Carsten Overgaard skrev:
> Det er typiske eksempler på at nogle unge mennesker har haft for lang
> ikke-superviseret oplæringstid i faget kriminalitet før at der for alvor kan
> taget fat i dem af retsvæsenet.
>
> Er det fair at konstatere at det nuværende system med hjemmebesøg og
> kommunal social indsats koncentreret om barnet alene er slået fejl? Bør vi
> presse forældrene til at træde i karakter?
>
> Ja, det er min opfattelse. Det er derfor at jeg har analyseret variationer
> af det amerikanske STAR-program, hvor at barnet sættes i fysisk aktivitet
> før og efter skole, så det ikke skal slås med tunge management-opgaver som
> at sætte sig selv i aktivitet, hvilket alt for mange ikke kan finde ud af og
> i kedsomhed vælger den branche, som ligger lige for: Forbryderfaget.
>
> Her er linket til det forslag, jeg har lavet:
Alt dèt, du her foreslår - ikke at jeg vil være totalt afvisende, men
jeg mener mig blot ærgeligt konstaterende - vil desværre nok kun være
/overfladisk synptombehandling/:
Problemets rod ligger nemlig for mig at se nu engang i det kedelige
faktum at børn af mere eller mindre "observante" muslimske forældre
således opdrages i et i ordets oprørende objektive forstand /islamisk/
menneskesyn, hvilket groft sagt vil sige at de systematisk indoktrineres
i opfattelsen af at der ret beset kun findes to slags mennesker på denne
jord, nemlig hhv. "rigtige", respekterbare medmennesker (altså
udelukkende såkaldt "rettroende" med-muslimer) og "uværdige vantro"
(altså alle "syndige" ikke-muslimer, dog med især jøder - eller
"zionister", som de vist kaldes idag af islamister og andre ignorante
idioter - som ubetinget "hovedfjende".)
Det kan desværre nok kun alt for oplagt sammenlignes med de stakkels
"poor white (trailer)trash"-børn fra eksempelvis USA, der hjernevaskes i
troen på "white supremacy" af fanatiske Ku Klux Klan familiemedlemmer og
således går ud og smadrer negere, hvis da ikke vi skal rode os ud i den
oplagte Godwin-latente sammenligning med f.eks. Hitler Jugend eller
diverse lige så afskyeligt militant-indoktrinerended kommunistiske
ungdomsorganisationer, der netop betragter selv små børn som "pionerer"
eller endda direkte "partisoldater".
Jeg har således til stadighed sværere og sværere ved at se den ellers
ivrigt påståede større, forkromede "principiel-ideologiske" forskel på
dèn forfærdelige hjernevask disse børn har været udsat for i hver sin
perverterede ideologis navn:
http://www.feldgrau.com/hj.jpg
http://www.dhm.de/lemo/objekte/pict/Nachkriegsjahre_photoFanfarenzugFDJ/index.jpg
http://www.lostbrain.com/sports/brandon/annicka/klan.jpg
http://poljunk.gloriousnoise.com/images/Hizbollah-boys.jpg
"Velbekomme", om man så må sige!
Heroverfor hjælper alverdens gode vilje, herunder sækkevis af penge til
professionaliserede socialprojekter, altså bare næppe, da det er
hjemmets "værdier" - eller måske snarere mangel på samme? - der er skæve
og børn som de er flest naturligt nok forguder deres forældre i een
eller anden grad, i hvert fald mens de er i under en vis latent
oprørsalder: Men hvor bliver det tiltrængte teenageroprør så af, hvis
man udmærket ved at eens forældre - trods al ellers civiliseret, sækulær
lovgivning i det omgivende samfund, der bare i praksis ikke gælder eens
snævre subkultur - ligefrem finder det magtpåliggende direkte at myrde
een, ifald man skulle udvise tabu-belagt ulydighed?
Her er det - med akut fare for ligefrem at begynde at lyde
fovekselsesnært som een eller anden fordømt forsludret halalhippie,
hvilket dog ikke er undertegnedes hensigt! - derfor så meget desto mere
skræmmende oplagt at tro at netop alle de inddæmmede anti-autoritære
aggressioner imod det sindssygt perfide patriarkalske klansystem, man
som ung indvandrer er undertvunget, således udmønter sig i en ifølge
hjemmets syge værdier langt mere "legitim" vold imod "de vantro" ud fra
islamisk indoktrinering, da opgøret imod eens egentlige undertrykkere
uhyggeligt nok er umuligt at gennemføre.
Netop ved at man gennem totalitært tyranni trænger folk langt nok ned i
sokkeholderne til at de med sørgelig selvfølgelighed eksploderer og
dertil giver dem en indbildt "legitim fjende" eller måske syndebuk at
afreagere på (jvf. eksemplerne ovenfor i nævnte rækkefølge "jøderne"
samt i tillæg dertil "kapitalisterne", "negrene" og "i det hele taget
alle deres zionistiske, vantro allierede"), opnår man en uhyggelig
destruktiv politisk magt gennem vold og terror.
Noget af det samme skal dog - i undertegnedes efterhånden
latenttilstundende "politiske korrektheds-relativiseringsflip" -
sørgeligvis set ud fra et selverkendende Kristendomshistorisk synspunkt
også klart indrømmes at have gjort sig gældende under alle de mange
forfærdelige forfølgelser - herunder ikke bare af jøder, men dertil af
mange andre "belejligt" udnævnte "kætterske" grupper - som Den Kristne
Kirke under eet som verdslig magtinstitution desværre gennem tiden har
gjort sig blodigt skyldig i: Princippet har sådan set også været det
samme, når det kommer til sådan noget som de forfærdelige
hekseprocesser, som fandt sted længe efter Reformationen herhjemme.
Her synes vi dog Gudsketakoglov efterhånden idag i det civiliserede
Vesten at have "nedritualiseret" denne uhyggelige og nærmest
primatprimitive "Fluernes Herre"-flokdyrsmentalitet (opkaldt efter
William Goldings roman, der dog ironisk nok for sin titels vedkommende
sigter til navnet på en bestemt oldkananæisk/filistinsk krigs-, døds-,
og slagmarks-afgud angiveligt lydende navnet "Baal-zebub"!) til nogle
ironisk nok efterhånden grundet selve religionsfriheden direkte
problematiske "surrogathekseafbrændinger" på fredelige Skt.Hans-aftener
og kedelige dyremishandlingstraditioner, som helt indtil slutningen af
1800-tallet åbenbart skulle gå ud over nogle stakkels "suspekt"
mørkpelsede katte i forbindelse med Fastelavn-tøndeslagning...
Heroverfor er det jo altså direkte skræmmende at konfronteres med
mennesker, hvis religions /absolutte og ufravigelige/ egetkrav på enhver
overhovedet definerbar "overordnet" autoritetsmyndighed udi ALLE afkroge
af det enkelte menneskes blotte tilværelse tydeligvis har forhindret
hele dèn med oltidsrødder dybe, dynamiske dialektiske udvikling i den
helt sikkert historisk også forbandet blodige, men dog alligevel nok "i
evighedens synsvinkel" ret frugtbare kamp mellem overordnet
"materialisme" (sådan ca. fra Aristoteles til Marx med adskillige
"hundredeårsperspektiver til begge sider"?) og "åndelighed" (fra
råuhyggelig reaktionær religiøsitet til regulært rablende "revolutionær"
rationalismedyrkelse?), som vi lykkeligvis stadig kan reflektere åbent
over og ytre os frit og demokratisk om....
Således kan man vel nok fristes til påstanden om at vi for vor vestlige
"vinderkulturs" vedkommende i kraft af at kunne tænke såvel logisk
stringent som i skærpede situationer påkrævet kreativt angående ellers
nok så sikkert givetvis "uoverstigelige modsætningsforhold" (om ikke
andet så i det mindste fordi vi altså faktisk bilder os ind overhovedet
at kunne lære af - selv nok så yderst blodig - erfaring og endda
ligefrem drage erfaringsmæssig fordel deraf?) rent faktisk bevæger os
/fremad/, trods alt.
Vi befinder os den dag idag herinde taknemmeligt nok - hvis man altså
overhovedet "orker" blot at tage dèt op til overvejelse? - i et ret
stort og meget frugtbart, dynamisk spændingfelt mellem på den ene side
mange vidtforgrenede filosofiske, politiske, religøse og endda selv
seksuelle modsætninger som vi i det mindste som frie mennesker er fuldt
ud bemyndigede til at tage personligt stilling til og diskutere
(NÆSTEN?) totalt uhindret frit grundet dèn pluralisme som vi vel - også
trods stadigt simulerede, såkaldte "ideologiske 'dødsfjendskaber'" -
alligevel grundliggende nyder gensidigt i en åben debat, men så meget
desto sværere er det altså også at prøve at forstå en islamisk kultur,
som i hvert fald herfra set forekommer så rædselsvækkende "monolitisk" i
sin ensporede formelforeskrevne fundamentalisme at selve
/fortolkningsbegrebet/ i bedste fald synes at være en spøjs
selvmodsigelse og i værste fald en overlagt løgn...
For nu endelig at vende tilbage til kriminelle unge indvandrere af
islamisk kulturbaggrund, så tror jeg virkelig at mange af deres
selvindbildt "velmenende" og fabuleret "forstående" apologeter (hvoraf
jeg efterhånden sjovt nok også selv snart lyder som een?) virkelig
ganske alvorligt mangler at fatte nogle MEGET alvorlige kulturelle
forskelle angående begreber som "autoritetstro", der lige netop IKKE på
nogen måde står til diskussion i dèn sørgelige, snart sagt skræmmende
samfundsfjendtlige subkultur, som en overdrevet billig-postuleret
"kulturel forståelse" om noget overhovedet efterlader unge indvandrere
prisgivet i kløerne på af ren og skær fejhed for disse sikkert ifølge
egen optik "Ih-så-GODE" personer selv blot så meget som skulle kunne
risikere "rædselsfuld RACIST"-renommé ved at gøre aktivt op med en i den
her givne, hinanden udvirkende konsekutive konsekvensfølge af
alarmerende afsindig anti-sækulær, anti-demokratisk og dermed atter
anti-humanistisk "Allah"-autoritetsdyrkelse...
På den ene side kan jeg selvklart ikke stille mig til dommer over andres
private Gudsforhold, som jo selvfølgelig er en dybt personlig sag, men
på den anden side har jeg altså rigtigt svært ved passivt at tolerere,
når en desværre i dette land (formodentlig ved fortidig uvidenhed
fejlagtig?) formelt anerkendt religion repræsenteret ved masser af
aktive trossamfund og endda åbenlyse politiske bevægelser i dette land
ligefrem skriftligt foreskriver sine erklærede tilhængere systematisk
underkendelse af alle mine og mine ikke-muslimske medborgeres allermest
selvklare Grundlovssikrede civil-sækulære statsborgerrettigheder til
fordel for slemt storhedsvanvittig Sharia-teokratisk "stræben",
hvorunder en af Muhammed modbydeligt manifest megalomanisk-"merbemidlet"
morderisk militarisme mærkværdigvis må menes medtilregnelig...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen