Korpsånd skaber krigs-sejre og størst mulig lykke for flest
Cellerne i kroppen har godt internt samarbejde, hvor nogle ofrer sig for
fællesskabet og finder sig i at dø tidligt - der er ikke lighed, men et
fælles mål.
En hær har god moral, når en del af soldaterne er villige til at gå i døden
for, at fællesskabet får en sejr i hus.
Sejr betyder størst mulig lykke for flest mulig borgere i landet
Lykkemaximering, der i krig er et spinnoff, søger kloge politikere opnået
ved at kanalisere resourcerne imod det, der på sigt gavner mange, fx
forebygger selvmord , ulykkesfuglmentalitet og anden "infighting".
Hvad lykke er, er der ikke videnskabelige , klare svar på - individer er
forskellige. Den gode politiker bruger sin samlede livserfaring og
kombinerer sine data sammen med brug af både intuition og fornuft. Og han er
i samklang med størstedelen af befolkningen og forstår at meddele sine
planer sandfærdigt og overbevisende.
Disse såkaldt utilitaristiske eller nyttefilosofiske beslutninger er ikke
materialistiske , men tager hensyn til følelser -åbenhed og logisk fornuft
bruges i høj grad,
Vigtigt er tidsperspektivet, og nogle få fremtidige generationer bør
medtages i overvejlserne, men kun få - man kan ikke overskue *meget fjern*
fremtid.
Lykke er kombinationen af øjeblikkelig kort tids lykke fx rusens
højdepunkter , og langtids-opsummering, hvori skal fratrækkes nedture fx
tømmermænd.
|