/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Ny All:12 års skolepligt
Fra : BA


Dato : 30-08-07 18:36

Anders Samuelsen kundgjorde i TV2´s nyheder kl 19:00 at de vil arbejde for
12 års skolepligt.

Se Google under Ny alliance skolepligt

Det er vist en nyskabelse.
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



 
 
Per Rønne (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-08-07 19:00

BA <paogbaKANIN@mail.dk> wrote:

> Anders Samuelsen kundgjorde i TV2´s nyheder kl 19:00 at de vil arbejde for
> 12 års skolepligt.
>
> Se Google under Ny alliance skolepligt
>
> Det er vist en nyskabelse.

Næh, der er flere partier, herunder Socialdemokratiet, der siden 70erne
har arbejdet for en 12-årig enhedsskolen. Altså en obligatorisk, 12-årig
folkeskole, hvor børnene gå i skole til de er 19, og vel at mærke uden
nogen form for niveudeling. En afskaffelse af gymnasieskolen, lige som
man i 70erne afskaffede realen, og i 60erne afskaffede mellemskolen
(6.-9. klassetrin deltes tidligere i boglige elever i mellemskolen, og
de mere 'praktisk orienterede' i 6.-7. klasse, også kaldet fri mellem).

Der findes så flere variationer over temaet; jeg har lagt mærke til at
medlemmer i de partier og politiske ungdomsorganisationer (som DSU) der
har den politik, synes at det er 'pinligt' at man stadig mener det ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

BA (30-08-2007)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 30-08-07 19:53

Dvs. de mener SKOLEPLIGT?
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Peter Lykkegaard (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 30-08-07 21:07

BA wrote:
>> Næh, der er flere partier, herunder Socialdemokratiet, der siden 70erne
>> har arbejdet for en 12-årig enhedsskolen. Altså en obligatorisk, 12-årig
>> folkeskole,

> Dvs. de mener SKOLEPLIGT?

Jeg vil formode at der menes 12 års undervisningspligt da skolepligt ikke er
mulig at gennemtvinge i praksis
Det Per beskriver lyder som en sammlægning af folkeskole, HG samt de
gymnasielle uddannelser?

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Per Rønne (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 30-08-07 22:13

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> BA wrote:
> >> Næh, der er flere partier, herunder Socialdemokratiet, der siden 70erne
> >> har arbejdet for en 12-årig enhedsskolen. Altså en obligatorisk, 12-årig
> >> folkeskole,
>
> > Dvs. de mener SKOLEPLIGT?
>
> Jeg vil formode at der menes 12 års undervisningspligt da skolepligt ikke er
> mulig at gennemtvinge i praksis
> Det Per beskriver lyder som en sammlægning af folkeskole, HG samt de
> gymnasielle uddannelser?

Plus teknisk skole og den almindelige handelsskole. Og plus
specialarbejderuddannelserne for de 16-19 årige.

Men fælles krav til alle. Jeg formoder at man oven på dette vil være
nødt til at lægge en 2-3 årig forberedelsesskole til universitetet ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

BA (30-08-2007)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 30-08-07 22:32

Alle steder (jeg har set) refereres til "pligt".
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Peter Lykkegaard (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 30-08-07 23:05

BA wrote:

> Alle steder (jeg har set) refereres til "pligt".

Mener du undervisningspligt eller pligt til at gå i folkeskolen således at
privatskoler, efterskoler, specialskoler, centerklasser, døveskoler etc
nedlægges?
Jeg vil formode at der er tale om undervisningspligt jvf ovenstående
problemstilling

Men selvfølgelig hvis man vil nedlægge specialundervisningen og lægge dette
ind i "skolen for alle" så for min skyld ingen alarm - mine knægte bliver
ikke berørt af ændringen (pga alder)

Ellers kan man altid flytte til fx England eller Holland ...

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 31-08-07 00:14


"BA" <paogbaKANIN@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:46d7373d$0$92939$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Alle steder (jeg har set) refereres til "pligt".

Det siger de også- men det kan ikke lade sig gøre jf.
grundloven. Her tales der udelukkende om undervisningspligt.
Hvis de mener skolepligt, så skal grundloven ændres.

§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri
undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv
sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke
pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen

Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.



Per Rønne (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-08-07 04:37

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.

Det /er/ jo Ny Alliance .
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

BA (31-08-2007)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 31-08-07 10:27


>
>> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
>> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.

Se her:

http://borsen.dk/politik/nyhed/115483/newsfeeds_rss/

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=934794

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article332674.ece

osv osv
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Per Rønne (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-08-07 11:07

BA <paogbaKANIN@mail.dk> wrote:

> >
> >> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
> >> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.
>
> Se her:
>
> http://borsen.dk/politik/nyhed/115483/newsfeeds_rss/
>
> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=934794
>
> http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article332674.ece
>
> osv osv

Men »skolepligt« kræver altså sadig en grundlovsændring.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 31-08-07 14:54


"BA" <paogbaKANIN@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:46d7def4$0$47938$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>
>>> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
>>> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand
>>> på.
>
> Se her:
>
> http://borsen.dk/politik/nyhed/115483/newsfeeds_rss/
>
> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=934794
>
> http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article332674.ece
>
> osv osv

Det kræver stadig en grundlovsændring at indføre "skolepligt".
Beklager -men sådan ligger landet.



Peter Lykkegaard (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 31-08-07 16:51

BA wrote:
>>> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
>>> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.
>
> Se her:
>
<Klip: Links til aviser>

Det eneste jeg kan finde fra officielt hold er dette brudstykke

"af alle unge får en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at overveje, om vi
ikke i Danmark skal have et obligatorisk grunduddannelsesforløb på 12 år"
http://www.google.com/search?hl=en&rls=com.microsoft%3Aen-US&q=12+%C3%A5r+site%3Anyalliance.dk

Hvis NA har snakket om 12 års skolepligt så er der nogen der burde have
skolepengene betat tilbage

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Per Rønne (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-08-07 18:19

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> BA wrote:
> >>> Så enten har de altså en grundlovsændring i tankerne eller
> >>> også udtaler de sig om ting, de heller ikke har forstand på.
> >
> > Se her:
> >
> <Klip: Links til aviser>
>
> Det eneste jeg kan finde fra officielt hold er dette brudstykke
>
> "af alle unge får en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at overveje, om vi
> ikke i Danmark skal have et obligatorisk grunduddannelsesforløb på 12 år"

http://www.google.com/search?hl=en&rls=com.microsoft%3Aen-US&q=12+%C3%A5
r+site%3Anyalliance.dk
>
> Hvis NA har snakket om 12 års skolepligt så er der nogen der burde have
> skolepengene betat tilbage

Grunduddannelsesforløb? Nå, siden findes ikke mere, og på den relevante
side nævnes ikke engang noget om 12 års undervisningspligt:

<http://www.nyalliance.dk/show/105/Tema_1__Fremtidens_skole.htm>

Hvor man kan læse:

=
Tema 1: Fremtidens skole

Vi håber, du vil hjælpe os med at udvikle politikken ved at sende en
mail til os på: skole@nyalliance.dk



Visionen:

En skole med engagerede og påskønnede lærere
En skole, hvor lærerne konstant efteruddanner sig
En skole, hvor der er tid til at fordybe sig
En skole, hvor eleverne stortrives
En skole, som hjælper til at bryde den sociale arv
En skole, hvor lærerne er fyldt med tro på sig selv og kommer fra en
uddannelse, som har givet dem evnerne til at flytte børn

Oplæg:

Ny Alliance vil udvikle en skole, der ikke først og fremmest forbereder
børnene til at bestå faglige prøver, men i stedet forbereder dem til det
liv, de skal leve i det 21. århundrede.

Danmark kan i fremtiden ikke kun leve af at fremstille traditionelle
industri- og landbrugsprodukter. Derfor kommer vores børn til at stå
over for helt nye udfordringer i en verden, hvor grænser betyder mindre
og mindre. Det kræver nytænkning og et tæt samarbejde mellem forældre,
skole og elever, så børnene får de sociale kompetencer og de kundskaber,
de har brug for, så de kan få det liv, de ønsker sig.

Børnene skal have de basale færdigheder: De skal lære at læse, regne og
skrive, og de skal helst lære det på et højt niveau. Men de skal også
være kreative, kunne indgå i mange sociale relationer og arbejde sammen.
De skal lære at indhente og sortere viden, og de skal lære at
administrere deres egen tid. Det faglige er vigtigt, men børn skal kunne
mere end det, hvis de skal klare sig i det videnssamfund, vi er på vej
ind i. Skolen skal hjælpe barnet til at udnytte sine evner bedst muligt
og ikke presse det ind i en "undervisningsfabrik", hvor alle skal kunne
det samme. Den skal tage udgangspunkt i, at børn er forskellige.

Vi vil væk fra, at debatten om fremtidens skole ender i grøftegravning
og kunstige modsætninger mellem "testfanatikere" på den ene side og
stivnet "70er pædagogik" på den anden side.

Efter grundskolen er det målet, at alle børn kommer i gang med den
uddannelse, de har lyst til og evner
for. I øjeblikket får ca. ét ud af fem børn ingen kompetencegivende
uddannelse. Det er alt for mange og er medvirkende til, at for mange
ikke bryder den sociale arv. Vi ved også, at unge uden en
kompetencegivende uddannelse får det svært på fremtidens arbejdsmarked.
Globaliseringen betyder, at de ufaglærte jobs i stigende grad flytter
væk fra Danmark.

Vi har i Danmark en rig tradition for at prioritere den pædagogiske
indsats højt. I en global sammenhæng har seminarierne været en
enestående institution, som gennem mange årtier har gjort danske skoler
til frontløbere. Men meget tyder på, at det har ændret sig.
Læreruddannelsen har været gennem mange reformer, lærerfaget har været
ramt af prestigetab - og i dag kan vi konstatere, at der er et dramatisk
fald i ansøgningerne til læreruddannelsen. På seminarierne er de faglige
miljøer desuden udtyndet. I mange fag er der ikke et fagligt miljø, da
kun en enkelt seminarielærer underviser i faget og ikke kan oppebære en
fuld stilling i halvdelen af linjefagene. Stemningen er generelt præget
af mismod. Det er ikke godt.

Spørgsmål, vi skal finde svar på:

Hvordan får vi den skole, vi ønsker os?
Hvordan sikrer vi høj faglighed kombineret med elevernes alsidige
personlige udvikling i en tryg og tillidsfuld skolehverdag?
Hvordan sikrer vi en skole, hvor kreativitet og udvikling er i højsædet
- hvad enten det gælder skolens elever, lærere, ledelse eller
administration?
Hvordan sikrer vi, at de fysiske rammer er i top?
Hvordan sikrer vi, at den eksisterende forskningsbaserede viden om skole
og undervisning omsættes til god undervisningspraksis?
Hvordan sikrer vi, at lærerprofessionen igen bliver prestigefyldt og
eftertragtet?
Hvordan styrker vi de "to ben" i lærerprofessionen - faglighed og
pædagogik?
Er det på tide at gøre læreruddannelsen universitetsbaseret?
Hvordan sikrer vi, at et valg om at gøre læreuddannelsen
universitetsbaseret ikke bliver et udtryk for fravalg af seminarierne og
prioriteringen af pædagogik og fagdidaktik?
Hvordan sikrer vi, at de pædagogiske fag fortsat udvikles og styrkes,
samtidig med at de faglige miljøer styrkes gennem
universitetstilknytningen?
Kan vi, hvis vi gør det rigtigt, skabe verdens bedste læreruddannelse i
et videnssamfund - og samtidig tiltrække flere unge ved at gøre
uddannelsen og erhvervet prestigefyldt?

Baggrund og yderligere fokuspunkter:

Mange undersøgelser viser, at den danske skole på mange måder er
enestående god til at udvikle selvstændige, samarbejdende, motiverede og
innovative/kreative elever. Dette bekræftes delvist også af fx
PISA-undersøgelserne. Det skal vi holde fast i - og videreudvikle -
fordi Danmark her har fat i den lange ende og er godt rustet til
fremtiden.

De kompetencer, vores børn får i skolen, vil fremover blive efterspurgt
endnu mere. De positive egenskaber ved den danske skole kan fastholdes
bl.a. ved at støtte forskning i og udviklingsarbejde inden for
læringsmiljøer, der netop har fokus på de nævnte felter
(elevselvstændighed, -samarbejde, -motivation, -kreativitet osv.).
Læringsmiljøer omfatter både elevernes aktiviteter, lærerens rolle,
undervisningsmaterialer og IT-udstyr samt de fysiske omgivelser på
skolen, både indendørs - i klasseværelser, faglokaler, grupperum og
gangarealer - samt udendørs på legepladser, i skolegårde og idrætsanlæg
osv.

Samtidig med, at vi skal fastholde og videreudvikle styrkesiderne i den
danske skole, må det også erkendes, at der er alvorlige problemer. Det
bekræftes af arbejdsmiljøundersøgelser, PISA, Nordlæs m.fl. Mange danske
lærere forlader jobbet i utide, og en del nyuddannede opgiver efter blot
få år i skolen. Det er svært at tiltrække kvalificerede og dygtige unge
til læreruddannelsen - modsat f.eks. Finland, hvor læreruddannelsen i
2006 lå nr. to over de mest populære uddannelser.
Det kniber med lærertrivslen i Danmark. Og det kniber med at få de
svageste elever - herunder de tosprogede - med i timerne.

I Danmark er debatten om disse problemer ofte forfejlet og præget af
skyttegravskrig. Vi diskuterer dannelsesidealer, pædagogiske
grundholdninger, menneskesyn og for eller imod tests. Men måske har
problemerne ikke så meget at gøre med, hvilken pædagogisk filosofi eller
dannelsesideal, vi anvender. Om der testes eller ej. Om man er til
Grundtvig eller Gardner. Måske trykker skoen helt andre steder: De svage
elever, herunder de tosprogede, bliver ramt af alt for meget lærerfravær
(dobbelt så meget som i fx Finland), alt for mange vikartimer eller
aflyste timer, for lidt sund kost og motion i skoletiden, for meget uro
og mobning i timerne, dårlige, nedslidte og forældede
undervisningsmaterialer og mangel på muligheder for støtte til
lektielæsningen. Måske skal evalueringskulturen i den danske skole
styrkes, således at lærere, elever og forældre bedre kan følge med i
elevernes faglige, sociale, fysiske, psykologiske og almene udvikling?

Skoleledelserne og lærerne skal væk fra de tunge administrative opgaver,
der tager alt for meget tid og energi fra det pædagogiske arbejde ude i
klasseværelserne. Arbejdet med at opgøre timeantal, budgetter,
pædagogiske indsatsområder, elev- og årsplaner, udførelse, registrering
og anvendelse af test- og evalueringsresultater skal gøres meget
simplere og langt mindre tidskrævende.

Både lærere og skoleledere giver i undersøgelser udtryk for, at
mødekulturen i den danske folkeskole er alt for omstændelig,
tidskrævende, frustrerende og ineffektiv. Der kunne altså hentes mange
ressourcer, og lærere og skoleledere peger selv på det ved at tildele
lærerne færre timer til møder og flere til undervisning, kurser og
forberedelse. Gevinsten kunne anvendes til at indføre
undervisningsassistenter efter finsk forbillede.
Undervisningsassistenter udgør i Finland et utroligt godt supplement på
skolerne i hverdagen - de har 37 timers arbejdsuge på skolen, ingen
forberedelse og kan supplere med støtte til udsatte elever, organisere
aktivitetstilbud i frikvartererne og arbejde i lektiecaféer.
=

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter Lykkegaard (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 31-08-07 20:28

"Per Rønne" wrote:
>
> <http://www.nyalliance.dk/show/105/Tema_1__Fremtidens_skole.htm>
> Hvor man kan læse:

Med mindre du har særlige kommentarer til selve artiklen så undlad venligst
at kopiere hele artiklen
Rent teknisk er det et brug på lov om ophavsret

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Per Rønne (01-09-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-09-07 04:01

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> Med mindre du har særlige kommentarer til selve artiklen så undlad venligst
> at kopiere hele artiklen
> Rent teknisk er det et brug på lov om ophavsret

Du tror vel ikke at Ny Alliance vil hævde sådan? De er interesseret i at
folk læser det, og man må formode at partiets politik på
folkeskoleområdet interesserer her i gruppen - i forvejen er
tilsyneladende forkerte ting blevet nævnt.

Og så synes jeg ikke at der er nogen grund til at forfølge dette spor
yderligere, så i denne undertråd: EOD.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 31-08-07 04:37

BA <paogbaKANIN@mail.dk> wrote:

> Dvs. de mener SKOLEPLIGT?

Skolepligten blev i Danmark afskaffet i 1814, og erstattet af
undervisningspligt. Det betyder at forældrene ikke behøver at sende
deres poder på en offentlig skole, men kan sende dem på en privat grund-
eller gymnasieskole, idet undervisningspligten dog stopper efter 9.
klasse!

Forældrene kan sågar vælge selv at undervise børnene, men dog under
tilsyn af kommunen. Bertel Haarder blev selv undervist hjemme, indtil
han selv valgte at begynde i en almindelig skole [1. mellem?].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

trans (01-09-2007)
Kommentar
Fra : trans


Dato : 01-09-07 17:27

"Wilstrup" wrote:

> § 76
> Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri
> undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv
> sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål
> med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke
> pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen

I tilfælde af en grundlovsændring bør det gennemføres, at folkeskolen
kan undervise børnene, hvis og kun hvis den sørger for, at de får en
undervisning, der kan stå mål med den undervisning, forældre eller
værger er i stand til til at give børnene.

Bent


Per Rønne (01-09-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-09-07 18:10

trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> "Wilstrup" wrote:
>
> > § 76
> > Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri
> > undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv
> > sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål
> > med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke
> > pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen
>
> I tilfælde af en grundlovsændring bør det gennemføres, at folkeskolen
> kan undervise børnene, hvis og kun hvis den sørger for, at de får en
> undervisning, der kan stå mål med den undervisning, forældre eller
> værger er i stand til til at give børnene.

Det er, og bør være, omvendt. Det er de færreste der er i stand til selv
at undervise deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle fag.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter Lykkegaard (01-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 01-09-07 18:25

"Per Rønne" wrote:
>
> Det er, og bør være, omvendt. Det er de færreste der er i stand til
> selv at undervise deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle
> fag.

Det er de færreste lærere der forstår børn på samme måde som forældrene
Derved kan selv den velmenende pædagogik falde til jorden med et hult drøn
(Specialt et problem indenfor udvidet specialundervisning)

Men du har ret i at når forældre underviser børn i hjemmet så er det
særdeles vanskeligt at være fremme i skoene i alle fag

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Per Rønne (01-09-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-09-07 20:10

Peter Lykkegaard <plykkegaard@gmail.com> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
> >
> > Det er, og bør være, omvendt. Det er de færreste der er i stand til
> > selv at undervise deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle
> > fag.
>
> Det er de færreste lærere der forstår børn på samme måde som forældrene
> Derved kan selv den velmenende pædagogik falde til jorden med et hult drøn
> (Specialt et problem indenfor udvidet specialundervisning)

Forældrene har så ikke en læreruddannelse, og lige her tænker jeg så
ikke på det faglige, men på det pædagogiske.

> Men du har ret i at når forældre underviser børn i hjemmet så er det
> særdeles vanskeligt at være fremme i skoene i alle fag

Rigtig mange forældre står tidligt af, og kan ikke mere hjælpe barnet
med lektierne. Kan du i øvrigt undervise dit barn i tysk; kan du den
tyske grammatik på fingrene ?

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter Lykkegaard (01-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 01-09-07 21:13

"Per Rønne" wrote:
>
> Forældrene har så ikke en læreruddannelse, og lige her tænker jeg så
> ikke på det faglige, men på det pædagogiske.

Det er jo netop problematisk når skolen ikke formår at løfte barnet fagligt
i fx matematik/regning igennem fire års undervisning

>> Men du har ret i at når forældre underviser børn i hjemmet så er det
>> særdeles vanskeligt at være fremme i skoene i alle fag
>
> Rigtig mange forældre står tidligt af, og kan ikke mere hjælpe barnet
> med lektierne. Kan du i øvrigt undervise dit barn i tysk; kan du den
> tyske grammatik på fingrene ?

Jeg kan snildt undervise i tysk på begynder til let øvet niveau
Men lige nu drejer det sig om at indhente fire/fem års forsømmelse indenfor
grundfagene så må det andet komme senere

Btw så er der mange indfødte tyskere der ikke kan deres grammatik på
fingerene

Hvad er vigtigst pædagogik eller faglighed?

- Peter




--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-09-07 08:42


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46d9c7e4$0$12262$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Per Rønne" wrote:
>>
>> Forældrene har så ikke en læreruddannelse, og lige her
>> tænker jeg så
>> ikke på det faglige, men på det pædagogiske.
>
> Det er jo netop problematisk når skolen ikke formår at løfte
> barnet fagligt i fx matematik/regning igennem fire års
> undervisning

Måske fordi barnet ikke kan forstå matematik? Det er måske
også skolens skyld at et barn er ord-eller talblind?

Eller hvad hvis barnet siger: jeg gider ikke! - kan man
tvinge barnet til det? eller er det ikke faldet dig ind at
børnenes forældre sagtens kan have en negativ forventning til
lærerne, men at de ikke bakker op om at barnet skal forberede
sig til timerne? At det derfor smitter af på barnets holdning
til fagene?

Det er måske lærernes skyld at lille Peter er dum, ubegavet,
hinsides pædagogisk rækkevidde, utilpasset m.v. ? Det er
sandelig ikke så lidt vi lærere skal have skudt i skoene på
den bekostning - forældreansvaret er fuldkommen væk her.
>
>
> Jeg kan snildt undervise i tysk på begynder til let øvet
> niveau
> Men lige nu drejer det sig om at indhente fire/fem års
> forsømmelse indenfor grundfagene så må det andet komme
> senere

altså forældrenes og elevens forsømmelser?
>
> Btw så er der mange indfødte tyskere der ikke kan deres
> grammatik på fingerene

>
> Hvad er vigtigst pædagogik eller faglighed?

Sådan kan man ikke stille tingene op - begge dele er vigtige -
man kan ikke nøjes med pædagogik uden faglighed, men heller
ikke erhverve sig faglig dygtighed uden pædagogik -og man kan
heller ikke tilegnet sig et fag, hvis man ikke vil. Man har
ansvar for egen læring,



Peter Lykkegaard (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 02-09-07 09:40

Wilstrup wrote:
>
> Måske fordi barnet ikke kan forstå matematik? Det er måske
> også skolens skyld at et barn er ord-eller talblind?
>
Næh men jeg vil da tilskrive det skolen hvis forældrene ikke har fået dette
at vide efter utallige møder omkring børnenes skolegang
Vi har bedt flere gange om at få undersøgt begge drenge for ordblindhed men
dette er blevet afvist af skolen uden forklaring

> Eller hvad hvis barnet siger: jeg gider ikke! - kan man
> tvinge barnet til det? eller er det ikke faldet dig ind at
> børnenes forældre sagtens kan have en negativ forventning til
> lærerne, men at de ikke bakker op om at barnet skal forberede
> sig til timerne? At det derfor smitter af på barnets holdning
> til fagene?

Der er betydelig forskel på om der er tale om alm gennemsnitlige
folkeskoleelever der går i en almindelig gennemsnitlig folkeskole eller
elever der har betydelige udviklingsmæssige og indlæringsmæssige
vanskeligheder og går i en centerklasse for autister/aspergere (udvidet
special undervisning)

Læser du bekendtgørelsen vedr specialundervisning vil du også kunne læse at
lærerne skal indgå i et tæt samarbejde med forældrene uanset de bryder sig
om det eller ej
>
> Det er måske lærernes skyld at lille Peter er dum, ubegavet,
> hinsides pædagogisk rækkevidde, utilpasset m.v. ? Det er
> sandelig ikke så lidt vi lærere skal have skudt i skoene på
> den bekostning - forældreansvaret er fuldkommen væk her.
>>
Næh men hvis lille Arne ikke kan finde ud af det så må skolen træde i
karakter og tilbyde den hjælp der skal til i stedet for at sige at lille
Arne desværre ikke passer ind i miljøet så vi kan ikke hjælpe ham

> altså forældrenes og elevens forsømmelser?

Nej skolens forsømmelse

> Sådan kan man ikke stille tingene op - begge dele er vigtige -
> man kan ikke nøjes med pædagogik uden faglighed, men heller
> ikke erhverve sig faglig dygtighed uden pædagogik -og man kan
> heller ikke tilegnet sig et fag, hvis man ikke vil. Man har
> ansvar for egen læring,

Også hvis man har et livsvarigt "usynligt" handicap i form af infatil
autisme?

Vi har valgt at tage vores ansvar som forældre alvorligt og taget drengene
ud af skolen
Vi er blevet rost til skyerne for den faglighed vi er i stand bibringe dem
begge

Fakta er endvidere at skolerne for udvidet spcialundervisning har fået svære
økonmiske kår efter at amterne er blevet nedlagt

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-09-07 10:56


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46da76f9$0$93966$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Wilstrup wrote:
>>
>> Måske fordi barnet ikke kan forstå matematik? Det er måske
>> også skolens skyld at et barn er ord-eller talblind?
>>
> Næh men jeg vil da tilskrive det skolen hvis forældrene ikke
> har fået dette at vide efter utallige møder omkring børnenes
> skolegang
> Vi har bedt flere gange om at få undersøgt begge drenge for
> ordblindhed men dette er blevet afvist af skolen uden
> forklaring

Den tror jeg ikke på - hvis du går til skolelederen og beder
om at han vil forklare om jeres børn er ordblinde eller ej, så
vil I naturligvis få et svar.
Det, I ikke kan få svar på, er en matematik-tests resultater,
eftersom de ikke må offentliggøres i følge loven.
>
>> Eller hvad hvis barnet siger: jeg gider ikke! - kan man
>> tvinge barnet til det? eller er det ikke faldet dig ind at
>> børnenes forældre sagtens kan have en negativ forventning
>> til
>> lærerne, men at de ikke bakker op om at barnet skal
>> forberede
>> sig til timerne? At det derfor smitter af på barnets
>> holdning
>> til fagene?
>
> Der er betydelig forskel på om der er tale om alm
> gennemsnitlige folkeskoleelever der går i en almindelig
> gennemsnitlig folkeskole eller elever der har betydelige
> udviklingsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder og går
> i en centerklasse for autister/aspergere (udvidet special
> undervisning)

ja, -og?
>
> Læser du bekendtgørelsen vedr specialundervisning vil du
> også kunne læse at lærerne skal indgå i et tæt samarbejde
> med forældrene uanset de bryder sig om det eller ej

Jeg er ikke bekendt med at dine børn går i specialklasse - det
har du ikke skrevet noget om.
Men hvis de gør det, så er "et tæt samarbejde med forældrene"
ikke det samme som at lærerne skal meddele jer alt.
>>
>> Det er måske lærernes skyld at lille Peter er dum,
>> ubegavet,
>> hinsides pædagogisk rækkevidde, utilpasset m.v. ? Det er
>> sandelig ikke så lidt vi lærere skal have skudt i skoene på
>> den bekostning - forældreansvaret er fuldkommen væk her.
>>>
> Næh men hvis lille Arne ikke kan finde ud af det så må
> skolen træde i karakter og tilbyde den hjælp der skal til i
> stedet for at sige at lille Arne desværre ikke passer ind i
> miljøet så vi kan ikke hjælpe ham

Det har du ikke forstand på, lille Peter - for sagen er i al
sin enkelthed den, at du til enhver tid kan bede
skoleinspektøren om at indberette jeres børn til de sociale
myndigheder, og det vil han naturligvis gøre - og hvis jeres
børn ikke passer ind i miljøet, så har I frit skolevalg og kan
flytte jeres børn, hvis I ønsker det.

Hvis jeres børn er specialundervisningsbørn, så får de
naturligvis den hjælp, de kan få iht. lovgivningen. Sker det
ikke, kan I klage til skolebestyrelsen eller videre til
kommunalbestyrelsen.

I kan ikke skyde på lærerne fordi jeres børn er handicappede -
det er ikke lærerne der bestemmer specialundervisningens
omfang, men alene kommunalbestyrelsen og den enkelte kommunes
pengepung.

Det er muligt at I ikke er tilfredse med jeres børn niveau i
matematik, men det kan lærerne sådan set ikke gøre noget ved.
Hvis de ikke kan forstå matematik fordi de er handicappede
mentalt, så er det ikke noget, lærerne kan gøre noget ved.

Hvis I som forældre bakker op om skolen og sørger for at jeres
børn får lavet deres skolearbejde hver dag, hvis I går ind i
en fornuftig dialog med skolen om evt. vanskeligheder med
jeres børn i stedet for at opfatte det som jeres kamp mod
skolen, så kan det være at tingene løses på den bedste måde.

Men hvis I afviser at jeres børn fx har brug for at skifte
skole, gå et klassetrin om eller i det hele taget afviser
enhver form for hjælp, der blot ikke giver jer ret, så er det
begrænset hvad skolen kan gøre uden at jeres børn indberettes
til det sociale system.

Jeg sidder her med en "blind" makker - jeg har kun sagen set
fra jeres synspunkt, og ved ikke hvorfor I er raget uklar med
skolen. Men hvis skolen ikke har meddelt jer at jeres børn har
særlige vanskeligheder, hvis klasselærerne ikke har nævnt det
med et eneste ord, så kan det skyldes at der enten ikke er
noget problem set med lærernes øjne, eller også skyldes det at
lærerne måske via erfaring har oplevet jer som modstandere i
stedet for medspillere. Det, du nævner om et tæt samarbejde
mellem forældre og skole er jo netop et "sam-arbejde" - det
vil sige at det også forpligter jer til dette samarbejde. Man
kan ikke samarbejde med en modpart, hvis modparten ikke vil
samarbejde på nogen måde.

Et tæt samarbejde fordrer naturligvis at begge parter er
indstillet på det. Ellers kan det ikke lykkes.
>
>> altså forældrenes og elevens forsømmelser?
>
> Nej skolens forsømmelse

hvilken forsømmelse? jeres børn er måske dårligt begavede,
mentalt handicappede
eller lignende - og hvis det er tilfældet, kan I jo selv bede
om en psykologisk undersøgelse - hvis I derimod afviser enhver
form for samarbejde, kan I ikke bagefter kræve at skolen
alligevel udfører mirakler.
>
>> Sådan kan man ikke stille tingene op - begge dele er
>> vigtige -
>> man kan ikke nøjes med pædagogik uden faglighed, men
>> heller
>> ikke erhverve sig faglig dygtighed uden pædagogik -og man
>> kan
>> heller ikke tilegnet sig et fag, hvis man ikke vil. Man har
>> ansvar for egen læring,
>
> Også hvis man har et livsvarigt "usynligt" handicap i form
> af infatil autisme?

Så skal undersøgelser m.v. godtgøre det - og det kan I selv
tage initiativet til.
Det er ikke alle sager der er lige lykkelige - heller ikke
alle sager der håndteres smart af alle parter - naturligvis
ikke, men jeg vil vove det ene øje og hævde at I som forældre
har et stort ansvar for at tingene også glider - jf. senere.
>
> Vi har valgt at tage vores ansvar som forældre alvorligt og
> taget drengene ud af skolen
> Vi er blevet rost til skyerne for den faglighed vi er i
> stand bibringe dem begge
>
> Fakta er endvidere at skolerne for udvidet
> spcialundervisning har fået svære økonmiske kår efter at
> amterne er blevet nedlagt

Kære Peter - hvad der i mine øjne begyndte som en slags
politisk manifestation, er nu endt med en personsag, der
minder om en anden sag, jeg har været involveret i. Derfor vil
jeg anbefale dig at tage kontakt til Peter K. Nielsen, der
også skriver i denne og andre grupper. Han er sikkert bedre
til at give dig råd om hvad I kan/bør gøre.

Min etik forhindrer mig nemlig i at kommentere hans sag, som
jeg også var involveret i, men hvad han vælger at fortælle
dig, kan du roligt tage for givet. Han har et stort engagement
i de ting, og det er heller ikke alle ting, der er sket lige
efter bogen.

Jeg er udelukket fra at kommentere så personlige sager -især
på nettet, og jeg har jo kun det, du skriver, fra jeres
synsvinkel, så det vil være forkert af mig at kommentere det
yderligere og dermed medvirke til en evt. dybere
grøftegravning end det er rimeligt eller nødvendigt.

I det hele taget er der - meget mod din vilje, kan jeg
forstå - altid to sider af en sag - og det er ikke altid at de
ting, man får at vide fra den ene part, der holder til nærmere
prøvelser.

Hvis I som forældre har et barn med "infantil autisme", så er
det uden for det, jeg normalt beskæftiger mig med, selvom jeg
også har haft autister og aspergersbørn i mine klasser. Jeg
kan dog sige til dig, at den almindelige skolelærer IKKE er
kompetent til at varetage børn med så alvorlige handicaps,
ligesom skolerne generelt er alt for dårlige til at udtale sig
om disse særlige børn.

Dog ved jeg at der findes en lang række forældre med
handicappede børn, der har store vanskeligheder med at indse
problematikken, hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde.

Dine nye oplysninger gør at jeg med det samme trækker mig
bukkende og småfjærtende tilbage - disse sager er yderst
belastende - også for forældrene, og der mangler ofte hjælp
til dem, vedr. hvad der bør gøres.

Hos os, er det skolevejleder og skolepsykolog samt skolelæge,
der rådgiver os i den forbindelse, men det kan være meget
forskelligt fra kommune til kommune.

Men igen; skriv til Peter K. Nielsen - hvis han vil give dig
sin mail-adresse, så kan det være at I kan få en hyggelig
snak, da han selv har et autistisk barn og kender til den
almindelige skolevæsens mangler og fortrin.

Jeg håber at han læser dette og kan svare dig hurtigt.

Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup




Peter Lykkegaard (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 02-09-07 14:01

Wilstrup wrote:

> Den tror jeg ikke på

Det er et frit land

> hvis du går til skolelederen og beder om at han vil forklare om jeres børn
> er ordblinde eller ej, så vil I naturligvis få et svar.

Amtets psykolog har lavet en test der viser at den ene er auditiv ordblind
(Hvad det så betyder?)
Vi har bedt om at få begge drenge testet for ordblindhed
Svaret var nej, test er ikke nødvendig - børnene er ikke ordblinde
(primærlærer + afdelingsleder + ppr)

> Det, I ikke kan få svar på, er en matematik-tests resultater,
> eftersom de ikke må offentliggøres i følge loven.

Men vi er vel enige om at et "positivt" resultat af en test betyder en anden
form for undervisning hvor det tages hensyn til at barnet er ordblindt?

> Jeg er ikke bekendt med at dine børn går i specialklasse - det
> har du ikke skrevet noget om.
> Men hvis de gør det, så er "et tæt samarbejde med forældrene"
> ikke det samme som at lærerne skal meddele jer alt.

Skal de heller ikke fortælle os at børnene intet forstår i fx matematik?

> I kan ikke skyde på lærerne fordi jeres børn er handicappede -
> det er ikke lærerne der bestemmer specialundervisningens
> omfang, men alene kommunalbestyrelsen og den enkelte kommunes
> pengepung.

Jeg skyder ikke specielt på lærerne, de gør sikkert hvad de kan indenfor de
rammer der er

Pers udsagn:
"Det er de færreste der er i stand til selv at undervise
deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle fag."

Der er sikkert korrekt men forskellige faktorer som skolen ikke har
indflydelse gør at det bare ikke kan lade sig gøre at løfte en elev fagligt
Og jeg spurgte: Hvad er vigtigst? Pædagogik eller faglighed?

> Det er muligt at I ikke er tilfredse med jeres børn niveau i
> matematik, men det kan lærerne sådan set ikke gøre noget ved.
> Hvis de ikke kan forstå matematik fordi de er handicappede
> mentalt, så er det ikke noget, lærerne kan gøre noget ved.

Nej men de kan oplyse omkring evt problemer i stedet for at at fortælle at
det går fantastisk ved det årlige statusmøde
Desuden er de ikke mentalt handicappet der er blot tale om en stribe
udviklingsforstyrrelser der gør at undervisningsituationen er vanskelig at
håndtere

Det er vel i princippet beskæmmende at vi som forældre uden læreruddannelse
er bedre til at undervise børnene (løfte dem fagligt) end skolen er?
>
> Hvis I som forældre bakker op om skolen og sørger for at jeres
> børn får lavet deres skolearbejde hver dag, hvis I går ind i
> en fornuftig dialog med skolen om evt. vanskeligheder med
> jeres børn i stedet for at opfatte det som jeres kamp mod
> skolen, så kan det være at tingene løses på den bedste måde.

Når man går i heldagsskole så bliver lektierne lavet på skolen hvis der en
sjælden gang er lektier

Men en lille historie fra hverdagen
Skolen meddeler os at børnene nu selv skal have skriveredskaber med
Ok diverse redskaber bliver indkøbt etc
Senere finder vi ud af at læreren bestemmer i de indkøbte blyanter ikke må
bruges da det er "beværligt" fordi stiften knækker - sjovt knækker stiften
"aldrig" når han bruger blyanten hjemme
Hvor ville det være meget nemmere hvis læreren skrev det i kontaktbogen i
stedet for at selv at tage konflikten med drengen

> Men hvis I afviser at jeres børn fx har brug for at skifte
> skole, gå et klassetrin om eller i det hele taget afviser
> enhver form for hjælp, der blot ikke giver jer ret, så er det
> begrænset hvad skolen kan gøre uden at jeres børn indberettes
> til det sociale system.

Ja og?
De sociale myndigheder (dsm) er ikke stand til at hjælpe os, det har været
rent tidspilde at tage teten op med dem
Dsm er gearet til at håndtere situationer hvor forældrene ikke magter det,
ikke en situation hvor det er skolen der kommer til kort

> Det, du nævner om et tæt samarbejde mellem forældre og skole er jo netop
> et "sam-arbejde"

Hvor man fx sammen finder den rigtige undervisningsform så der er personlig
og faglig fremgang
Dette griber dybt ind i lærerens personlige frihed til at tilrettelægge
undervisningen, ikke alle håndtere dette "overgreb" lige godt

Der er kun tre der ved hvordan et autistisk barn reagerer i en given
situation
Barnet og forældrene (eller de personer der er tættest på barnet i
dagligdagen)

Et eksempel
Den yngste er på koloni og faldt over en stålplade der ligger på vejen og
slår albuen
Hændeligt uheld som jeg ikke bebrejder nogen

Men jeg bebrejder lærerne ikke de tager aktion når knægten gentagende gange
klager over at han ikke kan bruge armen
Resultatet er fire dage med et brækket spoleben og svære smerter

Vi tager direkte på fra banegård til skadestue da vi kan se på lang afstand
at der er noget helt galt
Og nej han har ikke tendens til at være pivet

Konsekvensen af "kampen" er at den ældste ikke vil læse skønlitteratur mens
alderssvarende faglitteratur læses med stor fornøjelse
Lærerens påstand at han fint kunne læse fx Amuletten fra Samarkand holder
ikke vand i virkelighed for han har ikke fattet en meter af den bog (den er
ganske fornøjelig at læse, jeg har læst den efterfølgende)

>- det vil sige at det også forpligter jer til dette samarbejde.

Mener du rygklapperi?
Det kan jeg ikke tro

Ok når kægten for tiende gang får tildelt en ny primærlærer over en periode
på tre år så kniber det altså med at være åben for nye forslag
Jeg så helst at man fortsatte med den pædagogik vi har set virker
Det er da faldet nogen for brystet og man ser det som modvilje mod
forandringer - og det er ganske korrekt

>Man kan ikke samarbejde med en modpart, hvis modparten ikke vil
> samarbejde på nogen måde.

Nej det har vi fundet ud af
Vi har haft en tredjepart fra de sociale myndigheder til at tage dialogen
med skolen
Det ønskede skolen ikke at støtte op om i praksis viste det sig på trods af
løfter om det modsatte
>
> Et tæt samarbejde fordrer naturligvis at begge parter er
> indstillet på det. Ellers kan det ikke lykkes.

Nej det er klart
>
> hvilken forsømmelse? jeres børn er måske dårligt begavede,
> mentalt handicappede

Som jeg skrev tidligere så bliver begge børn hjemmeundervist
I nogen fag hænger de stadig fast i andre fag er de blevet løftet 2 klasser
på et halvt år

Af rent praktiske grunde kniber det med fysik/kemi og biologi
Vi underviser i ...
Engelsk (alderssvarende - 8kl)
Dansk (femte/sjette klasse)
Grammatik/stavning er aldersvarende
Her er de løftet fra 3 klasses niveau!
Samfundsfag etc (stort set alderssvarende)
Historie (over alderssvarende pga interesse)
Biologi/Naturfag (aldersvarende)
Matematik (femte klasse)
Tysk (aldersvarende)

De kniber gevaldigt i dansk og matematik for dem pga de abstrakte begreber
der findes i begge fag
Fx hvordan forklarer man hvad en brøk er og hvad den skal kunne bruges uden
at blive abstrakt?

I øjeblikket arbejder jeg med mængder/delmængder ved hjælp af legoklodser
Det har nogen effekt - arghhh
Ideer modtages :)

> eller lignende - og hvis det er tilfældet, kan I jo selv bede
> om en psykologisk undersøgelse - hvis I derimod afviser enhver
> form for samarbejde, kan I ikke bagefter kræve at skolen
> alligevel udfører mirakler.

På vores foranledning er drengene er blevet undersøgt på børnepsykiatrisk
hospital hvor man har fundet at de begge er autister
Vi har flere gange blevet lovet talepædagogisk og anden specialstøtte uden
at dette er sket

Det skal lige forklares at der fandtes specialpædagogisk personale å amtets
centerklasser men hvis det er kommunen der kører centerklassen så står det
frit for at tilbyde denne bistand
Dette er naturligvis sparet væk af økonomiske årsager - det vil også være
dyrere per elev have fx en talepædagog fastansat pga det mindre elevantal i
det kommunale centerklasser

> Så skal undersøgelser m.v. godtgøre det - og det kan I selv
> tage initiativet til.

Er sket

> Dine nye oplysninger gør at jeg med det samme trækker mig
> bukkende og småfjærtende tilbage - disse sager er yderst
> belastende - også for forældrene, og der mangler ofte hjælp
> til dem, vedr. hvad der bør gøres.

Præcis min pointe
Der mangler økonomi uden den kan skolen intet gøre
>
> Hos os, er det skolevejleder og skolepsykolog samt skolelæge,
> der rådgiver os i den forbindelse, men det kan være meget
> forskelligt fra kommune til kommune.

Rent faktisk er Pædagoisk Psykologisk Rådgivning i daglig tale PPR
Men det er sikkert også det du mener
>
> Men igen; skriv til Peter K. Nielsen - hvis han vil give dig
> sin mail-adresse, så kan det være at I kan få en hyggelig
> snak, da han selv har et autistisk barn og kender til den
> almindelige skolevæsens mangler og fortrin.

Han har sikkert været ca samme tur igennem :(
Men der er styr på det nu - (til dels)

Som jeg skrev tidligere så kan der være faktorer der gør at
hjemmeundervisning fungerer bedre

Hvis vi kan diskutere principperne i dette uden at blive personlige så for
min skyld gerne :)

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-09-07 16:31


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46dab420$0$12132$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> Amtets psykolog har lavet en test der viser at den ene er
> auditiv ordblind
> (Hvad det så betyder?)

Det betyder at han har svært ved at forbinde det han hører med
det han læser - for nu at sige det lidt hurtigt.


> Vi har bedt om at få begge drenge testet for ordblindhed
> Svaret var nej, test er ikke nødvendig - børnene er ikke
> ordblinde
> (primærlærer + afdelingsleder + ppr)

PPR er jo netop eksperterne -men mon det er hele historien?
>
>> Det, I ikke kan få svar på, er en matematik-tests
>> resultater,
>> eftersom de ikke må offentliggøres i følge loven.
>
> Men vi er vel enige om at et "positivt" resultat af en test
> betyder en anden form for undervisning hvor det tages hensyn
> til at barnet er ordblindt?

Vi er enige om at kommunerne ikke er særlig villige til at
poste ekstra penge i en undervisning, der muligvis kan give
resultater - det er en skændsel, men det handler om kroner og
ører og skatten. Der er jo mange der advokerer for at skatten
skal ned - det indebærer så at serviceniveauet bliver sænket,
men det kan folk ikke rigtig forstå - de stemmer stadigvæk på
politikerne på højrefløjen, der vil sænke skatten.

Dermed er det blevet dit eget problem - og ikke kommunens.


>
>> Jeg er ikke bekendt med at dine børn går i specialklasse -
>> det
>> har du ikke skrevet noget om.
>> Men hvis de gør det, så er "et tæt samarbejde med
>> forældrene"
>> ikke det samme som at lærerne skal meddele jer alt.
>
> Skal de heller ikke fortælle os at børnene intet forstår i
> fx matematik?

Det bør de da gøre - men jeg har igen kun dine ord for at det
er tilfældet. Det kan være at du har svært ved at erkende at
de ikke ligger i toppen, men jeg kan ikke vide det, da jeg jo
ikke ved hvad "modparten" vil sige om det.
>
>> I kan ikke skyde på lærerne fordi jeres børn er
>> handicappede -
>> det er ikke lærerne der bestemmer specialundervisningens
>> omfang, men alene kommunalbestyrelsen og den enkelte
>> kommunes
>> pengepung.
>
> Jeg skyder ikke specielt på lærerne, de gør sikkert hvad de
> kan indenfor de rammer der er

netop.
>
> Pers udsagn:
> "Det er de færreste der er i stand til selv at undervise
> deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle fag."
>
> Der er sikkert korrekt men forskellige faktorer som skolen
> ikke har indflydelse gør at det bare ikke kan lade sig gøre
> at løfte en elev fagligt
> Og jeg spurgte: Hvad er vigtigst? Pædagogik eller faglighed?

Det er en kunstig modsætning, som ikke lader sig besvare med
det ene eller det andet. Som jeg skrev er begge dele vigtigt.
>
>> Det er muligt at I ikke er tilfredse med jeres børn niveau
>> i
>> matematik, men det kan lærerne sådan set ikke gøre noget
>> ved.
>> Hvis de ikke kan forstå matematik fordi de er handicappede
>> mentalt, så er det ikke noget, lærerne kan gøre noget ved.
>
> Nej men de kan oplyse omkring evt problemer i stedet for at
> at fortælle at det går fantastisk ved det årlige statusmøde

jamen, det er så din udlægning - jeg kender ikke lærernes
begrundelser for at sige det, men jeg kan sige at det ikke er
normalt at lærerne hævder noget der er i stik modsætning til
hvad der er realiteterne. Det kan være at de ikke ønsker at
gøre jer kede af det, at berolige jer eller hvad ved jeg - det
er altså ikke noget man kan afgøre ved en ensidig fremstilling
af en sag, som man af naturlige grunde ikke kan forholde sig
til. Men du har aktindsigt, så mon ikke du kan bede om
aktindsigt i dine børns sager sådan som de foreligger? har du
tænkt på den mulighed? Der er nogle begrænsninger i dette, men
prøv at undersøge den mulighed og bed så om aktindsigt i
afgørelserne. Det kunne være at du blev lidt klogere på
beslutningerne.

> Desuden er de ikke mentalt handicappet der er blot tale om
> en stribe udviklingsforstyrrelser der gør at
> undervisningsituationen er vanskelig at håndtere

Som jeg sagde: det er et følsomt område - jeg er ikke psykolog
og skal ikke kloge mig på dine børns situation. Det ved du
bedst selv - jeg udtaler mig i generelle vendinger.
>
> Det er vel i princippet beskæmmende at vi som forældre uden
> læreruddannelse er bedre til at undervise børnene (løfte dem
> fagligt) end skolen er?

nej, det er det ikke- og igen: det er kun din udlægning og i
dine øjne at I er bedre - det er ikke nødvendigvis noget, som
behøver at være sandt -

>>
>> Hvis I som forældre bakker op om skolen og sørger for at
>> jeres
>> børn får lavet deres skolearbejde hver dag, hvis I går ind
>> i
>> en fornuftig dialog med skolen om evt. vanskeligheder med
>> jeres børn i stedet for at opfatte det som jeres kamp mod
>> skolen, så kan det være at tingene løses på den bedste
>> måde.
>
> Når man går i heldagsskole så bliver lektierne lavet på
> skolen hvis der en sjælden gang er lektier

igen: her har vi endnu en oplysning, som blev forholdt os, da
du sidst skrev - derfor er det, jeg siger: jeg kan ikke
forholde mig til en personlig opfattelse af hvordan verden ser
ud på dine børns skole sålænge jeg ikke sidder med akterne
foran mig. Du kan lade mig dem tilflyde, så kan jeg bedre tage
stilling.
>
> Men en lille historie fra hverdagen
> Skolen meddeler os at børnene nu selv skal have
> skriveredskaber med
> Ok diverse redskaber bliver indkøbt etc
> Senere finder vi ud af at læreren bestemmer i de indkøbte
> blyanter ikke må bruges da det er "beværligt" fordi stiften
> knækker - sjovt knækker stiften "aldrig" når han bruger
> blyanten hjemme

Igen: du kan ikke forlange at man skal tage stilling til dine
tolkninger på et så løst grundlag - du kan påstå
hvad-som-helst uden at jeg kan indvende noget - det virker på
mig som om du har set dig gal på skolen og i det hele taget
ikke er interesseret i et samarbejde -det er muligt at det
ikke er tilfældet, men jeg kan ikke vide det på baggrund af de
sparsomme oplysninger, du kommer med.


> Hvor ville det være meget nemmere hvis læreren skrev det i
> kontaktbogen i stedet for at selv at tage konflikten med
> drengen

Det er ikke alle konflikter man skal skrive hjem om - og
desuden opstår konflikterne jo netop her og nu, og er ikke
noget, man kan løse her og nu ved at skrive hjem. Hvis skolen
i øvrigt har det indtryk at I er nogle kværulanter, der i det
hele taget módarbejder lærerne, så kan jeg godt forstå at man
ikke har lyst til at skrive til jer, når de ved at I måske vil
angribe lærerne for deres skriverier. Tro mig, jeg kender til
den problematik: nogle forældre optræder så agressivt mod
lærerne at ingen har lyst til at kontakte dem for ikke at
risikere at få smidt en skidtspand i hovedet.

Jeg har såmænd oplevet at en elev kastede en stol gennem
lokalet, og da jeg bad eleven om at standse sin voldelige
adfærd omgående, fik jeg blot et beskidt svar.

Da jeg kontaktede hjemmet, fik jeg en agressiv far i røret,
der sagde at hans søn aldrig havde gjort det, for det havde
han selv sagt, og i øvrigt kunne jeg ikke bevise noget.

Jeg forholdt ham at det ikke var en retssag, men at hele
klassen var vidner til begivenheden, hvorerfter han affyrede
en byge af ukvemsord, og hvor han blandt andet sagde, at
eleverne ikke kunne være troværdige vidner, da de ikke var
myndige. Derpå knaldede han røret på.

Det siger sig selv at det ikke er ret mange gange man har lyst
til at kontakte forældrene på noget som helst grundlag. Sagen
blev omhyggeligt skrevet ned og overgivet til skolelederen,
der blot sagde at den pågældende forældre skulle behandles som
et råddent æg, altså med varsomhed.

>
>> Men hvis I afviser at jeres børn fx har brug for at skifte
>> skole, gå et klassetrin om eller i det hele taget afviser
>> enhver form for hjælp, der blot ikke giver jer ret, så er
>> det
>> begrænset hvad skolen kan gøre uden at jeres børn
>> indberettes
>> til det sociale system.
>
> Ja og?
> De sociale myndigheder (dsm) er ikke stand til at hjælpe os,
> det har været rent tidspilde at tage teten op med dem

siger du!

> Dsm er gearet til at håndtere situationer hvor forældrene
> ikke magter det, ikke en situation hvor det er skolen der
> kommer til kort

det er igen din påstand at "skolen er kommet til kort" - det
kan også være at det er dig, der er kommet til kort, men ikke
vil indrømme det.
>
>> Det, du nævner om et tæt samarbejde mellem forældre og
>> skole er jo netop et "sam-arbejde"
>
> Hvor man fx sammen finder den rigtige undervisningsform så
> der er personlig og faglig fremgang

Nej, det er ikke korrekt- et samarbejde betyder ikke at du
kan diktere eller forlange "samarbejde" på lærerens
metodefrihed. Det er læreren og ikke dig, der afgør hvad der
er bedst for dit barn i en undervisningssituation i en
klasse - det er ikke noget, du har indsigt i eller kan kræve.

> Dette griber dybt ind i lærerens personlige frihed til at
> tilrettelægge undervisningen, ikke alle håndtere dette
> "overgreb" lige godt

Netop -du har ingen ret til at forlange en bestemt form for
undervisningstilrettelæggelse - det er alene lærerens ansvar.
>
> Der er kun tre der ved hvordan et autistisk barn reagerer i
> en given situation
> Barnet og forældrene (eller de personer der er tættest på
> barnet i dagligdagen)

ja -og?
>
> Et eksempel
> Den yngste er på koloni og faldt over en stålplade der
> ligger på vejen og slår albuen
> Hændeligt uheld som jeg ikke bebrejder nogen
>
> Men jeg bebrejder lærerne ikke de tager aktion når knægten
> gentagende gange klager over at han ikke kan bruge armen
> Resultatet er fire dage med et brækket spoleben og svære
> smerter

Igen: det er kun din oplevelse - jeg ved ikke om det faktisk
forholder sig sådan! Jeg kan have mine tvivl om at det skulle
være sandt - men det er sikkert din opfattelse af sagen.
>
> Vi tager direkte på fra banegård til skadestue da vi kan se
> på lang afstand at der er noget helt galt
> Og nej han har ikke tendens til at være pivet

DET har jeg heller ikke antydet.
>
> Konsekvensen af "kampen" er at den ældste ikke vil læse
> skønlitteratur mens alderssvarende faglitteratur læses med
> stor fornøjelse
> Lærerens påstand at han fint kunne læse fx Amuletten fra
> Samarkand holder ikke vand i virkelighed for han har ikke
> fattet en meter af den bog (den er ganske fornøjelig at
> læse, jeg har læst den efterfølgende)

Der kan fx være tale om at han fint kan læse ordene højt, men
det kan knibe med indholdsforståelsen -det er der mange børn
der lider af indimellem.
>
>>- det vil sige at det også forpligter jer til dette
>>samarbejde.
>
> Mener du rygklapperi?
> Det kan jeg ikke tro

nej, det er ikke det, jeg skriver - men jeg konstaterer at du
er hurtig til at lægge mig ord i munden af negativ karakter -
det er vel præcis det jeg mener, når jeg fornemmer at du ikke
har lyst til at samarbejde med lærerne på anden måde end den,
du vælger at sætte dagsordenen for.

>
> Ok når kægten for tiende gang får tildelt en ny primærlærer
> over en periode på tre år så kniber det altså med at være
> åben for nye forslag

Lærerne er lønarbejdere - de er ikke lærere som et kald. Hvis
de altså vælger noget andet så har de ret til det - også
selvom du ikke synes om det.
I gamle dage var lærergerningen et kald, så der kunne man få
en ringe uddannet, men dog en stabil lærer - sådan er det ikke
i dag.
Jeg forstår godt din frustration i dette, men det er altså
vilkårene overalt.

> Jeg så helst at man fortsatte med den pædagogik vi har set
> virker
> Det er da faldet nogen for brystet og man ser det som
> modvilje mod forandringer - og det er ganske korrekt

netop -og det betyder så at de opfatter dig som en kværulant -
det er muligt at du tror at den tidligere pædagogik har
virket - det indebærer ikke at du nødvendigvis har ret. Som
sagt: jeg kan kun forholde mig til det du skriver - jeg ved
ikke om det er hele sandheden.
>
>>Man kan ikke samarbejde med en modpart, hvis modparten ikke
>>vil
>> samarbejde på nogen måde.
>
> Nej det har vi fundet ud af
> Vi har haft en tredjepart fra de sociale myndigheder til at
> tage dialogen med skolen
> Det ønskede skolen ikke at støtte op om i praksis viste det
> sig på trods af løfter om det modsatte

Det er igen din udlægning- det er vel sådan at du/I føler
det - men det behøver altså ikke at være sandt.
>>
>> Et tæt samarbejde fordrer naturligvis at begge parter er
>> indstillet på det. Ellers kan det ikke lykkes.
>
> Nej det er klart
>>
>> hvilken forsømmelse? jeres børn er måske dårligt begavede,
>> mentalt handicappede
>
> Som jeg skrev tidligere så bliver begge børn hjemmeundervist
> I nogen fag hænger de stadig fast i andre fag er de blevet
> løftet 2 klasser på et halvt år

Det er din udlægning - har der været en uvildig person der har
bedømt dette og kan det ikke hænge sammen med at børn
gennemgår en naturlig udvikling, der sker i spring?
>
> Af rent praktiske grunde kniber det med fysik/kemi og
> biologi
> Vi underviser i ...
> Engelsk (alderssvarende - 8kl)
> Dansk (femte/sjette klasse)
> Grammatik/stavning er aldersvarende
> Her er de løftet fra 3 klasses niveau!

Det kan meget vel være - men det er igen jeres uprofessionelle
bedømmelse - det er ikke nødvendigvis korrekt - og det kan
også være at de alligevel havde nået det samme i en almindelig
skole.


> Samfundsfag etc (stort set alderssvarende)

igen- din uprofessionelle bedømmelse. Kender du kravene til
samfundsfag? ved du hvad eksamenskravene er?

> Historie (over alderssvarende pga interesse)

igen: din vurdering -

> Biologi/Naturfag (aldersvarende)

din vurdering.

> Matematik (femte klasse)

din vurdering

> Tysk (aldersvarende)

din vurdering.

Det, du taler om er at man kan udtale sig om et fag forstås
alderssvarende- det er kun til dels korrekt. Selv i en
folkeskole er der et spring i hver klasse fra det, man kunne
kalde for 6. klassesniveau og så helt op til
10.klasses-niveau - det behøver ikke at hænge sammen med
alder.


>
> De kniber gevaldigt i dansk og matematik for dem pga de
> abstrakte begreber der findes i begge fag

nej, det er til gengæld ikke korrekt - skolen er meget boglig,
men ikke særlig teoretisk. Men det er igen et udsagn, der
vidner om at du ikke helt er klar over hvad du har med at
gøre. Det er netop vejen fra det abstrakte til det konkrete,
der skaber en udviklende undervisning. Ikke antallet af fakta
du kan lire af dig.

> Fx hvordan forklarer man hvad en brøk er og hvad den skal
> kunne bruges uden at blive abstrakt?

Det kræver en matematiklærers indgriben -vel at mærke en
uddannet lærer i faget.
>
> I øjeblikket arbejder jeg med mængder/delmængder ved hjælp
> af legoklodser
> Det har nogen effekt - arghhh
> Ideer modtages :)

Deri begår du en af de instrumentelle fejltagelser der findes
blandt lægfolk. Man kan godt som udgangspunkt anvende klodser,
men man skal hurtigt forlade dette for at bevæge sig op til
det alment abstrakte - at blive hængende i en konkret
virkelighed skaber ingen udvikling.
>
>> eller lignende - og hvis det er tilfældet, kan I jo selv
>> bede
>> om en psykologisk undersøgelse - hvis I derimod afviser
>> enhver
>> form for samarbejde, kan I ikke bagefter kræve at skolen
>> alligevel udfører mirakler.
>
> På vores foranledning er drengene er blevet undersøgt på
> børnepsykiatrisk hospital hvor man har fundet at de begge er
> autister
> Vi har flere gange blevet lovet talepædagogisk og anden
> specialstøtte uden at dette er sket
>
> Det skal lige forklares at der fandtes specialpædagogisk
> personale å amtets centerklasser men hvis det er kommunen
> der kører centerklassen så står det frit for at tilbyde
> denne bistand
> Dette er naturligvis sparet væk af økonomiske årsager - det
> vil også være dyrere per elev have fx en talepædagog
> fastansat pga det mindre elevantal i det kommunale
> centerklasser
>
>> Så skal undersøgelser m.v. godtgøre det - og det kan I selv
>> tage initiativet til.
>
> Er sket
>
>> Dine nye oplysninger gør at jeg med det samme trækker mig
>> bukkende og småfjærtende tilbage - disse sager er yderst
>> belastende - også for forældrene, og der mangler ofte hjælp
>> til dem, vedr. hvad der bør gøres.
>
> Præcis min pointe
> Der mangler økonomi uden den kan skolen intet gøre
>>
>> Hos os, er det skolevejleder og skolepsykolog samt
>> skolelæge,
>> der rådgiver os i den forbindelse, men det kan være meget
>> forskelligt fra kommune til kommune.
>
> Rent faktisk er Pædagoisk Psykologisk Rådgivning i daglig
> tale PPR
> Men det er sikkert også det du mener
>>
>> Men igen; skriv til Peter K. Nielsen - hvis han vil give
>> dig
>> sin mail-adresse, så kan det være at I kan få en hyggelig
>> snak, da han selv har et autistisk barn og kender til den
>> almindelige skolevæsens mangler og fortrin.
>
> Han har sikkert været ca samme tur igennem :(
> Men der er styr på det nu - (til dels)
>
> Som jeg skrev tidligere så kan der være faktorer der gør at
> hjemmeundervisning fungerer bedre
>
> Hvis vi kan diskutere principperne i dette uden at blive
> personlige så for min skyld gerne :)

Jeg kan som sagt kun sige følgende: jeg kender ikke jeres
børns sager - jeg kender dem kun via jer selv, hvilket blot
viser jeres frustrationer, og det er fair nok. Men jeg kan
ikke uden videre give dig eller din kone ret i at tingene ser
sådan ud som du fremstiller dem.

Da du jo også henad vejen pludselig kommer frem med at de
begge er autister, hvilket ikke er en oplysning som du
behagede at give ved første diskussionsindlæg, så er det jo
netop et bevis på at du er karrig med oplysninger, som gør at
man kan tage en fornuftig stilling til tingene.

Det er ikke noget , man kan bebrejde jer, da I som forældre jo
har en masse følelser i klemme, og det forstår jeg så
udmærket - men det er dog ikke det samme som at man ikke kan
sige, at jeres udlægning er JERES og at vi andre kun kan sige
hvad vi mener generelt.

At gå ind i en sag som jeres der bliver mere og mere
personlig, egner sig imho ikke for nettet her, så derfor vil
jeg standse nu. Det er altid vanskeligt at man involveres i
personsager, hvor ens etik forhindrer en i at udtale sig-
endsige ens tavshedspligt.

Jeg kan kun atter opfordre jer til at kontakte Peter K.
Nielsen - han ved hvad han taler om, og han er bestemt ikke
tilhænger af folkeskolen som sådan, så det er ikke en af mine
rygklappere, sådan som du antydede tidligere at man skulle
være.



Peter Lykkegaard (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 02-09-07 18:34

Wilstrup wrote:

>> Vi har bedt om at få begge drenge testet for ordblindhed
>
> PPR er jo netop eksperterne -men mon det er hele historien?

Som vi kender den, ja

Vi har efterfølgende selv stykket sammenhængen sammen ved at dykke ned i
emnet
Og det er ganske korrekt at drengene ikke er ordblinde
Vanskeligheder ved indlæring kan udmønte sig i vanskeligheder der til
forveksling ligner ordblindhed i særlige situationer

> Men du har aktindsigt, så mon ikke du kan bede om
> aktindsigt i dine børns sager sådan som de foreligger?

Tjo men afgørende papirer er blevet væk i amtets flytterod såehh
Endvidere orker jeg ikke at fedte rundt i hvad der skete for år tilbage
Jeg vil hellere bruge energien på at se fremad

> nej, det er det ikke- og igen: det er kun din udlægning og i
> dine øjne at I er bedre - det er ikke nødvendigvis noget, som
> behøver at være sandt -

Ikke forstået?
Jeg kan dokumentere den faglige udvikling der er sket
En udvikling som det kommunale tilsyn har anerkendt

Jeg fremhæver det blot for at underbygge hvorfor jeg har den holdning jeg
har
Ikke fordi jeg vil have at du skal give mig ret

>> De sociale myndigheder (dsm) er ikke stand til at hjælpe os,
>> det har været rent tidspilde at tage teten op med dem
>
> siger du!

Ikke forstået
Vi har intet fået ud af at inddrage de sociale myndigheder udover at bruge
en masse tid og blive klogere på mange ting
Samarnejdet med dsm er en indirekte årsag til at vi har valgt at gå i gang
med hjemmeundervisning

>> Dsm er gearet til at håndtere situationer hvor forældrene
>> ikke magter det, ikke en situation hvor det er skolen der
>> kommer til kort
>
> det er igen din påstand at "skolen er kommet til kort" - det
> kan også være at det er dig, der er kommet til kort, men ikke
> vil indrømme det.

Hvorfor angribe?
Fordi jeg angriber skolen?

Som jeg skrev tidligere så har kun fået anerkendelse fra de personer der
fører tilsyn med undervisningen

> Der kan fx være tale om at han fint kan læse ordene højt, men
> det kan knibe med indholdsforståelsen -det er der mange børn
> der lider af indimellem.

Direkte adspurgt forklarede hans lærer at han fint forstår indholdet
Jamen det er da fint tænkte jeg på daværende tidspunkt
Men han har ikke fattet en meter eller også har han glemt det igen
Jeg håber inderligt det er fordi han har glemt det igen hvilket også er det
mest sandsynlige hans handicap taget i betragtning
Men fakta er at han ikke længere læser skønlitteratur

De vil heller ikke længere spille alm brætspil hvilket vi gjorde meget før i
tiden
En forklaring kan være at netop brætspil bruges meget som pædagogisk redskab
til indlæring af sociale færdigheder
En anden forklaring kan være den aldersmæssige udvikling

> Lærerne er lønarbejdere - de er ikke lærere som et kald. Hvis
> de altså vælger noget andet så har de ret til det - også
> selvom du ikke synes om det.

Det er korrekt
Men desværre bliver det til en gang løben spidsrod igennem forskellige
pædagogiske principper for en gruppe elever der over alt andet ha rbrug for
ro og tryghed for kunne tage i mod bar eden simpleste form for indlæring

Det bærer mere præg af et eksperimentarium med tag selv bord for lærerne end
en skole for udviklingshæmmede
Stort set alle forældre på skolen har den mening

Men du har jo kun mit ord for det så det ...

> netop -og det betyder så at de opfatter dig som en kværulant -

Sikkert

> det er muligt at du tror at den tidligere pædagogik har
> virket - det indebærer ikke at du nødvendigvis har ret

Fra fremgang til tilbagegang?
Tilbagegang der er vedvarende over et år?
Klart at jeg kværulerer

> Det er igen din udlægning- det er vel sådan at du/I føler
> det - men det behøver altså ikke at være sandt.

Næh alle lyver i den her sag

Eksempel
Vores samarbejdsarjedspartner møder op på skolen for at snakke med den
yngste knægt efter aftale
Han får at vide at han ikke er i skole på trods af at han rent faktisk var i
skole den pågældende dag

Men du har jo kun mit ord for det så ...

>> Som jeg skrev tidligere så bliver begge børn hjemmeundervist
>> I nogen fag hænger de stadig fast i andre fag er de blevet
>> løftet 2 klasser på et halvt år
>
> Det er din udlægning - har der været en uvildig person der har
> bedømt dette

Der er tilsyn når man underviser i hjemmet, så ja

Ved dog ikke om kan kalde kommunens tilsyn for uvildigt?
Kan kommunen ikker anerkende vi overholder undervisningspligten så har man
et seriøst "problem" da man skal finde institution der tage dem ind - den
nuværende løsning er den billigste for kommunen

> og kan det ikke hænge sammen med at børn
> gennemgår en naturlig udvikling, der sker i spring?

Muligvis jeg ved det af gode grunde ikke
Det kan også skyldes at der er ro og tryghed i deres hverdag nu i modsætning
til tidligere

> Kender du kravene til samfundsfag? ved du hvad eksamenskravene er?

Det kan enhver læse på uvm.dk
Det står under fællesmål

> Det, du taler om er at man kan udtale sig om et fag forstås
> alderssvarende- det er kun til dels korrekt. Selv i en
> folkeskole er der et spring i hver klasse fra det, man kunne
> kalde for 6. klassesniveau og så helt op til
> 10.klasses-niveau - det behøver ikke at hænge sammen med
> alder.

Beklager skulle have skrevet at det er materialet der anvendes der er
aldersvarende
Vi har flyttet rundt på tingene for at sikre os at de forstår hvad de bliver
undervist
Specielt matematik er blevet rykket ned i niveau
I dansk er der ikke meget komme efter mht analyse etc

Vi bruger materiale fra Gyldendal, Alinea mv

Mht evt eksamen?
Ved ikke om de kan opnå 5 eller 6
Men det er vel ikke anerledes end en delmængde af eleverne i den almindelige
folkeskole?
Hvor står en procentdel ligger reelt under niveau?

> Det er netop vejen fra det abstrakte til det konkrete,
> der skaber en udviklende undervisning.

Jo men men hvordan gør man hvis eleven kun forstår noget der konkretiseret
Ex et æble kan man forstå da det er noget konkret (simplificeret)

Andet ex
Teenageproblemer/mobning kan munde ud i håndgemæng mellem parterne
Filmen Ghandi + efterfølgende samtaler har tilsyneladende rykket på nogle
ting så begyndende mobning/tilråb blot ignoreres i dag

Et typisk problem for autister er at alt skal visualiseres/konkretiseres før
det kan accepteres/forstås

> Fx hvordan forklarer man hvad en brøk er og hvad den skal
>> kunne bruges uden at blive abstrakt?
>
> Det kræver en matematiklærers indgriben -vel at mærke en
> uddannet lærer i faget.

Beklager ikke til rådighed

Matematik C med et 10 tal er hvad jeg kan tilbyde + en smule erfaring som
handelsfaglærer
Jeg kom dog aldrig i gang med handelsfaglærereksamen da jeg skiftede job på
daværende tidspunkt

>> I øjeblikket arbejder jeg med mængder/delmængder ved hjælp
>> af legoklodser
>> Det har nogen effekt - arghhh
>> Ideer modtages :)
>
> Deri begår du en af de instrumentelle fejltagelser der findes
> blandt lægfolk. Man kan godt som udgangspunkt anvende klodser,
> men man skal hurtigt forlade dette for at bevæge sig op til
> det alment abstrakte - at blive hængende i en konkret
> virkelighed skaber ingen udvikling.

Så ro på :)
På tre gange 45 minutter har jeg bevæget mig fra et lukket ansigt til en
forståelse af konceptet
Den matematiske forståelse er i omegnen af den lille tabel og
plus/minus/multiplikation, division kun med nogen hjælp
Niveauet er som sagt femte klasse

> (..) jeg kan ikke uden videre give dig eller din kone ret i at tingene ser
> sådan ud som du fremstiller dem.

Beklager hvis jeg har fremstillet det på den måde
Det har ikke været mit ønske at jeg _skal_ have ret :)

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (03-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-09-07 18:57


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46daf42b$0$93806$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Wilstrup wrote:
>
>>> Vi har bedt om at få begge drenge testet for ordblindhed
>>
>> PPR er jo netop eksperterne -men mon det er hele historien?
>
> Som vi kender den, ja

men det er stadigvæk en ensidig oplysning. Vi får ikke at vide
hvad den anden part mener.
>
> Vi har efterfølgende selv stykket sammenhængen sammen ved at
> dykke ned i emnet
> Og det er ganske korrekt at drengene ikke er ordblinde
> Vanskeligheder ved indlæring kan udmønte sig i
> vanskeligheder der til forveksling ligner ordblindhed i
> særlige situationer

som jeg antydede.
>
>> Men du har aktindsigt, så mon ikke du kan bede om
>> aktindsigt i dine børns sager sådan som de foreligger?
>
> Tjo men afgørende papirer er blevet væk i amtets flytterod
> såehh
> Endvidere orker jeg ikke at fedte rundt i hvad der skete for
> år tilbage
> Jeg vil hellere bruge energien på at se fremad

jamen, hvorfor gør du det så ikke i stedet for netop at flæske
rundt i den forurettethed, som du giver udtryk for her?
>
>> nej, det er det ikke- og igen: det er kun din udlægning og
>> i
>> dine øjne at I er bedre - det er ikke nødvendigvis noget,
>> som
>> behøver at være sandt -
>
> Ikke forstået?
> Jeg kan dokumentere den faglige udvikling der er sket
> En udvikling som det kommunale tilsyn har anerkendt

muligvis, men du har jo netop IKKE dokumenteret noget som
helst, blot postuleret.
>
> Jeg fremhæver det blot for at underbygge hvorfor jeg har den
> holdning jeg har
> Ikke fordi jeg vil have at du skal give mig ret

nej, men jeg siger at når du spiller forurettet, så har jeg
ikke en kinamands chance for at vide om der er grund til det -
eller om du blot forsøger at få luft for dine frustrationer.
>
>>> De sociale myndigheder (dsm) er ikke stand til at hjælpe
>>> os,
>>> det har været rent tidspilde at tage teten op med dem
>>
>> siger du!
>
> Ikke forstået
> Vi har intet fået ud af at inddrage de sociale myndigheder
> udover at bruge en masse tid og blive klogere på mange ting
> Samarnejdet med dsm er en indirekte årsag til at vi har
> valgt at gå i gang med hjemmeundervisning

Det er stadig DIN påstand - jeg har ikke set dokumentation fra
dig, hvori de kommunale synspunkter står.
>
>>> Dsm er gearet til at håndtere situationer hvor forældrene
>>> ikke magter det, ikke en situation hvor det er skolen der
>>> kommer til kort
>>
>> det er igen din påstand at "skolen er kommet til kort" -
>> det
>> kan også være at det er dig, der er kommet til kort, men
>> ikke
>> vil indrømme det.
>
> Hvorfor angribe?
> Fordi jeg angriber skolen?

angribe? jeg påviser at du vil have at man alene skal tro på
dit ord - og når jeg stiller mig skeptisk an og beder om
dokumentation, så bliver det pludselig til et angreb. Var det
også sådan du følte det, da skolen fortalte dig om din søns
faglige kundskaber, fordi du mente at vide bedre?
>
> Som jeg skrev tidligere så har kun fået anerkendelse fra de
> personer der fører tilsyn med undervisningen

jamen, det er da fint, så.
>
>> Der kan fx være tale om at han fint kan læse ordene højt,
>> men
>> det kan knibe med indholdsforståelsen -det er der mange
>> børn
>> der lider af indimellem.
>
> Direkte adspurgt forklarede hans lærer at han fint forstår
> indholdet
> Jamen det er da fint tænkte jeg på daværende tidspunkt
> Men han har ikke fattet en meter eller også har han glemt
> det igen

ja, det sker da at selv børn glemmer

> Jeg håber inderligt det er fordi han har glemt det igen
> hvilket også er det mest sandsynlige hans handicap taget i
> betragtning
> Men fakta er at han ikke længere læser skønlitteratur

Det sker da for mange børn - også "normale". Det kan du ikke
udlede noget af.
>
> De vil heller ikke længere spille alm brætspil hvilket vi
> gjorde meget før i tiden
> En forklaring kan være at netop brætspil bruges meget som
> pædagogisk redskab til indlæring af sociale færdigheder
> En anden forklaring kan være den aldersmæssige udvikling
>
>> Lærerne er lønarbejdere - de er ikke lærere som et kald.
>> Hvis
>> de altså vælger noget andet så har de ret til det - også
>> selvom du ikke synes om det.
>
> Det er korrekt
> Men desværre bliver det til en gang løben spidsrod igennem
> forskellige pædagogiske principper for en gruppe elever der
> over alt andet ha rbrug for ro og tryghed for kunne tage i
> mod bar eden simpleste form for indlæring

jamen, det er da korrekt- men der er ikke nogen enkelt løsning
på dette.
>
> Det bærer mere præg af et eksperimentarium med tag selv bord
> for lærerne end en skole for udviklingshæmmede
> Stort set alle forældre på skolen har den mening

Det ser jeg gerne dokumenteret - igen en af dine påstande, som
er "gratis".
Din holdning til lærerne og dine nedladende kommentarer viser
jo med al ønskelig tydelighed at du næppe er en "nem"
forældre.
>
> Men du har jo kun mit ord for det så det ...
>
>> netop -og det betyder så at de opfatter dig som en
>> kværulant -
>
> Sikkert
>
>> det er muligt at du tror at den tidligere pædagogik har
>> virket - det indebærer ikke at du nødvendigvis har ret
>
> Fra fremgang til tilbagegang?
> Tilbagegang der er vedvarende over et år?
> Klart at jeg kværulerer

Det er jo kun DIN påstand at der er sket tilbagegang -
fremgang sker i spring, ikke i en lige linje, så der kan
sagtens være tidspunkter, hvor eleven tilsyneladende bliver
stående for en tid på samme niveau førend der atter sker en
udvikling.
>
>> Det er igen din udlægning- det er vel sådan at du/I føler
>> det - men det behøver altså ikke at være sandt.
>
> Næh alle lyver i den her sag

jeg har ikke skrevet noget om at lyve, men har kraftigt
antydet at det er din udlægning, sådan som du ser den -og at
den ikke nødvendigvis behøver at være den rette. Du ser
tingene på en måde, andre ser den naturligvis på en anden
måde -her er der altså ikke tale om at lyve, men om at se
sandheden med sine "egne" øjne. Sandheden afhænger som bekendt
af den der ser.
>
> Eksempel
> Vores samarbejdsarjedspartner møder op på skolen for at
> snakke med den yngste knægt efter aftale
> Han får at vide at han ikke er i skole på trods af at han
> rent faktisk var i skole den pågældende dag

Det kan der da være mange forklaringer på. Misforståelser kan
opstå -de er ikke alle rettet mod dig for at genere dig og din
familie.
>
> Men du har jo kun mit ord for det så ...

ja-
>
>>> Som jeg skrev tidligere så bliver begge børn
>>> hjemmeundervist
>>> I nogen fag hænger de stadig fast i andre fag er de blevet
>>> løftet 2 klasser på et halvt år
>>
>> Det er din udlægning - har der været en uvildig person der
>> har
>> bedømt dette
>
> Der er tilsyn når man underviser i hjemmet, så ja

jamen, det er da fint, så .
>
> Ved dog ikke om kan kalde kommunens tilsyn for uvildigt?
> Kan kommunen ikker anerkende vi overholder
> undervisningspligten så har man et seriøst "problem" da man
> skal finde institution der tage dem ind - den nuværende
> løsning er den billigste for kommunen

I overholder så vidt jeg kan se undervisningspligten - det
tvivler jeg ikke på. I har ret til at undervise jeres barn
hjemme - og kan i magte det økonomisk, så er det naturligvis
jeres ret iht. grundloven.
>
>> og kan det ikke hænge sammen med at børn
>> gennemgår en naturlig udvikling, der sker i spring?
>
> Muligvis jeg ved det af gode grunde ikke
> Det kan også skyldes at der er ro og tryghed i deres hverdag
> nu i modsætning til tidligere

sikkert! At få eneundervisning i modsætning til
klasseundervisning, kan naturligvis betyde noget for en masse
elever, men det er der bare ikke ressourcer til i kommunerne.
Derfor klasseundervisning.
>
>> Kender du kravene til samfundsfag? ved du hvad
>> eksamenskravene er?
>
> Det kan enhver læse på uvm.dk
> Det står under fællesmål

ja - men det er ikke det samme som at kunne undervise i
faget -jeg har det som linjefag gennem fire år på seminariet,
så jeg tror nok at jeg kan sige at "fælles mål" ikke
nødvendigvis dækker hvordan undervisningen skal /bør foregå.
Men hvis du mener at vide bedre, så er det vel det.
>
>> Det, du taler om er at man kan udtale sig om et fag forstås
>> alderssvarende- det er kun til dels korrekt. Selv i en
>> folkeskole er der et spring i hver klasse fra det, man
>> kunne
>> kalde for 6. klassesniveau og så helt op til
>> 10.klasses-niveau - det behøver ikke at hænge sammen med
>> alder.
>
> Beklager skulle have skrevet at det er materialet der
> anvendes der er aldersvarende

o.k.

> Vi har flyttet rundt på tingene for at sikre os at de
> forstår hvad de bliver undervist
> Specielt matematik er blevet rykket ned i niveau
> I dansk er der ikke meget komme efter mht analyse etc

jamen, det er da fint.
>
> Vi bruger materiale fra Gyldendal, Alinea mv

udmærket.
>
> Mht evt eksamen?
> Ved ikke om de kan opnå 5 eller 6

Det kan de ikke længere - der er en ny karakterskala der skal
anvendes -den såkaldte 7-trinsskala.

> Men det er vel ikke anerledes end en delmængde af eleverne i
> den almindelige folkeskole?
> Hvor står en procentdel ligger reelt under niveau?

Det har jeg ingen tal for.
>
>> Det er netop vejen fra det abstrakte til det konkrete,
>> der skaber en udviklende undervisning.
>
> Jo men men hvordan gør man hvis eleven kun forstår noget der
> konkretiseret
> Ex et æble kan man forstå da det er noget konkret
> (simplificeret)

ja, men hvis man bliver hængende ved æblets fremtrædelsesform
danner man ikke den overliggende teoretiske forståelse som er
vigtig hvis man skal kunne orientere sig i verden.

Man kan sagtens anvende klodser i matematik, men hvis man hele
tiden bliver ved klodserne, så begår man imho en kæmpefejl.

Og er du i øvrigt ikke bekymret for den manglende sociale
kontakt med jævnaldrende elever ved denne hjemmeundervisning?
>
> Andet ex
> Teenageproblemer/mobning kan munde ud i håndgemæng mellem
> parterne
> Filmen Ghandi + efterfølgende samtaler har tilsyneladende
> rykket på nogle ting så begyndende mobning/tilråb blot
> ignoreres i dag

Det er da helt fint.
>
> Et typisk problem for autister er at alt skal
> visualiseres/konkretiseres før det kan accepteres/forstås

jeg kender for lidt til autister -jeg ville gerne vide noget
mere, men døgnet har kun 24 timer

Jeg har imidlertid stor respekt for det arbejde mange forældre
og speciallærere udfører og det kan kun glæde mig, hvis I har
fundet en løsning, der fungerer for jeres barn. Jeg synes blot
principielt at det bør være en samfundsopgave at klare den
slags handicaps og ikke noget som forældrene skal punge ud
med.
>
>> Fx hvordan forklarer man hvad en brøk er og hvad den skal
>>> kunne bruges uden at blive abstrakt?
>>
>> Det kræver en matematiklærers indgriben -vel at mærke en
>> uddannet lærer i faget.
>
> Beklager ikke til rådighed

netop - det er det, der er problemet med hjemmeundervisning.
Men i jeres tilfælde er der også tale om en autist, hvilket
nok kræver andet og mere end en almindelig
folkeskolelæreruddannelse. Jeg har haft autister i mine
klasser og har følt mig yderst dårligt klædt på til disse
ting. Så jeg er ikké den rette til at hævde noget om autister
i øvrigt. Spørg Peter K. Nielsen- han er meget vidende på
området.
>
> Matematik C med et 10 tal er hvad jeg kan tilbyde + en smule
> erfaring som handelsfaglærer
> Jeg kom dog aldrig i gang med handelsfaglærereksamen da jeg
> skiftede job på daværende tidspunkt'
'
Det er ikke dårligt at have en anden ballast i forbindelse med
lærergerningen.
>
>>> I øjeblikket arbejder jeg med mængder/delmængder ved hjælp
>>> af legoklodser
>>> Det har nogen effekt - arghhh
>>> Ideer modtages :)
>>
>> Deri begår du en af de instrumentelle fejltagelser der
>> findes
>> blandt lægfolk. Man kan godt som udgangspunkt anvende
>> klodser,
>> men man skal hurtigt forlade dette for at bevæge sig op til
>> det alment abstrakte - at blive hængende i en konkret
>> virkelighed skaber ingen udvikling.
>
> Så ro på :)
> På tre gange 45 minutter har jeg bevæget mig fra et lukket
> ansigt til en forståelse af konceptet

Det kan sagtens skyldes andre forhold end klodserne.

> Den matematiske forståelse er i omegnen af den lille tabel
> og plus/minus/multiplikation, division kun med nogen hjælp
> Niveauet er som sagt femte klasse
'
Prøv at lave en kasse- fx af pap - anvend nogle kuber (fx
centicubes) og lav multiplikationsstykker på den måde, altså
ved at lægge disse cubes i rækker - 3 rækker (gange) 2 søjler
= 6 - og lad dem selv bygge sådanne regnestykker op.

Subtraktion: benyt en stor linieal og lad dem tælle op og ned
ad den. Brug aldrig "lånemetoden" , men brug den med at tælle
op (Cortzen og Johannesen) - der er ingen mening i at anvende
lånemetoden fordi den først og fremmest anvendes som en
skrivemetode, og der er ingen grund til at anvende en
algoritme til skrivningen og en til hovedregningen - brug den
samme, som man fx anvender i butikker, når man skal give penge
tilbage - tæl op.

Division: lad være med at lade dine børn gætte på den største
gang med brug af alle tabellerne. En anden metode er at lade
dem se hele tallet og så lade dem gætte på 10'ere -




1284 : 12 10 2.gæt
_10________ 1. gæt
skriv: 12__|1284
gang ud: 10x12= 120
_____
1164
gang ud: 10x 12 = 120
_____
1144

etc.

Når de har gættet massevis af gange - det kan være 10- det kan
være 1 eller 2 etc. ,så bed dem at lægge tallene for oven
sammen = 107 - det tager tid, men man når igennem det -og uden
at skulle kunne alle tabellerne på fingrene.

Ulempe: det er vanskeligt at anvende den med kommatal.


>
>> (..) jeg kan ikke uden videre give dig eller din kone ret i
>> at tingene ser sådan ud som du fremstiller dem.
>
> Beklager hvis jeg har fremstillet det på den måde
> Det har ikke været mit ønske at jeg _skal_ have ret :)

Jeg synes at du har nærmet dig en mere urban tone end
tidligere- tillykke med det.

I øvrigt: jeg ved ikke om ovenstående divisionsmetode er
forståelig via et nyhedsindlæg, da den jo kan tage sig
anderledes ud ved modtagelsen. Men ellers må du naturligvis
spørge.

Held og lykke - men tal nu med Peter, det vil sikkert gavne
dig/jer.



Peter Lykkegaard (03-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 03-09-07 21:02

Wilstrup wrote:

> angribe? jeg påviser at du vil have at man alene skal tro på
> dit ord - og når jeg stiller mig skeptisk an og beder om
> dokumentation, så bliver det pludselig til et angreb. Var det
> også sådan du følte det, da skolen fortalte dig om din søns
> faglige kundskaber, fordi du mente at vide bedre?

Om han så blev på 1 klasses niveau var det sådan underordnet blot han var
tilfreds med at gå på skolen og skolen var klar i mælet mht hans standlunkt
etc
Men lad det nu ligge :)

> Det kan der da være mange forklaringer på. Misforståelser kan
> opstå -de er ikke alle rettet mod dig for at genere dig og din
> familie.

Der er 2 voksne med fem-seks elever pr klasse
Men ok det kan da være en misforståelse

> sikkert! At få eneundervisning i modsætning til
> klasseundervisning, kan naturligvis betyde noget for en masse
> elever, men det er der bare ikke ressourcer til i kommunerne.

Underviser man autistiske børn i en specialklasse så er der i princippet
tale om enundervisning
Hvert barn har sin egen plads "afskærmet" fra de andre elever i lokalet
Der er fem til seks pladser/borde i hvert lokale + et fælles arbejdsområde
samt evt lege/pause/læseområde

> ja - men det er ikke det samme som at kunne undervise i
> faget -jeg har det som linjefag gennem fire år på seminariet,
> så jeg tror nok at jeg kan sige at "fælles mål" ikke
> nødvendigvis dækker hvordan undervisningen skal /bør foregå.

Det faglige mål/pensum og de metoder der anvendes i dagligdagen er da to
forskellige ting?
Du anvender vel også forskellige metoder efter sammensætningen i klassen?
Noget virker i en klasse mens en lille drejning fungerer bedre i
parallelklassen

> Men hvis du mener at vide bedre, så er det vel det.

Næ jeg mener nu ikke at jeg rent fagligt er bedre end en faglærer så langt
fra

> - der er en ny karakterskala der skal
> anvendes -den såkaldte 7-trinsskala.

Argh beklager - gamle vaner :)

> Man kan sagtens anvende klodser i matematik, men hvis man hele
> tiden bliver ved klodserne, så begår man imho en kæmpefejl.

Ja det er klart

> Og er du i øvrigt ikke bekymret for den manglende sociale
> kontakt med jævnaldrende elever ved denne hjemmeundervisning?

Jow da
Men kontakten til jævnaldrene på skolen er noget begrænset
På daværende tidspunkt var der ca 30 elever fordelt på alle aldersgrupper og
forskellige aspekter af udviklingsforstyrrelser
Reelt er der ikke sket de store ændringer

De har selv fundet nye kammerater her i kvarteret efterfølgende

> jeg kender for lidt til autister -jeg ville gerne vide noget
> mere, men døgnet har kun 24 timer

Faktisk 48 timer hvis man tager natten til hjælp, men så holder man også kun
et kvart århundrede har jeg ladet mig fortælle
Har ikke tænkt mig at efterprøve det

> Jeg har imidlertid stor respekt for det arbejde mange forældre
> og speciallærere udfører og det kan kun glæde mig, hvis I har
> fundet en løsning, der fungerer for jeres barn. Jeg synes blot
> principielt at det bør være en samfundsopgave at klare den
> slags handicaps og ikke noget som forældrene skal punge ud
> med.

Det har du ret i men desværre sakker Danmark bagud på dette område i forhold
til fx England

> Men i jeres tilfælde er der også tale om en autist, hvilket
> nok kræver andet og mere end en almindelig
> folkeskolelæreruddannelse.

Jep men den slags lærer hænger ikke på træerne så det bliver som regel halve
løsninger ude i de mindre kommuner

> Jeg har haft autister i mine klasser og har følt mig yderst dårligt klædt
> på til disse ting.

Det kræver en intuitiv forståelse af elevens reaktionsmønstre
Jeg kan ikke huske eksemplet helt præcist men det er noget ala dette

Et normalt udviklet barn reagerer på en bestemt måde i en given situation
Fx at blive overrasket
Forældre med normale børn kan genkende reaktionen hvis de ser andre børn
blive overrasket

Et autistik reagerer atypisk og kun forældrene til de autistiske barn kan
fortælle hvad reaktionen dækker over
Hvis samme forældre oplever et "fremmed" autistisk barn blive overrasket vil
de ikke kunne aflæse reaktionen da den typisk er anerledes

Ovenstående er simplificeret - jeg kan desværre ikke huske kilden
(videnskabelig undersøgelse)

> Prøv at lave en kasse- fx af pap - anvend nogle kuber (fx
> centicubes) og lav multiplikationsstykker på den måde, altså
> ved at lægge disse cubes i rækker - 3 rækker (gange) 2 søjler
> = 6 - og lad dem selv bygge sådanne regnestykker op.

Ok jeg må heller få fat i centicubes, de kan også bruges i andre sammenhæng
Det er ca samme metode jeg bruger i forbindelse med brøkregning og
reducering af brøker
>
> Subtraktion: benyt en stor linieal og lad dem tælle op og ned
> ad den.

Addition og subtraktion fungerer nogenlunde
Vi brugte en kugleramme til indlæring i de første skoleår

Hjemmeundervisningen startede for ca et år siden
Dette skoleår er 9 klasse for den ældste og 8 klasse for den yngste

> Brug aldrig "lånemetoden" , men brug den med at tælle
> op (Cortzen og Johannesen)

Øh har du en titel eller lign
Jeg kan ikke finde noget på de to navne
Eller er det en afhandling eller lignende der ikke er tilgængelig?

> Division: lad være med at lade dine børn gætte på den største
> gang med brug af alle tabellerne. En anden metode er at lade
> dem se hele tallet og så lade dem gætte på 10'ere -

Ok det vil jeg prøve af - tak :)

Som en start har vi ladet dem undersøge resultatet
Fx

16 : 4 = ?

Pt bliver der gættet på alt muligt fx tallet 6
Undersøger man påstanden så bliver det til

16 = 6 x 4

De kan få lov at regne 6 x 4 ud på regnemaskine hvis de brænder helt sammen

Det har været en aha oplevelse at man kan regne efter om ens resultat også
er det rigtige
Den metode har givet dem mere selvtillid og blod på tanden

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (03-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-09-07 21:16


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46dc6859$0$93813$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Det kan der da være mange forklaringer på. Misforståelser
> > kan
>> opstå -de er ikke alle rettet mod dig for at genere dig og
>> din
>> familie.
>
> Der er 2 voksne med fem-seks elever pr klasse
> Men ok det kan da være en misforståelse

Altså en specialskole? før var det en heldagsskole, nu en
specialskole - kan du snart bestemme dig?
>
>> sikkert! At få eneundervisning i modsætning til
>> klasseundervisning, kan naturligvis betyde noget for en
>> masse
>> elever, men det er der bare ikke ressourcer til i
>> kommunerne.
>
> Underviser man autistiske børn i en specialklasse så er der
> i princippet tale om enundervisning

Ikke hvis der er fem-seks elever i klassen. På folkeskolerne
har man også særlige obs-klasser. Ofte med to lærere.

> Hvert barn har sin egen plads "afskærmet" fra de andre
> elever i lokalet
> Der er fem til seks pladser/borde i hvert lokale + et fælles
> arbejdsområde samt evt lege/pause/læseområde

jeg kender ikke til den slags skoler - men igen: der er
forskel på at have et et-et-forhold til en lærer og så have et
1-5 eller 1-6 forhold, også selvom der ikke er så mange børn,
>
>> ja - men det er ikke det samme som at kunne undervise i
>> faget -jeg har det som linjefag gennem fire år på
>> seminariet,
>> så jeg tror nok at jeg kan sige at "fælles mål" ikke
>> nødvendigvis dækker hvordan undervisningen skal /bør
>> foregå.
>
> Det faglige mål/pensum og de metoder der anvendes i
> dagligdagen er da to forskellige ting?

ja, metoderne angives ikke i fælles mål.

> Du anvender vel også forskellige metoder efter
> sammensætningen i klassen?

Hvis du mener afhængig af de forskellige elever? så ja!

> Noget virker i en klasse mens en lille drejning fungerer
> bedre i parallelklassen

javist.
>
>> Men hvis du mener at vide bedre, så er det vel det.


>
> Næ jeg mener nu ikke at jeg rent fagligt er bedre end en
> faglærer så langt fra

det mente jeg nu heller ikke du hævdede.
>
>> - der er en ny karakterskala der skal
>> anvendes -den såkaldte 7-trinsskala.
>
> Argh beklager - gamle vaner :)
>
>> Man kan sagtens anvende klodser i matematik, men hvis man
>> hele
>> tiden bliver ved klodserne, så begår man imho en kæmpefejl.
>
> Ja det er klart
>
>> Og er du i øvrigt ikke bekymret for den manglende sociale
>> kontakt med jævnaldrende elever ved denne
>> hjemmeundervisning?
>
> Jow da
> Men kontakten til jævnaldrene på skolen er noget begrænset
> På daværende tidspunkt var der ca 30 elever fordelt på alle
> aldersgrupper og forskellige aspekter af
> udviklingsforstyrrelser
> Reelt er der ikke sket de store ændringer
>
> De har selv fundet nye kammerater her i kvarteret
> efterfølgende
>
>> jeg kender for lidt til autister -jeg ville gerne vide
>> noget
>> mere, men døgnet har kun 24 timer
>
> Faktisk 48 timer hvis man tager natten til hjælp, men så
> holder man også kun et kvart århundrede har jeg ladet mig
> fortælle
> Har ikke tænkt mig at efterprøve det
>
>> Jeg har imidlertid stor respekt for det arbejde mange
>> forældre
>> og speciallærere udfører og det kan kun glæde mig, hvis I
>> har
>> fundet en løsning, der fungerer for jeres barn. Jeg synes
>> blot
>> principielt at det bør være en samfundsopgave at klare den
>> slags handicaps og ikke noget som forældrene skal punge ud
>> med.
>
> Det har du ret i men desværre sakker Danmark bagud på dette
> område i forhold til fx England
>
>> Men i jeres tilfælde er der også tale om en autist, hvilket
>> nok kræver andet og mere end en almindelig
>> folkeskolelæreruddannelse.
>
> Jep men den slags lærer hænger ikke på træerne så det bliver
> som regel halve løsninger ude i de mindre kommuner
>
>> Jeg har haft autister i mine klasser og har følt mig yderst
>> dårligt klædt på til disse ting.
>
> Det kræver en intuitiv forståelse af elevens
> reaktionsmønstre
> Jeg kan ikke huske eksemplet helt præcist men det er noget
> ala dette
>
> Et normalt udviklet barn reagerer på en bestemt måde i en
> given situation
> Fx at blive overrasket
> Forældre med normale børn kan genkende reaktionen hvis de
> ser andre børn blive overrasket
>
> Et autistik reagerer atypisk og kun forældrene til de
> autistiske barn kan fortælle hvad reaktionen dækker over
> Hvis samme forældre oplever et "fremmed" autistisk barn
> blive overrasket vil de ikke kunne aflæse reaktionen da den
> typisk er anerledes
>
> Ovenstående er simplificeret - jeg kan desværre ikke huske
> kilden (videnskabelig undersøgelse)

fin beskrivelse.
>
>> Prøv at lave en kasse- fx af pap - anvend nogle kuber (fx
>> centicubes) og lav multiplikationsstykker på den måde,
>> altså
>> ved at lægge disse cubes i rækker - 3 rækker (gange) 2
>> søjler
>> = 6 - og lad dem selv bygge sådanne regnestykker op.
>
> Ok jeg må heller få fat i centicubes, de kan også bruges i
> andre sammenhæng
> Det er ca samme metode jeg bruger i forbindelse med
> brøkregning og reducering af brøker
>>
>> Subtraktion: benyt en stor linieal og lad dem tælle op og
>> ned
>> ad den.
>
> Addition og subtraktion fungerer nogenlunde
> Vi brugte en kugleramme til indlæring i de første skoleår
>
> Hjemmeundervisningen startede for ca et år siden
> Dette skoleår er 9 klasse for den ældste og 8 klasse for den
> yngste
>
>> Brug aldrig "lånemetoden" , men brug den med at tælle
>> op (Cortzen og Johannesen)
>
> Øh har du en titel eller lign
> Jeg kan ikke finde noget på de to navne
> Eller er det en afhandling eller lignende der ikke er
> tilgængelig?

Nej, det er ikke nogen afhandling, men en matematikbog, der
vistnok er ret gammel, men den introducerede
opfyldningsmetoden - jeg er ikke en gang sikker på at navnene
er stavet korrekt, men det er ikke lånemetoden, der benyttes
her.
>
>> Division: lad være med at lade dine børn gætte på den
>> største
>> gang med brug af alle tabellerne. En anden metode er at
>> lade
>> dem se hele tallet og så lade dem gætte på 10'ere -
>
> Ok det vil jeg prøve af - tak :)
>
> Som en start har vi ladet dem undersøge resultatet
> Fx
>
> 16 : 4 = ?
>
> Pt bliver der gættet på alt muligt fx tallet 6
> Undersøger man påstanden så bliver det til
>
> 16 = 6 x 4
>
> De kan få lov at regne 6 x 4 ud på regnemaskine hvis de
> brænder helt sammen
>
> Det har været en aha oplevelse at man kan regne efter om ens
> resultat også er det rigtige
> Den metode har givet dem mere selvtillid og blod på tanden

Vi lever i teknologiens tidsalder -men det betyder ikke at man
ikke skal kunne anvende skriftlige algoritmer-

Jeg har undervist i matematik i mere end 10 år -jeg er ikke
matematiklærer og vil helst være fri for at undervise i faget,
men nogle af de metoder jeg har lært på seminariet, er faktisk
udmærket til svage elever.

Jeg har ingen viden om hvordan autister ser på verden udover
hvad jeg har kunnet fornemme mig til
fx fandt jeg ud af at den autistiske elev jeg havde i klassen
ikke kunne forstå situationsskift.
Hvis jeg derfor skulle forklare noget for klassen og derpå gik
videre, vænnede jeg mig til at sige til vedkommende: hør, X -
det er noget nyt. Og så blev det forstået som at vi nu gik
over til noget andet.

Det er spændende, men også lidt trist med den slags elever, og
jeg har desværre ikke taget det kursus i tålmodighed, selvom
min datter, der har overværet min undervisning, mener at jeg
er meget mere tålmodig med mine elever end jeg har været med
hende og søsteren derhjemme



Peter Lykkegaard (03-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 03-09-07 22:08

Wilstrup wrote:

> Jeg har ingen viden om hvordan autister ser på verden udover
> hvad jeg har kunnet fornemme mig til
> fx fandt jeg ud af at den autistiske elev jeg havde i klassen
> ikke kunne forstå situationsskift.

Meget typisk problematik

> Hvis jeg derfor skulle forklare noget for klassen og derpå gik
> videre, vænnede jeg mig til at sige til vedkommende: hør, X -
> det er noget nyt. Og så blev det forstået som at vi nu gik
> over til noget andet.

Som regel skal der ikke så meget til

Ro og tryghed handler ikke om præcis de samme rammer hver dag men en en
løbende dialog hvorfor der sker ændringer og så holde fast i det man har
"lovet" eller forklarer at man har været nødt til at ændre det

Fx
Når eleven møder ind så er der et dagsskema med brikker (et af principperne
i TEACCH)
Ændrer man på skemaet i løbet af dagen så skal gøre det samme med eleven
(min mening) og ikke blot rette det til så det passer med lærerstaben fx pga
sygdom eller andet
Det er almindeligt at eleven affotografere skemaet og kan huske det, eleven
bliver forvirret/usikker/utryg hvis skemaet pludselig er ændret uden
forklaring
>
> Det er spændende, men også lidt trist med den slags elever

Trist?
Det synes jeg ikke
Autister har typisk nogle ressourcer/kundskaber at trække på som vi normale
ikke fatter

Dr Temple Grandin er lidt af en berømthed
http://www.templegrandin.com/

Hun har en intuitiv forståelse af hvordan man kan reducere stress ved
håndtering af blandt andet kvæg i indhegninger

"In North America, almost half of the cattle are handled in a center track
restrainer system that she designed for meat plants. Curved chute and race
systems she has designed for cattle are used worldwide and her writings on
the flight zone and other principles of grazing animal behavior have helped
many people to reduce stress on thier animals during handling."

Ok jeg har et langt sejt træk foran mig hvis knægtene skal kunne kom i gang
med noget fornuftigt i stedet sidde hengemt i en beskyttet bolig - men jeg
synes det er værd at gøre forsøget

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (04-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-09-07 15:15


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46dc77c4$0$46010$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> Det er spændende, men også lidt trist med den slags elever
>
> Trist?
> Det synes jeg ikke
> Autister har typisk nogle ressourcer/kundskaber at trække på
> som vi normale ikke fatter

ja, det må du jo sige -for det er dine børn, og ligesom
forældre til børn der har andre former for handicaps, kan de
kun holde det ud, hvis de engagerer sig positivt i deres børn
og accepterer de begrænsninger der følger med her.

Det er bestemt ikke noget negativt at man som forældre ofrer
ressourcer på sine børn, og forsøger at se det positive i
netop det børnene kan fremfor det børnene ikke kan - men det
dækker ofte over at disse forældre hellere havde været deres
handicappede børn foruden.

Jeg ved godt at det lyder uhyrligt, især for forældre, der
skammer sig over at se virkeligheden i øjnene, eller som vil
få dårlig samvittighed hvis de indrømmede at de hellere ville
have fået "normale" børn.

At have et handicappet barn er ressourekrævende, og hvis det
var så positivt altsammen, så er et jo uforståeligt at mange
forældrere nægter at se deres barns vanskeligheder i øjnene.

Mange autister og også deres forældre ved jeg har en
urealistisk forestilling om deres børns fremtid - vi så det fx
med høreskadede børn, hvor forældrene i mange år forlangte at
børnene ikke skulle lære tegnsprog, men skulle forsøge at lære
at tale i stedet for.

Vi ved det fra forældre med mongol-børn, der også har deres
problemer med omverdenens accept og vi ved det fra forældre
til spastiske børn (som jeg fx har arbejdet med nogle år på en
specialinstitution) -

Nej, vi har heldigvis her i Vesten forældre, der kan ofre en
hel del ressourcer på deres handicappede børn, men vi har jo
også set, hvordan det i andre lande er forbundet med skam at
have et barn der er autist eller har aspergers.

Jeg har en kusine, hvis ene søn netop er autist, men hun har
altid ment at den bedste måde at opdrage ham på er at slå
ham - og der er ingen der har forsøgt at hjælpe hende til at
forstå den problematik sønnen har. Desværre. Og jeg har intet
kunnet stille op, fordi hun netop har kunnet påvise at han
reagerer på at blive slået. Hun er også alene med tre drenge,
så det kan også være vanskeligt - og jeg kan forsikre dig om
at hun gerne havde set at de alle tre var "normale".

Så jeg beundrer naturligvis de forældre med handicappede børn,
der finder ressourcer i dem selv og som gør en formidabel
indsats for deres handicappede børn, men jeg har ikke mødt en
eneste forældre, der -når man gik ham/hende på klingen -ikke
ville indrømme at man hellere havde været det foruden.

Jeg vil ikke drømme om at postulere hvordan du har det i den
sammenhæng, men jeg ser at du skriver om nogle ressourcer som
andre børn ikke har -og det tager jeg som et tegn på at du så
har valgt at sige; nuvel - mine børn er handicappede, men nu
vil jeg fokusere på det positive der også findes der - og det
under jeg dig skam godt.



Peter Lykkegaard (04-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 04-09-07 18:28

Wilstrup wrote:
>
> ja, det må du jo sige -for det er dine børn, og ligesom
> forældre til børn der har andre former for handicaps, kan de
> kun holde det ud, hvis de engagerer sig positivt i deres børn
> og accepterer de begrænsninger der følger med her.
>
Hmm nogen mener at Einstein og Newton viste tegn på autisme
http://www.newscientist.com/article/dn3676.html

Men som du selv skriver så kan dette jo være opstået netop fordi forældre
håber at der sker et mirakel med deres eget barn :)

> (..) jeg har ikke mødt en eneste forældre, der -når man gik ham/hende på
> klingen -ikke ville indrømme at man hellere havde været det foruden.

I den henseende har vi været priviligeret da begge vores drenge har det
samme handicap
Jeg kender ikke til at have et normalt barn
Mennesket er fleksibelt og indstiller sig på de muligheder der er

Ok jeg er en frustreret kværulant
Men man bliver vel hårdhudet igennem årene :)

> Jeg vil ikke drømme om at postulere hvordan du har det i den
> sammenhæng, men jeg ser at du skriver om nogle ressourcer som
> andre børn ikke har -og det tager jeg som et tegn på at du så
> har valgt at sige; nuvel - mine børn er handicappede, men nu
> vil jeg fokusere på det positive der også findes der - og det
> under jeg dig skam godt.

Jow det er de "små" ting der giver glæderne
Begge knægte fedter en del med computer og de har selv opfundet deres eget
ti-finger system og skriver blindskrift lynende hurtigt

- Peter


--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Wilstrup (04-09-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-09-07 21:08


"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46dd9595$0$78959$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Jow det er de "små" ting der giver glæderne
> Begge knægte fedter en del med computer og de har selv
> opfundet deres eget ti-finger system og skriver blindskrift
> lynende hurtigt

Det er rart at du trods alt har mulighed for at give dine børn
et godt liv - tillykke med det



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste