van Goghs dødsnerve
Mænd, mere end kvinder, er fremmedgjorde, splittede, skitzofrene, stort set
alle sammen.
De indbildes tidligt af deres mor, at de vil blive vindere, hvis de kopierer
hende og faderen, men evner ikke den omstillingsparthed og
situationsfornemmelse (=slavementalitet) som industrisamfundet kræver og
afbøder nederlagene med rethaveriskhed, forurettethed, selvretfærdighed - og
kræveklynkesyge uden gevinster gør dig forpint, og så opbygger du en falsk
virkelighed - og de alvorligt syge vil høre stemmer, se syner=hallucinere.
Religion og politisk ideologi er falsk virkelighed , der giver kortsigtede
gevinster pr falsk selvtillid.
Freud nærlæste i ensomme stunder, uden vidner, Nietzsches værker og skabte
deraf sin psykologi, der forklarer både drømme og dagdrømme som falsk
virkelighed skabt af det splittede menneske for at udholde angst og indre
smerte.
Samtidigt med at Nietzsche skrev sin sidste bog, 1889 , færdiggjorde van
Gogh sit livsværk, der også handlede om det moderne , senkristne menneskes
splittethed og forpinthed. Begge var medier for samme tidsånd - som stadig
dominerer Vestens tænkning.
Allerede ved sine første malerier , socialrealistiske om fattige bønder,
blev træers rødder til smertende spændte nerver og ved sit sidste
oliemaleri, af en kornmark, netop solgt for rekordspris, er der i hvert
penselstrøg en spændthed og vrede, som vækker genklang hos mennesker nu og
gør ham til maleren-over-alle.
http://nyhedsbreve.politiken.dk/g.php?1400899-1759473-874f603f-http%3A%2F%2Fpolitiken.dk%2Fkultur%2Farticle384536.ece
Både mht pris og mht hvor mange senere malere der er påvirket af van Gogh.
Da han med kornmarks-expressionismen - der er forside på seneste
Zarathustra-bog - havde perfektioneret sit lifescript, havde han ikke mere
at leve for, og skød sig.
Og han havde kornmarken med kragerne hængende i sit værelse, mens han
langsomt (abnormt langsomt) blødte ihjel. Han vidste, at han kunne ikke
overgå sig selv, så han havde ikke mere at leve for, - var udbrændt, og det
bliver man selvdstruktiv ulykkesfugl af.
En forsker, der har kastet sig over et uløseligt problem, lever derimod
længe.