---

Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%, men
hvad der kan undre mig er:

I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
I firserne havde man ikke lukkedage
I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
I firserne havde man verdens bedste folkeskole
I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
osv

I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set fra
borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere skatter
og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte lægger sig
med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske bøder, det
koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt helbred for at
blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i en stol, hvis
man er psykisk syg er det bare træls osv osv.

Hvordan helvede er det blevet sådan??

Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006 kontra
2007 i folkeskolen:

2006:
Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til brug.

2007:
kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en ønskeseddel,
skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt enig om at indkøbe
yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi tjekket priserne på den
samme model (med forbedret batteri), så skal ønsket nu op på et
skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal det tilbage til
kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et møde. Købet skal
nu ske gennem en centraladminstration.
Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
centraladminstration

I 2006 tog det 30-40 minutter at lave et indkøb. I 2007 har der været
involveret en skolebestyrelse, et par skrankepaver, skrivebordskaptajner og
nu altså en centraladminstration. Der er satme en grund til at "det
offentlige" er ekstremt langsomt.

Samme procedure da jeg har et ordblind barn, de 4 programmer og en skanner
der skal skal indkøbes har det nu taget 4 måneder for og der har vel været
involveret de første 10 personer.

Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer at
indkøbe et par programmer og nogle bærbare?

mvh
Kim

---

Kim2000 <kim2000@surfer.dk> wrote:

> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%, men
> hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.

Nok nærmere 300.000 og i dag? Officielt omkring 90.000. I praksis er der
en del af dem der aldrig kommer i arbejde og skal have førtidspension
eller blive hjemmegående uden offentlig støtte.

> I firserne havde man ikke lukkedage

I firserne var andelen som forældrene betalte større. Guess what? Man
får hvad man betaler for.

> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen

Ja, det er der delte meninger om.

> I firserne havde man verdens bedste folkeskole

Altså lige bortset fra at poderne ikke lærte noget!

> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje

I firserne var der færre ældre at passe.

> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set fra
> borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere skatter
> og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte lægger sig
> med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske bøder, det
> koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt helbred for at
> blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i en stol, hvis
> man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??

I firserne kørte A. Jørgensen Danmark i grøften rent økonomisk.
Tænk på alt det du kunne få hvis du bare kunne bruge løs uden at bekymre
dig om hvad tingene kostede!
>
> Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006 kontra
> 2007 i folkeskolen:
>
> 2006:
> Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
> indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
> minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
> sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
> skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til brug.
>
> 2007:
> kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en ønskeseddel,
> skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt enig om at indkøbe
> yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi tjekket priserne på den
> samme model (med forbedret batteri), så skal ønsket nu op på et
> skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal det tilbage til
> kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et møde. Købet skal
> nu ske gennem en centraladminstration.
> Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
> beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
> it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
> centraladminstration
>
> I 2006 tog det 30-40 minutter at lave et indkøb. I 2007 har der været
> involveret en skolebestyrelse, et par skrankepaver, skrivebordskaptajner og
> nu altså en centraladminstration. Der er satme en grund til at "det
> offentlige" er ekstremt langsomt.
>
> Samme procedure da jeg har et ordblind barn, de 4 programmer og en skanner
> der skal skal indkøbes har det nu taget 4 måneder for og der har vel været
> involveret de første 10 personer.
>
> Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer at
> indkøbe et par programmer og nogle bærbare?
>
> mvh
> Kim

Ja, det må du spørge din kommune om!
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4rbpx.1s2l1c902hnkN%spambuster@users.toughguy.net

> I firserne kørte A. Jørgensen Danmark i grøften rent økonomisk.

Nej. Det var i halvfjerserne.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" skrev i en meddelelse

> Nej. Det var i halvfjerserne.

Ja det er rigtig, i firserne var det Poul Schluter der stod
for den side af sagen.


--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen

---

"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
meddelelse news:46f2c92d$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Ja det er rigtig, i firserne var det Poul Schluter der stod
> for den side af sagen.

Du mener, "kartoffelkuren" kørte Danmark i grøften rent økonomisk?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" skrev i en meddelelse


>
> Du mener, "kartoffelkuren" kørte Danmark i grøften >rent økonomisk?

Nej , jeg tænker på en skattereform der fik
tvangsauktioner til at eksploderede.



--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen

---

"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
meddelelse news:46f2cc05$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Nej , jeg tænker på en skattereform der fik
> tvangsauktioner til at eksploderede.

Altså lige netop "kartoffelkuren", der samlede den danske økonomi op efter
mange års socialdemokratisk misrøgtning. Den kostede desværre en del
tvangsauktioner, men alternativet havde været endnu værre.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:LvmdnTFOZI_mU2_bnZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
> "Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
> meddelelse news:46f2cc05$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
>> Nej , jeg tænker på en skattereform der fik
>> tvangsauktioner til at eksploderede.
>
> Altså lige netop "kartoffelkuren", der samlede den danske økonomi op efter
> mange års socialdemokratisk misrøgtning. Den kostede desværre en del
> tvangsauktioner, men alternativet havde været endnu værre.
>

Absolut, Anker havde såmænd et hjerte af guld, men det er ikke altid det er
det, der er brug for. Men selv under kartoffelkuren var det offentlige nok
mere effektivt end i dag, hvor jeg vil påstå at alt det drukner i papir. Der
er brug for folk på gulvet. Altså fx at man siger skolen skal rengøres, i
har 4 timer til det, og så stole på, at de nu arbejder de såmænd nok. I
kommunernes regi virker det nærmere som om man siger, det tager vel 4 timer
at gøre rent, så giver vi 2 timer og ansætter 3 til at kontrollere at
medarbejderne sveder når de går hjem.
mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2d01a$0$63803$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:LvmdnTFOZI_mU2_bnZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
>> "Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
>> meddelelse news:46f2cc05$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>>
>>> Nej , jeg tænker på en skattereform der fik
>>> tvangsauktioner til at eksploderede.
>>
>> Altså lige netop "kartoffelkuren", der samlede den danske økonomi op
>> efter mange års socialdemokratisk misrøgtning. Den kostede desværre en
>> del tvangsauktioner, men alternativet havde været endnu værre.
>>
>
> Absolut, Anker havde såmænd et hjerte af guld, men det er ikke altid det
> er det, der er brug for. Men selv under kartoffelkuren var det offentlige
> nok mere effektivt end i dag, hvor jeg vil påstå at alt det drukner i
> papir. Der er brug for folk på gulvet.
Men desværre er det jo sådan, at jo mere veluddannede folk bliver, des
mindre bliver tilbøjeligheden til at tage et job, der ingen uddannelse
kræver.

>Altså fx at man siger skolen skal rengøres, i har 4 timer til det, og så
>stole på, at de nu arbejder de såmænd nok. I kommunernes regi virker det
>nærmere som om man siger, det tager vel 4 timer at gøre rent, så giver vi 2
>timer og ansætter 3 til at kontrollere at medarbejderne sveder når de går
>hjem.

Der er såmænd ikke noget nyt i at der kontrolleres. Jeg husker at min gamle
mormor gjorde rent i Københavns Kommune, primært i kontorerne i
Frankrigsgade i indtil omkring 75. For hver gruppe på 4-5 rengøringsdamer,
var der er en "formand", som selvfølgelig var en kvinde. For hver 2-3
grupper, var der et "opsyn", som kontrollerede grupperne. På hver
arbejdsplads, var der så et antal "overopsyn" som kontrollerede opsynene, og
disse overopsyn rapportede til den lokale "oldfrue", som s igen rapporterede
til tenisk forvaltning på rådhuset. I løbet af sine 40 år i kommunen nåede
min mormor at avancere til "overopsyn", og så var hendes job, ud over at
kontrollere, at udfylde og indsende rapporter og andre papirer.

Jan

---

"Jens Bruun" skrev i en meddelelse

>
> Altså lige netop "kartoffelkuren", der samlede den >danske økonomi op
> efter mange års socialdemokratisk misrøgtning. Den >kostede desværre en
> del tvangsauktioner, men alternativet havde været endnu >værre.

Nu er der jo lidt forskel på , at reducerer værdien af
rentefradrag på forbrugslån og så på realkredit.
Men jeg syntes man gør Anker en smule uret, ved ikke
samtidig at se på verdenskonjukturer i 70 og 80


--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen

---

"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
meddelelse news:46f38c5e$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Jens Bruun" skrev i en meddelelse
>
>>
>> Altså lige netop "kartoffelkuren", der samlede den >danske økonomi op
>> efter mange års socialdemokratisk misrøgtning. Den >kostede desværre en
>> del tvangsauktioner, men alternativet havde været endnu >værre.
>
> Nu er der jo lidt forskel på , at reducerer værdien af
> rentefradrag på forbrugslån og så på realkredit.
> Men jeg syntes man gør Anker en smule uret, ved ikke
> samtidig at se på verdenskonjukturer i 70 og 80
>
>

Så ville sagen jo ikke kunne bruges, som den bliver.
Nemlig til at bilde uvidende mennesker ind, at "alt var Ankers skyld".

Det ville jo forøvrigt også være interessant, om man kunne få disse
vildledte personer til at se lidt på stemmeafgivelsen i folketinget, under
Ankerregeringen.

Man kan ikke påstå, at højrefløjen optrådte i landets interesser her.

Egon

Egon

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bsSdnbln0ehHVG_bnZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
> "Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
> meddelelse news:46f2c92d$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
>> Ja det er rigtig, i firserne var det Poul Schluter der stod
>> for den side af sagen.
>
> Du mener, "kartoffelkuren" kørte Danmark i grøften rent økonomisk?
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

Det er der da ingen tvivl om.
De eneste, der havde "gavn" af denne regering, var de rigeste.
Præcis som i dag.
Hver gang de borgerlige regerer, skader det Danmark, i betydningen:
Borgerne.
Genopretningerne er altid sket under S regeringer.

Egon

---

Egon Stich wrote:
>
> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
>

LOL! har du stået i lære hos Wilstrup? Så stor faktaresistens kan ikke være
medfødt.

--
mvh.
Kim Frederiksen

Alkohol i din rødvin, koffein i din kaff' - og smøgerne er fyldt med
tobak! Skal du ikk' ha' en livsforsikring? (Revoltage)

---

"Kim Frederiksen" <kim@the-coffeeshop.dk> skrev i en meddelelse
news:46f3a599$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> Egon Stich wrote:
>>
>> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
>>
>
> LOL! har du stået i lære hos Wilstrup? Så stor faktaresistens kan ikke
> være medfødt.

Du burde prøve forex. at gennemse statistikker over skatter for de sidste
100 år.
Og finde ud af, hvornår det er, disse stiger medt.

Ligeledes bør du forsøge at forstå forskellen på indholdet af "landets
interesser", når det er henholdsvis en kapitalistbetalt politiker, der
udtaler ordet, og når det er en venstreorienteret, der gør det samme.

Det er netop fordi det er indlysende, at du, og dine meningsfæller, ikke har
opfattet sådanne indlysense ting, jeg ikke kalder dig "faktaresistent", men
må nøjes med at kalde dig vildledt og uvidende.

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:

> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:bsSdnbln0ehHVG_bnZ2dneKdnZydnZ2d@giganews.com...
> > "Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
> > meddelelse news:46f2c92d$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
> >
> >> Ja det er rigtig, i firserne var det Poul Schluter der stod
> >> for den side af sagen.
> >
> > Du mener, "kartoffelkuren" kørte Danmark i grøften rent økonomisk?
> >
> > --
> > -Jens B.
> >
> > D.e.f.f.e.s.
>
> Det er der da ingen tvivl om.
> De eneste, der havde "gavn" af denne regering, var de rigeste.
> Præcis som i dag.
> Hver gang de borgerlige regerer, skader det Danmark, i betydningen:
> Borgerne.
> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
>
> Egon

Og det var fordi det gik så skidegodt at Anker Jørgensen smed tøjlerne i
september 1982, ikk'?
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4spgq.79o61gab24k8N%spambuster@users.toughguy.net...
> "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
>>
>> Det er der da ingen tvivl om.
>> De eneste, der havde "gavn" af denne regering, var de rigeste.
>> Præcis som i dag.
>> Hver gang de borgerlige regerer, skader det Danmark, i betydningen:
>> Borgerne.
>> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
>>
>> Egon
>
> Og det var fordi det gik så skidegodt at Anker Jørgensen smed tøjlerne i
> september 1982, ikk'?
> --
> Jesper

"Smed tøjlerne" er jo netop et glimrende exempel på højrefløjens
inddoktrinering af småt begavede vælgere.
Det, der var tale om, var jo den ganske enkle kendsgerning, at der ikke
kunne skaffes flertal for noget som helst fornuftigt, fordi højrefløjen,
hellere end at føre politik, ønskede et magtskifte.
De omstridte lovforslag blev, som bekendt, senere gennemført af højrefløjen.
Sammen med ikke så få andre, der lukkede store dele af dansk småindustri,
samt sendte mange på tvangsauktion.

At højreorienterede ikke kan fatte dette, taler ikke for, at de har nogen
stor viden på området.
Men det er jo også lettere at skråle slagord, end at sætte sig ind i
sagerne.

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4spgq.79o61gab24k8N%spambuster@users.toughguy.net...
> > "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> >>
> >> Det er der da ingen tvivl om.
> >> De eneste, der havde "gavn" af denne regering, var de rigeste.
> >> Præcis som i dag.
> >> Hver gang de borgerlige regerer, skader det Danmark, i betydningen:
> >> Borgerne.
> >> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
> >>
> >> Egon
> >
> > Og det var fordi det gik så skidegodt at Anker Jørgensen smed tøjlerne i
> > september 1982, ikk'?
> > --
> > Jesper
>
> "Smed tøjlerne" er jo netop et glimrende exempel på højrefløjens
> inddoktrinering af småt begavede vælgere.
> Det, der var tale om, var jo den ganske enkle kendsgerning, at der ikke
> kunne skaffes flertal for noget som helst fornuftigt, fordi højrefløjen,
> hellere end at føre politik, ønskede et magtskifte.
> De omstridte lovforslag blev, som bekendt, senere gennemført af højrefløjen.
> Sammen med ikke så få andre, der lukkede store dele af dansk småindustri,
> samt sendte mange på tvangsauktion.
>
> At højreorienterede ikke kan fatte dette, taler ikke for, at de har nogen
> stor viden på området.
> Men det er jo også lettere at skråle slagord, end at sætte sig ind i
> sagerne.
>
> Egon

Hvordan var det nu det stod til med økonomien under Anker J. pr. sept
'82?

Hvis man skal tro Ankers egen finansminister Knud Heinesen, så var
Danmark få måneder fra at ryge ud over afgrunden.

Eller vil du måske også skyde skylden på højrefløjen for Ankers
forfejlede økononomiske politik, hvor han nægtede at lytte til sin egen
finansminister?

Hvis Anker mente at han ville kunne løse landets problemer pr sept '82
men ikke havde parlamentarisk opbakning til det, hvorfor udskrev han så
ikke bare valg i stedet for at smide tøjlerne?
--
Jesper

---

"Jesper" skrev
>
> Hvis Anker mente at han ville kunne løse landets problemer pr sept '82
> men ikke havde parlamentarisk opbakning til det, hvorfor udskrev han så
> ikke bare valg i stedet for at smide tøjlerne?
> --

Fordi han var klog.

Et folketingsvalg ville have givet stort set samme sammensætning.

Og så troede han oprigtigt, at han ville kunne danne en slags
"samlingsregering" til krisehåndtering. Også her svigtede de borgerlige
partier.

Det tjener så til Schlüters ros, at han formåede at danne firkløveret - og
ikke mindst formåede at holde sammen på det - i hvert fald i nogle år.

- Jensby

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4w97t.14k6vcw181v4lpN%spambuster@users.toughguy.net...
> "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i4spgq.79o61gab24k8N%spambuster@users.toughguy.net...
>> > "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
>> >>
>> >> Det er der da ingen tvivl om.
>> >> De eneste, der havde "gavn" af denne regering, var de rigeste.
>> >> Præcis som i dag.
>> >> Hver gang de borgerlige regerer, skader det Danmark, i betydningen:
>> >> Borgerne.
>> >> Genopretningerne er altid sket under S regeringer.
>> >>
>> >> Egon
>> >
>> > Og det var fordi det gik så skidegodt at Anker Jørgensen smed tøjlerne
>> > i
>> > september 1982, ikk'?
>> > --
>> > Jesper
>>
>> "Smed tøjlerne" er jo netop et glimrende exempel på højrefløjens
>> inddoktrinering af småt begavede vælgere.
>> Det, der var tale om, var jo den ganske enkle kendsgerning, at der ikke
>> kunne skaffes flertal for noget som helst fornuftigt, fordi højrefløjen,
>> hellere end at føre politik, ønskede et magtskifte.
>> De omstridte lovforslag blev, som bekendt, senere gennemført af
>> højrefløjen.
>> Sammen med ikke så få andre, der lukkede store dele af dansk småindustri,
>> samt sendte mange på tvangsauktion.
>>
>> At højreorienterede ikke kan fatte dette, taler ikke for, at de har nogen
>> stor viden på området.
>> Men det er jo også lettere at skråle slagord, end at sætte sig ind i
>> sagerne.
>>
>> Egon
>
> Hvordan var det nu det stod til med økonomien under Anker J. pr. sept
> '82?

Hvem ver det, der konsekvent stemte imod de forslag, der skulle have været
vedtaget for at imødegå?
Har du forøvrigt hørt om oliekriserne?

>
> Hvis man skal tro Ankers egen finansminister Knud Heinesen, så var
> Danmark få måneder fra at ryge ud over afgrunden.

Den mest misbrugte sætning overhovedet.
Og styadig kolporteret af højrefløjsere, der ganske har glemt sen store
sammenhæng i de år.


>
> Eller vil du måske også skyde skylden på højrefløjen for Ankers
> forfejlede økononomiske politik, hvor han nægtede at lytte til sin egen
> finansminister?

Naturligvis.
De ville jo ikke trække på samme hammel.



>
> Hvis Anker mente at han ville kunne løse landets problemer pr sept '82
> men ikke havde parlamentarisk opbakning til det, hvorfor udskrev han så
> ikke bare valg i stedet for at smide tøjlerne?
> --
> Jesper

Du kan slet ikke fatte den borgerlige taktik?
Råb og skrig, stem imod, gennemtving et valg, gennemfør derefter de forslag,
man før stemte imod, og lyv ellers hele vejen igennem.

Ganske som idag, hvor forringelser og nedskæringer konsekvent bliver
udskreget som "forbedringer".

Borgerlige politikere er generelt en flok løgnagtige kapitalistbetalte
lakajer, hvie formål alene er, at forgylde deres reelle arbejsgivere.

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:

> > Hvordan var det nu det stod til med økonomien under Anker J. pr. sept
> > '82?
>
> Hvem ver det, der konsekvent stemte imod de forslag, der skulle have været
> vedtaget for at imødegå?
> Har du forøvrigt hørt om oliekriserne?

Oliekrisen var langt værre i 80'erne under Schlüter. Og Lille Anker? Han
pumpede bare penge ud til det ene og det andet. Han kom ikke med forslag
om at afskaffe den automatiske dyrtidsregulering eller begrænse
dagpengeperiodens længde. Næh, han indførte Efterløn så forsøgerbyrden
blev endnu større. Og så devaluerede han kronen gang på gang. Hver gang
steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>
> >
> > Hvis man skal tro Ankers egen finansminister Knud Heinesen, så var
> > Danmark få måneder fra at ryge ud over afgrunden.
>
> Den mest misbrugte sætning overhovedet.
> Og styadig kolporteret af højrefløjsere, der ganske har glemt sen store
> sammenhæng i de år.

Det er et faktum, du kan ikke benægte det.
>
>
> >
> > Eller vil du måske også skyde skylden på højrefløjen for Ankers
> > forfejlede økononomiske politik, hvor han nægtede at lytte til sin egen
> > finansminister?
>
> Naturligvis.
> De ville jo ikke trække på samme hammel.

At trække på samme hammel som Anker betød flere ufinansierede offentlige
udgifter og en inflationsskabende politik.
>
>
>
> >
> > Hvis Anker mente at han ville kunne løse landets problemer pr sept '82
> > men ikke havde parlamentarisk opbakning til det, hvorfor udskrev han så
> > ikke bare valg i stedet for at smide tøjlerne?
> > --
> > Jesper
>
> Du kan slet ikke fatte den borgerlige taktik?
> Råb og skrig, stem imod, gennemtving et valg, gennemfør derefter de forslag,
> man før stemte imod, og lyv ellers hele vejen igennem.
>
> Ganske som idag, hvor forringelser og nedskæringer konsekvent bliver
> udskreget som "forbedringer".
>
> Borgerlige politikere er generelt en flok løgnagtige kapitalistbetalte
> lakajer, hvie formål alene er, at forgylde deres reelle arbejsgivere.
>
> Egon

Du svarer ikke på spørgsmålet!
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
Hver gang
> steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.

Uddyb lige dette "udspil"

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> Hver gang
> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>
> Uddyb lige dette "udspil"

Jeg bruger ikke ordet udspil.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> Hver gang
>> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>>
>> Uddyb lige dette "udspil"
>
> Jeg bruger ikke ordet udspil.

udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.

Er det fortolkningen der fejler fra min siden??

Så jeg spørger igen
Uddyb lige dette "udspil"

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> Hver gang
> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >>
> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >
> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>
> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>
> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>
> Så jeg spørger igen
> Uddyb lige dette "udspil"

Hvad vil du have uddybet?
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >
>> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> Hver gang
>> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>> >>
>> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >
>> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>>
>> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
>> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
>> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>>
>> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>>
>> Så jeg spørger igen
>> Uddyb lige dette "udspil"
>
> Hvad vil du have uddybet?

Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
rentebyrde
Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da oplyse
at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde
<<<<

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> Hver gang
> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >> >>
> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >
> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
> >>
> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
> >>
> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
> >>
> >> Så jeg spørger igen
> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >
> > Hvad vil du have uddybet?
>
> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
> rentebyrde
> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da oplyse
> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde
> <<<<

Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
>
> Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
> steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
> afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
> Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
> så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
> --
> Jesper

Mår man læser sådant, forstår man tilfulde betydningen af ordet
"Hjernevask".

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> >
> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
> > --
> > Jesper
>
> Mår man læser sådant, forstår man tilfulde betydningen af ordet
> "Hjernevask".
>
> Egon

Det er da selverkendelse fra din side Egon, tillykke med det!
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >
>> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> Hver gang
>> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>> >> >>
>> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >
>> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>> >>
>> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
>> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
>> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>> >>
>> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>> >>
>> >> Så jeg spørger igen
>> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >
>> > Hvad vil du have uddybet?
>>
>> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
>> rentebyrde
>> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da
>> oplyse
>> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
>> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde
>> <<<<
>
> Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
> steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
> afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
> Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
> så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.

Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted med
dig.



Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.

På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et lille
hint om en faktor a la. værdireguleringer.



Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på størrelse
med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det med
hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.



Jeg vil d rette lidt i dine udspil.

Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
stigningerne
i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris ca. 2,4
gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen yderligere med
næsten 40 procent.



Ups .....



kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
statsindtjening.

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >
> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> Hver gang
> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >> >> >>
> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >
> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
> >> >>
> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
> >> >>
> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
> >> >>
> >> >> Så jeg spørger igen
> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >
> >> > Hvad vil du have uddybet?
> >>
> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
> >> rentebyrde
> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da
> >> oplyse
> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde
> >> <<<<
> >
> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
>
> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted med
> dig.
>
>
>
> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
>
> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et lille
> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
>
>
>
> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på størrelse
> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det med
> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
>
>
>
> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
>
> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
> stigningerne
> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris ca. 2,4
> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen yderligere med
> næsten 40 procent.
>
>
>
> Ups .....
>
>
>
> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
> statsindtjening.

Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på olie.
Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning x2,4
kan ikke imponere.
Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >
>> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >
>> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> Hver gang
>> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>> >> >> >>
>> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >> >
>> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>> >> >>
>> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
>> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
>> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>> >> >>
>> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>> >> >>
>> >> >> Så jeg spørger igen
>> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >
>> >> > Hvad vil du have uddybet?
>> >>
>> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
>> >> tilhørernde
>> >> rentebyrde
>> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da
>> >> oplyse
>> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
>> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
>> >> rentebyrde
>> >> <<<<
>> >
>> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
>> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
>> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
>> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
>> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
>> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
>> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
>> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
>>
>> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted med
>> dig.
>>
>>
>>
>> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
>>
>> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et
>> lille
>> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
>>
>>
>>
>> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
>> størrelse
>> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det med
>> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
>>
>>
>>
>> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
>>
>> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
>> stigningerne
>> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
>> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris ca.
>> 2,4
>> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen yderligere
>> med
>> næsten 40 procent.
>>
>>
>>
>> Ups .....
>>
>>
>>
>> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
>> statsindtjening.
>
> Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på olie.
> Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning x2,4
> kan ikke imponere.
> Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.

Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op på
disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..

Produktion i alt i Peta-joule
1980 38

1988 347

1998 854

2000 1159

Selvforsyningsgrad

1980 5

1988 42

1998 102

2000 138



Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris
og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom snak.

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >
> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >
> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> Hver gang
> >> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >> >> >> >>
> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >> >
> >> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
> >> >> >>
> >> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> >> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
> >> >> >>
> >> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
> >> >> >>
> >> >> >> Så jeg spørger igen
> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >
> >> >> > Hvad vil du have uddybet?
> >> >>
> >> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> >> tilhørernde
> >> >> rentebyrde
> >> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan da
> >> >> oplyse
> >> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
> >> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
> >> >> rentebyrde
> >> >> <<<<
> >> >
> >> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone, så
> >> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82 svarede
> >> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> >> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> >> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag til
> >> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> >> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op på
> >> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
> >>
> >> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted med
> >> dig.
> >>
> >>
> >>
> >> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
> >>
> >> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et
> >> lille
> >> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
> >>
> >>
> >>
> >> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
> >> størrelse
> >> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det med
> >> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
> >>
> >>
> >>
> >> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
> >>
> >> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
> >> stigningerne
> >> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
> >> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris ca.
> >> 2,4
> >> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen yderligere
> >> med
> >> næsten 40 procent.
> >>
> >>
> >>
> >> Ups .....
> >>
> >>
> >>
> >> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
> >> statsindtjening.
> >
> > Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på olie.
> > Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning x2,4
> > kan ikke imponere.
> > Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
>
> Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op på
> disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..
>
> Produktion i alt i Peta-joule
> 1980 38
>
> 1988 347
>
> 1998 854
>
> 2000 1159
>
> Selvforsyningsgrad
>
> 1980 5
>
> 1988 42
>
> 1998 102
>
> 2000 138
>
>
>
> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris
> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom snak.

IKKE FORSTÅET!
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >
>> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >
>> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >> >
>> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
>> >> >> >> >> meddelelse
>> >> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> >> Hver gang
>> >> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>> >> >> >> >>
>> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >> >> >
>> >> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>> >> >> >>
>> >> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
>> >> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og
>> >> >> >> den
>> >> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>> >> >> >>
>> >> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>> >> >> >>
>> >> >> >> Så jeg spørger igen
>> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >> >
>> >> >> > Hvad vil du have uddybet?
>> >> >>
>> >> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
>> >> >> tilhørernde
>> >> >> rentebyrde
>> >> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan
>> >> >> da
>> >> >> oplyse
>> >> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
>> >> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
>> >> >> rentebyrde
>> >> >> <<<<
>> >> >
>> >> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone,
>> >> > så
>> >> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82
>> >> > svarede
>> >> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
>> >> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
>> >> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag
>> >> > til
>> >> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
>> >> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op
>> >> > på
>> >> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
>> >>
>> >> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted
>> >> med
>> >> dig.
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
>> >>
>> >> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et
>> >> lille
>> >> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
>> >> størrelse
>> >> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det
>> >> med
>> >> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
>> >>
>> >> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
>> >> stigningerne
>> >> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
>> >> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris
>> >> ca.
>> >> 2,4
>> >> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen
>> >> yderligere
>> >> med
>> >> næsten 40 procent.
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> Ups .....
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
>> >> statsindtjening.
>> >
>> > Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på olie.
>> > Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning x2,4
>> > kan ikke imponere.
>> > Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
>>
>> Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op på
>> disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..
>>
>> Produktion i alt i Peta-joule
>> 1980 38
>>
>> 1988 347
>>
>> 1998 854
>>
>> 2000 1159
>>
>> Selvforsyningsgrad
>>
>> 1980 5
>>
>> 1988 42
>>
>> 1998 102
>>
>> 2000 138
>>
>>
>>
>> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
>> oliepris
>> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
>> snak.
>
> IKKE FORSTÅET!

hvorfor begynder du så at snakke om udlandsgæld, uoverskuelige renteafdrag,
statsgæld og årtier for oliekrise uden krise .... Jeg spørger dig om,
hvordan kan det være, at vi sælger vores olie uden at vi og de kommende
generation opnår nogen fordele.

Som sagt skulle du se på faktor > værdireguleringer < fik du undersøgt denne
betydning i henhold til dit oprindelig standpunkt.

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >
> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >
> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
> >> >> >> >> >> meddelelse
> >> >> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> >> Hver gang
> >> >> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >> >> >> >> >>
> >> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
> >> >> >> >>
> >> >> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> >> >> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og
> >> >> >> >> den
> >> >> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
> >> >> >> >>
> >> >> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
> >> >> >> >>
> >> >> >> >> Så jeg spørger igen
> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >> >
> >> >> >> > Hvad vil du have uddybet?
> >> >> >>
> >> >> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> >> >> tilhørernde
> >> >> >> rentebyrde
> >> >> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg kan
> >> >> >> da
> >> >> >> oplyse
> >> >> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe dit
> >> >> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
> >> >> >> rentebyrde
> >> >> >> <<<<
> >> >> >
> >> >> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske krone,
> >> >> > så
> >> >> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82
> >> >> > svarede
> >> >> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr. Det
> >> >> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet på
> >> >> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag
> >> >> > til
> >> >> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> >> >> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet op
> >> >> > på
> >> >> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
> >> >>
> >> >> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af sted
> >> >> med
> >> >> dig.
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
> >> >>
> >> >> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du et
> >> >> lille
> >> >> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
> >> >> størrelse
> >> >> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det
> >> >> med
> >> >> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
> >> >>
> >> >> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
> >> >> stigningerne
> >> >> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
> >> >> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris
> >> >> ca.
> >> >> 2,4
> >> >> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen
> >> >> yderligere
> >> >> med
> >> >> næsten 40 procent.
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> Ups .....
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
> >> >> statsindtjening.
> >> >
> >> > Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på olie.
> >> > Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning x2,4
> >> > kan ikke imponere.
> >> > Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
> >>
> >> Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op på
> >> disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..
> >>
> >> Produktion i alt i Peta-joule
> >> 1980 38
> >>
> >> 1988 347
> >>
> >> 1998 854
> >>
> >> 2000 1159
> >>
> >> Selvforsyningsgrad
> >>
> >> 1980 5
> >>
> >> 1988 42
> >>
> >> 1998 102
> >>
> >> 2000 138
> >>
> >>
> >>
> >> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
> >> oliepris
> >> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
> >> snak.
> >
> > IKKE FORSTÅET!
>
> hvorfor begynder du så at snakke om udlandsgæld, uoverskuelige renteafdrag,
> statsgæld og årtier for oliekrise uden krise .... Jeg spørger dig om,
> hvordan kan det være, at vi sælger vores olie uden at vi og de kommende
> generation opnår nogen fordele.
>
> Som sagt skulle du se på faktor > værdireguleringer < fik du undersøgt denne
> betydning i henhold til dit oprindelig standpunkt.

Jamen det er sort tale du kommer med der, der er ingen sammenhæng mellem
din pointe og dine tal.
--
Jesper

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i50lt5.dsr5nle66z6lN%spambuster@users.toughguy.net...
> Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%spambuster@users.toughguy.net...
>> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >
>> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >
>> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> >> >> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >> >
>> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
>> >> >> >> >> meddelelse
>> >> >> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
>> >> >> >> >> >
>> >> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
>> >> >> >> >> >> meddelelse
>> >> >> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>> >> >> >> >> >> Hver gang
>> >> >> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
>> >> >> >> >> >>
>> >> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >> >> >> >
>> >> >> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
>> >> >> >> >>
>> >> >> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
>> >> >> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og
>> >> >> >> >> den
>> >> >> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
>> >> >> >> >>
>> >> >> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
>> >> >> >> >>
>> >> >> >> >> Så jeg spørger igen
>> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
>> >> >> >> >
>> >> >> >> > Hvad vil du have uddybet?
>> >> >> >>
>> >> >> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
>> >> >> >> tilhørernde
>> >> >> >> rentebyrde
>> >> >> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg
>> >> >> >> kan
>> >> >> >> da
>> >> >> >> oplyse
>> >> >> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe
>> >> >> >> dit
>> >> >> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
>> >> >> >> rentebyrde
>> >> >> >> <<<<
>> >> >> >
>> >> >> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske
>> >> >> > krone,
>> >> >> > så
>> >> >> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82
>> >> >> > svarede
>> >> >> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr.
>> >> >> > Det
>> >> >> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet
>> >> >> > på
>> >> >> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag
>> >> >> > til
>> >> >> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
>> >> >> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet
>> >> >> > op
>> >> >> > på
>> >> >> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
>> >> >>
>> >> >> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af
>> >> >> sted
>> >> >> med
>> >> >> dig.
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
>> >> >>
>> >> >> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du
>> >> >> et
>> >> >> lille
>> >> >> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
>> >> >> størrelse
>> >> >> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det
>> >> >> med
>> >> >> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
>> >> >>
>> >> >> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
>> >> >> stigningerne
>> >> >> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
>> >> >> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige
>> >> >> råoliepris
>> >> >> ca.
>> >> >> 2,4
>> >> >> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen
>> >> >> yderligere
>> >> >> med
>> >> >> næsten 40 procent.
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >> Ups .....
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >>
>> >> >> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
>> >> >> statsindtjening.
>> >> >
>> >> > Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på
>> >> > olie.
>> >> > Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning
>> >> > x2,4
>> >> > kan ikke imponere.
>> >> > Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
>> >>
>> >> Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op
>> >> på
>> >> disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..
>> >>
>> >> Produktion i alt i Peta-joule
>> >> 1980 38
>> >>
>> >> 1988 347
>> >>
>> >> 1998 854
>> >>
>> >> 2000 1159
>> >>
>> >> Selvforsyningsgrad
>> >>
>> >> 1980 5
>> >>
>> >> 1988 42
>> >>
>> >> 1998 102
>> >>
>> >> 2000 138
>> >>
>> >>
>> >>
>> >> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
>> >> oliepris
>> >> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
>> >> snak.
>> >
>> > IKKE FORSTÅET!
>>
>> hvorfor begynder du så at snakke om udlandsgæld, uoverskuelige
>> renteafdrag,
>> statsgæld og årtier for oliekrise uden krise .... Jeg spørger dig om,
>> hvordan kan det være, at vi sælger vores olie uden at vi og de kommende
>> generation opnår nogen fordele.
>>
>> Som sagt skulle du se på faktor > værdireguleringer < fik du undersøgt
>> denne
>> betydning i henhold til dit oprindelig standpunkt.
>
> Jamen det er sort tale du kommer med der, der er ingen sammenhæng mellem
> din pointe og dine tal.

Det må så betyde at du ikke ved hvad du snakker om, søg på google så vil du
se hvilken troværdige videnleverandør disse tal kommer fra.
Men at du ikke forstå, tallet 42 fra 1988, så betyder det at vi produceret
næsten halvdelen af den olie som vi brugte, men vi gemte ikke pengene, enten
for at investerer dem i vedvarende energi for vore kommende generationer
skyld, nææ de blev brugt til nye gulvtæpper da de eksisterende ikke kunne
skjule mere snavs.

---

Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i50lt5.dsr5nle66z6lN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >
> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1i50fvj.1bwajvw1m9jjzoN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >
> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> news:1i4yuoq.ppzp5iuiedngN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >
> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> >> >> >> >> news:1i4ytn5.191xk2u1ux8e0rN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
> >> >> >> >> >> meddelelse
> >> >> >> >> >> news:1i4yshl.1aywx861s56137N%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> >> > Notion <no@dont.give.me.a.mail.dk> wrote:
> >> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> >> >> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en
> >> >> >> >> >> >> meddelelse
> >> >> >> >> >> >> news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
> >> >> >> >> >> >> Hver gang
> >> >> >> >> >> >> > steg udlandsgælden og den tilhørernde rentebyrde.
> >> >> >> >> >> >>
> >> >> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> >> > Jeg bruger ikke ordet udspil.
> >> >> >> >> >>
> >> >> >> >> >> udspil = tilkendegivelse af et standpunkt
> >> >> >> >> >> vil du sige at denne sætning [Hver gang steg udlandsgælden og
> >> >> >> >> >> den
> >> >> >> >> >> tilhørernde rentebyrde] ikke er et standpunkt.
> >> >> >> >> >>
> >> >> >> >> >> Er det fortolkningen der fejler fra min siden??
> >> >> >> >> >>
> >> >> >> >> >> Så jeg spørger igen
> >> >> >> >> >> Uddyb lige dette "udspil"
> >> >> >> >> >
> >> >> >> >> > Hvad vil du have uddybet?
> >> >> >> >>
> >> >> >> >> Din påstand om at ....... Hver gang steg udlandsgælden og den
> >> >> >> >> tilhørernde
> >> >> >> >> rentebyrde
> >> >> >> >> Et lille hint .. værdireguleringer find betydning for det. Jeg
> >> >> >> >> kan
> >> >> >> >> da
> >> >> >> >> oplyse
> >> >> >> >> at udlandsgælden toppede i 1988... din opgave er nu, at uddybe
> >> >> >> >> dit
> >> >> >> >> standpunkt. >>>Hver gang steg udlandsgælden og den tilhørernde
> >> >> >> >> rentebyrde
> >> >> >> >> <<<<
> >> >> >> >
> >> >> >> > Det er et faktum, at hver gang Anker devaluerede den danske
> >> >> >> > krone,
> >> >> >> > så
> >> >> >> > steg statsgælden og rentebyrden. Da Anker smed tøjlerne i '82
> >> >> >> > svarede
> >> >> >> > afdrag og renter af statsgælden årligt til 100 mia kr i 2004 kr.
> >> >> >> > Det
> >> >> >> > bedste Schüter kunne gøre i årevis var at reducere underskuddet
> >> >> >> > på
> >> >> >> > statsbudgettet, for frem til '88 var olien rekorddyr. Det forslag
> >> >> >> > til
> >> >> >> > Finansloven for 1983 Anker kom med i '82 havde et underskud på
> >> >> >> > statsbudgettet på 75 mia målt i 2004 kr. Det fik Schlüter rettet
> >> >> >> > op
> >> >> >> > på
> >> >> >> > så underskuddet for 1983 'kun' blev 50 mia kr i 2004 kr.
> >> >> >>
> >> >> >> Det er vist tid til en opsummering, ellers tror jeg det løber af
> >> >> >> sted
> >> >> >> med
> >> >> >> dig.
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >> Først snakker du om udlandsgælden og den stigende rentebyrde.
> >> >> >>
> >> >> >> På det standpunkt blev du bedt om en uddybning og samtidig fik du
> >> >> >> et
> >> >> >> lille
> >> >> >> hint om en faktor a la. værdireguleringer.
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >> Nu snakker du om statsgæld og afdrag af denne med renteafdrag på
> >> >> >> størrelse
> >> >> >> med en ukendelig størrelse. Dernæst blander du olieprisen ind i det
> >> >> >> med
> >> >> >> hentydning til at 88 var rekord år hvad angår prisniveau.
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >> Jeg vil d rette lidt i dine udspil.
> >> >> >>
> >> >> >> Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som
> >> >> >> stigningerne
> >> >> >> i perioden 1979-1981. I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3
> >> >> >> gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige
> >> >> >> råoliepris
> >> >> >> ca.
> >> >> >> 2,4
> >> >> >> gange højere end i 1988. Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen
> >> >> >> yderligere
> >> >> >> med
> >> >> >> næsten 40 procent.
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >> Ups .....
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >>
> >> >> >> kan du så fortælle mig fordelen med lav oliepris og lille afkast af
> >> >> >> statsindtjening.
> >> >> >
> >> >> > Du snakker og røven snurre! Tjek de inflationsregurede priser på
> >> >> > olie.
> >> >> > Omkring 1999 var olien helt nede og runde $10/bbl, så en stigning
> >> >> > x2,4
> >> >> > kan ikke imponere.
> >> >> > Prisen på olie var høj /frem til/ 1988.
> >> >>
> >> >> Du snakker som røven blæser i en middel vind... prøv nu at følge op
> >> >> på
> >> >> disse tal du fik leveret. Du får lidt yderlige hjælp..
> >> >>
> >> >> Produktion i alt i Peta-joule
> >> >> 1980 38
> >> >>
> >> >> 1988 347
> >> >>
> >> >> 1998 854
> >> >>
> >> >> 2000 1159
> >> >>
> >> >> Selvforsyningsgrad
> >> >>
> >> >> 1980 5
> >> >>
> >> >> 1988 42
> >> >>
> >> >> 1998 102
> >> >>
> >> >> 2000 138
> >> >>
> >> >>
> >> >>
> >> >> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
> >> >> oliepris
> >> >> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
> >> >> snak.
> >> >
> >> > IKKE FORSTÅET!
> >>
> >> hvorfor begynder du så at snakke om udlandsgæld, uoverskuelige
> >> renteafdrag,
> >> statsgæld og årtier for oliekrise uden krise .... Jeg spørger dig om,
> >> hvordan kan det være, at vi sælger vores olie uden at vi og de kommende
> >> generation opnår nogen fordele.
> >>
> >> Som sagt skulle du se på faktor > værdireguleringer < fik du undersøgt
> >> denne
> >> betydning i henhold til dit oprindelig standpunkt.
> >
> > Jamen det er sort tale du kommer med der, der er ingen sammenhæng mellem
> > din pointe og dine tal.
>
> Det må så betyde at du ikke ved hvad du snakker om, søg på google så vil du
> se hvilken troværdige videnleverandør disse tal kommer fra.
> Men at du ikke forstå, tallet 42 fra 1988, så betyder det at vi produceret
> næsten halvdelen af den olie som vi brugte, men vi gemte ikke pengene, enten
> for at investerer dem i vedvarende energi for vore kommende generationer
> skyld, nææ de blev brugt til nye gulvtæpper da de eksisterende ikke kunne
> skjule mere snavs.

42% er ikke halvdelen. 58% spille stadig importeres.
--
Jesper
- Man skal ikke sparke til et flyselskab hvis fly ligger ned
DR KONTANT

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i547rh.1aocu41563rqkN%spambuster@users.toughguy.net...
..
>
> 42% er ikke halvdelen. 58% spille stadig importeres.
> --
> Jesper
> - Man skal ikke sparke til et flyselskab hvis fly ligger ned
> DR KONTANT

1980 kun 5 % wow ... hvilken indtægt hvilken fordel ...

hvad er så værdireguleringer ?? kan du gætte ...

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%>>
>> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
>> oliepris
>> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
>> snak.
>
> IKKE FORSTÅET!
> --
> Jesper
>

Nej - Naturligvis fatter du ikke en skid.
Det behøver du såmænd ikke at udbasunere.

Du har heller ikke, ligesom de andre småt begavede regnedrenge, hvis verden
bor i et regneark, begrebet, at det var i de år, vi opbyggede danmark,
således at b.la. jer, der helt tydeligt er fejlanbragt rent
uddannelsesmæssigt, overhovedet fik en uddannelse, samt anstændige forhold
at leve under.

ERgon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%>>
> >> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
> >> oliepris
> >> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
> >> snak.
> >
> > IKKE FORSTÅET!
> > --
> > Jesper
> >
>
> Nej - Naturligvis fatter du ikke en skid.
> Det behøver du såmænd ikke at udbasunere.
>
> Du har heller ikke, ligesom de andre småt begavede regnedrenge, hvis verden
> bor i et regneark, begrebet, at det var i de år, vi opbyggede danmark,
> således at b.la. jer, der helt tydeligt er fejlanbragt rent
> uddannelsesmæssigt, overhovedet fik en uddannelse, samt anstændige forhold
> at leve under.
>
> ERgon

...som ikke kan stave sit eget navn!
--
Jesper

---

On Tue, 25 Sep 2007 21:37:08 +0200, spambuster@users.toughguy.net
(Jesper) wrote:

>> Du har heller ikke, ligesom de andre småt begavede regnedrenge, hvis verden
>> bor i et regneark, begrebet, at det var i de år, vi opbyggede danmark,
>> således at b.la. jer, der helt tydeligt er fejlanbragt rent
>> uddannelsesmæssigt, overhovedet fik en uddannelse, samt anstændige forhold
>> at leve under.
>>
>> ERgon
>
>..som ikke kan stave sit eget navn!

ROTFL....

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i50mp4.1wdedop1mh1druN%spambuster@users.toughguy.net...
> "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
>
>> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>> news:1i50k5a.1ucr1m3sqclyN%>>
>> >> Igen spørger jeg dig>>>>> kan du så fortælle mig fordelen med lav
>> >> oliepris
>> >> og lille afkast af statsindtjening. Og kom nu ikke med alt din udenom
>> >> snak.
>> >
>> > IKKE FORSTÅET!
>> > --
>> > Jesper
>> >
>>
>> Nej - Naturligvis fatter du ikke en skid.
>> Det behøver du såmænd ikke at udbasunere.
>>
>> Du har heller ikke, ligesom de andre småt begavede regnedrenge, hvis
>> verden
>> bor i et regneark, begrebet, at det var i de år, vi opbyggede danmark,
>> således at b.la. jer, der helt tydeligt er fejlanbragt rent
>> uddannelsesmæssigt, overhovedet fik en uddannelse, samt anstændige
>> forhold
>> at leve under.
>>
>> ERgon
>
> ..som ikke kan stave sit eget navn!

LOL -- måske skal du søge på ERgon, det var faktisk en hjælp til dig (tror
jeg), at Egon skrev det ....

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1i4ydho.1nojxmwto24muN%spambuster@users.toughguy.net...
>>
>> Ganske som idag, hvor forringelser og nedskæringer konsekvent bliver
>> udskreget som "forbedringer".
>>
>> Borgerlige politikere er generelt en flok løgnagtige kapitalistbetalte
>> lakajer, hvie formål alene er, at forgylde deres reelle arbejsgivere.
>>
>> Egon
>
> Du svarer ikke på spørgsmålet!
> --
> Jesper

Der er overhovedet ingen grundtil at svare på den gang borgerlige
propaganda, byggende på årtiers løgne og fordrejninger, du fremkommer med.

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46f8dac4$0$24706$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Der er overhovedet ingen grundtil at svare på den gang borgerlige
> propaganda, byggende på årtiers løgne og fordrejninger, du fremkommer
> med.

Du er for længst afluret, Egon. Du aner intet om nationaløkonomi (eller om
noget som helst andet for den sags skyld). Du fyrer de samme ligegyldige
floskler af igen og igen, og sørger - ikke særligt behændigt - for altid at
undgå at forholde dig til essensen i de indlæg, du svarer på.

Det virker som om, usenet bare er et tidsfordriv for dig, hvor du skriver
bare for at skrive. Du har - kort og godt - intet at byde ind med andet end
tidsrøveri.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:hrqdnTnk0p9ecWXbRVnyjQA@giganews.com...
> "Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:46f8dac4$0$24706$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
>
>> Der er overhovedet ingen grundtil at svare på den gang borgerlige
>> propaganda, byggende på årtiers løgne og fordrejninger, du fremkommer
>> med.
>
> Du er for længst afluret, Egon. Du aner intet om nationaløkonomi (eller om
> noget som helst andet for den sags skyld). Du fyrer de samme ligegyldige
> floskler af igen og igen, og sørger - ikke særligt behændigt - for altid
> at undgå at forholde dig til essensen i de indlæg, du svarer på.
>
> Det virker som om, usenet bare er et tidsfordriv for dig, hvor du skriver
> bare for at skrive. Du har - kort og godt - intet at byde ind med andet
> end tidsrøveri.
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.


Her viser du, hvor udannet du er.
Og enøjet.

Men ser du:
Jeg er klogere end dig.
Og et bedre menneske.
Ligesom jeg ved, at højrefløjsernes mani med at skulle veje og måle alt,
fordi de ellers ikke formår at tage stilling til noget som helst, er ganske
vanvittig.
Og intet har med normal politikopfattelse at gøre.
For ikke at tale om demokrati, forresten...

Penge og magt, i kraft af penge.
Det er alt, hvad jeres horisont rummer.

Hvorfor i er at betragte som mindreværdige mennesker.
Hvis overhovedet mennesker?

Egon

---

"Egon Stich" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46f911ba$0$69147$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Her viser du, hvor udannet du er.
> Og enøjet.
>
> Men ser du:
> Jeg er klogere end dig.
> Og et bedre menneske.
> Ligesom jeg ved, at højrefløjsernes mani med at skulle veje og måle
> alt, fordi de ellers ikke formår at tage stilling til noget som
> helst, er ganske vanvittig.
> Og intet har med normal politikopfattelse at gøre.
> For ikke at tale om demokrati, forresten...
>
> Penge og magt, i kraft af penge.
> Det er alt, hvad jeres horisont rummer.
>
> Hvorfor i er at betragte som mindreværdige mennesker.
> Hvis overhovedet mennesker?

Q.E.D.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

On Thu, 20 Sep 2007 21:13:18 +0200, "Jens Bruun"
<bruun_jens@hotmail.com> wrote:

>"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
>news:1i4rbpx.1s2l1c902hnkN%spambuster@users.toughguy.net
>
>> I firserne kørte A. Jørgensen Danmark i grøften rent økonomisk.
>
>Nej. Det var i halvfjerserne.

Og starten af 80'erne.

--
Jens G
Kan anbefale http://www.everlove.dk til IP telefoni.
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr.

---

"Jens G" <nospam061106@kabelmail.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2cc65.23073718@dtext.news.tele.dk

> Og starten af 80'erne.

Ja, hvis vi skal fluekneppe. Er du uenig i, at 80'erne for størstedelens
vedkommende ikke var Anker Jørgensens og Socialdemokratiets årti?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1i4rbpx.1s2l1c902hnkN%spambuster@users.toughguy.net
>
> > I firserne kørte A. Jørgensen Danmark i grøften rent økonomisk.
>
> Nej. Det var i halvfjerserne.

Frem til udgangen af 1982 og da havde han gældsat Danmark i sådan en
grad at det ødelagde økonomien op igennem hele 80'erne. Pga de tårnhøje
oliepriser i 80'erne havde Schlüter ikke en chance for at rette op på
Anker Ødelands forsyndelser.
--
Jesper

---

"Jens Bruun" skrev
>
>> I firserne kørte A. Jørgensen Danmark i grøften rent økonomisk.
>
> Nej. Det var i halvfjerserne.
>

Jens har ret - og det skete fordi det samlede folketing ikke ville lægge
stemmer til en finanspolitisk stramning, som virkelig var nødvendig efter de
to oliekriser.

Det har Jens nemlig fortalt mig.

--
- Jensby
(der opfatter sig selv som en socialliberal humanist - og en ikke troende
kristen)

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage
> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i
> en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??



Jeg ved det ikke men i 1980 havde vi ca 150.000 indvandrere og begreber som
u-integrerbare muslimer var en by i Rusland. Dengang var det ikke hver dag
man så en "neger" (som dengang var fællesbetegnelsen for en "mørklødet" )
Det var typisk adopterede børn eller folk som kom for at arbejde. Dvs ikke
for at belaste samfundet.

Idag har vi, takket være sossernes og et par små paria partier's forfejlede
flygtninge/indvandrer politik, 450.000 indvandrere, hvoraf størstedelen er
u-integrerbare muslimer. I visse områder er det næsten ikke til at sparke
sig frem for "ny-danskere". De er ofte meget resourse krævende og bidrager
ikke på nogen positiv måde til samfundet.

Det kunne være en årsag. ?

mvh
JBH

---

"JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46f2c560$0$2667$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> Jeg ved det ikke men i 1980 havde vi ca 150.000 indvandrere og begreber
> som Idag har vi, takket være sossernes og et par små paria partier's
> forfejlede flygtninge/indvandrer politik, 450.000 indvandrere, hvoraf
> størstedelen er u-integrerbare muslimer. I visse områder er det næsten
> ikke til at sparke

mao. nu har vi 400.000 (hvis vi nu er negative og antager at halvdelen af
arbejdsløse er indvandrere) u-integrerbare (dit udtryk) muslimer som
forsørger alle I førtidspensionister.

--
Ralph

---

"JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46f2c560$0$2667$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
> news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
>> men hvad der kan undre mig er:
>>
>> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
>> I firserne havde man ikke lukkedage
>> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
>> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
>> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
>> osv
>>
>> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
>> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
>> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
>> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
>> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
>> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide
>> i en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>>
>> Hvordan helvede er det blevet sådan??
>
>
>
> Jeg ved det ikke men i 1980 havde vi ca 150.000 indvandrere og begreber
> som u-integrerbare muslimer var en by i Rusland. Dengang var det ikke hver
> dag man så en "neger" (som dengang var fællesbetegnelsen for en
> "mørklødet" ) Det var typisk adopterede børn eller folk som kom for at
> arbejde. Dvs ikke for at belaste samfundet.
>
> Idag har vi, takket være sossernes og et par små paria partier's
> forfejlede flygtninge/indvandrer politik, 450.000 indvandrere, hvoraf
> størstedelen er u-integrerbare muslimer. I visse områder er det næsten
> ikke til at sparke sig frem for "ny-danskere". De er ofte meget resourse
> krævende og bidrager ikke på nogen positiv måde til samfundet.
>

Jeg mener rent ud sagt, at det problem meget meget nemt kunne løses. Opret
50.000 stillinger på 24 timer i rengøringsbranchen, samtlige skoler,
plejehjem, sygehuse har dårlig rengøring, hvis man er kan bevæge sig er man
kandidat til jobbet. Så kan vi få gjort rent, få smidt dem ud af systemet
der er nasserøve. Man behøver ikke tale dansk for at svinge en kost.
Ordningen ville betale sig selv. Indvandringerne ville få stolthed over at
passe et job, de dygtigste ville hurtigt komme videre til et bedre job. Jeg
vil påstå at en stor del af grunden til at vi har passive indvandrer er lavt
selvværd, for staten i særdeles er med til at skabe ved at fratage dem
enhver selvstændighed i det sekund de siger asyl.
mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2ceef$0$63750$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46f2c560$0$2667$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> "Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
>> news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
>>> men hvad der kan undre mig er:
>>>
>>> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
>>> I firserne havde man ikke lukkedage
>>> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
>>> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
>>> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
>>> osv
>>>
>>> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
>>> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
>>> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
>>> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
>>> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
>>> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide
>>> i en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>>>
>>> Hvordan helvede er det blevet sådan??
>>
>>
>>
>> Jeg ved det ikke men i 1980 havde vi ca 150.000 indvandrere og begreber
>> som u-integrerbare muslimer var en by i Rusland. Dengang var det ikke
>> hver dag man så en "neger" (som dengang var fællesbetegnelsen for en
>> "mørklødet" ) Det var typisk adopterede børn eller folk som kom for at
>> arbejde. Dvs ikke for at belaste samfundet.
>>
>> Idag har vi, takket være sossernes og et par små paria partier's
>> forfejlede flygtninge/indvandrer politik, 450.000 indvandrere, hvoraf
>> størstedelen er u-integrerbare muslimer. I visse områder er det næsten
>> ikke til at sparke sig frem for "ny-danskere". De er ofte meget resourse
>> krævende og bidrager ikke på nogen positiv måde til samfundet.
>>
>
> Jeg mener rent ud sagt, at det problem meget meget nemt kunne løses. Opret
> 50.000 stillinger på 24 timer i rengøringsbranchen, samtlige skoler,
> plejehjem, sygehuse har dårlig rengøring, hvis man er kan bevæge sig er
> man kandidat til jobbet. Så kan vi få gjort rent, få smidt dem ud af
> systemet der er nasserøve. Man behøver ikke tale dansk for at svinge en
> kost. Ordningen ville betale sig selv. Indvandringerne ville få stolthed
> over at passe et job, de dygtigste ville hurtigt komme videre til et bedre
> job. Jeg vil påstå at en stor del af grunden til at vi har passive
> indvandrer er lavt selvværd, for staten i særdeles er med til at skabe ved
> at fratage dem enhver selvstændighed i det sekund de siger asyl.
> mvh
> Kim

Du ville næppe finde meget forståelse for, at det offentlige (altså alle
andre) skulle finansiere 50.000 stillinger til en timeløn på omkring 130 kr.
Hvis dine 24 timer er ugentligt, ville det koste det offentlige omkring 7,5
milliarder om året. I øvrigt er det nok ikek nok at kunne bwevæge sig. Man
skal formodentlig også være psykisk i stand til at passe et job, og kunne
dansk nok til minimum at kunne tage mod instruktion.

Jan

---

"JBH" <Skodkontoen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46f2c560$0$2667$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
> news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>>
>> Hvordan helvede er det blevet sådan??
>
>
>
> Jeg ved det ikke men i 1980 havde vi ca 150.000 indvandrere og begreber
> som u-integrerbare muslimer var en by i Rusland. Dengang var det ikke hver
> dag man så en "neger" (som dengang var fællesbetegnelsen for en
> "mørklødet" ) Det var typisk adopterede børn eller folk som kom for at
> arbejde. Dvs ikke for at belaste samfundet.

Det var mit først møde med en afro amerikaner. de var adopterede til en
lille landsbyskole i vestjylland. de havde særbehandling kan jeg huske.
Jeg ved også hvordan det er gået dem sidenhen, men det har vel ingen
interesse.
>
Mvh Maiken
>
>

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage
> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i
> en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??
>
> Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006
> kontra 2007 i folkeskolen:
>
> 2006:
> Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
> indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
> minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
> sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
> skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til
> brug.
>
> 2007:
> kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en
> ønskeseddel, skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt
> enig om at indkøbe yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi
> tjekket priserne på den samme model (med forbedret batteri), så skal
> ønsket nu op på et skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal
> det tilbage til kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et
> møde. Købet skal nu ske gennem en centraladminstration.
> Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
> beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
> it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
> centraladminstration
>
> I 2006 tog det 30-40 minutter at lave et indkøb. I 2007 har der været
> involveret en skolebestyrelse, et par skrankepaver, skrivebordskaptajner
> og nu altså en centraladminstration. Der er satme en grund til at "det
> offentlige" er ekstremt langsomt.
>
> Samme procedure da jeg har et ordblind barn, de 4 programmer og en skanner
> der skal skal indkøbes har det nu taget 4 måneder for og der har vel været
> involveret de første 10 personer.
>
> Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer
> at indkøbe et par programmer og nogle bærbare?

Snak med Fogh, det er hans idé med alt det kontrol.

Gang antal af sagsbehandling med 2 og se hvor meget ressourcespild der er
for skattekroner og det opstår i en kultur af liberale tankeværdisætning ..
uffff ...

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage
> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i
> en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??

Du angiver selv noget af svaret: "I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i
dag har 100.000." Incitamentet til at tage job i det offentlige til en
forholdsvis lav løn, var langt størree end i dag. Men lønnen i det
offentlige,. er faktisk også steget, selv om det ikek altid føles sådan, og
det betyder at prisen for de hænder der er, er blevet dyrere end før, så vi
får ikke så meget for pengene. En anden årsag er at sundhedsvæsenet er
blevet "belastet" af en række nye, meget dyre behandlingsformer, som virker
på syugdomme, der tidligere blev opgivwet som håbløse. De penge, der bruges
på at helbrede disse mennesker i dag, kan ikke samtidigt bruges andre steder
i sundhjedsvæsenet, og derfor skæres der andere steder. Faktisk kan jeg
huske en beregning fra slutningen af 90'erne, der viste at selv om vi brugte
hele den danske bruttonationalindkomst på sundhedsvæsen, ville vi stadig
ikek kunne behandle alle, som vi gerne ville.
>
> Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006
> kontra 2007 i folkeskolen:
>
> 2006:
> Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
> indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
> minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
> sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
> skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til
> brug.
>
> 2007:
> kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en
> ønskeseddel, skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt
> enig om at indkøbe yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi
> tjekket priserne på den samme model (med forbedret batteri), så skal
> ønsket nu op på et skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal
> det tilbage til kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et
> møde. Købet skal nu ske gennem en centraladminstration.
> Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
> beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
> it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
> centraladminstration
>
> I 2006 tog det 30-40 minutter at lave et indkøb. I 2007 har der været
> involveret en skolebestyrelse, et par skrankepaver, skrivebordskaptajner
> og nu altså en centraladminstration. Der er satme en grund til at "det
> offentlige" er ekstremt langsomt.
>
> Samme procedure da jeg har et ordblind barn, de 4 programmer og en skanner
> der skal skal indkøbes har det nu taget 4 måneder for og der har vel været
> involveret de første 10 personer.
>
> Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer
> at indkøbe et par programmer og nogle bærbare?
>
Nope. Men det, det koster, lægger vi på prisen på de varer vi sælger. Det er
lidt sværere for en kommune.

I det private firma jeg tidligere var ansat i, hanve afldelingslederen et
budget. Så kunne han selv vælge om han ville købe nye pc'er eller ansætte
nye folk/give mere i løn osv. Og var pengen brugt inden året var gået, havde
han et problem. Han kunne som regel få en ekstrabevilling, men det skulle
ikek ske to gange,hvis han ønskede at fortsætte som afdelingsleder.

Jan

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006
> kontra 2007 i folkeskolen:
>
> 2006:
> Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
> indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
> minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
> sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
> skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til
> brug.
>
> 2007:
> kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en
> ønskeseddel, skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt
> enig om at indkøbe yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi
> tjekket priserne på den samme model (med forbedret batteri), så skal
> ønsket nu op på et skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal
> det tilbage til kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et
> møde. Købet skal nu ske gennem en centraladminstration.
> Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
> beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
> it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
> centraladminstration

Der er væsentligt forskel på hvordan midlerne er blevet tildelt i de to år,
ikke sandt?
Er begge - eller den ene - fra regerings IT pulje der skal gå til flere
computere til 3.klasserne?
Her er der ikke så meget bureaukrati. Det er sådan set bare - som IT
ansvarlig - at sætte nogle krydser på om det skal være bærbar, stationær og
hvor mange, så dumper de ind på skolen. Men det øjeblik at der skal købes
computere for "særskilte midler" - hvis der f.eks skal forhandles eller slås
om 600.000 kroner skal gå til bærbare, ophængte verdenskort eller nye stole,
så skal det igennem en større bureaukratisk mølle, da det typisk ikke er
skolelederen der i samråd med den IT ansvarlige enerådigt kan beslutte hvad
pengene skal bruges til. Her har skolebestyrelsen typisk mere at skulle have
sagt. Og når først DE bliver involveret (ud fra min erfaring), så kan der gå
meeeget lang tid med at komme fra A til B.

Mvh
Zeki

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage
> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i
> en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??
>
> Lad mig iøvrigt lige fortælle om vores indkøb af bærbare pc'er i 2006
> kontra 2007 i folkeskolen:
>
> 2006:
> Kommunen tildeler os en pose penge, som IT ansvarlige beslutter jeg at
> indkøbe 10 bærbare, som jeg sætter op, for mig tog det godt og vel 30
> minutter at beslutte indkøbet, finde producent og vel omkring 5 timer at
> sætte dem op. Det tog vel omkring 5 minutter at få det godkendt af
> skolelederen. Fakta var at vi den 1. august havde 10 bærbare klar til
> brug.
>
> 2007:
> kommunen sender et brev ud og beder skolens leder komme med en
> ønskeseddel, skolelederen læser brevet og får fat i mig, vi er hurtigt
> enig om at indkøbe yderligere 10 bærbare, 10 minutter senere har vi
> tjekket priserne på den samme model (med forbedret batteri), så skal
> ønsket nu op på et skolebestyrelsesmøde, hvor det skal godkendes, så skal
> det tilbage til kommunen, der skal godkende købet, igen skal det op på et
> møde. Købet skal nu ske gennem en centraladminstration.
> Fakta: 20 september er købet endnu ikke sket og fra at 2 personer traf
> beslutningen, så er der nu involveret en skolebestyrelse, en inspektør, en
> it ansvarlig, skrankepaver, skoledirektøren for kommunen samt en
> centraladminstration
>
> I 2006 tog det 30-40 minutter at lave et indkøb. I 2007 har der været
> involveret en skolebestyrelse, et par skrankepaver, skrivebordskaptajner
> og nu altså en centraladminstration. Der er satme en grund til at "det
> offentlige" er ekstremt langsomt.
>
> Samme procedure da jeg har et ordblind barn, de 4 programmer og en skanner
> der skal skal indkøbes har det nu taget 4 måneder for og der har vel været
> involveret de første 10 personer.
>
> Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer
> at indkøbe et par programmer og nogle bærbare?
>
> mvh
> Kim
>
Vi havde, bl.a., ikke så mange "fremmede"...

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage
> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen
> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv
>
> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne og skatten var lavere end i dag. I dag har vi højere
> skatter og afgifter, alligevel er servicen dårligere, offentlige ansatte
> lægger sig med stress, der er lukkedage, bibliotekerne kræver gigantiske
> bøder, det koster en formue at glemme en regning, man skal have et godt
> helbred for at blive syg, hvis man bliver gammel skal man sidde og skide i
> en stol, hvis man er psykisk syg er det bare træls osv osv.
>
> Hvordan helvede er det blevet sådan??


Det startede jo, da vi fik den borgerlige regering i 80erne.
Siden er det gået roligt, men stædigt, med at afmontere det solidariske
velfærdssamfund.
De såkaldte "arbejderpartier" blev kapret af akademikerfjolser, så selv i
perioder, hvor de havde regeringen, fortsatte afmonteringen.
Så enkelt er det faktisk.


Egon

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> wrote in message
news:46f2bdaf$0$63751$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja, så er den gal igen. Nordjyske kommuner vil hæve skatten omkring 1%,
> men hvad der kan undre mig er:
>
> I firserne havde vi 400.000 arbejdsløse, i dag har 100.000.
> I firserne havde man ikke lukkedage

Nej, men måske var der flere pædadoger pr. barn eller kortere åbningstider.

> I firserne havde man verdens bedste hospitalsvæsen

Eller også evaluerede man bare mindre på det, eller også var der bare færre
behandlingstilbud at være dygtig til.

> I firserne havde man verdens bedste folkeskole
> I firserne havde man en velfungerende ældrepleje
> osv

Hvad tyder egentlig på, at kvaliteten har ændret sig?

> I firserne fungerede den offentlige sektor langt bedre, i hvert fald set
> fra borgernes øjne

Spørgsmålet er så, om det er realitet eller perception.

> og skatten var lavere end i dag.

Men nu finansierer vi jo meget andet end den offentlige sektors drift - vi
finansierer f.eks. også overførselsindkomster. Deres andel af det samlede
budget har ændret sig.

> Hvad gør man i det private? Tager det også jer 4-5 måneder og 10 personer
> at indkøbe et par programmer og nogle bærbare?

Der er også ting, som foregår på en tåbelig måde i det private.