---

Dagdrøm, selvtillid og den indre domstols dobbeltspil.

Forestillingsevne er evnen til at simulere falsk virkelighed på hjernens
indre TV-skærm, og fik et boost da stenalderoverlevelse blev om præcise
stenkast, hvor abstraktionsevne indgår i justering af sigtet så man rammer
et mål i bevægelse. Springet fra dyr til menneske var måske især da våbnenes
flugt skabte tankens flugt i mandeverdenen mens løgnagtig del og hersk
politik i søskendejalousi og opdragelse tilførte abernes forlængede barndom
mere og mere opløftende spænding og forebyggede kedsomhed på opløftende vis.
Komplex magtkamp kan være træls men er også et trivselsskabende livsvilkår.

Forestillingsevne blev i primitive stammer brugt først til kamp og intriger,
siden til underholdende virkelighedsflugt: fiktive fortællinger og skøn
dagdrøm. Intriger er hvad redder soldaten fra at blive kanonføde, så de der
kunne lyve sig uden om farlig fronttjeneste blev de vindere der skabte vor
kultur. Derfor kunne dagdrømmeren være andet end en svag livsløgner - han
kunne være manden der kunne bedrage effektivt og konsruktivt som politiker
og eskapistisk dagdrøm og det vidtforgrende indre falskneri blev en træning
og cementering der gjorde løgnene overbevisende og demagogi uigennemskuelig.
Man kan sagtens forklare religionsstifternes "Gud er kærlighed" på den måde.