---

Faldt over denne artikel.

I USA har man virkelig fået barberet topskatten så det batter, men det
ser ikke ud til at de "dynamiske effekter" er slået igennem.

"...Defenders of low tax for the very rich point to the theory of
trickledown economics - the spending power of the rich benefiting the
poor. But while the super-rich have boomed, the earning power of the
average and poor citizen has not nearly matched the performance of the
elite. In 2005 the top one per cent of earners in the US gained 14 per
cent in income in real terms, while the rest of the country gained less
than one per cent. The situation is especially bad for the severely poor
- those living at half the poverty level - whose numbers are at a
32-year high. The rich are getting richer but are not bringing everyone
else with them. 'If you look at the impact of the last 20 years it seems
pretty clear that trickledown just does not work,' said Paul Buchheit,
economics professor at Chicago's Harold Washington College...."

http://www.guardian.co.uk/usa/story/0,,2132017,00.html

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
news:46b301e4$0$2291$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Faldt over denne artikel.
>
> I USA har man virkelig fået barberet topskatten så det batter, men det ser
> ikke ud til at de "dynamiske effekter" er slået igennem.
>
> "...Defenders of low tax for the very rich point to the theory of
> trickledown economics - the spending power of the rich benefiting the
> poor. But while the super-rich have boomed, the earning power of the
> average and poor citizen has not nearly matched the performance of the
> elite. In 2005 the top one per cent of earners in the US gained 14 per
> cent in income in real terms, while the rest of the country gained less
> than one per cent. The situation is especially bad for the severely poor -
> those living at half the poverty level - whose numbers are at a 32-year
> high. The rich are getting richer but are not bringing everyone else with
> them. 'If you look at the impact of the last 20 years it seems pretty
> clear that trickledown just does not work,' said Paul Buchheit, economics
> professor at Chicago's Harold Washington College...."

Nu har jeg kun læste dette uddrag, så du får mine kommentarer til den bid af
artiklen her.

Aller første vil jeg godt lige påege, at din overskrift er misvisende. Dette
handler ikke om, hvorvidt der kan forventes dynamiske effekter, men derimod
om, hvorvidt en skattesænkning i toppen giver større lighed.

Dernæst synes jeg, at ovennævnte udsagn er irrelevant i forhold til af
efterprøve teorien om, at de dynamiske effekter som følge af en sænkning af
marginalskatten for de rigeste vil være til gavn for hele samfundet.
Artiklens påstand er, at førnævnte teori undermineres af det forhold, at
"top 1% rigeste" af amerikanerne blev 14% rigere, mens "bund 1% fattigste"
kun blev 1% rigere.

Men:

For det første siger teorien intet om, at det forventes, at alle får lige
meget ud af skattesænkningen. Det har for eksempel aldrig været min
antagelse.

For det andet sammenligner man meget små grupper - de 1% rigeste og de 1%
fattigste. Hvorfor ikke de 30% rigeste og de 30% fattigste? Jeg kan snildt
forestille mig, at de 1% rigste om et år vil være blevet rigere i procent
end de 1% fattigste, uanset om man ændrer skattesystemet eller ej.

For det tredje vil jeg prøve at sammenholde artiklens udsagn lidt med, hvad
teorien om en sænkelse af topskatten egentlig siger. Der er ud fra et
samfundsøkomisk synspunkt ét godt argument for at sænke marginalskatten i
_Danmark anno 2007_: Mangel på arbejdskraft. I og med at topskatten mere og
mere er blevet en ekstra skat, som stort set kun betales af folk på
arbejdsmarkedet (50% af de fuldtidsbeskæftigede eller 1 mio. mennesker
betaler topskat). Derfor har topskatten den modsatrettede effekt i forhold
til det ønskelige, når vi p.t. har et stort behov for at maksimere udbuddet
af arbejdskraft. At man overhovedet interesserer sig for
arbejdskraftsudbuddet skal henføres til frygten for overophedning i
økonomien. Overophedning er slet og ret, at efterspørgselen vokser hurtigere
end udbuddet. Det vil nemlig give prisstigninger - altså inflation.
Inflation er skadeligt for hele økonomien, men særlig de fattigste vil være
ramt hårdt af det.

Det er således en tvivlsom påstand, at denne teori lige frem indeholder en
påstand om, at de fattigste vil blive rigere, fordi de rigeste bliver
rigere. Tværtimod kan man sige, at en fjernelse af topskatten ville kunne
modvirke tendenser til overophedning og dermed på middellangt sigt stigende
priser, stigende inflation - og dermed stigende fattigdom blandt de
fattigste.

---

Christian R. Larsen wrote:
> "Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
> news:46b301e4$0$2291$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Faldt over denne artikel.
>>
>> I USA har man virkelig fået barberet topskatten så det batter, men det ser
>> ikke ud til at de "dynamiske effekter" er slået igennem.
>>
>> "...Defenders of low tax for the very rich point to the theory of
>> trickledown economics - the spending power of the rich benefiting the
>> poor. But while the super-rich have boomed, the earning power of the
>> average and poor citizen has not nearly matched the performance of the
>> elite. In 2005 the top one per cent of earners in the US gained 14 per
>> cent in income in real terms, while the rest of the country gained less
>> than one per cent. The situation is especially bad for the severely poor -
>> those living at half the poverty level - whose numbers are at a 32-year
>> high. The rich are getting richer but are not bringing everyone else with
>> them. 'If you look at the impact of the last 20 years it seems pretty
>> clear that trickledown just does not work,' said Paul Buchheit, economics
>> professor at Chicago's Harold Washington College...."
>
> Nu har jeg kun læste dette uddrag, så du får mine kommentarer til den bid af
> artiklen her.
>
> Aller første vil jeg godt lige påege, at din overskrift er misvisende. Dette
> handler ikke om, hvorvidt der kan forventes dynamiske effekter, men derimod
> om, hvorvidt en skattesænkning i toppen giver større lighed.

Jeps. Du har ret. Jeg fik rodet "trickledown" sammen med "dynamisk effekt"

>
> Dernæst synes jeg, at ovennævnte udsagn er irrelevant i forhold til af
> efterprøve teorien om, at de dynamiske effekter som følge af en sænkning af
> marginalskatten for de rigeste vil være til gavn for hele samfundet.
> Artiklens påstand er, at førnævnte teori undermineres af det forhold, at
> "top 1% rigeste" af amerikanerne blev 14% rigere, mens "bund 1% fattigste"
> kun blev 1% rigere.

Hmm.. nej. Der står at den rigeste procent af befolkningen øgede deres
indkomst med 14% mens *resten* af befolkningen (landet) øgede deres
indkomst med mindre end 1%.


>
> Men:
>
> For det første siger teorien intet om, at det forventes, at alle får lige
> meget ud af skattesænkningen. Det har for eksempel aldrig været min
> antagelse.

fair nok.

>
> For det andet sammenligner man meget små grupper - de 1% rigeste og de 1%
> fattigste. Hvorfor ikke de 30% rigeste og de 30% fattigste? Jeg kan snildt
> forestille mig, at de 1% rigste om et år vil være blevet rigere i procent
> end de 1% fattigste, uanset om man ændrer skattesystemet eller ej.
>
> For det tredje vil jeg prøve at sammenholde artiklens udsagn lidt med, hvad
> teorien om en sænkelse af topskatten egentlig siger. Der er ud fra et
> samfundsøkomisk synspunkt ét godt argument for at sænke marginalskatten i
> _Danmark anno 2007_: Mangel på arbejdskraft. I og med at topskatten mere og
> mere er blevet en ekstra skat, som stort set kun betales af folk på
> arbejdsmarkedet (50% af de fuldtidsbeskæftigede eller 1 mio. mennesker
> betaler topskat). Derfor har topskatten den modsatrettede effekt i forhold
> til det ønskelige, når vi p.t. har et stort behov for at maksimere udbuddet
> af arbejdskraft. At man overhovedet interesserer sig for
> arbejdskraftsudbuddet skal henføres til frygten for overophedning i
> økonomien. Overophedning er slet og ret, at efterspørgselen vokser hurtigere
> end udbuddet. Det vil nemlig give prisstigninger - altså inflation.
> Inflation er skadeligt for hele økonomien, men særlig de fattigste vil være
> ramt hårdt af det.

Kunne man ikke modvirke denne overophedning ved at øge topskatten i stedet?
Det ville vel alt andet lige mindske efterspørgslen?

>
> Det er således en tvivlsom påstand, at denne teori lige frem indeholder en
> påstand om, at de fattigste vil blive rigere, fordi de rigeste bliver
> rigere. Tværtimod kan man sige, at en fjernelse af topskatten ville kunne
> modvirke tendenser til overophedning og dermed på middellangt sigt stigende
> priser, stigende inflation - og dermed stigende fattigdom blandt de
> fattigste.

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
news:46b30f33$0$2666$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Dernæst synes jeg, at ovennævnte udsagn er irrelevant i forhold til af
>> efterprøve teorien om, at de dynamiske effekter som følge af en sænkning
>> af marginalskatten for de rigeste vil være til gavn for hele samfundet.
>> Artiklens påstand er, at førnævnte teori undermineres af det forhold, at
>> "top 1% rigeste" af amerikanerne blev 14% rigere, mens "bund 1%
>> fattigste" kun blev 1% rigere.
>
> Hmm.. nej. Der står at den rigeste procent af befolkningen øgede deres
> indkomst med 14% mens *resten* af befolkningen (landet) øgede deres
> indkomst med mindre end 1%.

Ok - min fejl.

> Kunne man ikke modvirke denne overophedning ved at øge topskatten i
> stedet?
> Det ville vel alt andet lige mindske efterspørgslen?

Jo, men det vil også mindske udbuddet! Og som du nok kan regne ud, gør det
ikke samfundet rigere, at man skruer ned for hele maskineriet. I teorien bør
vi stræbe efter en tilstand, hvor der er fuld beskæftigelse, og hvor
efterspørgselen svarer præcis til udbuddet. Denne situation er nu engang
mere ønskelig en en situation, hvor ledigheden er 10%, og hvor udbud og
efterspørgsel stemmer overens.

---

Christian R. Larsen wrote:
> "Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
> news:46b30f33$0$2666$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>> Dernæst synes jeg, at ovennævnte udsagn er irrelevant i forhold til af
>>> efterprøve teorien om, at de dynamiske effekter som følge af en sænkning
>>> af marginalskatten for de rigeste vil være til gavn for hele samfundet.
>>> Artiklens påstand er, at førnævnte teori undermineres af det forhold, at
>>> "top 1% rigeste" af amerikanerne blev 14% rigere, mens "bund 1%
>>> fattigste" kun blev 1% rigere.
>> Hmm.. nej. Der står at den rigeste procent af befolkningen øgede deres
>> indkomst med 14% mens *resten* af befolkningen (landet) øgede deres
>> indkomst med mindre end 1%.
>
> Ok - min fejl.
>
>> Kunne man ikke modvirke denne overophedning ved at øge topskatten i
>> stedet?
>> Det ville vel alt andet lige mindske efterspørgslen?
>
> Jo, men det vil også mindske udbuddet! Og som du nok kan regne ud, gør det
> ikke samfundet rigere, at man skruer ned for hele maskineriet. I teorien bør
> vi stræbe efter en tilstand, hvor der er fuld beskæftigelse, og hvor
> efterspørgselen svarer præcis til udbuddet. Denne situation er nu engang
> mere ønskelig en en situation, hvor ledigheden er 10%, og hvor udbud og
> efterspørgsel stemmer overens.
>

Det er så spørgsmålet hvordan skatten skal anvendes som værktøj.
Umiddelbart virker det naturligt at sænke skatterne under en
lavkonjunktur og hæve dem under en højkonjunktur, netop for at sikre mod
massiv arbejdsløshed hhv. overophedning.
Hvis det proveneu marginal skatten indbringer netop er marginalt, er der
vel ikke det store incitament til at fjerne topskatten set fra et
nationaløkonomisk perspektiv, og slet ikke under en højkonjunktur som
den vi oplever i øjeblikket.

Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.

Det der efter min mening burde diskuteres frem for topskat er samfundets
sociale sammensætning, hvor bundskat, mellemskat og topskat er de
værktøjer der anvendes for at justere denne sammensætning.

Det var der en minister der førsøgte med en ganske ærlig udmelding om at
vedkommende ønskede øgede sociale uligheder.
Den udmelding var der en del der fik ganske galt i halsen, så i stedet
for at tale om social sammensætning, er man gået over til at tale om
begrebet topskat, selvom man reelt stadig diskuterer social sammensætning.

- cep




overophedning

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
news:46b3aa95$0$2707$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Det er så spørgsmålet hvordan skatten skal anvendes som værktøj.
> Umiddelbart virker det naturligt at sænke skatterne under en lavkonjunktur
> og hæve dem under en højkonjunktur, netop for at sikre mod massiv
> arbejdsløshed hhv. overophedning.

Nu er der jo for det første andre måder at påvirke efterspørgslen på. Man
kan f.eks. styre efterspørgselen ved hjæp af renten, hvor man f.eks. ville
hæve renten under en højkonjunktur, for at øge opsparingslysten og dæmpe
efterspørgslen. Eller man kunne gøre det via finanspolitikken, hvor man
under en højkonjunktur ville være at dæmpe udgiftsstigningerne i den
offentlige sektor. Endelig kan regeringen vælge at suge penge ud af omløb,
vd at sælge statsobligationer - det vil sige optage lån.

For det andet vil jeg blot igen påpege, at hvis man hævede skatterne for at
dæmpe efterspørgslen, så ville man også dæmpe udbuddet. Og det er jo netop
ikke formålet.

> Hvis det proveneu marginal skatten indbringer netop er marginalt,

Blot en afklaring: Marginalskatten er det antal procent, du betaler af den
sidste krone, du tjener. Jeg betaler f.eks. 63% i skat af sidst tjente
krone - min marginalskat er 63%.

> er der vel ikke det store incitament til at fjerne topskatten set fra et
> nationaløkonomisk perspektiv, og slet ikke under en højkonjunktur som den
> vi oplever i øjeblikket.

Ikke forstået.

Provenuet fra topskatten er på 12 mia. hvilket ikke er noget stort beløb
rent finansieringsmæssigt. Derfor vil det være overkommenligt at finde
alternative finansieringsformer, og en del vil givetvis være selvfinansieret
pga. dynamiske effekter. Man skal huske, at man rammer præcist de, man gerne
vil ramme. For hvor en sænkning af de andre skatter også gavner f.eks.
pensionister, der jo ikke vil begynde at arbejde mere af den grund, så
rammer en sænkning af topskatten stort set kun folk i arbejde.

> Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA en
> skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at skatte
> procenten i praksis falder i takt med øget indkomst,

Det er ikke korrekt.

---

>
> Provenuet fra topskatten er på 12 mia. hvilket ikke er noget stort beløb
> rent finansieringsmæssigt. Derfor vil det være overkommenligt at finde
> alternative finansieringsformer, og en del vil givetvis være selvfinansieret
> pga. dynamiske effekter. Man skal huske, at man rammer præcist de, man gerne
> vil ramme. For hvor en sænkning af de andre skatter også gavner f.eks.
> pensionister, der jo ikke vil begynde at arbejde mere af den grund, så
> rammer en sænkning af topskatten stort set kun folk i arbejde.
>

Når en sænkning af topskatten kun gavner de der i forvejen har arbejde,
vil en fjernelse af topskatten vel netop ikke medvirke til at øge
arbejdsstyrken f.eks. vha de dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der
udgør en potentiel arbejdskrafts reserve. Her vil en sænkning af
mellemskatten vel give et langt højere incitament til at være en del af
arbejdsmarkedet?

>> Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA en
>> skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at skatte
>> procenten i praksis falder i takt med øget indkomst,
>
> Det er ikke korrekt.

En af USA's rigeste udtaler at han betaler 17% i skat mens hans sekretær
betaler 30% i skat, og jeg fik det indtryk at der var tale om et
generelt forhold.

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote in message
news:46b42ca3$0$78105$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> Provenuet fra topskatten er på 12 mia. hvilket ikke er noget stort beløb
>> rent finansieringsmæssigt. Derfor vil det være overkommenligt at finde
>> alternative finansieringsformer, og en del vil givetvis være
>> selvfinansieret pga. dynamiske effekter. Man skal huske, at man rammer
>> præcist de, man gerne vil ramme. For hvor en sænkning af de andre skatter
>> også gavner f.eks. pensionister, der jo ikke vil begynde at arbejde mere
>> af den grund, så rammer en sænkning af topskatten stort set kun folk i
>> arbejde.
>>
>
> Når en sænkning af topskatten kun gavner de der i forvejen har arbejde,
> vil en fjernelse af topskatten vel netop ikke medvirke til at øge
> arbejdsstyrken f.eks. vha de dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der udgør
> en potentiel arbejdskrafts reserve.

Nej, og det er heller ikke formålet.

Det er en myte, at der ligger en stor guldgrube af arbekdskraft gemt blandt
de få ledige, der er tilbage. Derfor er vi mange, der ønsker, at man laver
tiltag, som har til formål at gøre det attraktivt for folk, der allerede
arbejder, at yde en større indsats på arbejdsmarkedet.

> Her vil en sænkning af mellemskatten vel give et langt højere incitament
> til at være en del af arbejdsmarkedet?

Problemet er ikke, at de mangler et incitament. For det første er det
relativt få personer, vi taler om. For det andet er der en grund til, at de
er ledige i en tid, hvor masser af brancher mangler arbejdskraft. For det
tredje har de i forvejen et betydeligt incitament til at arbejde. Der er i
hvert fald ikke noget, der indikerer, at det ikke er stort nok.

>> Det er ikke korrekt.
>
> En af USA's rigeste udtaler at han betaler 17% i skat mens hans sekretær
> betaler 30% i skat, og jeg fik det indtryk at der var tale om et generelt
> forhold.

Det er det ikke.

---

On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
<snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:

>Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
>en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
>skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
>sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.

Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
progressivt end det danske.

---

TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:

> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
>
> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
>
> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
> progressivt end det danske.

Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
progressivitet på 3.5.

De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
(Peder B. Pels) wrote:

>TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>
>> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
>> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
>>
>> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
>> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
>> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
>> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
>>
>> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
>> progressivt end det danske.
>
>Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
>progressivitet på 3.5.

Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan jeg
hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke hvor
du har de 35% fra.

>De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.

De 8% er indtil man har brugt personfradraget? Hvorfor skal de
amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der er også fradrag i
USA?

Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
regering og delstaterne henter i indkomstskat.

---

TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:

> On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
> (Peder B. Pels) wrote:
>
> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >
> >> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
> >> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
> >>
> >> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
> >> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
> >> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
> >> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
> >>
> >> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
> >> progressivt end det danske.
> >
> >Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
> >progressivitet på 3.5.
>
> Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan jeg
> hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke hvor
> du har de 35% fra.
>

Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste indkomstskattesats
i USA er på 35%.

> >De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.
>
> De 8% er indtil man har brugt personfradraget?

Ja.

> Hvorfor skal de
> amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der er også fradrag i
> USA?

Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte svarer
til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.

>
> Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
> lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
> højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
> regering og delstaterne henter i indkomstskat.

Det er fuldstændig korrekt, de øverste 10% betaler over 50% af
indkomstskattebyrden.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

On Sun, 5 Aug 2007 18:54:47 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
(Peder B. Pels) wrote:

>TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>
>> On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
>> (Peder B. Pels) wrote:
>>
>> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>> >
>> >> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
>> >> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
>> >>
>> >> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
>> >> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
>> >> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
>> >> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
>> >>
>> >> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
>> >> progressivt end det danske.
>> >
>> >Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
>> >progressivitet på 3.5.
>>
>> Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan jeg
>> hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke hvor
>> du har de 35% fra.
>
>Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste indkomstskattesats
>i USA er på 35%.

Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
Medicare Tax, State income tax, osv.

>> >De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.
>>
>> De 8% er indtil man har brugt personfradraget?
>
>Ja.
>
>> Hvorfor skal de
>> amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der er også fradrag i
>> USA?
>
>Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte svarer
>til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.

Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
$5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
husker meget galt.
Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler om hvor
progressivt systemet er?

>> Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
>> lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
>> højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
>> regering og delstaterne henter i indkomstskat.
>
>Det er fuldstændig korrekt, de øverste 10% betaler over 50% af
>indkomstskattebyrden.

Det er mere end 50%, og de nederste indkomstlag betaler slet ikke
indkomstskat. Det lyder ret progressivt - med din egen metrik er
progressiviteten uendelig, sammenlignet med Danmarks 7,9.

---

TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:

> On Sun, 5 Aug 2007 18:54:47 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
> (Peder B. Pels) wrote:
>
> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >
> >> On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
> >> (Peder B. Pels) wrote:
> >>
> >> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >> >
> >> >> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
> >> >> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
> >> >>
> >> >> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
> >> >> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
> >> >> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
> >> >> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
> >> >>
> >> >> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
> >> >> progressivt end det danske.
> >> >
> >> >Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
> >> >progressivitet på 3.5.
> >>
> >> Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan jeg
> >> hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke hvor
> >> du har de 35% fra.
> >
> >Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste indkomstskattesats
> >i USA er på 35%.
>
> Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
> også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
> forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
> Medicare Tax, State income tax, osv.

Jo. Siden payroll skatten hentes fra arbejdsgiveren, og ikke fra
lønmodtageren selv, er de 35% selvsagt ikke imklusive payroll pax, som
pt. er på 11% (iirc).

>
> >> >De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.
> >>
> >> De 8% er indtil man har brugt personfradraget?
> >
> >Ja.
> >
> >> Hvorfor skal de
> >> amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der er også fradrag i
> >> USA?
> >
> >Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte svarer
> >til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.
>
> Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
> $5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
> husker meget galt.
> Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler om hvor
> progressivt systemet er?

Fordi så havner vi på den laveste skattesats som værende 0%, og 35% / 0%
= uendelig, og det er ikek særligt nemt at regne med.

Iøvrigt ændrer imlusion eller eksklusion af EITC IKKE på min oointe, den
laveste reelle skattesats er stadig på 10% og den høeste på 35% -
progressiviteten er således stadig på faktor 3.5.

> >> Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
> >> lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
> >> højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
> >> regering og delstaterne henter i indkomstskat.
> >
> >Det er fuldstændig korrekt, de øverste 10% betaler over 50% af
> >indkomstskattebyrden.
>
> Det er mere end 50%,

Præcis som jeg skriver.

> og de nederste indkomstlag betaler slet ikke
> indkomstskat.

Korrekt.

> Det lyder ret progressivt - med din egen metrik er
> progressiviteten uendelig, sammenlignet med Danmarks 7,9.

Se ovenfor.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

On Mon, 6 Aug 2007 00:25:21 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
(Peder B. Pels) wrote:

>TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>
>> On Sun, 5 Aug 2007 18:54:47 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
>> (Peder B. Pels) wrote:
>>
>> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>> >
>> >> On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
>> >> (Peder B. Pels) wrote:
>> >>
>> >> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
>> >> >
>> >> >> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E. Petersen"
>> >> >> <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
>> >> >>
>> >> >> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har man i USA
>> >> >> >en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den danske, dvs. at
>> >> >> >skatte procenten i praksis falder i takt med øget indkomst, med øgede
>> >> >> >sociale forskelle til følge, hvilket er hvad man i USA også ønsker.
>> >> >>
>> >> >> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
>> >> >> progressivt end det danske.
>> >> >
>> >> >Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
>> >> >progressivitet på 3.5.
>> >>
>> >> Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan jeg
>> >> hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke hvor
>> >> du har de 35% fra.
>> >
>> >Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste indkomstskattesats
>> >i USA er på 35%.
>>
>> Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
>> også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
>> forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
>> Medicare Tax, State income tax, osv.
>
>Jo. Siden payroll skatten hentes fra arbejdsgiveren, og ikke fra
>lønmodtageren selv, er de 35% selvsagt ikke imklusive payroll pax, som
>pt. er på 11% (iirc).

De nævnte skatter, Social Security, Medicare, State Income Tax, hentes
direkte fra min lønseddel. Overhovedet ikke forskellig fra anden
kildeskat. Det er ren manipulation at holde det ude fra
sammenligningen.

>> >> >De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.
>> >>
>> >> De 8% er indtil man har brugt personfradraget?
>> >
>> >Ja.
>> >
>> >> Hvorfor skal de
>> >> amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der er også fradrag i
>> >> USA?
>> >
>> >Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte svarer
>> >til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.
>>
>> Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
>> $5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
>> husker meget galt.
>> Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler om hvor
>> progressivt systemet er?
>
>Fordi så havner vi på den laveste skattesats som værende 0%, og 35% / 0%
>= uendelig, og det er ikek særligt nemt at regne med.

Det er ikke et argument for ikke at inkludere det i sammenligningen.
Det er tværtimod et argument for, at din metrik (forholdet
højeste/laveste) ikke er et godt mål for skattesystemets
progressivitet.

>Iøvrigt ændrer imlusion eller eksklusion af EITC IKKE på min oointe, den
>laveste reelle skattesats er stadig på 10% og den høeste på 35% -
>progressiviteten er således stadig på faktor 3.5.

Og jeg kan se, at hvis man ikke tjener meget, så betale man mindre end
10% i skat, og hvis man tjener meget, så betaler man mere end 35%. Din
konklusion holder ikke.

>> >> Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
>> >> lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
>> >> højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
>> >> regering og delstaterne henter i indkomstskat.
>> >
>> >Det er fuldstændig korrekt, de øverste 10% betaler over 50% af
>> >indkomstskattebyrden.
>>
>> Det er mere end 50%,
>
>Præcis som jeg skriver.
>
>> og de nederste indkomstlag betaler slet ikke
>> indkomstskat.
>
>Korrekt.

Synes du ikke det lyder temmelig progressivt?

>> Det lyder ret progressivt - med din egen metrik er
>> progressiviteten uendelig, sammenlignet med Danmarks 7,9.
>
>Se ovenfor.

Det er metrikken, det er galt med.

Endeligt, hvis vi taler om skattesystemets progressivitet i lidt
bredere sammenhæng, så er der i USA ikke moms på fødevarer. Det
betyder, at lavtlønnede, som generelt bruger større procentdel af
indkomsten til fødevarer, relativt betaler mindre i moms. Endnu et
bidrag til progressiviteten.

---

TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:

> On Mon, 6 Aug 2007 00:25:21 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
> (Peder B. Pels) wrote:
>
> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >
> >> On Sun, 5 Aug 2007 18:54:47 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
> >> (Peder B. Pels) wrote:
> >>
> >> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >> >
> >> >> On Sat, 4 Aug 2007 22:37:42 +0200, in dk.politik
> >> >> peter@nospamplease.dk (Peder B. Pels) wrote:
> >> >>
> >> >> >TL <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >> >> >
> >> >> >> On Sat, 04 Aug 2007 00:20:39 +0200, in dk.politik "Claus E.
> >> >> >> Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:
> >> >> >>
> >> >> >> >Hvis artiklen, jeg sendte et uddrag af, står til troende, har
> >> >> >> >man i USA en skattemodel der i praksis fungerer modsat af den
> >> >> >> >danske, dvs. at skatte procenten i praksis falder i takt med
> >> >> >> >øget indkomst, med øgede sociale forskelle til følge, hvilket er
> >> >> >> >hvad man i USA også ønsker.
> >> >> >>
> >> >> >> Det er ikke korrekt - det amerikanske skattesystem er langt mere
> >> >> >> progressivt end det danske.
> >> >> >
> >> >> >Nej. De amerkanske skatter får fra 10 % til 35%. Det er en
> >> >> >progressivitet på 3.5.
> >> >>
> >> >> Nu har jeg tilfældigvis lige min seneste lønseddel her, og her kan
> >> >> jeg hurtigt regne ud, at jeg betalte næsten 40% i skat. Jeg ved ikke
> >> >> hvor du har de 35% fra.
> >> >
> >> >Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste
> >> >indkomstskattesats i USA er på 35%.
> >>
> >> Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
> >> også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
> >> forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
> >> Medicare Tax, State income tax, osv.
> >
> >Jo. Siden payroll skatten hentes fra arbejdsgiveren, og ikke fra
> >lønmodtageren selv, er de 35% selvsagt ikke imklusive payroll pax, som
> >pt. er på 11% (iirc).
>
> De nævnte skatter, Social Security, Medicare, State Income Tax, hentes
> direkte fra min lønseddel. Overhovedet ikke forskellig fra anden
> kildeskat. Det er ren manipulation at holde det ude fra sammenligningen.

Nu nævner du også state tax, så ville det være passende hvis du også
nævnte at visse stster IKKE har indkomstskat, fx Texas, Miami og New
Hampshire.

Og Payroll tax hentes stadig hos arbejdsgiveren, ikke hos dig. beklager.

>
> >> >> >De danske går fra 8% til 63%. Det er en progressivitet på 7.875.
> >> >>
> >> >> De 8% er indtil man har brugt personfradraget?
> >> >
> >> >Ja.
> >> >
> >> >> Hvorfor skal de amerikanske skatter ikke regnes på samme måde - der
> >> >> er også fradrag i USA?
> >> >
> >> >Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte
> >> >svarer til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.
> >>
> >> Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
> >> $5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
> >> husker meget galt. Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler
> >> om hvor progressivt systemet er?
> >
> >Fordi så havner vi på den laveste skattesats som værende 0%, og 35% / 0%
> >= uendelig, og det er ikek særligt nemt at regne med.
>
> Det er ikke et argument for ikke at inkludere det i sammenligningen.

I så fald har alle lande med et bundfradrag en uendelig progressivitet,
og så ryger ideen om progressivitet i det hele tager ud af vinduet.

> Det er tværtimod et argument for, at din metrik (forholdet
> højeste/laveste) ikke er et godt mål for skattesystemets progressivitet.

I sdå fald vil jeg gerne høre din alternative definition.

>
> >Iøvrigt ændrer imlusion eller eksklusion af EITC IKKE på min oointe, den
> >laveste reelle skattesats er stadig på 10% og den høeste på 35% -
> >progressiviteten er således stadig på faktor 3.5.
>
> Og jeg kan se, at hvis man ikke tjener meget, så betale man mindre end 10%
> i skat, og hvis man tjener meget, så betaler man mere end 35%. Din
> konklusion holder ikke.

Komplet nonsens. Den føderale indkonstskat, som jeg hele tiden har
hentydet til, er på mellem 10 og 35 %. Du forsøger at fordreje billedet
ved at inddrage andre faktorer, fx. den statslige indkomstskat som IKKE
er en konstant i hele USA. Se ovenfor.

>
> >> >> Sandheden er jo, at en betydelig procentdel af amerikanske
> >> >> lønmodtagere overhovedet ikke betaler indkomstskat, og de 10%
> >> >> højestlønnede betaler langt, langt det meste af hvad den føderale
> >> >> regering og delstaterne henter i indkomstskat.
> >> >
> >> >Det er fuldstændig korrekt, de øverste 10% betaler over 50% af
> >> >indkomstskattebyrden.
> >>
> >> Det er mere end 50%,
> >
> >Præcis som jeg skriver.
> >
> >> og de nederste indkomstlag betaler slet ikke indkomstskat.
> >
> >Korrekt.
>
> Synes du ikke det lyder temmelig progressivt?

Igen, du har ikke givet din definition af progressivitet.

>
> >> Det lyder ret progressivt - med din egen metrik er progressiviteten
> >> uendelig, sammenlignet med Danmarks 7,9.
> >
> >Se ovenfor.
>
> Det er metrikken, det er galt med.
>
> Endeligt, hvis vi taler om skattesystemets progressivitet i lidt bredere
> sammenhæng, så er der i USA ikke moms på fødevarer.

Som oftest korrekt, enkelte stater har moms på fødevarer, men de hører
til i fåtal.

> Det betyder, at lavtlønnede, som generelt bruger større procentdel af
> indkomsten til fødevarer, relativt betaler mindre i moms. Endnu et bidrag
> til progressiviteten.

Se ovenfor. Jeg vil gerne se din deifinition af progressivitet. "gut
feelings" om progressivitet kan ikke bruges til ret meget.

-- regards , Peter B. P. http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

On Aug 6, 2:26 am, pe...@nospamplease.dk (Peder B. Pels) wrote:
> TL <tl...@adelphia.net> wrote:
> > On Mon, 6 Aug 2007 00:25:21 +0200, in dk.politik pe...@nospamplease.dk
> > (Peder B. Pels) wrote:
>
> > >TL <tl...@adelphia.net> wrote:
>
>
> > >> >Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste
> > >> >indkomstskattesats i USA er på 35%.
>
> > >> Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
> > >> også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
> > >> forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
> > >> Medicare Tax, State income tax, osv.
>
> > >Jo. Siden payroll skatten hentes fra arbejdsgiveren, og ikke fra
> > >lønmodtageren selv, er de 35% selvsagt ikke imklusive payroll pax, som
> > >pt. er på 11% (iirc).
>
> > De nævnte skatter, Social Security, Medicare, State Income Tax, hentes
> > direkte fra min lønseddel. Overhovedet ikke forskellig fra anden
> > kildeskat. Det er ren manipulation at holde det ude fra sammenligningen.
>
> Nu nævner du også state tax, så ville det være passende hvis du også
> nævnte at visse stster IKKE har indkomstskat, fx Texas, Miami og New
> Hampshire.

Korrekt.

> Og Payroll tax hentes stadig hos arbejdsgiveren, ikke hos dig. beklager.

Uanset hvad du kalder det, så hentes Social Security Tax, Medicare Tax
fra min bruttoløn, som en procentdel af min løn. Da jeg først ankom
til USA, og havde status som akademisk "gæst" betalte jeg ikke disse
skatter. De er ikke per ansat eller per time, det er en procentdel af
min løn, og den trækkes som nævnt fra min bruttoløn. Selvfølgelig skal
det inkluderes i mit skattetryk og skatteprocentberegning.

> > >> >Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte
> > >> >svarer til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.
>
> > >> Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
> > >> $5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
> > >> husker meget galt. Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler
> > >> om hvor progressivt systemet er?
>
> > >Fordi så havner vi på den laveste skattesats som værende 0%, og 35% / 0%
> > >= uendelig, og det er ikek særligt nemt at regne med.
>
> > Det er ikke et argument for ikke at inkludere det i sammenligningen.
>
> I så fald har alle lande med et bundfradrag en uendelig progressivitet,
> og så ryger ideen om progressivitet i det hele tager ud af vinduet.

Det er et rimeligt argument. Point taken. Men nu var det altså dig
selv, der inkluderede the danske bundfradrag, og fremførte, at den
laveste skattesats i Danmark er 8%. Hvis vi, som du nu selv
fremfører, ser bort fra bundfradrag, så bliver den laveste skat i
Danmark naturligvis højere end 8%.
Måske er det en bedre sammenligning, at se på hvad man betaler med en
årsindkomst på hhv. kr. 100.000 og f.eks. 600.000 og 1mio. Så kan vi
vurdere progressiviteten fra den sammenligning.

> > Det er tværtimod et argument for, at din metrik (forholdet
> > højeste/laveste) ikke er et godt mål for skattesystemets progressivitet.
>
> I sdå fald vil jeg gerne høre din alternative definition.

Se ovenfor.

> > >Iøvrigt ændrer imlusion eller eksklusion af EITC IKKE på min oointe, den
> > >laveste reelle skattesats er stadig på 10% og den høeste på 35% -
> > >progressiviteten er således stadig på faktor 3.5.
>
> > Og jeg kan se, at hvis man ikke tjener meget, så betale man mindre end 10%
> > i skat, og hvis man tjener meget, så betaler man mere end 35%. Din
> > konklusion holder ikke.
>
> Komplet nonsens.

Overhovedet ikke. En meningsfuld definition af progressivitet må
naturligvis se på hvad hhv en lavtlønnet og en højtlønnet betaler i
skat. Og en højtlønnet betaler mere end 35%. Det bliver højere end 35%
p.g.a. Social Security, Medicare, og det kan blive højere gennem AMT -
Alternative Minimum Tax. Og endeligt kan det for flertallet af
amerikanere blve til mere end 35% gennem statsskat.

>Den føderale indkonstskat, som jeg hele tiden har
> hentydet til, er på mellem 10 og 35 %. Du forsøger at fordreje billedet
> ved at inddrage andre faktorer, fx. den statslige indkomstskat som IKKE
> er en konstant i hele USA. Se ovenfor.

Det er ikke at fordreje billedet. Du kan ikke selektivt se bort fra en
betydelig del af skatten, og dermed nå til den konklusion du ønsker.
Uanset hvad du kalder det, så betaler jeg en fast procentdel af min
indtægt i Social Security Tax og Medicare Tax.

> > >> og de nederste indkomstlag betaler slet ikke indkomstskat.
>
> > >Korrekt.
>
> > Synes du ikke det lyder temmelig progressivt?
>
> Igen, du har ikke givet din definition af progressivitet.

Hvad med f.eks. forholdet mellem skatteprocent for en lønmodtager, der
tjener $100.000 om året og en lønmodtager, der tjener 1mio?

> > Det betyder, at lavtlønnede, som generelt bruger større procentdel af
> > indkomsten til fødevarer, relativt betaler mindre i moms. Endnu et bidrag
> > til progressiviteten.
>
> Se ovenfor. Jeg vil gerne se din deifinition af progressivitet. "gut
> feelings" om progressivitet kan ikke bruges til ret meget.

Jeg er åben for enhver meningsfuld definition. Vi kan se isoleret på
indkomstskat, som foreslået ovenfor. Eller vi kan se på samlet
skattetryk for to eller flere forskellige indkomstniveauer.

---

TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:

> On Aug 6, 2:26 am, pe...@nospamplease.dk (Peder B. Pels) wrote:
> > TL <tl...@adelphia.net> wrote:
> > > On Mon, 6 Aug 2007 00:25:21 +0200, in dk.politik pe...@nospamplease.dk
> > > (Peder B. Pels) wrote:
> >
> > > >TL <tl...@adelphia.net> wrote:
> >
> >
> > > >> >Det har jeg fra IRS og alle andre kilder. Den høeste
> > > >> >indkomstskattesats i USA er på 35%.
> >
> > > >> Nå, for pokker, så har de lavet fejl ikke alene på min lønseddel, men
> > > >> også min selvangivelse de sidste mange år. Mon ikke snarere
> > > >> forklaringen er, at de 35% ikke inkluderer Social Security tax,
> > > >> Medicare Tax, State income tax, osv.
> >
> > > >Jo. Siden payroll skatten hentes fra arbejdsgiveren, og ikke fra
> > > >lønmodtageren selv, er de 35% selvsagt ikke imklusive payroll pax, som
> > > >pt. er på 11% (iirc).
> >
> > > De nævnte skatter, Social Security, Medicare, State Income Tax, hentes
> > > direkte fra min lønseddel. Overhovedet ikke forskellig fra anden
> > > kildeskat. Det er ren manipulation at holde det ude fra sammenligningen.
> >
> > Nu nævner du også state tax, så ville det være passende hvis du også
> > nævnte at visse stster IKKE har indkomstskat, fx Texas, Miami og New
> > Hampshire.
>
> Korrekt.
>
> > Og Payroll tax hentes stadig hos arbejdsgiveren, ikke hos dig. beklager.
>
> Uanset hvad du kalder det, så hentes Social Security Tax, Medicare Tax
> fra min bruttoløn, som en procentdel af min løn. Da jeg først ankom
> til USA, og havde status som akademisk "gæst" betalte jeg ikke disse
> skatter. De er ikke per ansat eller per time, det er en procentdel af
> min løn, og den trækkes som nævnt fra min bruttoløn. Selvfølgelig skal
> det inkluderes i mit skattetryk og skatteprocentberegning.

Jep, men ikke den formelle indkomstskat, og det er altså den jeg har
taler om.
>
> > > >> >Den laveste skattesats i USA er på 10%. Der er intet der direkte
> > > >> >svarer til et bundfradrag i DK. Jeg har ikke regnet EITC med.
> >
> > > >> Jo, der er noget, der svarer til et bundfradrag. Det var vist omkring
> > > >> $5k i 2006, dertil Exemptions svarende til omkring 3k, hvis ikke jeg
> > > >> husker meget galt. Og hvorfor skal EITC ikke inkluderes, hvis vi taler
> > > >> om hvor progressivt systemet er?
> >
> > > >Fordi så havner vi på den laveste skattesats som værende 0%, og 35% / 0%
> > > >= uendelig, og det er ikek særligt nemt at regne med.
> >
> > > Det er ikke et argument for ikke at inkludere det i sammenligningen.
> >
> > I så fald har alle lande med et bundfradrag en uendelig progressivitet,
> > og så ryger ideen om progressivitet i det hele tager ud af vinduet.
>
> Det er et rimeligt argument. Point taken. Men nu var det altså dig
> selv, der inkluderede the danske bundfradrag, og fremførte, at den
> laveste skattesats i Danmark er 8%. Hvis vi, som du nu selv
> fremfører, ser bort fra bundfradrag, så bliver den laveste skat i
> Danmark naturligvis højere end 8%.

Touche - Point taken. Hvis det er tilfældet bliver USA's progressivitet
naturligvis højere end DK's.

> Måske er det en bedre sammenligning, at se på hvad man betaler med en
> årsindkomst på hhv. kr. 100.000 og f.eks. 600.000 og 1mio. Så kan vi
> vurdere progressiviteten fra den sammenligning.

Det er også en god måde, ja.

>
> > > Det er tværtimod et argument for, at din metrik (forholdet
> > > højeste/laveste) ikke er et godt mål for skattesystemets progressivitet.
> >
> > I sdå fald vil jeg gerne høre din alternative definition.
>
> Se ovenfor.
>
> > > >Iøvrigt ændrer imlusion eller eksklusion af EITC IKKE på min oointe, den
> > > >laveste reelle skattesats er stadig på 10% og den høeste på 35% -
> > > >progressiviteten er således stadig på faktor 3.5.
> >
> > > Og jeg kan se, at hvis man ikke tjener meget, så betale man mindre end 10%
> > > i skat, og hvis man tjener meget, så betaler man mere end 35%. Din
> > > konklusion holder ikke.
> >
> > Komplet nonsens.
>
> Overhovedet ikke. En meningsfuld definition af progressivitet må
> naturligvis se på hvad hhv en lavtlønnet og en højtlønnet betaler i
> skat. Og en højtlønnet betaler mere end 35%. Det bliver højere end 35%
> p.g.a. Social Security, Medicare, og det kan blive højere gennem AMT -
> Alternative Minimum Tax. Og endeligt kan det for flertallet af
> amerikanere blve til mere end 35% gennem statsskat.

Så er vi på vej ud hvor vi må have flere definitioner af progressivitet
- en formel der kigger direkte på skattetrappen for indkomst (den
nemme), og en reelt, der kigger på forskelle i total skattebetaling ift.
total indkomst for forskellige kendte løntrin (den svære).

Det noterer jeg mig.

>
> >Den føderale indkonstskat, som jeg hele tiden har
> > hentydet til, er på mellem 10 og 35 %. Du forsøger at fordreje billedet
> > ved at inddrage andre faktorer, fx. den statslige indkomstskat som IKKE
> > er en konstant i hele USA. Se ovenfor.
>
> Det er ikke at fordreje billedet. Du kan ikke selektivt se bort fra en
> betydelig del af skatten, og dermed nå til den konklusion du ønsker.
> Uanset hvad du kalder det, så betaler jeg en fast procentdel af min
> indtægt i Social Security Tax og Medicare Tax.

Ja. Det interessante ved HIS og SST (den samlede payroll tax) er at de
er regressive (eller er det degressiv?), så højindkomster ikke betaler
dem på andet end den lavest edel af deres indkomst.

>
> > > >> og de nederste indkomstlag betaler slet ikke indkomstskat.
> >
> > > >Korrekt.
> >
> > > Synes du ikke det lyder temmelig progressivt?
> >
> > Igen, du har ikke givet din definition af progressivitet.
>
> Hvad med f.eks. forholdet mellem skatteprocent for en lønmodtager, der
> tjener $100.000 om året og en lønmodtager, der tjener 1mio?

Som ovenfor, den godtager jeg.

>
> > > Det betyder, at lavtlønnede, som generelt bruger større procentdel af
> > > indkomsten til fødevarer, relativt betaler mindre i moms. Endnu et bidrag
> > > til progressiviteten.
> >
> > Se ovenfor. Jeg vil gerne se din deifinition af progressivitet. "gut
> > feelings" om progressivitet kan ikke bruges til ret meget.
>
> Jeg er åben for enhver meningsfuld definition. Vi kan se isoleret på
> indkomstskat, som foreslået ovenfor. Eller vi kan se på samlet
> skattetryk for to eller flere forskellige indkomstniveauer.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

On Wed, 8 Aug 2007 00:20:09 +0200, in dk.politik peter@nospamplease.dk
(Peder B. Pels) wrote:

>TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:
>
>> On Aug 6, 2:26 am, pe...@nospamplease.dk (Peder B. Pels) wrote:
>> > TL <tl...@adelphia.net> wrote:
>> > > On Mon, 6 Aug 2007 00:25:21 +0200, in dk.politik pe...@nospamplease.dk
>> > > (Peder B. Pels) wrote:

>> > Og Payroll tax hentes stadig hos arbejdsgiveren, ikke hos dig. beklager.
>>
>> Uanset hvad du kalder det, så hentes Social Security Tax, Medicare Tax
>> fra min bruttoløn, som en procentdel af min løn. Da jeg først ankom
>> til USA, og havde status som akademisk "gæst" betalte jeg ikke disse
>> skatter. De er ikke per ansat eller per time, det er en procentdel af
>> min løn, og den trækkes som nævnt fra min bruttoløn. Selvfølgelig skal
>> det inkluderes i mit skattetryk og skatteprocentberegning.
>
>Jep, men ikke den formelle indkomstskat, og det er altså den jeg har
>taler om.

Jeg synes, at det er lidt urimeligt og bestemt ufuldstændigt at
begrænse hvad der inkluderes på den måde. Hvorfor så ikke udelukke den
danske bruttoskat fra sammenligningen?
Når jeg taler om Social Security tax og Medicare tax i denne
sammenhæng, så inkluderer jeg naturligvis kun den del, der betales af
lønmodtager (halvdelen, eller 6.2% SS og 1.45% Medicare). Arbejdsgiver
betaler tilsvarende, men den del kommer ikke fra min bruttoløn.

>> Det er et rimeligt argument. Point taken. Men nu var det altså dig
>> selv, der inkluderede the danske bundfradrag, og fremførte, at den
>> laveste skattesats i Danmark er 8%. Hvis vi, som du nu selv
>> fremfører, ser bort fra bundfradrag, så bliver den laveste skat i
>> Danmark naturligvis højere end 8%.
>
>Touche - Point taken. Hvis det er tilfældet bliver USA's progressivitet
>naturligvis højere end DK's.

Så er der måske alligevel "common ground" her.

>> Måske er det en bedre sammenligning, at se på hvad man betaler med en
>> årsindkomst på hhv. kr. 100.000 og f.eks. 600.000 og 1mio. Så kan vi
>> vurdere progressiviteten fra den sammenligning.
>
>Det er også en god måde, ja.
>

>> Overhovedet ikke. En meningsfuld definition af progressivitet må
>> naturligvis se på hvad hhv en lavtlønnet og en højtlønnet betaler i
>> skat. Og en højtlønnet betaler mere end 35%. Det bliver højere end 35%
>> p.g.a. Social Security, Medicare, og det kan blive højere gennem AMT -
>> Alternative Minimum Tax. Og endeligt kan det for flertallet af
>> amerikanere blve til mere end 35% gennem statsskat.
>
>Så er vi på vej ud hvor vi må have flere definitioner af progressivitet
>- en formel der kigger direkte på skattetrappen for indkomst (den
>nemme), og en reelt, der kigger på forskelle i total skattebetaling ift.
>total indkomst for forskellige kendte løntrin (den svære).

Det bedste er måske at se på kurver over skattebetaling som funktion
af bruttoløn. ELler skatteprocent, som funktion af bruttoløn. Så kan
man se for hver lønniveau, hvor meget det bider.

>> Det er ikke at fordreje billedet. Du kan ikke selektivt se bort fra en
>> betydelig del af skatten, og dermed nå til den konklusion du ønsker.
>> Uanset hvad du kalder det, så betaler jeg en fast procentdel af min
>> indtægt i Social Security Tax og Medicare Tax.
>
>Ja. Det interessante ved HIS og SST (den samlede payroll tax) er at de
>er regressive (eller er det degressiv?), så højindkomster ikke betaler
>dem på andet end den lavest edel af deres indkomst.

SVJH er det "kun" de første ca. $94kman betaler Social Security og
Medicare skatter af. Til gengæld er man ved det niveau typisk ramt af
AMT, afhængig af omstændigheder (børn, hus, andre fradrag).
Så AMT er en anden progressive effekt.
Andre progressive effekter kan findes i fradragsregler. F.eks. får man
ikke fradrag for renter på studielån, hvis man tjener for meget (over
$60k, hvis jeg husker korrekt). Tilsvarende er fradrag for "medical
expenses" og videre- og efter-uddannelsesudgifter begrænsede for folk
med højere indtægter.
Skattereglerne i USA er ikke mindre komplicerede end de fleste andre
vestlige lande.