/ Forside / Interesser / Helbred / Alternativ behandling / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alternativ behandling
#NavnPoint
vaxen 1770
Nordsted1 1430
refi 1349
miritdk 1157
dova 1020
Teil 882
ans 740
katekismus 696
jomfruane 580
10  MuGG3K 570
Hestebremse (klæg) av !
Fra : @m


Dato : 10-07-01 22:15

Er der nogen her i gruppen som har nogle forslag/midler mod hestebremser. Vi
er stærkt plagede af deres modbydlige bid

Mvh @m



 
 
Ped (15-07-2001)
Kommentar
Fra : Ped


Dato : 15-07-01 23:04

Hej,

Hvis du med "midler" mener forebyggende, altså noget til at holde dem væk med,
så må jeg melde hus forbi. Jeg ved positivt, at f.eks. myggespray ikke virker,
men om der findes andre midler ved jeg ikke.

Sidste gang jeg blev stukket er kun ca 3 uger siden, og det var i en skov.
Ellers plejer de at holde til i eng-agtige, halvfugtige omgivelser. For mange år
siden kom jeg på en flyveplads, der lå i sådanne omgivelser, og jeg har ikke tal
på de gange jeg blev stukket. Selv langærmede skjorter stikker de nemt igennem,
så det var svært an undgå. Og du har ret i at stikkene er modbydelige.

Hvis du med "midler" mener noget når skaden er sket, så findes der adskillige
mærker af antihistaminer, som kan fås i håndkøb på apoteket. Fortæl personalet
hvad du skal bruge dem til, og sig at du ikke ønsker nogen der er søvndyssende.
Det er dog ikke noget du skal bruge, med mindre du ligesom jeg svulmer voldsomt
op omkring stikket. Ellers nøjs med noget lokalbedøvende salve.

M.v.h.

Jens L. Pedersen

"@m" wrote:

> Er der nogen her i gruppen som har nogle forslag/midler mod hestebremser. Vi
> er stærkt plagede af deres modbydlige bid
>
> Mvh @m


Emil (16-07-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 16-07-01 01:27

On Mon, 16 Jul 2001, Ped wrote:

>Hvis du med "midler" mener noget når skaden er sket, så findes der adskillige
>mærker af antihistaminer, som kan fås i håndkøb på apoteket. Fortæl personalet
>hvad du skal bruge dem til, og sig at du ikke ønsker nogen der er søvndyssende.
>Det er dog ikke noget du skal bruge, med mindre du ligesom jeg svulmer voldsomt
>op omkring stikket. Ellers nøjs med noget lokalbedøvende salve.

Nu er jeg aldig blevet stukket af en hestebremse. Men stik fra
fjæsing (fisk som gemmer sig i sandet ved kysterne) kan lindres
ved at holde det angrebne sted, som regel foden, i meget varmt
vand i lang tid.

Jeg får mange ubehagelige myggestik, og hidindtil har jeg brugt
lokalbedøvende salve.
Men en behagelig varm (kaffe-) kop mod stedet i et par minutter
fjerner alle ubehageligheder og opsvulmninger. Temperatuen må
altså ikke være højere end det føles behageligt (42++ grader?).

Jeg har fremført mine erfaringer i dk.videnskab.sundhed, men de
hundehoveder vidste intet derom, for det stod jo ikke i deres
lærebøger.

Jeg har også prøvet metoden når jeg har været for tæt på en
brændenælde. Det lindrer ubehaget meget, men det forsvinder ikke
helt, som ved myggestikket. Det er en anden virkningsmekanisme.

Det kunne være interessant at vide om det også virker ved stik af
hestebremsen. Tag en termoflaske med næste gang du vover dig ud i
naturen, og giv en tilbagemelding om god eller manglende
virkning. Hurtig hjælp er dobbelt hjælp.

m.v.h. Emil


/arcana (16-07-2001)
Kommentar
Fra : /arcana


Dato : 16-07-01 17:57

"@m" <markers@sol.dk> wrote in message
news:SeK27.436$XM.19955@news.get2net.dk...

> Er der nogen her i gruppen som har nogle forslag/midler mod hestebremser.
Vi
> er stærkt plagede af deres modbydlige bid

Klassisk phytoterapeutisk behandling: Put en dråbe arnika-tinktur på stikket
og gnid ind.
Arnika-tinktur kan købes i næsten alle helsekostforretninger. Det virker
prompte.

--
Med venlig hilsen
/arcana



Emil (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 17-07-01 00:18

On Mon, 16 Jul 2001 18:56:33 +0200, /arcana wrote:

>Klassisk phytoterapeutisk behandling: Put en dråbe arnika-tinktur på stikket
>og gnid ind.

Hvad er arnika-tinktur lavet af?

>Arnika-tinktur kan købes i næsten alle helsekostforretninger.

Hvad koster det (ca.) pr. liter.

> Det virker prompte.

Hvor lang tid er "promte"?
Kan du henvise til nogen kliniske forsøg eller lærebøger?
Hvilke?
Har du selv erfaringer på egen krop med midlet?



m.v.h. Emil


/arcana (17-07-2001)
Kommentar
Fra : /arcana


Dato : 17-07-01 20:02

"Emil" <emilsen@image.dk> wrote in message
news:rct6ltkgf96fn9fpcsjkk5j3l294dsk3gj@4ax.com...

> Hvad er arnika-tinktur lavet af?

Arnica montana L. udtrukket med en ca. 50 v/v% alkohol (ethanol).

> Hvad koster det (ca.) pr. liter.

Tjah - 30 kr. for en flaske med 50 ml - cirka. Jeg plejer at lave det selv -
det er billigere.

> > Det virker prompte.
> Hvor lang tid er "promte"?

Med det samme...

> Kan du henvise til nogen kliniske forsøg eller lærebøger?

Ja.

> Hvilke?

Nu bliver du krævende, men OK, her er referencerne fra min bog "Urter og
Urtemedicin" (Klitrose 1990) :
Merfort I., Planta Medica 50, s. 107-108, 1984
Wiluhn G. et al, Planta medica 49, s. 226
Wiluhn G. et al, Planta medica 47, s. 157-160 (1983)
Goethe und die Arnika, artikel i Münchener Med. Wschr. 23, s. 47
(1981)
Winkelman M., Journal of Ethnopharmacology 18, s. 109-131 (1986)

Du kan læse mere på http://www.phyton.dk/urter, og desuden vil du kunne
finde tonsvis af artikler om Arnika ved hjælp af en søgning i Medline (der
er et link på phyton.dk).

> Har du selv erfaringer på egen krop med midlet?

Mange års erfaringer, både fra mig selv og andre.

--
Med venlig hilsen
/arcana



/arcana (17-07-2001)
Kommentar
Fra : /arcana


Dato : 17-07-01 20:08

"/arcana" <mailme@youllnever.com> wrote in message
news:9j2263$i92$1@news.cybercity.dk...

> Du kan læse mere på http://www.phyton.dk/urter, og desuden vil du kunne

Undskyld - jeg har ikke lagt min Arnika-artikel på nettet. Du får den lige
her, så.

<quote>
ARNIKA (Guldblomme)
FLAVONOIDDROGE
Arnica montana L.
Arnica chamissonis LESS., ssp. foliosa
Kurveblomstrede (Asteraceae)
Engelsk: Arnica,
Mountain tobacco, Leopard's bane
Tysk: Arnica,
Wohlverleih, Fallkraut o.a.

BESKRIVELSE:
Urt på op til 1 m.'s højde, løst forgrenet, helrandede, ægformede blade;
både stængel og blade behårede. 1 endestillet, ofte 2 sidestillede blomster,
orangefarvede og ca 6 cm i diameter. Findes i Danmark mest i Jylland på
heder og i egekrat. Den er ret sjælden og i aftagende, lad den derfor stå,
hvis du støder på den! Den hører hjemme i bjergene i Syd- og Mellemeuropa,
hvor den kan gro i højder på op til 2600 m. Da den efterhånden er truet af
udryddelse, erstattes den som regel med slægtningen Arnika chamissonis, som
har samme virkning.

VIRKSOMME INDHOLDSSTOFFER:
Arnika indeholder en rødgul og aromatisk duftende æterisk olie af en
smøragtig konsistens. Blomsten indeholder op til 0.1%, roden 0.5-1.5%.
Oliens sammensætning er ikke helt klarlagt, men den indeholder mest
ikke-ringformede bestanddele, laurin-olein-palmitinsyreestre. I olien fra
rødderne er de vigtigste bestanddele dimetylsyre- og smørsyreestre. Der er
for nylig fundet en række metylerede flavoner og nogle
13-sesquiterpenlactoner af pseudoguaianolidtypen, for eksempel helenalin,
inkusive nogle estre (forbindelser af syrer og alkoholer) af helenalin og
eddikesyre og forskellige C4- og C5-syrer , . Desuden indeholder planten
cholinbeslægtede stoffer (flavonoider) med en primært blodtrykssænkende og
sekundært blodtrykshævende effekt.

VIRKNINGER OG BIVIRKNINGER:
Ved udvortes anvendelse bevirker arnikatinktur en lokal irritation af vævet,
som øger blodgennemstrømningen. Desuden er den æteriske olie
betændelseshæmmende og bakteriedræbende. Virkningen skyldes dels
flavonoiderne, dels sesquiterpenlactonerne.
Ved meget hyppig og langvarig udvortes anvendelse kan der forekomme
hudbetændelse med blæredannelser, som skyldes en erhvervet allergisk
reaktion; af denne grund bør arnikatinktur altid fortyndes med vand (1:1) og
ikke benyttes ukritisk.
Det var tidligere almindeligt at bruge Arnika indvortes som hjertestyrkende
middel. Det må kraftigt frarådes, da sesquiterpenlactonerne er meget
giftige. Sesquiterpenlactoner (udtales seskvi-) er farveløse, bitre,
fedtopløselige plantebestanddele med lav molekylevægt, og mange af dem er
biologisk aktive. De kan for eksempel være svulsthæmmende, celledræbende og
antibiotiske. Ved selv forholdsvis lave doser Arnika ses komplikationer som
for eksempel betændelse i mave- og tyndtarmsslimhinde. Jeg har en bekendt,
som engang bryggede sig en kande arnikate og drak to kopper af den. Det gør
han aldrig mere. Han blev hundesyg (åndedrætsbesvær og mavesmerter), men
slap ellers fra oplevelsen med forskrækkelsen.
Ved højere indvortes doser kan der forekomme hjertestop under
åndedrætssvigt. Dette skyldes sandsynligvis, at hjertemuskulaturens
calciumoptagelse nedsættes af en membranstabiliserende effekt. Det vil sige,
at muskelfibrene i hjertet ikke får tilført calcium nok, og derfor ikke kan
trække sig sammen.
Som et historisk kuriosum kan nævnes, at Goethe i mange år om aftenen drak
en kop arnikathe over et par timer, for at styrke sit hjerte, når han havde
symptomer på sin aldersbetingede kranspulsåreforkalkning .

ANVENDELSE:
Behandling af forstuvninger, kvæstelser med intakt hud, rheumatiske smerter,
betændelse i hårsække og neglerødder, inficerede insektstik og til gurgling
ved slimhindebetændelser i mund og svælg. 2.0 g. arnikablomst overhældes med
ca. 200 ml. kogende vand og sies efter ca. 10 min. trækketid. Benyttes til
gennemvædning af stofstykker til omslag, som vandfase i arnikasalve eller
til gurgling (uden at synke!). Man kan også gurgle med et halvt glas vand
tilsat 10 dråber arnikatinktur.
Arnikatinktur tilberedes med 60% alkohol (alm. finsprit) således, at man
dækker en del droge med to dele alkohol og lader det stå lunt i 2-3 uger
under lejlighedsvis omrystning, hvorefter man sier gennem et stykke
filtrérpapir. Benyttes fortyndet med varmt vand 1:10 til omslag eller
ufortyndet i salver eller som tilsætning til fod- eller karbade. Arnika
bruges også homøopatisk, og homøopatisk Arnika-urtinktur er en god, ensartet
kvalitet til urtemedicinsk brug. Firmaet Weleda fremstiller en virkelig god
arnikatinktur og -salve til rimelig pris.

Rude (Ruta graveolens) bruges på samme måde som Arnika, men med respekt, for
den virker meget kraftigere, og den kan fremkalde voldsom eksem ved
overdosering. Pas på! Den må ALDRIG indtages eller bruges til gurgling! Rude
var obligatorisk plante i klostrenes urtehaver som "kyskhedsmiddel", men
nogle forfattere skriver, at det mange steder var mere populært at dyrke den
dødeligt giftige Sevenbom, der blev brugt som abortmiddel! Den gravide døde
meget tit i forsøget. ("Sevenbom har gjort mangen hore from!")
"Mexikansk Arnika", Heterotheca inuloides CASS., gror i Baja California, som
ligger i Mexico mellem Den californiske Golf og Stillehavet. Den kaldes her
"arnika" eller "arnica del païs", og den ligner Arnica montana så meget, at
selv fagfolk kan lade sig narre. Den benyttes som Arnika til kvæstelser og
kredsløbsproblemer. Den indeholder betændelseshæmmende stoffer (forskellige
terpener) og flavonoider, og kan i modsætning til A. montana benyttes
indvortes .
</quote>


--
Med venlig hilsen
/arcana
Denne meddelelse er IKKE skrevet på sundhedsforum.dk, så hvis den
dukker op dér, er den sakset fra news:dk.helbred.behandling.alternativ.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste