---

Kærlighed ctr kynisme.

Har man som Glistrup øjnene stift rettet mod fremtiden og ønsker gavnlige
resultater, må man lære af fortiden, uden at svælge i hævnfnidder, bitterhed
og fortrængte aggressioner. Ved at man ikke svømmer hen i
kærligheds-sentimentalisme vil gud-er-opium-for-folket menneskene let blive
vrede på fornuftsmennesket og kalde ham kynisk, dvs dyrisk.

Anti-kynismen har dog en pointe, nemlig at tillid vokser med tillid. At man
ikke er alt for småligt optaget af at regnskabet i tjenester og gentjenester
kan skabe positive selvopfyldende profetier og vækst i den tillid, som er
smøremiddel for handel og samarbejde. Den smilende folkedansker, Glistrup,
gjorde et perfekt (men utilstrækkeligt) politikerarbejde mht at få os ud af
skatte og indvandrings-overdrivelser. Den sentimentalt salmedigtende
rigsdagspolitiker , Grundtvig, var en geni af samme kaliber - og eftertidens
mange socialistiske historieforfalskere har dygtigt fortiet, at han var
modstander af skat, socialhjælp, værnepligt, skolepligt (ikke mærkeligt at
Glistrup er søn af en meget grundtvigiansk , usentimental fysk-kemi
gymnasielærer og menighedsrådsformand fra en provins-købstad med meget
granit-sind. )