---

Aktivitet + resultat = lykken

Goethe definerede lykken som at der er sammenhæng mellem start og slut på
livet, og de mellemliggende aktiviteter skal være drevet af indre lyst til
at opnå et samfundstgavnligt resultat.

Når man skimter et godt mål forude og ved at man er på rette vej og har haft
succes med tilsvarende sager før, så er man lykkelig.

Hindring af lykke er lovjungle, der straffer mig, hvis jeg forbedrer mit hus
eller sælger lemonade på mit fortov på en varm sommereftermiddag.

Hvis ikke der var eksamenskrav for en masse job, ville folk vælge og vrage
mellem aktiviteter og have det sjov og skifte karriere som de skifter
skjorte så de altid var på rette vej imod, hvad er det rette for dem -
typisk hvad kan sælges så de bliver rige og kan få en pige til at få børn
med dem

Og for piger er deres børns fremtid målet, og de skal finde en fyr, hvis
sundhed, skønhed, charme, indtægt, formue, stil, humor, høflighed, hykleri,
smag osv er gode at lære af for barnet.

De skal være sikre på, at han er pålidelig og ikke utro - det er en
forskningsopgave der udvikler social intelligens som kvinder er gode til -
sjette sans, intuition.

Barnet, der ser selvvalgte tegnefilms-DVDer og spiller selvvalgte
komputerspil, indtil det er træt af at sidde stille , og så går til
legoklodser, sport, venner og så tilbage igen, er ofte på rette vej, for det
forsker i, hvad gør barnet lykkelig og alle kan lide lykkelige
medmennesker - hvis ikke de er ynkelige slaver af misundelse

Kun hvis man kan gøre sig selv lykkelig er der håb om at man kan føre andre
lykkelige..

Politikere skal aldrig blande sig i at gøre folk lykkelige - de skal blot
skabe frihed for skattetryk og kriminalitet fx Islam, så folk har mulighed
for selv at vælge deres udfordringer dvs aktiviter og resultat-mål.

Egoisme er godt og udlever man den og hæmmes kun af minimalstatens antivold
love, så vil man uvægerlig søge som hobby at gøre gavn for sit eget
minisamfund - men ikke for verden og menneskerettigheder, for det kan ingen
overskue.