""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i56utu.13p1f6lkus21kN%per@RQNNE.invalid...
> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
>> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>>
>> > Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>> >
>> > >
http://jp.dk/udland/europa/article1109315.ece
>> > >
>> > > På det nye design for Euromønterne er Tyrkiet nu fjernet. Til gengæld
>> > > er
>> > > der blevet plads til Norge, Hviderusland og dele af Rusland. Altså
>> > > det
>> > > geografiske Europa...Og forhåbentligt et vink med en vognstang til
>> > > Tyrkiet!
>> >
>> > Demokratiets vugge, Grækenland, synes nu også forsvundet ...
>>
>> Grækenland er der skam, til højre for Støvlelandet, kig på det
>> forstørrede billede:
>>
>>
http://multimedia.jp.dk/archive/00050/Euro_50911b.jpg
>
> Meget minimalt, og nærmest som nogle øer ...
Tja: For Danmarks vedkommende er Fyn og Sjælland åbenbart smeltet sammen til
een ø, ligesom Bornholm helt mangler og en pæn del af Skåne tydeligvis er
sunket i Østersøen, hvilket jeg ikke helt forstår den højere, forkromede
"designtanke" i, især da slet ikke når man tænker på, hvor fine utroligt
fine og delikate detaljer, møntgravører både er udlært til at udføre og
ellers derudover har udmærkede teknisk mulighed for at gengive...Men
problemet er vel desværre nok lige præcis at det - måske ligesom på vore
egne, IMO bestemt ikke særligt vellignende dronningeportrætter på 10- og
20-kronen? - angiveligt slet ikke er gravørerne, der står for en
professionel korrekt og så vidt muligt naturtro gengivelse, men tværtimod
nok snarere een eller anden dyrtbetalt Verdensfjern kunstner-nørd, som under
påberåbelse af alle mulige søgte og forvrøvlede bortforklaringer angående
sine egne manglende evner udi naturtro grafisk gengivelsesevner kærkomment
kan henholde sig til "fine" principper om sådan noget som "kunstnerisk
fortolkningsfrihed" som søgt skalkeskjul for sin sørgeligt simple
slendrian...
Een af disse bortforklaringer kunne vel således passende være noget med een
eller anden "sublim idé" i mere eller mindre at lade ellers ret
iøjenfaldende markant udformede landområder flyde sammen i et gnidret
billede "som analogisk billede på EUs højere formål og funktion", kunne jeg
frygte?
Noget ganske andet - og til dette måske egentlig kun i bedste fald temmeligt
perifert vedrørende - er dog så at jeg som tidligere overentusiastisk
EU-tilhænger, men nu efterhånden langt mere konservativt skeptisk anlagt
angående perspektiverne i en IMO allerede temmelig meget for vidtgående
/politisk/ europæisk integration, trods alt gi' arkitekterne - samt
selvfølgelig ikke mindst de betalende bygherrer - bag
Europaparlamentsbygningen i Strasbourg at de tydeligvis besidder en snert af
strålende sarkastisk selvironi, når de så klokkeklart har ladet sig
inspirere af den nederlandske renæssancemaler Pieter Breughel Den Ældres
Verdensberømte fremstilling af allerselveste det fra Bibelens Første
Mosebogs så notorisk berygtede Babelstårn, der jo altså nok lige netop om
noget som helst ellers andet i judæokristen kultur overhovedet er DÈT par
excellence allermest ultimativt arketypiske symbol på profant menneskeligt
hovmod og dets endnu kedeligere konsekvens i form af tilhørende ydmygelse...
( Se evt. selv efter og sammenlign:
http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Institutions_europeennes_IMG_4292.jpg
http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Brueghel-tower-of-babel.jpg
og de måske knap så Bibelvelbevandrede kan hertil passende læse:
http://da.wikipedia.org/wiki/Babelst%C3%A5rnet )
Mere rammende kan det vel næppe heller for sammenhængen være, at det jo
altså netop ifølge denne gammeltestamentlige, bibelske beretning hedder sig
at Gud straffede og/eller saboterede menneskehedens hovmodige forsøg på at
bygge dette tårn "helt op til himlen" ved ( - af alle tænkelige plager
overhovedet, Sit ellers ubegribeligt omfangsrige "arsenal" af dèn slags
instrumenter taget i betragtning? - ) "at slå folkeslagene med
/sprogforvirring/"!
Der er således mindst et par måder eller tre at tolke denne bygnings
umiddelbart overlagt symbolladede design på, men ikke desto mindre finder
jeg denne drilske, modsatrettede dobbelthed mellem denne arkitektoniske
"Babelstårns"-symbolidentifikation af EU ( det være sig fra hhv. i allermest
optimistiske fortolkning som en slags idealiseret "revers
Babelstårns-tragedie" - EU-projektets fineste formål om europæisk fred og
folkelig samhørighed taget i betragtning? - men dog alligevel samtidig også
en konkret fysisk-manifesteret "moraliserende påmindelse" eller ligefrem en
decideret "gammeltestamentlig truende advarsel" om menneskeligt
storhedsvanvid med tilsvarende katastrofal "sprogforvirring" som konsekvens
deraf) temmelig pokkers spændende i sin så suverænt ultrakompakte
sammenknytning af denne dybe hybris/nemesis-mytologi, må jeg sige! ;-D
Det er immervæk sjældent at se arkitekter i dèn grad kan fremprovokere
relativt BEVIDST (og dermed - også trods den ret psykologisk dybtliggende og
i nogles øjne måske derfor lettere "abstrakte" /religiøstladede/ symbolik,
der refereres så direkte kunsthistorisk til - rimeligt "rationel"?)
eftertanke og stillingtagen hos beskueren, især ikke når man betænker at
det meste af arkitekturhistorien hidtil lige netop tværtimod har handlet om
gennem /æstetisk/ formsprog (og dertil hørende alle mulige snedig-subtile,
visuelle virkemidler) at imponere og indgyde den almindelige betragter
andægtig respekt, om da ikke ligefrem /intimidere/ vedkommende på et langt
mere UREFLEKTERET plan, der således tjente til rendyrkede propagandaformål
for bygherren ved derigennem ganske enkelt at manifestere MAGT: Princippet
her er for så vidt det samme, hvadenten vi ellers måtte snakke om ægyptiske
pyramider, græske templer, romerske teatre, gotiske katedraler, kongelige
slotte eller endda vor tids moderne finansdomiciler af skyskraber-typen, men
så meget desto mere befriende er det da også at se en moderne, ambitiøst
anlagt "over-regeringsbygning", der på den ene side læner sig op ad noget så
truende tungt og bogstaveligt talt ildevarslende Dommedagsdystert som
(indirekte) bibelske referencer via Breughel d.æ.s vel nok allerberømteste
bidrag til Verdenskunsten (måske dog lige foruden den mindst lige så dystre
apokalypse-skildring "Dødens Triumf"), men dog altså samtidig NÆPPE kan
siges at være synderligt "imposant og selvhøjtidligt" på den kedeligt
ensidige måde, men tværtimod snarere direkte selvudleverende på en nærmest
helt småflabet satirisk-skæmtende selvironisk "skæg-og-ballade"-måde lige
under al den sindige, symbol-tunge seriøsitet....
--
Mvh
Anders Peter Johnsen