---

Konkurrence gør syg, men lighed er værre

Uden krige ville stål, el og raketter aldrig være opfundet og den konstante
udfordring at overgå naboen forhindrer, at livet bliver kedeligt.

Konkurrencen om at brilliere fører til nederlag for nogle, og det er helt
fint, hvis de så sadler om og finder deres "rette hylde"(niche)et andet
sted.

For at lokke konkurrenter ind i nederlag har vinderne skabt overdreven
optimisme (fx via uheldige traditioner for børneopdragelse hos tabermødre),
så de får nedtur ved at livet skuffer.

Hemmeligheden bag at holde sig rask er bl.a. at tilpasse ambitionerne til de
realistiske muligheder,
så ikke man render panden ind i en mur alt for ofte og frustreres så fælt,
at dit immunforsvar tror , at du er en taber, der står i vejen for andre
artsfæller, og du gavner arten bedst ved at lægge dig til at dø af
forhåndenværende sygdom!

De hormonelle mekanismer er rimelig godt forstået og handler om, at vi
pumper cortisol (og adrenalin) ud i blodet fra binyrerne, når vi tænder på
en kamp, men er problemet uoverkommeligt, så forbliver vi på de høje nagler
af stresset alarmberedskab og så lider immunforsvaret overlast, og der er
stor risiko for, at vi rammes af infektion, autoimmun sygdom eller hvad vi
nu er genetisk og opdragelsesmæssigt disponeret for.

En faldgrube er at tro for stærkt på, at vi har en fri vilje, og "kan når vi
vil" ,

og er vi uharmoniske i den retning, vil vi føle sygdomsfremmende selvhad ved
ikke at kunne, hvad vi vil.

Nietzsche så en løsning i at have "kærlighed til sin skæbne" og få det
bedste ud af det startgrundlag, som man har fået. Forældre med en sådan
selvtillid vil ofte have held til at lade den gå i "social arv" til deres
afkom, så de også er omstillingsparate og ikke får depression, anden
sindsyge, eller kropslig sygdom af livets uundgåelige mange og store
nederlag.

Legemlige sygdomme har lægerne gennem århundredtusinder udviklet
symptombehandling til pr placebo-medicin, hvor man fx spiser planteudtræk,
der har bivirkninger, der dybest set er sygdommen uvedkommende.

Bivirkningerne kan være signal om at "nu sker der noget" og sker der så
noget positivt vedr sygdomssymptomerne, er det ikke bevis på at medicinen
ramte ondets rod.

At pillerne har nogle ulemper, fx mundtørhed,kan bevidst eller ubevidst
skabe optimisme, så man tror på, at den rare læges optimisme er velfunderet
og man bliver rask , således som han udtaler "besværgelser om".

Sundhed fremmes af succes, og omvendt vil modgang gøre grundlæggende
pessimistisk og evt kunne få det naturlige sygdomsforsvar til at falde ud.

Selvhad fremmer sygdom og kan gøre dig til en selvdestruktiv , sindssyg "ulykkesfugl
fx hypokonder, der forventer og ubevidst ønsker lidelse.

God problemløsning imod både legemlig og psykisk sygdom kan være selvterapi,
incl at man får det bedste ud af sine særheder - "laver lemonade, hvis livet
møder dig med sure citroner". Mange kunstnere har gjort deres fejl til et
kald og en spore (eller en undskyldning til at klynke) og på en eller anden
draget fordel af negative tildragelser.

Religioner er stiftet af skitzofrene, paranoide psykokere, der gik ud i
ørknen og hallucinerede = hørte stemmer og så syner.Kunstnere har fået
inspiration via rusmidler, der skaber mini-psykose. Alt har både fordele og
ulemper.

Intet bør fordømmes generelt - det enkelte individ er den rette til til at
finde ud af, hvad gir et godt liv for ham/hende.