---

Forenklings- og demokrati-historie er sammenfaldende . Politisk vildledning
er undervurderet



Vi er blevet storforbrugere af ord i de sidste par århundreder. Skolegang
til masserne indførtes, da regeringer indså, at folk er lette at styre, når
de er uddannede i ord og omsvøb. At aviser blev succes fra 1700-tallet,
gjorde det klogt at indføre stænderforsamlinger og spirende demokrati,
hvormed man kunne give folk en illussion om medindflydelse på lovgivningen.

Efterhånden som overklassen opnåede tryghed ved, at folk stemte
forudsigeligt, turde man udvide valgretten til flere og flere.

At dette skete udfra retfærdigheds-overvejelser er blandt de mange smarte,
salgbare forenklinger

Der er næsten altid mange årsager, der skaber en virkning.

Højre-venstre-parlamanter skaber imidlertid bekvem illusion om enkle få
forklaringer på, at folket vinder frem - via socialistisk kærlighed - og at
den gammeldags højreondskab gradvis bekæmpes, takket være vælgernes dygtige
og humanistiske stemmeafgivning - og visse politikeres idealisme.De fleste
enkle forklaringer er skrivebordsteori uden megen hold i virkeligheden, og
hele samfundet gøres sindssygt af vildledning på vildledning, lag på lag.



Der ville ske bedre styring hvis der var færre beslutningstagere - mere
oplyst enevælde. Men demokratiets nyopfundne forenklinger udgør ny
religioner, der er afledningsmanøvre og gør folk taknemlige for et såkaldt
flertalsstyret samfund, hvor der tages hensyn til den enkeltes ideologi og
ord-onani.