---

".. Gabet mellem vilkårene i den offentlige og private sektor udgør den
væsentligste årsag til, at de mellemlange uddannelser til pædagog, lærer og
sygeplejersker taber kampen om de studerende .."

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=923260

Dermed kan man frygte, at det i fremtiden bliver nødvendigt at importere
pædagoger, lærere og sygeplejersker.

En rigtig dårlig udvikling.

John

---

John <nogen@pladderballe.ok> wrote:

> ".. Gabet mellem vilkårene i den offentlige og private sektor udgør den
> væsentligste årsag til, at de mellemlange uddannelser til pædagog, lærer og
> sygeplejersker taber kampen om de studerende .."
>
> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=923260
>
> Dermed kan man frygte, at det i fremtiden bliver nødvendigt at importere
> pædagoger, lærere og sygeplejersker.
>
> En rigtig dårlig udvikling.
>
> John

Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
private arbejdskraften er!


--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

"Peder B. Pels" <peter@nospamplease.dk> wrote in message
news:1i1z3ui.fob5zyjs3ngoN%peter@nospamplease.dk...
> John <nogen@pladderballe.ok> wrote:
>
>> ".. Gabet mellem vilkårene i den offentlige og private sektor udgør den
>> væsentligste årsag til, at de mellemlange uddannelser til pædagog, lærer
>> og
>> sygeplejersker taber kampen om de studerende .."
>>
>> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=923260
>>
>> Dermed kan man frygte, at det i fremtiden bliver nødvendigt at importere
>> pædagoger, lærere og sygeplejersker.
>>
>> En rigtig dårlig udvikling.
>>
>> John
>
> Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
> private arbejdskraften er!

Du er soom sædvanlig fortaler for primitive løsninger på komplicerede
problemer.

---

"Peder B. Pels" <peter@nospamplease.dk> skrev i en meddelelse
news:1i1z3ui.fob5zyjs3ngoN%peter@nospamplease.dk...
> John <nogen@pladderballe.ok> wrote:
>
>> ".. Gabet mellem vilkårene i den offentlige og private sektor udgør den
>> væsentligste årsag til, at de mellemlange uddannelser til pædagog, lærer
>> og
>> sygeplejersker taber kampen om de studerende .."
>>
>> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=923260
>>
>> Dermed kan man frygte, at det i fremtiden bliver nødvendigt at importere
>> pædagoger, lærere og sygeplejersker.
>>
>> En rigtig dårlig udvikling.
>>
>> John
>
> Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
> private arbejdskraften er!
>

Du mener der dukker pludselig 8.000 skolelærere op hvis det er privatskoler?
Nejvel. Der bliver jo ikke uddannet flere af den grund og om det skulle
virkelig så motiverende at der skulle dukke 3.000 ekstra studerende op på
seminarierne er nok tvivlsomt.

Det flytter problemet rundt, så har privatskolerne måske uddannet lærere
(jeg kan så fortælle dig at under halvdelen af lærere i privatskoler har
læreruddannelsen (oplysningerne er fra Folkeskolen i 2003), men så mangler
folkeskolerne.

Lige nu er 30.000 lærere over 50 år, der uddannes under 2000 om året (et tal
der vil gå ned, da kun ca. 50% gennemfører uddannelsen), så kan man selv
begynde at regne på hvornår systemet kollapser.

Mere i løn, mere ansvar, mere tillid, bedre seminarieuddannelse (=flere
timers undervisning), mere efteruddannelse, så har du løsningen, og så er
det forresten fuldt ud tilladt at oprette privatskoler her i landet, endda
med offentligt tilskud, så den del er allerede på plads.

mvh
Kim

---

Kim2000 <kim2000@surfer.dk> wrote:

> "Peder B. Pels" <peter@nospamplease.dk> skrev i en meddelelse
> news:1i1z3ui.fob5zyjs3ngoN%peter@nospamplease.dk...
> > John <nogen@pladderballe.ok> wrote:
> >
> >> ".. Gabet mellem vilkårene i den offentlige og private sektor udgør den
> >> væsentligste årsag til, at de mellemlange uddannelser til pædagog, lærer
> >> og
> >> sygeplejersker taber kampen om de studerende .."
> >>
> >> http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=923260
> >>
> >> Dermed kan man frygte, at det i fremtiden bliver nødvendigt at importere
> >> pædagoger, lærere og sygeplejersker.
> >>
> >> En rigtig dårlig udvikling.
> >>
> >> John
> >
> > Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
> > private arbejdskraften er!
> >
>
> Du mener der dukker pludselig 8.000 skolelærere op hvis det er privatskoler?

Siden det private evident lønner og behandler ansatte bedre end det
offentlige, ja! Helt klart!

> Nejvel. Der bliver jo ikke uddannet flere af den grund og om det skulle
> virkelig så motiverende at der skulle dukke 3.000 ekstra studerende op på
> seminarierne er nok tvivlsomt.

Se ovenfor.

>
> Det flytter problemet rundt, så har privatskolerne måske uddannet lærere
> (jeg kan så fortælle dig at under halvdelen af lærere i privatskoler har
> læreruddannelsen (oplysningerne er fra Folkeskolen i 2003), men så mangler
> folkeskolerne.

Det kan der naturligvis ændres på når incitamenter til at tage en
læreruddannelse indfinder sig i form af højere lønninger. Igen, se
ovenfor.

>
> Lige nu er 30.000 lærere over 50 år, der uddannes under 2000 om året (et tal
> der vil gå ned, da kun ca. 50% gennemfører uddannelsen), så kan man selv
> begynde at regne på hvornår systemet kollapser.

Igen, disse tal er ikke hugget i sten til evig tid. De kan og vil ændre
sig når bl.a. lønforholdene ændrer sig.

>
> Mere i løn, mere ansvar, mere tillid, bedre seminarieuddannelse (=flere
> timers undervisning), mere efteruddannelse, så har du løsningen,

Ja - en løsning som det offentlige ikke har formået i de sidste 20 år.
Derfor må private træde til.

> og så er
> det forresten fuldt ud tilladt at oprette privatskoler her i landet, endda
> med offentligt tilskud, så den del er allerede på plads.

Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
uddannelsesinstitution, der opfylder visse simple men basalt krav til
uddannelse af poderne. Dvs. et frit marked med de tilhørende fordele.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> uddannelsesinstitution, der opfylder visse simple men basalt krav til
> uddannelse af poderne. Dvs. et frit marked med de tilhørende fordele.
>

Ingen folkeskole, og 10.000 per parn per år til undervisning..

20 børn i klassen (200.000 pr. år, pr. klasse).
Jeg ved ikke hvad du forestiller dig at underviserne skal have i løn men
der skal jo også betales for lokaler etc.
Umiddelbart kan jeg slet ikke få en check på "10000 kr (eller noget
lignende)" til at ligne noget der realistisk kan sikre blot et
alternativ til den nuværende folkeskole, og da slet ikke noget der er bedre.

- cep

---

"Claus E. Petersen" <snurrberget@yahoo.com.removethis> skrev i en meddelelse
news:46ac12d4$0$2300$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
>> forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
>> år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
>> uddannelsesinstitution, der opfylder visse simple men basalt krav til
>> uddannelse af poderne. Dvs. et frit marked med de tilhørende fordele.
>>
>
> Ingen folkeskole, og 10.000 per parn per år til undervisning..
>
> 20 børn i klassen (200.000 pr. år, pr. klasse).

Ja, så skal jeg da i hvert fald gå ned i løn og det var da vist ikke helt
det, der var pointen. Hvis man giver hvert barn 10.000 kroner i halen pr.
år, så er det 30.000 mindre end nu. Og lige nu er skolerne nedslidte,
legepladserne ligner lort, bøgerne er forældet i mange fag osv osv., så
hvordan at private skulle få et langt lavere beløb til at blive til meget
bedre skoler skal man være liberaslist for at få til at stemme. I forvejen
bryder kommunerne loven ved ikke at give det antal minimumstimer, der står i
loven (forkerte prioriteringer er helt sikkert en af grundene, hvilket bare
ikke hjælper barnet, forældre, lærere).

Og det er da utroligt at vi skal høre den samme sang igen og igen og igen,
mens det igen og igen og igen viser sig at vi er et af verdens rigeste lande
og at unge mennesker er særdeles godt uddannet. Til trods for de massive
nedskæringer der er sket gennem de sidste tyve år.

Som jeg tidligere har nævnt, så er PISA undersøgelserne ubrugelige af flere
grunde:

1) I Danmark lærer vi at lære, dvs. at skal man fra Ringsted til Nakskov, så
ved man hvordan man finder ud af hvor Nakskov ligger og man ved hvordan man
læser kortet for at komme derhen. Dette i stedet for at lære 400 byer
udenad. Derfor er elevernes paratviden naturligvis dårligere end de
skolesystemer hvor man bruger tid på dette. Kan man fx finde en fornuftig
grund til at amerikanske skolebørn skal kunne samtlige præsidenter udenad,
eller danske børn kongerækken udenad? Det er komplet uinteressant at kunne
navnet Christian IV, hvis man ikke aner hvad manden stod for.

2) I adskillige lande sorteres eleverne, hvilket vi ikke gør her i landet. I
Sydkorea smides "de dumme" elever ud af skolen efter 3.klasse, heldigvis er
det sådan at vi lader alle få sig en grunduddannelse her i landet. I min 3.
klasse bruger vi tid på at lege tingene ind, dvs. fx at bygge en
legetøjsbil, det kan man ikke måle med en PISA undersøgelse, men de bruger
både matematik, læsning, skrivning, teknik og hænderne (motorik) på det.
Hvis du spørger en elev på et ark om hvordan et batteri skal forbindes aner
de sikkert ikke hvad du snakker om, hvis du giver dem batteriet i hånden og
siger byg en bil, så lykkes det.

3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle dage"
der ikke lærte at læse og skrive, dengang var der bare langt flere jobs der
ikke krævede læsefærdigheder af betydning.

4) Jeg kender adskillige der hævder de ikke kan læse en bog, men morsomt nok
kan de læse underteksterne på tv, så helt galt er det altså ikke.

5) Jeg kender adskillige der hævder de ikke regne, men de kan altså godt
regne købmandsregningen ud, så helt galt er det altså ikke.

Jeg henviser igen til de svenske undersøgelser (faghæftet Pædagogen) der
viser at jo mindre fysisk plads et barn har, jo større sandsynlighed er der
for at de udvikler psykiske lidelser, det er efter min mening
hovedbegrundelsen til vi idag har en million mennesker i den erhvervsaktive
alder, der ikke kan klare sig selv. Det er ikke et spørgsmål om manglende
faglige færdigheder, det er mentalt noget går galt. Stress er en af
faktorene, og stresset bliver ikke mindre af flere elever i klasserne,
dårligere fysiske rammer og flere tests, som alt andet lige af forældrene
opfattes som afgørende. Jeg har fx haft en mor, der var dybt chokeret over
at hendes barn havde 7 fejl i testen og fokuserede udelukkende på dette, at
pigen så havde 93 rigtige blev forbigået i stilhed.

Og så mere idræt (motorik) i skolen, meget passende så siger regeringen det
samme, den selvsamme regering der for et år siden skar en times idræt væk i
4, 5 og 6 mener nu der skal være 3 timers idræt, gad vide om man vil betale
for det? Mon ikke det handler om at så skal der skæres i et andet fag.

En anden vej til bedre skolegang er gratis sund mad. Et forsøg i København
gav det resultat som vi lærere havde forudsagt, nemlig at eleverne var mere
motiveret, mere friske og fik øget udbytte af undervisningen, hvad gør man
så når man konstaterer det? Intet. Man konstaterer det og det var så det.
Eleverne vender tilbage til den samme usunde skolebod bagefter og det var så
det.

Der er utallige løsninger på en bedre skolegang, problemet er at de
folkevalgte ikke ønsker at benytte sig af dem. Hvis eleverne har en god
skolegang, så får de godt udbytte og dermed har lærerene et godt arbejdsliv
og et godt arbejdsliv er i virkeligheden det, der skal til for at tiltrække
arbejdskraft, om man så kalder det privat eller offentlig er komplet
ligegyldigt (det er samme kasse der betaler i den sidste ende).

mvh
Kim
--
På DaMat er der masser af gratis hæfter
Din Computer 45 er udkommet
Hent det gratis på www.damat.dk

---

On Sun, 29 Jul 2007 14:20:22 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
wrote:


>3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle dage"
>der ikke lærte at læse og skrive,

det skal du ikke sætte et alt for stort beløb på


--
vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer
i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve
/Mattæus kap.7 vers 15/

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:372pa398p6lo3ssln89j38t3pvdo5jbbov@4ax.com...
> On Sun, 29 Jul 2007 14:20:22 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
> wrote:
>
>
>>3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle dage"
>>der ikke lærte at læse og skrive,
>
> det skal du ikke sætte et alt for stort beløb på
>

Der er så vidt jeg ved ingen undersøgelser fra dengang (40-60'erne) der kan
hverken af eller bekræfte påstanden, men det er i hvert fald et faktum at
flere dengang endte med et job, hvor læsefærdigheder ikke var væsentlige.

mvh
Kim

---

On Sun, 29 Jul 2007 14:40:09 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
wrote:

>
>"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>news:372pa398p6lo3ssln89j38t3pvdo5jbbov@4ax.com...
>> On Sun, 29 Jul 2007 14:20:22 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
>> wrote:
>>
>>
>>>3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle dage"
>>>der ikke lærte at læse og skrive,
>>
>> det skal du ikke sætte et alt for stort beløb på
>>
>
>Der er så vidt jeg ved ingen undersøgelser fra dengang (40-60'erne) der kan
>hverken af eller bekræfte påstanden, men det er i hvert fald et faktum at
>flere dengang endte med et job, hvor læsefærdigheder ikke var væsentlige.

det kan absolut IKKE tages som udtryk for at disse folk ikke kan læse
--
vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer
i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve
/Mattæus kap.7 vers 15/

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:mj3pa3hva6b2up3n1b7ksho8jujponebqb@4ax.com...
> On Sun, 29 Jul 2007 14:40:09 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
> wrote:
>
>>
>>"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>>news:372pa398p6lo3ssln89j38t3pvdo5jbbov@4ax.com...
>>> On Sun, 29 Jul 2007 14:20:22 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
>>> wrote:
>>>
>>>
>>>>3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle
>>>>dage"
>>>>der ikke lærte at læse og skrive,
>>>
>>> det skal du ikke sætte et alt for stort beløb på
>>>
>>
>>Der er så vidt jeg ved ingen undersøgelser fra dengang (40-60'erne) der
>>kan
>>hverken af eller bekræfte påstanden, men det er i hvert fald et faktum at
>>flere dengang endte med et job, hvor læsefærdigheder ikke var væsentlige.
>
> det kan absolut IKKE tages som udtryk for at disse folk ikke kan læse

Nej, men der var i hvert fald bedre plads til dem der ikke kunne, hvilket
nemt kan være _en af grundene_ til at vi i dag har 1 million i den
erhvervsaktive alder der ikke kan klare sig uden hjælp fra det offentlige.

mvh
Kim

---

On Sun, 29 Jul 2007 15:03:07 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
wrote:

>
>"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>news:mj3pa3hva6b2up3n1b7ksho8jujponebqb@4ax.com...
>> On Sun, 29 Jul 2007 14:40:09 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
>> wrote:
>>
>>>
>>>"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>>>news:372pa398p6lo3ssln89j38t3pvdo5jbbov@4ax.com...
>>>> On Sun, 29 Jul 2007 14:20:22 +0200, "Kim2000" <kim2000@surfer.dk>
>>>> wrote:
>>>>
>>>>
>>>>>3) Jeg tør vædde på, at der var mindst ligeså mange i "de gode gamle
>>>>>dage"
>>>>>der ikke lærte at læse og skrive,
>>>>
>>>> det skal du ikke sætte et alt for stort beløb på
>>>>
>>>
>>>Der er så vidt jeg ved ingen undersøgelser fra dengang (40-60'erne) der
>>>kan
>>>hverken af eller bekræfte påstanden, men det er i hvert fald et faktum at
>>>flere dengang endte med et job, hvor læsefærdigheder ikke var væsentlige.
>>
>> det kan absolut IKKE tages som udtryk for at disse folk ikke kan læse
>
>Nej, men der var i hvert fald bedre plads til dem der ikke kunne, hvilket
>nemt kan være _en af grundene_ til at vi i dag har 1 million i den
>erhvervsaktive alder der ikke kan klare sig uden hjælp fra det offentlige.


for en enkelt gang skyld

det er udelukkende "velfærdssamfundets" helt egen skyld,
da dette sindsyge system gennem mere end 30 år har skabt flere
klienter end det reelt har hjulpet
(men alle rådgivere og socialarbejdere vil jo ikke gøre sig selv
overflødige)


--
vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer
i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve
/Mattæus kap.7 vers 15/

---

Claus E. Petersen <snurrberget@yahoo.com.removethis> wrote:

> Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> > forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> > år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> > uddannelsesinstitution, der opfylder visse simple men basalt krav til
> > uddannelse af poderne. Dvs. et frit marked med de tilhørende fordele.
> >
>
> Ingen folkeskole, og 10.000 per parn per år til undervisning..
>
> 20 børn i klassen (200.000 pr. år, pr. klasse).
> Jeg ved ikke hvad du forestiller dig at underviserne skal have i løn men
> der skal jo også betales for lokaler etc.
> Umiddelbart kan jeg slet ikke få en check på "10000 kr (eller noget
> lignende)" til at ligne noget der realistisk kan sikre blot et
> alternativ til den nuværende folkeskole, og da slet ikke noget der er bedre.
>
> - cep

Hvorfor ikke?

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

P> Umiddelbart kan jeg slet ikke få en check på "10000 kr (eller noget
>> lignende)" til at ligne noget der realistisk kan sikre blot et
>> alternativ til den nuværende folkeskole, og da slet ikke noget der er bedre.
>>
>> - cep
>
> Hvorfor ikke?
>

Fordi beløbet virker meget lavt.

- cep

---

Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:

> Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> uddannelsesinstitution

Altså kun /primary school/, op til 11-års alderen ?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:
>
> > Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> > forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> > år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> > uddannelsesinstitution
>
> Altså kun /primary school/, op til 11-års alderen ?

Nej, det der svarer til folkeskolen, dvs. til og med 9 kl.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".

---

Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:
> >
> > > Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> > > forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> > > år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> > > uddannelsesinstitution
> >
> > Altså kun /primary school/, op til 11-års alderen ?
>
> Nej, det der svarer til folkeskolen, dvs. til og med 9 kl.

Encyclopædia Britannica:

primary school
in many countries, an elementary school. It is the preferred term in
such countries as Great Britain and France (French école primaire) and
in most publications of the United Nations Educational, Scientific, and
Cultural Organization. In the United States it is not a synonym but
denotes only the firstyears of elementary education—specifically,
kindergarten and grades 1 through 3.

grammar school
in Great Britain, secondary school thatoffers an academic course in
preparation for university entrance and for the professions. Students
usually begin attendance at age 12.

Before 1902, there was no system of publicly funded secondary education
inGreat Britain, and those students who were educated beyond the primary
levelattended either privately endowed grammar schools or public schools
(which were also privately endowed, but were usually much older than the
other grammar schools). The Education Act of 1902 established a system
of new, publicly funded grammar schools and also provided government aid
for some existing grammar schools. Technical training courses, attended
mostly by those students who were not academically qualified for
admission to the grammar schools, were also begun.

During the period between the two world wars, this system was modified.
Students completing primary school at age 11 were required to take a
series of examinations called the eleven-plus (q.v.). Results of these
tests determined a student's placement in a three-track secondary
system. The highest scoring students were admitted to grammar schools
and were likely to go on to university studies. The other students
attended either modern schools, where they completed a course of higher
level elementary studies and did not go on to university, or technical
schools, whose most promising graduates were sometimes admitted to
university.

Some British educators thought this system to be overly rigid, and after
World War II many " comprehensive" schools, which combined elements of
grammar, modern, and technical schools, were established, although many
highly respected grammar schools survive.By the late 20th century the
eleven-plus exams had become defunct and the vast majority of
secondary-school students attended comprehensive schools, with a much
smaller proportion attending grammar schools or technical schools.
=

Qed.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Peder B. Pels skrev den 30-07-2007 16:23:
> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
>> Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:
>>
>>> Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
>>> forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
>>> år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
>>> uddannelsesinstitution
>> Altså kun /primary school/, op til 11-års alderen ?
>
> Nej, det der svarer til folkeskolen, dvs. til og med 9 kl.
>

Bare rolig, det var bare Pers drøm om at indføre real-eksamen igen, som
blev luftet




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> wrote:

> Peder B. Pels skrev den 30-07-2007 16:23:
> > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> >
> >> Peder B. Pels <peter@nospamplease.dk> wrote:
> >>
> >>> Jeg går selv indfor en afvikling af folkeskolen, og reform til at alle
> >>> forældre kvit og frit får en check på 10000 kr (eller noget lignende) pr
> >>> år pr barn. Denne check skal kun kunne indløses i enhver primær
> >>> uddannelsesinstitution
> >> Altså kun /primary school/, op til 11-års alderen ?
> >
> > Nej, det der svarer til folkeskolen, dvs. til og med 9 kl.
>
> Bare rolig, det var bare Pers drøm om at indføre real-eksamen igen, som
> blev luftet

/Primary school/ er altså den internationale betegnelse for den skole,
som i Danmark kom før mellemskolen [5.-9. klassetrin, 1.-4. mellem], en
skoleform der i øvrigt hyppigt var placeret på gymnasieskolerne.

<http://en.wikipedia.org/wiki/Primary_education>

I øvrigt regner jeg ikke med at realeksamen genindføres. Derimod er det
sagtens muligt at man som alternativ til Folkeskolens Afgangsprøve efter
9. klasse indfører en /mellemskoleeksamen/ som adgangsgivende til
gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne. De forbedringer af grundskolen vi
har set siden regeringsskiftet [og med regeringen, DF og S som faste
forligsdeltagere] synes i hvert fald at pege i den retning, og så sent
som i dagens Berlingske Tidende, kronikken, kan man se et sådant forslag
fremført:

<http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=923904>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> /Primary school/ er altså den internationale betegnelse for den skole,
> som i Danmark kom før mellemskolen [5.-9. klassetrin, 1.-4. mellem], en
> skoleform der i øvrigt hyppigt var placeret på gymnasieskolerne.

Den traditionelle, danske betegnelse er i øvrigt underskole:

<http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=underskole&submit=S%F8g>

Under-skole, en. (ikke i officielt spr.) om underklasserne i en skole
ell. barneskolen (mods. Mellemskole, Realklasse og Gymnasium). Bl&T. han
gaar endnu i underskolen dobbeltbrudt streg || (foræld.) skolestue, der
var fælles for alle klasser undt. mesterlektien. HistTidsskr. 4R.III.26.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i23u92.14vwqsul7ano0N%per@RQNNE.invalid...
> I øvrigt regner jeg ikke med at realeksamen genindføres.
Derimod er det
> sagtens muligt at man som alternativ til Folkeskolens
> Afgangsprøve efter
> 9. klasse indfører en /mellemskoleeksamen/ som
> adgangsgivende til
> gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne.

hvad skulle det dog være godt for når vi i forvejen har en
afgangsprøve og når det er gymnasierne der enerådende vælger
om de vil have eleverne op til índgangsprøve eller ej?
Det eneste der er tilbage er at når gymnasierne får en
indstilling fra skolerne, hvor eleverne er fundet egnet til
gymnasiet, så har de retskrav på at blive optaget. Men ingen
nok så god eksamensform kan afgøre en elevs fremtidige
egnethed med fagene alene. Det handler også om modenhed,
arbejdssomhed etc. og det kan en nok så smart
"mellemskoleeksamen" ikke ændre noget ved.
Desuden var mellemskoleeksamen jo lig med 2.realklasses
indstillingsprøve lig med 9.klasse afgangsprøve -og i dag
prøves eleverne jo i samtlige fag, så hvad er der egentlig at
komme efter med en "mellemskoleeksamen" - hvad nyt skulle der
være i den?


De forbedringer af grundskolen

"forbedringer" ????? -tværtimod det modsatte - forringelser.

vi
> har set siden regeringsskiftet [og med regeringen, DF og S
> som faste
> forligsdeltagere] synes i hvert fald at pege i den retning,
> og så sent
> som i dagens Berlingske Tidende, kronikken, kan man se et
> sådant forslag
> fremført:

Kronikøren tager helt fejl - punkterne er så mange at jeg ikke
orker at gentage dem. Først og fremmest tænkes der kun i
fag -og det er en af de meget graverende fejl i det system.

Andet og mere vil jeg ikke sige lige nu om dette.

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1i23u92.14vwqsul7ano0N%per@RQNNE.invalid...
> > I øvrigt regner jeg ikke med at realeksamen genindføres. Derimod er det
> > sagtens muligt at man som alternativ til Folkeskolens Afgangsprøve efter
> > 9. klasse indfører en /mellemskoleeksamen/ som adgangsgivende til
> > gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne.

> hvad skulle det dog være godt for når vi i forvejen har en
> afgangsprøve og når det er gymnasierne der enerådende vælger
> om de vil have eleverne op til índgangsprøve eller ej?

Fordi det vil gøre det muligt at køre dem op på et højere fagligt niveau
end de får i dag, hvor der jo også skal tages hensyn til deres
klassekammerater, som ikke alle har hjerne til gymnasieskolen.

> Desuden var mellemskoleeksamen jo lig med 2.realklasses
> indstillingsprøve lig med 9.klasse afgangsprøve

Næh, jeg vil nu snarere sammenligne den med den gamle 9. klasses eksamen
fra omkring 1970.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i244h9.2ed93lxh5mjzN%per@RQNNE.invalid...
> >> hvad skulle det dog være godt for når vi i forvejen har
> >> en
>> afgangsprøve og når det er gymnasierne der enerådende
>> vælger
>> om de vil have eleverne op til índgangsprøve eller ej?
>
> Fordi det vil gøre det muligt at køre dem op på et højere
> fagligt niveau
> end de får i dag, hvor der jo også skal tages hensyn til
> deres
> klassekammerater, som ikke alle har hjerne til
> gymnasieskolen.

Det er noget rent sludder - eleverne får ikke karakterer efter
hvad deres kammerater kan, men efter hvad de selv præsterer -
at man lærer at tage hensyn til andre, der er svagere er ikke
noget dårligt bud i en opdragelse og undervisning. Men hvis de
dygtige er så dygtige så har de ikke problemer med at honorere
de krav som der stilles til dem i gymnasierne efterfølgende.

Og som sagt, vi må som folkeskolelærere ikke vurdere elevers
egnethed til gymnasierne alene på baggrund af deres
karakterer, selvom gymnasielærerne tilsyneladende er af den
opfattelse.
>
>> Desuden var mellemskoleeksamen jo lig med 2.realklasses
>> indstillingsprøve lig med 9.klasse afgangsprøve
>
> Næh, jeg vil nu snarere sammenligne den med den gamle 9.
> klasses eksamen
> fra omkring 1970.

Der var ingen forskel på den og så nu- folk blev eksamineret
internt og indstillet internt til gymnasiet eller til
realafdelingens 3. trin. Intet hokus pokus i det. Vi var
faktisk ikke til en anden form for eksamination i 2.real end
at vi kom ind til en prøve, hvor de pågældende lærere
eksaminerede os med en kollega fra samme skole som "censor".
Og pensum var ikke anderledes bortset fra at man i sprogfagene
ikke skulle kunne så meget som i dag: man skulle kunne læse op
og oversætte en læst tekst og tale om den - intet med at
lytte til et bånd, intet med at skulle have kendskab til
engelske samfundsforhold i England og andre engelsktalende
lande.

Dansk var på samme måde: 20 minutters forberedelse af en
ikke-kendt tekst - derpå en diskussion af teksten etc.

Vi havde en fremragende dansklærer, men ellers var der intet
at komme efter i forhold til i dag.

---

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1i244h9.2ed93lxh5mjzN%per@RQNNE.invalid...
> >> hvad skulle det dog være godt for når vi i forvejen har en afgangsprøve
> >> og når det er gymnasierne der enerådende vælger om de vil have eleverne
> >> op til índgangsprøve eller ej?
> >
> > Fordi det vil gøre det muligt at køre dem op på et højere fagligt niveau
> > end de får i dag, hvor der jo også skal tages hensyn til deres
> > klassekammerater, som ikke alle har hjerne til gymnasieskolen.
>
> Det er noget rent sludder - eleverne får ikke karakterer efter
> hvad deres kammerater kan, men efter hvad de selv præsterer -
> at man lærer at tage hensyn til andre, der er svagere er ikke
> noget dårligt bud i en opdragelse og undervisning. Men hvis de
> dygtige er så dygtige så har de ikke problemer med at honorere
> de krav som der stilles til dem i gymnasierne efterfølgende.
>
> Og som sagt, vi må som folkeskolelærere ikke vurdere elevers
> egnethed til gymnasierne alene på baggrund af deres
> karakterer, selvom gymnasielærerne tilsyneladende er af den
> opfattelse.

Jeg taler ikke om karakterer, men om målet med undervisningen. Og husk
så lige på at meget velbegavede børn kan lære dobbelt så hurtigt som
dårligt begavede børn - jeg gennemgik således 6. og 7. klasses
matematik, bogligt niveau, på kun et år ... og fik forleden af en gammel
klassekammerat at vide, at jeg fra starten af 1. real var
bemærkelsesværdig god til matematik.

> >> Desuden var mellemskoleeksamen jo lig med 2.realklasses
> >> indstillingsprøve lig med 9.klasse afgangsprøve
> >
> > Næh, jeg vil nu snarere sammenligne den med den gamle 9. klasses eksamen
> > fra omkring 1970.
>
> Der var ingen forskel på den og så nu-

Næh, men der var minsandten forskel mellem 2. real og 9. klasse omkring
1970. Fag og målsætning var jo ikke ens, og eksempelvis havde vi i 2.
real latin, noget de slet ikke kunne få i den ikke-boglige linie.

Men det er da godt at du erkender, at nutidens FA svarer til 9. klasse
omkring 1970, ikke til 2. real, med dens store vægt på fremmedsprog og
matematik med bevisførelse.

> folk blev eksamineret internt og indstillet internt til gymnasiet eller
> til realafdelingens 3. trin. Intet hokus pokus i det. Vi var faktisk ikke
> til en anden form for eksamination i 2.real end at vi kom ind til en
> prøve, hvor de pågældende lærere eksaminerede os med en kollega fra samme
> skole som "censor".

Med afskaffelsen af mellemskolen var der jo ingen eksamen som afslutning
af 2. real.

> Og pensum var ikke anderledes bortset fra at man i sprogfagene ikke skulle
> kunne så meget som i dag: man skulle kunne læse op og oversætte en læst
> tekst og tale om den - intet med at lytte til et bånd, intet med at skulle
> have kendskab til engelske samfundsforhold i England og andre
> engelsktalende lande.

Det havde vi da. Vi læste i øvrigt også Shakespeare i engelsk, og
Schiller og Goethe i tysk.

> Dansk var på samme måde: 20 minutters forberedelse af en
> ikke-kendt tekst - derpå en diskussion af teksten etc.
>
> Vi havde en fremragende dansklærer, men ellers var der intet
> at komme efter i forhold til i dag.


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Peder B. Pels" <peter@nospamplease.dk> skrev i en meddelelse
news:1i1z3ui.fob5zyjs3ngoN%peter@nospamplease.dk...
> Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
> private arbejdskraften er!

Bare til orientering, så vi ved hvilke beløb vi snakker om:


Landsgns.

Ældreudgifter pr. indb. Over 66 år (kr.)
51.122

Folkeskoleudgifter pr. elev (kr.)
46.481

Gns. Klassekvotient
19,8

Pasningsudgifter pr. 0-10 årige (kr.)
38.196

Personale pr. børnehaveplads
0,17

Udgifter til sport og fritid pr. indb. (kr.)
1.102

Biblioteksudgifter pr. indb. (kr.)
439

Udgifter til kultur i øvrigt pr. indb. (kr.)
368

Udgifter til forsørgelse mv. 17-66 årige (kr.)
13.168



snippet herfra:

http://htsi.hts.dk/filebank/1/finansieringsforslag.doc

--
Ralph

---

Ralph <rwr@post6.tele.dk> wrote:

> "Peder B. Pels" <peter@nospamplease.dk> skrev i en meddelelse
> news:1i1z3ui.fob5zyjs3ngoN%peter@nospamplease.dk...
> > Bedre ide: Privatiser de offentlige ansvarsområder når det er i det
> > private arbejdskraften er!
>
> Bare til orientering, så vi ved hvilke beløb vi snakker om:
>
>
> Landsgns.
>
> Ældreudgifter pr. indb. Over 66 år (kr.)
> 51.122
>
> Folkeskoleudgifter pr. elev (kr.)
> 46.481
>
> Gns. Klassekvotient
> 19,8
>
> Pasningsudgifter pr. 0-10 årige (kr.)
> 38.196
>
> Personale pr. børnehaveplads
> 0,17
>
> Udgifter til sport og fritid pr. indb. (kr.)
> 1.102
>
> Biblioteksudgifter pr. indb. (kr.)
> 439
>
> Udgifter til kultur i øvrigt pr. indb. (kr.)
> 368
>
> Udgifter til forsørgelse mv. 17-66 årige (kr.)
> 13.168
>
>
>
> snippet herfra:
>
> http://htsi.hts.dk/filebank/1/finansieringsforslag.doc
>
> --
> Ralph

Tak. Måske var 10.000 kr /år i underkanten, men det er princippet i at
folk selv skal kunen vælge hvilken skole de sender ungerne i der var det
centrale.

--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog , http://macplanet.dk

"We don't dial 911 - we dial .357".