On Sat, 08 Sep 2007 21:58:31 +0200, Nicolai Lang
<nnews0403051902@hjorth.com> wrote:
>On Sat, 8 Sep 2007 10:21:50 +0200, "Jakob Munck"
><jm2_fjern_dette@webspeed.dk> wrote:
>
>>Jeg spkulerer over om symptomer på stress (søvnbesvær,
>>koncentrationsproblemer, nedsat imunforsvar etc.) er reversible. Det tror
>
>Det er det. Men det kræver væsentlig længere tid at komme over det -
>altså har du været rigtig stresset med dårlig stress i et par måneder
>- så kan det tage et halvt år at komme sig.
>
>At tage på en ferie er kun en halv løsning - man skal ændre sin
>holdning til det der stresser, således at man ikke lader det stresse
>dig.
>
>Det der stresser på en dårlig måde er de ting vi ikke kan ændre ved.
>Så derfor skal man lære sig at se bort fra dem.
>
Jeg er helt enig, men vil lige knytte et par kommentarer:
Man bør bemærke, at vi her snakker om den langvarige stress, som
rammer helt almindelige mennesker i dagligdags situationer. Og altså
ikke stress foresaget af ekstreme oplevelser.
Langvarig stress er "en snigende dræber".
Jeg blev selv ramt for 2 år siden. Et forløb på ca 3 mdr startede med
svimmelhed, koncentrationsbesvær og dårlig korttidshukommelse. Så
periodiske synsforstyrrelser og lettere brystsmerter. Derefter
pludselige panikangstanfald (høj puls, voldsom angstfornemmelse og
stærke brystsmerter) vel at mærke i ellers afslappede situationer.
Symtomerne er naturligvis individuelle. Mine syntes meget fysiske, men
lægerne kunne ikke finde noget. En bekendt fik mig til at prøve testen
på
http://www.center-for-stress.dk/center/test_omraade.htm
og først da opdagede jeg, at det altsammen var psykisk relateret - jeg
var "bare" stresset!
Thomas Milsted har en fin analogi i sin bog "Stress - sådan tackles
stress":
Hvis du smider en frø ned i en gryde med kogende vand, så springer den
op med det samme. Men hvis gryden indeholder koldt vand, som langsomt
varmes op, så ænser frøen ikke de gradvise ændringer i dens situation
og ender med at blive kogt!
Min pointe er, at man som førstegangs-stressramt ofte meget sent i
forløbet opdager faren - og især årsagen! -, men at man efterfølgende
vil være mere opmærksom, da man jo har prøvet det før.
Jeg tror derfor ikke, at tidligere stressramte vil være mere udsatte
for stress end ikke tidligere stressede - måske snarere tværtimod!
Vedrørende kroniske skader:
Stress handler om "hvordan du har det" og "hvordan du tar det", og
begge dele kan man jo arbejde med.
Jeg kom i samtaleterapi og ret hurtigt forsvandt mine symtomer i
omvendt rækkefølge. Jeg var kun sygemeldt i et par uger, og følte mig
igen helt ovenpå efter ca 5 mdr.
mvh Jens