Medlidenhed er uærlig ligesom hævn, misundelse og samvittighedsnag
Mors omsorg med den spæde er ærlig nok - empati er her en ren velsignelse.
Ellers er ynk med en svag ofte noget der skal profilere hjælperen - give ham
rigdom, magt og ære. Og den svage spørges ikke først, om hvilken hjælp
ønskes. Medlidenhed - og hævn, misundelse, samvittighedsnag - bliver opblæst
og overdrevet fordi industrimennesket har så god tid og vi mangler "en sag
at kæmpe for" og et fjendebillede at bekæmpe. Så er vor indsats uærlig og
skadelig. Bedre er at handle på det fri marked, og hvis den svage vil have
hjælp, må han ydmyge sig og underkaste sig hattedamens formynderi til
gengæld. Fx gøre gentjenester eller lade giveren administrere
alkohol-indtag.
Hvis politi var privatiseret, ville man abonnere på vagtværn, der var under
topstyring fra staten, så ingen intern magtkamp. Så ville politikorpsene
overgå hinanden i effektivitet og bruge overvågning langt mere og ikke de
dyre hævn-fængselsstraffe, der er læreanstalter for forbrydertrick
Det skaber megen uheldig infighting, at vi fortrænger aggressioner og har
god tid til at fantasere omkring vor misundelse, hævnlyst, forurettethed,
rethaveriskhed, jalousi,
Bemærk at ingen kan begrunde modvilje mod overvågning til
forbrydelsesbekæmpelse. Floskler om privatliv er det eneste.
Det er rart at ingen læser ens sind, og folk frygter at hemmeligheder, blær
og løgne, som fungerer i dag, vil være udsat for afsløring, hvis øjet i det
høje overvåger alt og oplysninger lægges på nettet. Derfor bør en ny åbenhed
ikke trykkes ned over hovedet på folk fra den ene dag til den anden.
|