> Din hunkat er helt helt normal.
> Se det fra hendes side... nu har hun brugt måneder på at få de to små
> ordentlig opdraget - så er det sandelig da på tide at de klarer sig selv!
Jamen det gør de jo også ;) De er her bare - de patter ikke på hende mere
det er længe siden.
> Fænomenet kaldes også projicering. Hunkatten er vred, sur og irriteret...
> og har så i en periode forbundet din kæreste med det som irriterer hende.
> Ja, det er lidt bagvendt, men hvem har sagt at det skulle være let? ,o)
Nej deeet... det så bare lidt vildt ud det havde jeg aldrig oplevet en kat
gøre før, og jeg har ellers haft kat i 15 år.
> Hvis du kunne få hende til at svare, ville hun sikkert fortælle, at hun er
> himmelhenrykt over at to af kræene er flyttet... og spørge, hvornår de to
> andre smutter ud af hendes liv
Sikkert nok. Bare spøjst. Da jeg boede hjemme hos de gamle havde vi også en
missemor og to "børn", og det var aldrig problemer. Eller var der? Nogen tid
efter jeg flyttede hjemmefra forsvandt begge "børnene", og vi fandt aldrig
ud af om de mon var blevet ramt af en bil/mejetærsker eller om de simpelthen
bare var gået deres egne veje (måske "bortvist" af moar")? Moar derhjemme
lever endnu nu 14 år gammel, men "børnene" har vi aldrig set noget til
siden.
Så det er måske helt normalt, og jeg skal måske regne med at moar jager "de
små" væk hvis jeg ikke snart finder et nyt sted til dem? Vil meget nødig
aflive dem jo...?
> Hun vil af med dem...
> Om du overhovedet kan gøre noget, ved jeg ikke...
> Herhjemme opgav vi - og levede i et zoneopdelt hus i ca 11 år!
> (For skille os af med nogen af dem??? Nej!)
Det er jo lige det. Ikke på vilkår om jeg vil lade en kat aflive som ellers
er rask og frisk.
Men det kan da være jeg skal gøre endnu et forsøg på at finde "hjem" til de
små. Eller i al fald Speedy. Andrea vil vi meget gerne beholde.
Så hvis nogen er frisk på en ½ år gammel frækkert af en sort/hvis han-mis så
sig endelig til. Han er faktisk ret "sej" i pelsen idet hans hale er helt
sort men helt ude i spidsen har han lige en lille hvid tot, ser ret spøjst
ud. En charme...
>
> At I har valgt at beholde netop en datter, kan måske være med til at
> forstærke problemerne... Hunkatte er nogle bitches!
Hmm... mor/datter ser nu ikke ud til at have samme "adfærdsvanskeligheder"
som relationen bror/søster og /bror/mor. Det er mest sønnike mor hun hvæser
af (de kommer dog aldrig op og sloges eller noget heldigvis.)
>
>
>> 3.
>> Søn. Han minder mig mest af alt om en anden kat jeg havde en gang for
>> længe siden: "skør" i bolden.
> Drenge leger drengelege!
Ja det skal jeg skisme love for ;)
>
> Upsss... glemte at tilføje, at hankatte som regel også er en anelse
> uselvstændige og sent udviklede ;-D
> Og når nu søster gerne vil være surrogatmor, så snupper han den chance...
Nåhhh du mener ligesom med mennesker ;) Når hannen ikke har nogen mor mere
finder man bare en ny "mor"?
> Jamen hun giiiiiiiider ham jo ikke! ;( Stakkels lille dreng - helt alene i
> verden *sss*
Nej det ser sådan ud. Lille dreng er han nu ikke - han er snart større end
moar!
Jeg har desværre ikke plads her til lige frem at "zone-opdele" matriklen, så
hvis nogen her har mod på en halv-voksen hankat så sender jeg gerne billeder
af ham. Jeg tror her er for mange katte på for lidt plads (når her også er
far-mis + alle naboernes misser i et forholdsvist lille bolig-kvarter.)
Jeg afliver i al fald ingen af dem.