http://omnial.blogbar.dk/2007/07/14/kasem-ahmad-og-islamisk-trossamfund-
hvornar-bliver-der-sagt-stop/
Kasem Ahmad og Islamisk Trossamfund - Hvornår bliver der sagt stop?
Islamisk Trossamfunds tidligere talsmand, Ahmed Akkari, var en
mediemæssig katastrofe på to (korte) ben. Mikroimamen var så dårlig en
repræsentant for sin tvivlsomme forening, at man næsten havde ondt af
ham. Heller ikke i skolegården, hvor han rev øret af en dreng, der havde
grebet fat i hans lillesøsters tørklæde, eller under køreture med
franske journalister af muslimsk baggrund, hvor han slyngede om sig med
mere eller mindre oprigtig mente dødstrusler, var Akkari den helt store
succés.
Selv i Islamisk Trossamfund indså man derfor, at det var på tide med en
ny talsmand. Valget faldt på Kasem Ahmad, manden med det permanent skæve
smil (er det mon de danske myndigheder, han griner af?)
Ahmad havde allerede inden udnævnelsen vist sin store- og ubestridelige
loyalitet over for Danmark ved sammen med en række ligesindede imamer at
drage på "informationsrejse" til en række mellemøstlige diktaturstater
på grund af nogle uskyldige skriblerier i Jyllands-Posten. Man må give
Ahmad og hans kumpaner, at de gjorde deres arbejde godt, for kort efter
startede Tredje Verdenskrig mod Danmark med handelsboykot, mord-,
bombe-, og terrortrusler, flag- og ambassadeafbrændinger til følge.
Nogle måneder senere kunne Ahmad - i bedste muslimske
offertænknings-stil meddele, at der er sådan en giftig stemning mod
muslimer i Danmark. Derfor vil det ikke være svært at finde danske
muslimer, der helt frivilligt vil ofre sig i terrorhandlinger her i
landet. Jeg er sikker på, at mange vil melde sig til opgaverne. Som den
betænksomme mand, han er, satte Ahmad navne på nogle af de potentielle
terrorofre. Han offentliggjorde nemlig Islamisk Trossamfunds hadeliste:
Bertel Haarder, den tidligere integrationsminister, der nu var blevet
kirkeminister, stod øverst på listen, og han kvitterede ved at reagere
på den af Ahmad og Islamisk Trossamfund ønskede måde ved at udtale, at
han fremover ville holde sig tilbage med at diskutere spørgsmål
relaterede til islam og muslimer i offentligheden. Naser Khader var
nummer 2, mens Anders Fogh havde æren af at være i top tre. Først på
fjerdepladsen kom Pia Kjærsgaard, men mon ikke hun efter gårsdagens
retssag er strøget helt til tops?
I de sidste par dage er Ahmad så igen for alvor kommet i mediernes
søgelys ved først at true med en fatwa mod Jyllands-Posten, hvis ikke
avisen undskylder Muhammed-tegningerne, og senere at gøre det samme mod
Pia Kjærsgaard kort efter gårsdagens frikendelse af hende for at have
kaldt Ahmad og resten af imam-delegationen for landsforrædere.
I gårsdagens TV-Avisen satte Ahmad trumf på ved at kalde Pia Kjærsgaard
en heks. Senere tilføjede han i TV2-Nyhederne, at DF-formanden og
Jyllands-Posten havde erklæret krig mod islam og muslimer i Danmark. Han
understregede, at en fatwa skam ikke var nogen dødstrussel (hvilket
Salman Rushdie helt sikkert kan bevidne). Som den gode islamist, han er,
betegnede Ahmad desuden det danske retssystem som handicappet, fordi det
ikke kunne beskytte muslimer i Danmark. Inden de danske tv-seere slap
for den ophidsede og aggressive talsmand, fik de igen Muhammed-sagens
dimensioner sat eftertrykkeligt på plads: Sagen handler om 1,5 mia.
muslimer, lød det fra Ahmad, der tidligere har sagt, at Muhammed-krisen
var forbi, men nu ser ud til at have fundet kampviljen igen.
Man kan spørge sig selv, hvad Ahmad og ligesindede laver her i Danmark,
når de ikke kan lide danskerne, politikerne, medierne eller
retssystemet. Jeg vil overlade forklaringen til læsernes fantasi, men
sikkert er det dog, at den ikke skal findes i det danske
bistands-system.
Langt større undren vækker imidlertid den eftergivenhed, hvormed danske
politikere og myndigheder reagerer på de mere eller mindre skjulte
trusler, imamerne her i landet står bag, og den landsskadelige
virksomhed, de helt åbenlyst udøver. Ahmad og de andre imamer burde have
været dømt for landsforræderi efter deres rundtur i Mellemøsten.
Hadelisten i Ekstra-Bladet og fatwaerne mod Jyllands-Posten og Pia
Kjærsgaard er efter min mening også på grænsen til det tilladelige.
Grundlæggende er det sådan, at foreninger, der udøver-, truer med- eller
opfordrer til vold kan opløses: I Grundlovens § 78, stk. 2 hedder det
således: Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål med
vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Islamisk Trossamfund opfylder til fulde flere af kriterierne, ligesom i
øvrigt samarbejdspartneren, Hizb-ut-Tahrir. På samme måde kan
enkeltpersoner straffes, hvis de forbryder sig mod ovennævnte punkter,
og man kan sagtens argumentere for, at Ahmad har gjort sig skyldig i
anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes
tænkende.
Det kan simpelthen ikke passe, at en person som nu afdøde Abu Laban ikke
kunne få opholdstilladelse i Egypten, fordi han var for rabiat, mens han
uden problemer kunne udøve sin virksomhed i Danmark.
Hvis ikke den nuværende lovgivning giver mulighed for at gribe ind over
for Islamisk Trossamfund, Hizb-ut-Tahrir og ligesindede, må loven laves
om. Det har intet med ytringsfrihed at gøre. Der er ingen fra Dansk
Folkeparti eller andre partier og personer fra den danske højrefløj, der
benytter sig af trusler om- eller opfordringer til vold mod politiske
modstandere.
Anders Fogh Rasmussen og justitsminister Lene Espersen må nu træde i
karakter og få tilpasset den danske lovgivning til den virkelighed, vi
befinder os i i dag, ligesom PET øjeblikkelig må stoppe sit samarbejde
med Islamisk Trossamfund. Allein, mir fehlt der Glaube!
***
--
regards , Peter B. P.
http://titancity.com/blog ,
http://macplanet.dk
"We don't dial 911 - we dial .357".