en strøm igennem. Og spændingen falder
>>over lampen. Det kalder man et spændingsfald
>
> Ikke i *min* bog

Skift den bog til en nyere :)
P=U x I
Hvis det er en standard H4 er effekten på 55W
55 = 12 x 4,58
Det KALDES et spændingsfald hvad man måler hen over en given modstand i et
elektrisk kredsløb.
Og så er det for så vidt ligegyldigt om der kun er den ENE modstand/pære i
hele kredsløbet.
Husk mit eksempel med to pærer i serie.
Det kaldes stadig et spændingsfald.

> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
> pæren, men ikke "over" pæren

Jo.
Ledningen hen til pæren = modstand = spændingsfald - måske 0,5V
Selve pæren = modstand = spændingsfald - de sidste 11,5V (hvis vi
forudsætter 12V i det elektriske system)
I begge tilfælde er der det 'man' kalder spændingsfald.
Og det er ligetil at beregne effekten afsat i givne ledning.

MEN lad os lade den ligge og rode her, bliver sgu nok ikke enige om hvad man
kalder hvad eller hvorfor :)

Og hvis det ikke er en mulighed skal jeg da gerne gå lidt mere i 'teoretisk
mode' :)

---

"ShutEye" <no@no.no> skrev :

>> Ikke i *min* bog

>Skift den bog til en nyere :)

Den bog, fejler ingenting

>P=U x I

>Hvis det er en standard H4 er effekten på 55W
>55 = 12 x 4,58

Det er så den første fodfejl - effekten (afsat) i pæren er ikke 55w,
men et produkt af spændingen x den strøm der måtte løbe gennem pæren

>Det KALDES et spændingsfald hvad man måler hen over en given modstand i et
>elektrisk kredsløb.

Nej det gør sågu da ej - det du har er et forbrug, når det er lampen
vi tænker på

Det "fald" du måtte måle , fra effekt kilde, hen til effektaftager -
er et "fald" - ja - men det du måler ved at måle hen over pæren, er
ikke et fald i ordet's betydning

>> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
>> pæren, men ikke "over" pæren

>Jo.

Nej ! ;)

>Ledningen hen til pæren = modstand = spændingsfald - måske 0,5V
>Selve pæren = modstand = spændingsfald - de sidste 11,5V (hvis vi
>forudsætter 12V i det elektriske system)

Prøv at bruge de 0 volt som referencepunkt - så vil du opdage noget
meget sjovt ;)


>MEN lad os lade den ligge og rode her, bliver sgu nok ikke enige om hvad man
>kalder hvad eller hvorfor :)

Hvorfor det - debatten er faktisk ganske sjov.


--
Jan_stevns

---

>>> Ikke i *min* bog
>
>>Skift den bog til en nyere :)
>
> Den bog, fejler ingenting
>
>>P=U x I
>
>>Hvis det er en standard H4 er effekten på 55W
>>55 = 12 x 4,58
>
> Det er så den første fodfejl - effekten (afsat) i pæren er ikke 55w,
> men et produkt af spændingen x den strøm der måtte løbe gennem pæren

Ja det var jo det jeg skrev: P = U x I

>>Det KALDES et spændingsfald hvad man måler hen over en given modstand i et
>>elektrisk kredsløb.
>
> Nej det gør sågu da ej - det du har er et forbrug, når det er lampen
> vi tænker på

Nix. En lampe er ikke anderledes end en modstand i et elektrisk kredsløb.
Hvor der foresten også er et forbrug (P)

> Det "fald" du måtte måle , fra effekt kilde, hen til effektaftager -
> er et "fald" - ja - men det du måler ved at måle hen over pæren, er
> ikke et fald i ordet's betydning
>
>>> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
>>> pæren, men ikke "over" pæren
>
>>Jo.
>
> Nej ! ;)

Jo ... lol :)

>>Ledningen hen til pæren = modstand = spændingsfald - måske 0,5V
>>Selve pæren = modstand = spændingsfald - de sidste 11,5V (hvis vi
>>forudsætter 12V i det elektriske system)
>
> Prøv at bruge de 0 volt som referencepunkt - så vil du opdage noget
> meget sjovt ;)

Forklaring, tak?

>>MEN lad os lade den ligge og rode her, bliver sgu nok ikke enige om hvad
>>man
>>kalder hvad eller hvorfor :)
>
> Hvorfor det - debatten er faktisk ganske sjov.

Hehe ja.

---

"ShutEye" <no@no.no> skrev :

>Ja det var jo det jeg skrev: P = U x I

Og her gik det galt ;) - du skrev lampen er på 55 watt, det er den
kun hvis produktet ( U x I ) stemmer ....

>>>Det KALDES et spændingsfald hvad man måler hen over en given modstand i et
>>>elektrisk kredsløb.

Nåehhhhh.... Hvis jeg har et 12 volt batteri - og sætter en modstand
hen over polerne - så kan jeg måle 12 volt - hvor er mit
spændingsfald lige ?

Spændingen er sågu da ikke faldet en skid ;) Der er stadig 12 volt

Men jeg har nok et lille forbrug... hmmmm... hovsa ;)

>>>> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
>>>> pæren, men ikke "over" pæren

>>>Jo.

>> Nej ! ;)

>Jo ... lol :)

Nej - der er en spænding hen over pæren - den er ikke faldet.






>>>Ledningen hen til pæren = modstand = spændingsfald - måske 0,5V
>>>Selve pæren = modstand = spændingsfald - de sidste 11,5V (hvis vi
>>>forudsætter 12V i det elektriske system)

>> Prøv at bruge de 0 volt som referencepunkt - så vil du opdage noget
>> meget sjovt ;)

>Forklaring, tak?

S'gerne d'herrer -

minus polen på voltmeteret sætter vi på Stel/batteri'et's minus

Vi måler 12 volt (eksempel !)

Vi har en dårlig ledning hen til en pære - og måler så for enden af
denne ledning 11 volt

12 - 11 : et fald på 1 volt

Så langt er vi vel enige ?

Hvis vi nu måler på den anden side af pæren - altså det samme som
stel, eller batteriet's minus - så måler vi 0 volt

0 volt minus 0 volt - det er da ikke et spændingsfald - vel ?

0 volt er vel det samme som ingenting ? ok - det går vi ud fra

Kan du trække ingenting fra noget ? Nej vel ... grin

Er vi enige om at man beregner et spændingsfald ved at trække 2
målinger fra hinanden ?


>>>MEN lad os lade den ligge og rode her, bliver sgu nok ikke enige om hvad
>>>man
>>>kalder hvad eller hvorfor :)

>> Hvorfor det - debatten er faktisk ganske sjov.

>Hehe ja.


( Jeg havde en matematiklærer i skolen, der blev gråhåret før tid )






--
Jan_stevns

---

>>Ja det var jo det jeg skrev: P = U x I
>
> Og her gik det galt ;) - du skrev lampen er på 55 watt, det er den
> kun hvis produktet ( U x I ) stemmer ....

Jaja i teorien kan alt jo lade sig gøre :)
Men du giver mig jo bare ret - der har OGSÅ været et spændingsfald på vej
til pæren.

>>>>Det KALDES et spændingsfald hvad man måler hen over en given modstand i
>>>>et
>>>>elektrisk kredsløb.
>
> Nåehhhhh.... Hvis jeg har et 12 volt batteri - og sætter en modstand
> hen over polerne - så kan jeg måle 12 volt - hvor er mit
> spændingsfald lige ?
>
> Spændingen er sågu da ikke faldet en skid ;) Der er stadig 12 volt

Fra 12V til 0V er da stadig et fald over
pæren/modstanden/trædemøllen/whatever på 12V!
Hvis du fjerner dette spændingsfald (og det kaldes det altså, sådan rent
teknisk) er det jo ikke muligt at beregne NOGET som helst.
Spændingsfald = 0V .... 55 = 0 x 4,6 .... øhm hva'ba'?

> Men jeg har nok et lille forbrug... hmmmm... hovsa ;)
>
>>>>> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
>>>>> pæren, men ikke "over" pæren
>
>>>>Jo.
>
>>> Nej ! ;)
>
>>Jo ... lol :)
>
> Nej - der er en spænding hen over pæren - den er ikke faldet.

JO sgu :) De 12V - du beskriver det jo selv så smukt!
Den FALDER fint fra 12V til 0V over pæren.

>>>>Ledningen hen til pæren = modstand = spændingsfald - måske 0,5V
>>>>Selve pæren = modstand = spændingsfald - de sidste 11,5V (hvis vi
>>>>forudsætter 12V i det elektriske system)
>
>>> Prøv at bruge de 0 volt som referencepunkt - så vil du opdage noget
>>> meget sjovt ;)
>
>>Forklaring, tak?
>
> S'gerne d'herrer -

Så starter forestilling *sætter sig godt til rette*

> minus polen på voltmeteret sætter vi på Stel/batteri'et's minus

Øhm *afbryder forestillingen med et irriterende spørgsmål*
Måler du på akkuen eller et tilfældigt sted på stel?
Du kræver nu at vi forudsætter at der ikke er nogen mostand i >stel<?

> Vi måler 12 volt (eksempel !)
>
> Vi har en dårlig ledning hen til en pære - og måler så for enden af
> denne ledning 11 volt
>
> 12 - 11 : et fald på 1 volt
>
> Så langt er vi vel enige ?

Yep.

> Hvis vi nu måler på den anden side af pæren - altså det samme som
> stel, eller batteriet's minus - så måler vi 0 volt

Korrekt.

> 0 volt minus 0 volt - det er da ikke et spændingsfald - vel ?

Nej - har jeg heller aldrig påstået.

> 0 volt er vel det samme som ingenting ? ok - det går vi ud fra

Nej 0V er det samme som ingen spænding.
Hvad er størst?
0 elefanter eller 0 mus?

> Kan du trække ingenting fra noget ? Nej vel ... grin
>
> Er vi enige om at man beregner et spændingsfald ved at trække 2
> målinger fra hinanden ?

Ja og det har jeg jo sagt hele tiden:
12V på den ene side og 0V på den anden = 12V spændingsfald.

>>>>MEN lad os lade den ligge og rode her, bliver sgu nok ikke enige om hvad
>>>>man
>>>>kalder hvad eller hvorfor :)
>
>>> Hvorfor det - debatten er faktisk ganske sjov.
>
>>Hehe ja.
>
> ( Jeg havde en matematiklærer i skolen, der blev gråhåret før tid )

Hahaha *G* Det er ikke så svært at forestille sig :)

---

<jan@bygteknik.dk> wrote:

> spam@spam.invalid (Jens) skrev :
>
> >Hvis lampen lyser går der nok en strøm igennem. Og spændingen falder
> >over lampen. Det kalder man et spændingsfald
>
> Ikke i *min* bog

Og hvilken bog er det?

> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
> pæren, men ikke "over" pæren

Hen til pæren - over pæren - og tilbage til batteriet/generatoren. I alt
skulle det gerne være lig med batterispændingen. Det er normal
terminologi i elteknik.

---

>> >Hvis lampen lyser går der nok en strøm igennem. Og spændingen falder
>> >over lampen. Det kalder man et spændingsfald
>>
>> Ikke i *min* bog
>
> Og hvilken bog er det?
>
>> Der vil temmeligt sikkert opstå et spændingsfald fra batteriet hen til
>> pæren, men ikke "over" pæren
>
> Hen til pæren - over pæren - og tilbage til batteriet/generatoren. I alt
> skulle det gerne være lig med batterispændingen. Det er normal
> terminologi i elteknik.

Præcis! Men det er nok en anden 'skole' Jan han kommer fra?
Ikke fordi der er noget galt med det :)

---

"ShutEye" <no@no.no> skrev :

>Præcis! Men det er nok en anden 'skole' Jan han kommer fra?
>Ikke fordi der er noget galt med det :)

Min skole fejlede da ikke noget - der var stråtag !



--
Jan_stevns

---

>>Præcis! Men det er nok en anden 'skole' Jan han kommer fra?
>>Ikke fordi der er noget galt med det :)
>
> Min skole fejlede da ikke noget - der var stråtag !

Lol :) Det var der også på min svigermors gård - lige indtil den dag hun
tændte et bål for tæt på!

---

<jan@bygteknik.dk> skrev

> Jeg har en målbar spænding henover lampen - det er da ikke det samme
> som et spændingsfald.

Nej, jeg overså "parallelt med pæren".
Faktisk kunne pæren være defekt og stadig ville der være "spænding over
pæren".
Beklager jeg roder rundt idet.

Jeg mener for øvrigt at forbrug og spændingsfald er to sider af samme sag,
eller måske nærmere to ord for det samme.
Man kan ikke have et forbrug uden spændingsfald, og man kan ikke have
spændingsfald uden forbrug.
Dette forbrug kan så være en pære eller en dårlig forbindelse,
egetforbrug/spændingsfald i ledning.

mvh
Alex Christensen

---

On Sat, 10 Nov 2007 14:41:49 +0100, jan@bygteknik.dk wrote:

>"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev :
>
>>Joh, hvis du har mindre spænding på den ene side end på den anden så er det
>>spændingsfald.
>
>Hvorfor mener du det - Jeg har 0 volt på den ene ledning til min
>lampe - og 12 volt på den anden
>
>Jeg har en målbar spænding henover lampen - det er da ikke det samme
>som et spændingsfald.

Det er som man opfatter det. Der er 12V på den ene side og 0V på den
anden. Det er et spændingsfald. Havde der været to pærer i serie, var
de vel ikke tvivl om at der er 6V spændingsfald over hver?

Men jeg forstår da godt hvad du mener.

--
Jens G
Kan anbefale http://www.everlove.dk til IP telefoni.
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr.

---

>>>Joh, hvis du har mindre spænding på den ene side end på den anden så er
>>>det
>>>spændingsfald.
>>
>>Hvorfor mener du det - Jeg har 0 volt på den ene ledning til min
>>lampe - og 12 volt på den anden
>>
>>Jeg har en målbar spænding henover lampen - det er da ikke det samme
>>som et spændingsfald.
>
> Det er som man opfatter det. Der er 12V på den ene side og 0V på den
> anden. Det er et spændingsfald. Havde der været to pærer i serie, var
> de vel ikke tvivl om at der er 6V spændingsfald over hver?

Hey! Ikke stjæle mit eksempel!

> Men jeg forstår da godt hvad du mener.

Yep :)

---

On Sun, 11 Nov 2007 00:32:32 +0100, "ShutEye" <no@no.no> wrote:

>> Det er som man opfatter det. Der er 12V på den ene side og 0V på den
>> anden. Det er et spændingsfald. Havde der været to pærer i serie, var
>> de vel ikke tvivl om at der er 6V spændingsfald over hver?
>
>Hey! Ikke stjæle mit eksempel!

Det må være et godt eksempel

--
Jens G
Kan anbefale http://www.everlove.dk til IP telefoni.
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr.

---

>>> Det er som man opfatter det. Der er 12V på den ene side og 0V på den
>>> anden. Det er et spændingsfald. Havde der været to pærer i serie, var
>>> de vel ikke tvivl om at der er 6V spændingsfald over hver?
>>
>>Hey! Ikke stjæle mit eksempel!
>
> Det må være et godt eksempel

DET er det :)

---

On Sat, 10 Nov 2007 01:17:26 +0100, "Lau" <lauremovethis@pc.dk> wrote:

>
>
>> bør skifte pærerne parvis på en bil (især forlygterne).
>
>Så forsøger jeg med en forklaring
>
>Der skulle være et større spændingsfald over den gamle pærer - derfor
>sprænger den hurtig og derfor lyser de med forskellig styrke.
Det er noget sludder.
Forskel i lysstyrke mellem gamle og nye pærer skyldes at glødetråden
fordamper og sætter sig på glasset, således at en gammel pærer har
større mængde belægning på glasset end en ny pærer.

Halogen pærer har ikke dette problem i samme grad som alm.
glødetrådspærer, men de har.

Parabol og lygteglas har også indflydelse på lysstyrken, derfor kan
man få kasseret en helt nyindkøbt lygte hvis glasset/lygten ikke
matcher glasset/lygten i den modsatte side.

>Dette kan ikke ses bag rattet !!! da lyskeglerne fra begge lygter overlapper
>hinanden.
Jeg ser da tydeligt på lyskeglerne hvis den ene forlygte er mere
beskidt end den anden, så at overlapningen (som ikke er total) skulle
"skjule" noget er lidet troværdigt.

>Men vi har alle set modkørende med store forskelle i forlygternes
>styrke.
Skyldes ofte dårlig stelforbindelse til den svageste af
forlygtepærene.

>Derfor skift forlygter parvis!
Det der taler for at skifte begge er at man er rigmelig sikker på at
det så er 2 enes pærer man har og derved også rigmelig enes lysstyrke.

Der er stor forskel på lysstyrken i forskellige fabrikaters pærer og
også mellem samme fabrikats forskellige modeller.

>(Forklaringen stammer fra min værkfører og personlige ven fra folkeskolen -
>han har kun udgifter når mine pærer springer - så hvorfor skulle han
>fortælle noget forkert?)
Fordi han ikke ved bedre. Man kan jo godt være bil-teknik-analfabet og
samtidig en dygtig værkfører. Værkføren skal jo ikke nødvendigvis
skrue i bilerne.

/Hans