Gruppeegoismens visdom og smalltalk:nationalisme og racisme
Egoisme forkætres af kristen-socialistisk godhedsindustri, men er en gavnlig
egenskab,
Hvis ikke egoistisk var gjort lig "ond" af statens newsspeak, ville Fogh hhv
militærledere ikke tale om sammenhængskraft hhv korpsånd, men om
gruppeegoisme.
Evolutioens største mesterværk, næst efter den første celle, der kunne dele
sig, var flercellede planter og dyr - organismer hvis celler koordinerer
deres stofskifte til fælles gavn - og kommunikerer via kontakt-steder til
nabo og via nerve og blod systemernes elektrokemiske impulsbølger og
pipelines med hormon-"duftsignaler".
Venskabet mellem to jævnaldrende er en af korpsåndens "elementarpartikler"
og det er også kernefamilien og enkelt-forælder-familien - og stammen,
klanen, storfamilien, slægten, kommunen, provinsen og nationen.
Siden Danmark samledes, formodentlig århundreder før kong Gorm den Gamle har
vore kloge forfædre udviklet giv-og-tag mellem hærenheder og politienheder i
forskellige dele af landet, så vi kunne forsvare os mod plyndring udefra og
holde landevejs og sørøver uvæsen nede.
Saxo Gramatikus sammenskrev historier om kongesønnen Hamlet og bisp Absalon
osv så vi havde romantik at samles om og først i 1600-tallet skriver en
sjællandsk præst "Danmark dejligst vang og vænge" så det er sludder når
internationalistiske muslimelskere påstår at nationalistisk sammenhold er en
nyopfundet sag.
Den har bidraget positivt til samarbejdet måske i tusinder af år.
Jødisk del-og-hersk politik
Det er genialt at undgå at slås med sine fjender, og i stedet spille dem ud
mod hinanden.
P.t. får Israel via USA nogle fjerne muslimfraktioner, shiaer og sunnier til
at holocauste hinanden pr selvmordsbombning - og europæiske fraktioner
kævles om hvem skal støtte USA mest
At NewYork jøder via Washington ejer verden i dag, har nok bl.a. rod i
strategen Paulus, hvis job (da han hed Saulus) var at bekæmpe kristne, men
han indså at kristendommen (en dengang lille jødisk sekt) var ustoppelig og
i stedet burde forkæles, så man derved kunne styre og smadre Romerriget og
på sigt alle Europas komplicerede krige.
At drive en kile ind i sammenhold - del og hersk - var smart strategi for
romersk og britisk kolonivæsen, hvor ganske få militærgenier svækkede og
styrede de lokale uciviliserede, og det er også opskriften på jødisk
dominans i verden i dag - hvorom enhver klog glistrupist altid har sagt "When
you cannot beat them, join them".
Jøder blev spredt blandt folkeslagene (med diaspora-handelsnetværk) tit og
ofte i deres tidlige historie - fra Abrahams udrejse til slaveri under
ægyptere til David-rigets erobring til folkeflytning til Babylon og til Roms
udslettelse af Jerusalem og Masada.
At de har vendt nederlag til langsigtet sejr har både at gøre med ubrydeligt
internt sammenhold og offervilje - fx sefardi jøders ofring af
askenazi-jøder ved Hitler-holocausten - men er også om avanceret brug af
skyldfølelse og forfængelighed imod modparterne - og at vende vreden til en
livsenergi og skabe slavemoral der "føder ny værdier" mht tvangs-moral som
vinder over tidligere tiders frivillige moral.
En af jødefolkets eller dets lederes helt store triumfer har været at skabe
Islam, som er baseret på Det Gamle Testamente og som var svag fra Vestens
vellykkede korstog og Spaniens-generobring og Balkan-blokering men som man
efter 1945 har gjort stærk igen pga kristen tossegodhed
(flygtninge-modtagelse) og som er blevet de for USA's rustningsindustri
gavnlige fjendebillede, da USSR efter 1989 nægtede at spille den rolle pga
Gorbatjovs genialitet.
Død pga blufærdighed/regelbundethed
Bureaurati tog kolossalt opsving ved det spanske hof i Madrid i sen
middelalder, og min sprælske historielærer Steining på Metropolitanskolen
fortalte følgende to historier om hvor uintelligent den slags er
1.. en prinsesse skulle ride, og af sømmelighedsgrunde skete det på
damesaddel og uden spredte ben, og hun gled ned og den ene fod blev hængende
i stigbøjlen og hesten slæbte hende til døde.
En hofmand var ganske vist spruget til og søgte at bremse den løbske hest og
løfte hende op, men fordi han ikke turde berøre hendes bagdel kunne han ikke
få fat og få hende ud af stigbøjlen.
2.. kongen sad og døsede foran pejse-ilden og en hofmand så at spjældet på
skorstenen var lukket og kongens søvnighed måtte være pga
kulilteforgiftning.
Hofetiketten var som hos Solkongen, hvor hver adelig og hver hofmand havde
sit hverv -fx at tømme kongens natpotte - og da man ikke kunne finde en
person med jobbeskrivelsen "at lukke skorstens-spjældet" døde kongen.
|