(Forkort evt fra slut)
Hvor har Rune Lykkeberg ret når han slutter sin anmeldelse af
Rousseau-nyoversættelsen med at kalde den en "ikke let bog".
Nietzsche er kun halvt så mange årtier væk fra vor tid, men er alligevel
heller ikke let - er unødvendig svær i tekstnære oversættelser.
Popularisering er tiltrængt og ufarlig - jeg oversætter gerne fra engelske
citatsamlinger tilbage til dansk og har derved opnået følgende
Nietzsche-krystal "Godhed er mangel på styrke til at være ond" - som i
originaludgaven fyldte dobbelt så mange ord, for selvom Nietzsche "filosoferede
med hammeren" og var "ikke et menneske med dynamit" så var han så lang i
spyttet og uld i mund som den samtidige Grundtvig på Rigsdagens talerstol.
Ham gider man kun, når han rimer dvs kender begrænsningens kunst.
Rousseau famlede sig frem til stor nytænkning - og ordrighed var uundgåelig
, mens han var halvfærdig og udgav - helt som når du skriver en lang kladde
forud for den endelige fortætning.
Man skal være timelønnet, verdensfjern akademiker, have god tid eller være
studerende , for at gide de store Dead White Males i originaludgaverne.
Heldigvis er genierne blevet tolket loyalt af talrige lærebogsforfattere og
forskere, så verden ville intet lide, hvis originalerne var gået de
oprindelige guldhorns vej og var væk. Kun de der går efter mand-ej-bold kan
have interesse i forældet ordflom. "Readers digest" var fint fordøjet vid,
og blev hertillands udgivet som "Det bedste" og var heldigvis ikke præget af
den perfektionisme som Voltaire angriber, når han siger "Det bedste er det
godes værste fjende" og Churchill siger "Perfectionism should be spelled
paralysis".
Min datter læser Hal Kock som seminariestuderende, og kunne have sparet tid
ved blot at læse de samme pointer udtrykt genialere og mere ord-økonomisk
af den mere samtidige P.H . eller Glistrup.
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200 N
|