<<<<<
http://jp.dk/meninger/breve/article986273.ece
Af Steen Kærsgaard
Offentliggjort 28.06.07 kl. 03:00
I JP 24/6 forklarer Malene Busk tilføjelsen "-isme" og bruger bl.a.
"islam" og "islamisme" som eksempel på denne tilføjelses betydning,
idet hun skriver: »Vi ved efterhånden, at der er forskel på "islam" og
"islamisme", hvor kun sidstnævnte gør islam til et politisk program
for den ganske verdensindretning.«
Men det er en udbredt misforståelse. Islam er en lovreligion med en
guddommelig kodeks, ikke blot for det enkelte individ, men for
samfundet generelt.
Da Koranen siges at være dikteret af Allah og erklærer sig som Allahs
eviggyldige, ufejlbarlige ord til mennesket, findes der ganske enkelt
ingen strømning inden for islam, hvor man ikke mener, at den
guddommelige vilje skal opfyldes ad politisk vej.
MB har ret i, at den enkelte muslim ofte danner egne meninger og bøjer
reglerne, men desværre uden at kunne finde belæg for at gøre det nogen
steder i Koranen - tværtimod.
Så længe Koranen betragtes som Allahs ord, er der ikke udsigt til, at
islam vil blive reformeret, og så længe islam ikke er blevet
reformeret, er det meningsløst at skelne mellem islam og islamisme.
Og da det at påstå, at Koranen ikke er Allahs ord, betragtes som
blasfemi og kan medføre trusler på livet overalt i verden, så er
forhåbningerne om et upolitisk islam det rene utopi.
<<<<<<<<<
--
Det er et paradoks, at enhver diktator er klatret op til magten på
ytringsfrihedens stige. Straks efter at have opnået magten har enhver
diktator undertrykt alle andres ytringsfrihed.
/Herbert Hoover/