Del&hersk-søskende jalusi skabte officersudvælgelse, der vandt krige
Krigens ånd skabte teknik og skaber fremmedgørelsens løgne
Tidligt analyserede græske filosoffer hvordan krig gennem tiderne har drevet
udviklingen frem mht avanceret teknik og derved skabt civilisationen
Hegel og Marx kortlagde hvordan mennesket vikler sig ind i forvirrende løgne
så det "fremmedgøres"
Jeg tror, at usandhed der gør os fremmed for livet og hverdagen er et
grundvilkår som er tabubelagt. Her mit bud på forenklet kronologisk
forklaring. Når to stammer var krigstrætte og aftalte fred og
territoriedeling , brugte de sproget til dobbelttydige fredsvilkår, og den
snu forvirrede den mindre snu.
Bl.a. vedtog man alliancer efter del-og-hersk model, hvor man driver en kile
ind mellem to potentielle samarbejdspartnere.
Ganske få snu romerske eller britiske koloniembedsmænd kunne regere
titusinder gange så mange fjender, ved at spille dem ud mod hinanden pr del
og hersk bedrag.
Det har været frustrerende for de intellektuelt underlegne fjender at blive
forvirret til ikke at turde samarbejde. Det kan sammenlignes med, at en
krigsfange, der hos romerne havde "gået under åget" og evt var blevet fysisk
skamferet, turde ikke flygte eller begå oprør, trods indlysende flertal og
muligheder.
Denne snu manipulation af personligheder findes også i mødres opdragelse af
deres børn, hvor søskende jalousi skabes så de elsker moderen og konkurrerer
fjendsk om at overgå den konkurrerende søskende. Moderen giver skyldfølelse
til sit/sine eget højtelskende barn/børn - for dets eget bedste. Måske der
er god socialintelligens-træning i at modstå manipulation og barnet netop
bliver en vinder, fordi moderen gad del-og-herske imod det - for dets
eget bedste.
Udfordringer er inspirerende og man vokser med opgaven. Men ærlighed er en
god ting , vil mange mene.
Krigens løgne og bluff, bedrag og alliancesvigt har siden stenalderen
afgjort hvilke stammer skulle have mange børn og befolke jorden og hvilke
stammer uddøde. Religionernes skyldfølelse og andre forfængeligheds- og
selv-bedrag er en stærk faktor i dette alles kamp mod alle -spil.
At tale negativt om mødre er der stærke tabuer imod - ligesom der er tabuer
imod at anerkende gavn af krig, således som forsøgt her.
Ved at skabe konkurrence ånd - i en søskendeflok, i en skoleklasse , på et
sportshold - skaber den voksne/coachen konkurrenceånd der får det bedste
frem og skaber genier - intet er så galt, at det ikke er godt for noget,
og krige vindes måske altid af det land, hvis mødre fik givet særlig meget
selvtillid til netop de, som derved blev snu og dygtige officerer.
|