---

Selvopfyldende profetier når IKKE multietnisk mix

Fogh og Karen Jespersen søger at genskabe sammenhængskraften i det danske
samfund - det der engang kaldtes korpsånden=psykiske bindinger mellem
mennesker i en gruppe.

Denne er stærk i et homogent samfund, hvor tillid avler tillid.

Det er bla et spørgsmål om, at når medborgeren udstråler sympati og ligner
dig selv, så vil han næppe snyde dig, og dine forventninger , din profeti,
om at tillid er berettiget vil være en profeti som hjælper sig selv til at
gå i opfyldelse.



Mellem mor og barn er der en binding i empatien - moderens medynk eller
medlidenhed med den svage lille.

En sådan empati er fra godhedsindustriens side særlig stærk når rettet mod
folk med mørk hudfarve, for dem tror man vil være taknemlige.

At tro på en sådan sammenhængskraft giver mange skuffelser.



I disse dage bortforklarer tyskerne nazismen med at den i høj grad udsprang
af romantik - som tyskerne altid har været eksperter i (Safransky hedder
filosoffen som medierne hylder for sin bog om emnet). Der var faktisk en
enorm samhørighed mellem tyskerne da de havde en fælles fjende i jøder og
Vesten og USSR. Men en sådan romantisk god-ond korpsånd, der har rod i
krigeriskhed, er ikke værd at bygge på. Derimod er handelskrige en fornem
civilisation, og hvis personale hos Mærsk ofrer sig for hinanden og firmaet,
giver det både profit og et godt arbejdsklima - og en bedre verden, for hvis
et brasiliansk firma taber handelskrigen så lærer de hvad de IKKE er
eksperter i, så de kan sadle om og finde deres rette hylde. Får og løve skal
græsse side om side lyder en bibelsk utopi, og det er faktisk muligt for
firmaer, når markedsfrihed tillades.